Jeg vil gerne starte med at takke for den positive modtagelse af lovforslaget.
Der var i hvert fald en markant stor opbakning til det, selv om jeg også hørte, at nogle havde reservationer.
Byggeriet har jo været hårdt ramt af krisen, men der er tegn på bedring, og derfor skal vi også styrke vækst og beskæftigelse i byggebranchen i hele landet.
Med lovforslaget gør vi det så lettere og billigere at bygge i Danmark.
Lovforslaget implementerer dermed dele af regeringens udspil »Vækst og udvikling i hele Danmark«.
Med lovforslaget foreslår vi så, at der skabes mulighed for at afskaffe den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne.
Der var et par spørgsmål til det, og derfor vil jeg kommentere noget af det.
Lovforslaget betyder, at når private og offentlige bygherrer i fremtiden skal bygge kompliceret byggeri som f.eks.
etagebyggerier, produktionsfaciliteter og sportshaller, skal kommunerne ikke længere godkende de konkrete tekniske løsninger i byggeriet.
Fremover skal kommunerne blot sikre, at en certificeret virksomhed har erklæret, at projektet lever op til de gældende tekniske krav.
Dermed undgår vi så de problemer, vi ser i dag, med, at bygherrer oplever, at en teknisk løsning, der opnår godkendelse i en kommune, ikke bliver godkendt i en anden.
Og vi undgår også, at bygherrer som led i byggesagsbehandlingen bliver mødt med store og dyre dokumentationskrav, der forsinker byggeprojekterne unødigt.
Lovforslaget giver mulighed for, at der i stedet kan indføres en certificeringsordning, hvor ingeniører, arkitekter og andre rådgivere som led i projekteringen af byggeriet skal dokumentere over for kommunen, at byggeriet overholder kravene i bygningsreglementet.
Så med certificeringsordningen bliver det den professionelle, certificerede virksomheds viden, der afgør, hvilke løsninger der kan benyttes for at opfylde de tekniske krav i bygningsreglementet.
Man kan sige, at på den måde er bygherrernes mulighed for at benytte innovative løsninger og byggemetoder ikke afhængig af de tekniske kompetencer, som den enkelte kommune råder over.
Lovforslaget ændrer ikke på, at kommunerne fortsat er bygningsmyndighed og stadig skal give byggetilladelse.
Og kommunerne vil med forslaget herudover skulle fokusere på de bebyggelsesregulerende forhold, som har betydning lokalt.
Udgangspunktet for implementeringen af certificeringsordningen er, at det nuværende sikkerhedsniveau i byggeriet skal fastholdes.
Det er i hvert fald svaret på et spørgsmålene, der var omkring det.
For på den måde er det jo så også slået fast, at der ikke skal gås på kompromis med byggeriets sikkerhed og kvalitet i en certificeringsordning.
Så det er hele grundlaget.
Certificeringsordningen ændrer ikke på de grundlæggende ansvarsforhold i byggeriet.
Det er således fortsat bygningsejeren, der har ansvaret for, at en bygning er lovlig, og ved den efterfølgende konkrete udformning af certificeringsordningen vil der blive fastlagt kompetencekrav og kontrolforanstaltninger for de certificerede virksomheder.
Det er svaret på spørgsmålet fra en anden af ordførerne.
Jeg lægger også vægt på, at der skal være mulighed for både små og store virksomheder for at blive certificeret inden for de områder af byggeriet, hvor de har deres virke og kompetencer.
Det betyder f.eks., at der vil være forskel på kravene til dokumentation og certificering, hvis man f.eks.
skal opføre tofamiliehuse, eller hvis man skal opføre et sygehus.
Det simple byggeri, f.eks.
enfamiliehuse, vil på samme måde som i dag være undtaget fra de særlige krav, der er til teknisk dokumentation for det komplicerede byggeri.
Lovforslaget skal træde i kraft den 1.
juli 2016, hvorefter certificeringsordningen vil blive udmøntet ved en bekendtgørelse.
På det spørgsmål, som nogle stillede om denne bekendtgørelse, altså om vi er sikre på, hvordan det kommer til at foregå, kan jeg svare, at jeg gerne vil lave en aftale med udvalget om, at jeg kan komme over, eventuelt i et samråd eller ved en teknisk gennemgang, og lige forklare, hvordan vi har tænkt os det.
Det synes jeg kun er helt naturligt, så I som ordførere også føler jer fuldstændig klædt på til at vurdere, om det er den måde, som det skal udmøntes på.
Så vil der være en overgangsperiode, hvor både de eksisterende regler for teknisk byggesagsbehandling og reglerne for certificeringsordningen finder anvendelse, og overgangsordningen skal så sikre, at der etableres tilstrækkelig volumen i ordningen, og at der er et tilstrækkeligt antal certificerede virksomheder, inden den gøres obligatorisk.
I overgangsperioden vil det være frivilligt for bygherren, hvilken løsning der vælges.
Så drejer det sig om byggeskadeforsikring.
Altså, med lovforslaget forenkler vi også byggeskadeforsikringen, så det ikke længere er et krav, at man skal tegne en byggeskadeforsikring, hvis man bygger en ejendom, der skal udlejes.
Det betyder så, at det vil blive billigere at bygge udlejningsejendomme, og det skønnes, at der samlet set vil være mindre udgifter på ca.
60 mio.
kr.
årligt for de bygherrer, som opfører udlejningsejendomme.
Vi foreslår at droppe det nuværende krav om byggeskadeforsikring for udlejningsejendomme, fordi kravet ikke giver lejerne nogen ekstra beskyttelse i tilfælde af en byggeskade.
Det skyldes, at det kun er ejeren af en ejendom, der er dækket af en byggeskadeforsikring.
Lejerne er i stedet beskyttet gennem lejelovgivningen.
Så hvis en byggeskade f.eks.
betyder, at et lejemål ikke er i den stand, som lejekontrakten angiver, kan lejer gøre brug af lejelovgivningens beføjelser om misligholdelse.
Forslaget medfører således, at ejeren af bygningen kan spare udgiften til en byggeskadeforsikring, uden at lejerne stilles ringere.
Med lovforslaget foreslår vi så også endelig, at reglerne i beredskabsloven om brandsikkerhedshensyn i forbindelse med indretning og drift af f.eks.
hoteller, butikker, daginstitutioner og forsamlingslokaler fremadrettet samles i byggeloven.
Brandsikringen af en bygning reguleres i dag i to forskellige lovgivninger, hvilket gør byggesagsbehandlingen unødig kompleks.
Lovforslaget har således til formål at undgå dobbelt regulering og sikre sammenhæng i lovgivningen.
Der sker ikke en ændring af de konkrete brandkrav, der stilles til driften af de omfattede bygninger, men reglerne samles ét sted, og denne samling medfører, at en bygherre fremover kun skal have én byggesag behandlet af én instans i modsætning til nu, hvor der normalt er to instanser involveret i kommunen.
Så samlingen af reglerne udgør derfor en administrativ lettelse.
Desuden giver vi så med lovforslaget mulighed for, at kommunerne i alle typer af byggesager kan opkræve et mindre, fast gebyr.
Forudsætningen for at kunne opkræve et mindre, fast gebyr er, at kommunerne i øvrigt har gjort byggesagsbehandlingen gratis.
Der er jo i dag en række kommuner, der har gjort det, og ændringen imødekommer et ønske fra kommunerne og skal være med til at sikre, at kommunerne ikke skal bruge tid på useriøse og ufuldstændige ansøgninger om byggetilladelse.
Det vil være frivilligt for kommuner, om de ønsker at gøre brug af muligheden for at opkræve et mindre, fast gebyr for byggesager, og kommunerne kan således fortsat vælge at lade byggesagsbehandlingen finansiere gennem skatteindtægter eller tage betaling efter tidsforbrug.
Jeg ønsker lige at understrege, så der ikke opstår nogen misforståelser her, at regeringen har stort fokus på at sikre, at erhvervslivet ikke er underlagt unødigt fordyrende regulering, og det er der efter min mening tale om her, for kravet om byggeskadeforsikring i udlejningsboliger dækker ikke lejerne, der allerede er dækket af lejelovgivningens regler.
Det er faktisk kun udlejeren, som ejer bygningen, der er dækket af forsikringen, og det er ikke hensigtsmæssigt, da det må være op til udlejeren selv at vurdere, om der er et behov for en byggeskadeforsikring.
Så til det spørgsmål, hvor nogle sagde, at man ligesom havde fundet ud af, at lejerne blev stillet dårligere, kan jeg sige, at det er sådan, at lejerne ikke stilles ringere ved at ophæve kravet, og derfor er det, vi foreslår, at det fjernes.
Så har der været en enkelt ting omkring certificeringsordningen, som jeg synes jeg har sagt lidt om.
Men altså, jeg beder bare om, at man husker, når man vurderer lovforslaget, at det er det klare udgangspunkt, at indførelsen af en certificeringsordning ikke må medføre en forringelse af sikkerhedsniveauet i vores bygninger.
Man skal også huske, at det betyder, at man bygger en ordning op om akkreditering, og det vil sige, at akkrediteringsorganerne skal sikre, at de certificerede virksomheder har de rette kompetencer til at dokumentere overholdelse af de tekniske bestemmelser i bygningsreglementet.
Når man akkrediterer, sikrer man sig jo, at det er de rigtige virksomheder, og sikkerhed er afgørende.
Det er bygherrens og dennes rådgiveres ansvar at sikre, at bygningsreglementets krav er overholdt i byggeriet.
Det ændrer den kommende certificeringsordning ikke på.
Med de ord håber jeg så, at vi vil kunne få en god behandling i udvalget.
Og som altid stiller jeg gerne op for at besvare de spørgsmål og tage del i den diskussion, der måtte være.