Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 885
Doknr.
318019
Dato
10-02-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 100 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr.1 til L 100:
”Vil ministeren oplyse antallet af børnebortførelser fra Danmark til udlandet for hvert af
årene i perioden 1995-2015 med angivelse af de lande børnene bortføres til og med
angivelse af antal børn til de respektive lande?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at Koordinationsenheden for Børnebortførelser blev
oprettet i marts 2014 under det daværende Ministerium for Børn, Ligestilling, Integrati-
on og Sociale Forhold med det formål at samle og behandle alle sager om bortførelse
af børn til og fra Danmark og koordinere indsatsen med øvrige relevante myndighe-
der.
Om børnebortførelsessager fra Danmark til udlandet behandlet i perioden efter opret-
telsen af Koordinationsenheden kan jeg oplyse følgende:
I 2014 behandlede Koordinationsenheden i alt 54 børnebortførelsessager, der om-
handlede i alt 86 børn.
De 32 af disse sager omhandlede 45 børn og vedrørte bortførelser til lande, som
Danmark samarbejder med efter Haagerkonventionen om de civilretlige virkninger af
internationale barnebortførelser. I disse sager var 9 børn bortført til et nordisk land, 27
børn til et europæisk land og 9 børn til Nordamerika.
De resterende 22 sager omhandlede 41 børn og vedrørte bortførelser til lande, som
Danmark ikke samarbejder med efter Haagerkonventionen. I disse sager var 1 barn
bortført til et land i Europa, 2 børn til Sydamerika, 10 til Afrika og 28 til Asien (inklusive
Mellemøsten).
I 2015 behandlede Koordinationsenheden i alt 64 børnebortførelsessager, der om-
handlede i alt 110 børn.
De 31 af disse sager omhandlede 44 børn og vedrørte bortførelser til lande, som
Danmark samarbejder med efter Haagerkonventionen. I disse sager var 5 børn bort-
ført til et nordisk land, 35 børn til et europæisk land og 4 børn til Nordamerika.
De resterende 33 sager omhandlede 56 børn og vedrørte bortførelser til lande, som
Danmark ikke samarbejder med efter Haagerkonventionen. I disse sager var 4 børn
bortført til et land i Europa, 7 børn til Sydamerika, 8 børn til Afrika og 37 børn til Asien
(inklusive Mellemøsten).