Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 100:

Forslag til lov om ændring af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser). (Øget fleksibilitet i anvendelsen af retshjælpsordningen i børnebortførelsessager).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 13.01.2016).

Forhandlingen er åbnet. Den første i rækken af ordførere er fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det er en ulykkelig sag, når en konflikt mellem to forældre ender på den måde, at den ene forælder bortfører barnet til udlandet. Det tror jeg sådan set er det værste mareridt for de fleste af os i forbindelse med en skilsmisse. Det er ulykkeligt for forældrene, men det er jo i særdeleshed ulykkeligt for barnet, som står midt i en intens konflikt med forældrene, og som ovenikøbet bliver revet op med rode og taget til et andet land. I de situationer har vi som samfund et ansvar for at stille den nødvendige hjælp til rådighed – hjælp, som kan bidrage til, at konflikten kan blive løst så skånsomt som muligt, så barnet kan komme tilbage igen.

Sager om internationale børnebortførelser er ofte meget, meget komplekse, og derfor skal lovgivningen være indrettet sådan, at de danske myndigheder kan hjælpe forældrene i alle de situationer. Set i det lys er det nødvendigt at tilpasse den ordning, vi har nu, sådan at det f.eks. ikke skal være afgørende for retshjælpen, hvilket land barnet er blevet bortført til.

Det lovforslag, vi behandler i dag, indeholder flere dele. Det betyder for det første, at den forælder, som sidder tilbage i Danmark, kan få hjælp i flere situationer end tidligere, når vedkommende forsøger at løse konflikten og få sit barn hjem. Som loven er nu, kan staten støtte med retshjælp, men retshjælp dækker hovedsagelig udgifter af retslig karakter og kun i nogen grad udgifter til f.eks. konfliktmægling. Det retter det her lovforslag op på, og det er meget fornuftigt, al den stund mægling som regel er et meget bedre værktøj til at nedtrappe en konflikt end at hyre en advokat og gå rettens vej. Konfliktmægling kan med andre ord ofte vise sig at være den mest skånsomme metode til at løse konflikten på og dermed skabe det bedste udgangspunkt for, at barnet også i fremtiden kan have samvær med begge sine forældre.

Lovforslaget betyder for det andet, at der bliver mulighed for at give økonomisk støtte til barnets hjemrejse, hvilket er med til at hjælpe forældrene med en meget stor økonomisk byrde. Endelig og for det tredje giver lovforslaget mulighed for, at der kan gives støtte til andre omkostninger, som vurderes at være nødvendige, i forbindelse med at barnet kan komme hjem igen.

Jeg har også læst høringssvarene og kan se, at høringsparterne over en bred kam, ja, faktisk enstemmigt tilslutter sig de her forandringer, og at man samlet set mener, at det forbedrer barnets retsstilling. På den måde mener jeg sådan set at vi samlet set kommer frem til en løsning, der stiller børnene bedre i forhold til at få løst de konflikter, der er endt med, at de er blevet bortført af den ene forælder. Vi har et rigtig langt stræk at gå, hvis vi skal kunne håndtere skilsmisser, både på tværs af landegrænser, men også i Danmark, og det her er et om end lille, men dog meget nødvendigt skridt i den rigtige retning, og derfor kan Socialdemokratiet støtte forslaget.

Jeg skal hilse fra Det Radikale Venstre og også på vegne af dem sige, at de støtter forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er fru Karin Nødgaard.

I sidste uge behandlede vi et forslag om en ændring af forældreansvarsloven og den del, der drejer sig om de tilfælde, hvor en forælder slår den anden forælder ihjel, og hvad der skal ske efterfølgende med forældremyndigheden. Flere af vi ordførere var inde på, at det er en lovgivning, vi er nødt til at se på på baggrund af heldigvis få, men meget tragiske hændelser.

I dag har vi også et forslag på dagsordenen, som berører forholdsvis få. Vi skal behandle et forslag for at forbedre forhold på området vedrørende børnebortførelser, når den ene forælder vælger at bortføre et barn eller flere børn til at andet land end det land, hvor barnet normalt lever. Her er der altså tale om 35-40 sager om året. Måske lyder det ikke af mange sager, men hver sag er alvorlig, fordi den på forskellig vis griber ind i barnets liv og hverdag. Det er en situation, som ofte er meget konfliktfyldt, og i tiden, der går fra bortførelsen, til der sættes ind, kan der ske så markante ændringer for barnet, at det bliver vanskeligt at tilbageføre det.

I 2013 lavede vi en bred politisk aftale på området og besluttede at oprette en koordinationsenhed, som efterfølgende har været en forbedring af området, især fordi færre er involveret i sagen, og man agerer som hovedansvarlig for at koordinere indsatsen mellem relevante myndigheder med det formål at bidrage til en hurtig og skånsom løsning, som selvfølgelig skal være til gavn for barnet og forældrene.

Det viser sig dog, at der i de her bortførelsessager er behov for at øge fleksibiliteten i anvendelsen af retshjælpsordningen. Det er især, fordi der er mange forskellige retssystemer, som man skal forholde sig til, og at der nogle steder er behov for at give retshjælp uden for domstolene og uden retlig konfliktmægling. Mægling er noget, jeg mener er meget vigtigt at have fokus på, fordi det i flere tilfælde er at foretrække, fordi det faktisk kan virke konfliktdæmpende og i højere grad end en dom modvirker uenigheder på sigt. Derfor finder Dansk Folkeparti det oplagt, som også forslaget lægger op til, at der bliver adgang til at benytte konfliktmægling uden for det offentlige system, hvis det skønnes relevant for tilbagegivelse af barnet.

Når et barn bortføres, vil der efterfølgende i forbindelse med sagens behandling og en tilbagegivelse være udgifter forbundet hermed. Som vi hørte fra den foregående ordfører, lægges der jo op til i forslaget, at der nu kan ydes økonomisk støtte til også hjemrejse, og det er en mulighed, som ikke findes i dag. Derfor bakker Dansk Folkeparti op om, at retshjælpsordningen justeres, så den også omfatter ikkeretlige tiltag i bestræbelserne på at få børn retur til Danmark, og at det sker på en måde, så det modsvarer systemet i det land, hvor barnet er bortført til. Det gør vi selvfølgelig ud fra en overbevisning om, at det trods de alvorlige oplevelser, et barn har været igennem, er med barnets bedste for øje, at der træffes en beslutning, og at det sker så hurtigt som overhovedet muligt, så det ikke trækker i langdrag, på grund af at der er mange instanser, som er involveret, eller at der kan være nogle økonomiske hensyn, som gør, at det ikke bliver til barnets bedste.

Det er selvfølgelig med det for øje, at Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Marcus Knuth.

Lad mig begynde med at sige, at jeg holder talen i dag på vegne af Venstres social- og indenrigsordfører, hvis barn desværre er sygt, så han kunne ikke selv være her. Tak for forståelsen.

Børnebortførelser er dybt ulykkelige, først og fremmest for barnet, der berøves samvær med sin far eller mor. Hvis et barn skal tilbage, kræver det samarbejde med myndighederne i det land, hvortil barnet er bortført, og den forælder, der har bortført barnet, som skal lokaliseres. Disse sager er aldrig lette, men ofte kan konfliktmægling give gode resultater. En frivillig tilbagegivelse vil som udgangspunkt være det bedste for barnet.

Konfliktmægling har derudover den fordel, at den dæmper konflikterne mellem forældrene, modsat en retssag. Færre konflikter mellem forældrene gør det fremtidige samarbejde om forældreskabet lettere. Fordelene ved konfliktmægling skal dog altid sammenholdes med, at det naturligvis også er i barnets interesse, at en sag om børnebortførelse ikke trækker ud.

I mange lande eksisterer der imidlertid slet ikke konfliktmægling i offentligt regi, og det er med de eksisterende regler i lovgivningen ikke muligt at give retshjælp til udgifter, som ikke har en egentlig retslig karakter. Den efterladte far eller mor kan således ikke få dækket udgifter gennem retshjælp til privat konfliktmægling i det andet land, da det kun er udgifter i offentligt regi, der kan dækkes, og der kan heller ikke ydes retshjælp til helt andre nødvendige udgifter som f.eks. hjemrejseudgifter for en ledsager eller udgifter til helt konkret at finde ud af, hvor barnet befinder sig.

For at sikre at flere børn kan komme hjem, foreslås det med dette lovforslag at gøre reglerne mere fleksible, så flere typer af udgifter kan dækkes af retshjælp. Hvis lovforslaget vedtages, vil der fremover kunne ydes støtte til konfliktmægling, selv om det ikke foregår i retten. Der vil også i helt særlige tilfælde kunne gives støtte til rimelige udgifter til barnets eller en ledsagers hjemrejse, og der kan også gives støtte til andre rimelige udgifter, til andre handlinger, der er nødvendige for en tilbagegivelse af et barn.

Det er også kun i helt særlige tilfælde og efter en konkret vurdering at støtten kan gives. Det kan eksempelvis være udgifter til at lokalisere barnet. For en god ordens skyld må jeg også hellere nævne, at betingelserne for i det hele taget at få retshjælp fortsat skal være opfyldt. Man kan eksempelvis ikke få dækket sine udgifter, hvis man er omfattet af en retshjælpsforsikring.

Alt i alt vil lovforslaget give bedre muligheder for at få bragt en børnebortførelse til ophør, og i Venstre regner vi med, at alle partier i Folketinget kan stemme for det. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er fru Pernille Skipper.

Som der er flere, der har påpeget fra talerstolen, er det en ubeskriveligt vanskelig situation, man som forælder må stå i følelsesmæssigt, praktisk, juridisk og økonomisk, hvis ens barn er blevet bortført til udlandet af den anden ægtefælle, og jeg tror, man har ekstremt svært at sætte sig ind i den situation, hvis man ikke selv har oplevet det. Jeg vil i hvert fald ikke prøve at påstå, at jeg kan, for det må være meget voldsomt. Samtidig er det jo enormt ødelæggende for børn, ikke kun det faktum, at forældrene er gået fra hinanden, men jo voldsommere konflikterne er, des voldsommere er oplevelsen også for barnet.

Så derfor er der ikke nogen tvivl om – og det er jo det, der er det gennemgående i alt det arbejde, vi laver med forældreansvarsloven – at det bedste for børnene er, hvis vi kan få trappet konflikterne ned og kan få enighed så hurtigt og så smidigt som overhovedet muligt. Der er ikke nogen tvivl om, at juridiske afgørelser og processer måske sådan objektivt og ud fra et retfærdighedssynspunkt kan være det bedste, men når det kommer til barnet og et ønske om at nedtrappe konflikter, så er sådan nogle processer bestemt ikke særlig gode.

Der er flere, der har forklaret, hvad det her lovforslag handler om. Det handler jo om at kunne støtte forældre, hvis børn er blevet bortført til udlandet, bedre, end man kan i dag, og at man også i højere grad kan give støtte til konfliktmægling i privat regi, og også i andre former, end vi måske er vant til herhjemme, fordi sådan nogle situationer jo også går på tværs af kulturskel.

Jeg vil ikke sige andet, end at det er et rigtig, rigtig godt forslag. Det følger med tiden i forhold til vores fokus på at få konflikter løst så hurtigt som muligt og sætte barnet i centrum, og det er forudseende, fordi vi jo også lever i en global verden, hvor konflikterne desværre vil blive mere og mere grænseoverskridende.

Så ros til regeringen og opbakning fra Enhedslisten.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er fru Laura Lindahl.

Tak. Dette lovforslag har jo til formål at forbedre de virkemidler, der er til rådighed i sager om tilbagegivelse af børn, som er bortført fra Danmark til andre lande. Som de øvrige talere har nævnt, er det jo en forfærdelig tragisk situation, når et barn bortføres af en forælder, og det må selvfølgelig anses som et udtryk for et meget konfliktfyldt forhold mellem forældrene. Jeg kan ikke sætte mig ind i, hvordan man må have det som forælder, hvis ens barn bliver bortført til et andet land. Jeg kan heller ikke sætte mig ind i, hvordan man må have det som forælder, når man træffer den her ekstreme beslutning at bortføre sit barn til et andet land, og jeg kan slet ikke sætte mig ind i, hvor traumatisk det kan opleves for barnet.

I Liberal Alliance deler vi regeringens ønske om at forbedre systemet, sådan at det bliver mere skånsomt og effektivt bliver muligt at få tilbagebragt et bortført barn. Det er jo alene ud fra hensynet til barnet, hvor vores holdning er, at det må være rigtigst, at barnet er i sit hjemland og i sine vante omgivelser, mens man afgør, hvem barnet fremover skal bo hos.

Liberal Alliance ønsker således at sikre, at der er de nødvendige redskaber til rådighed i forhold til at kunne bringe et barn sikkert og trygt tilbage. Vi bemærker jo samtidig, at bl.a. både Advokatrådet, Børnerådet og Danske Familieadvokater støtter forslaget, med henvisning til at det faktisk gavner børns retsstilling, og derfor kan Liberal Alliance støtte regeringens forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er hr. Torsten Gejl.

Jeg vil gøre det her kort, både fordi andre kompetente ordførere bestemt har beskrevet den her sag rigtig, rigtig godt, og fordi den er ganske enkel, selv om den også er vigtig. Lovforslaget vil forbedre assistancen i sager, hvor børn er blevet bortført til et andet land af en af forældrene. Det vil forslaget gøre ved at støtte mulighederne for konfliktmægling, ved også at støtte privat konfliktmægling mellem forældrene i sådan en sag. Derved er der større chance for at løse en sådan sag, uden at den skal i retten. Det støtter Alternativet selvfølgelig.

Derudover giver lovforslaget også mulighed for bl.a. at støtte hjemtransport af et barn, hvis en sag er blevet løst eller afgjort sådan, at barnet skal tilbage til Danmark. Det støtter vi også.

Så alt i alt byder Alternativet det her forslag rigtig velkommen, og vi støtter det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er fru Trine Torp.

Bortførelse af et barn af en alvorlig handling, både fordi det kan være dramatisk for barnet, men også fordi det er et udtryk for et konfliktfyldt forhold mellem barnets forældre. Barnet tages pludselig ud af sine trygge og vante omgivelser og bringes til et nyt miljø, uden at der er taget stilling til, hvordan fremtiden skal se ud for barnet. Barnet bliver oven i købet bragt i en situation, hvor en af barnets omsorgspersoner tager så drastisk et skridt, som det er at afskære forbindelsen til den ene forælder.

Med dette forslag tages der udgangspunkt i barnets behov i forhold til en tvist om forældremyndighed. Når flere forskellige retssystemer på tværs af lande er involveret, kan denne proces være kompliceret, og der er derfor brug for fleksibilitet og hjælp. Konflikter afgøres juridisk, men det bedste for barnet er, hvis forældrenes konflikt kan nedtrappes, og der derfor kan findes løsninger i mest mulig enighed og frivillighed – løsninger, som tager udgangspunkt i barnets behov. Derfor forbedres og udvides muligheden for konfliktmægling med det her lovforslag.

Der gives også bedre retshjælp for den efterladte forælder og mulighed for i nogle situationer at få dækning af udgifter i forbindelse med hjemrejse og tilbagegivelse. Med forslaget forbedres retsstillingen ikke mindst for barnet. Høringssvarene er da også udelukkende positive, og lovforslaget er i overensstemmelse med Haagerkonventionen. SF kan støtte lovforslaget, som ligger fint i forlængelse af den politiske aftale, som alle Folketingets partier indgik i 2013 om skærpelse af indsatsen i sager om børnebortførelser.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den sidste i rækken af ordførere er fru Mai Mercado.

Vi behandler i dag et lovforslag, som skal forbedre mulighederne for at sikre, at børn, der bortføres til udlandet, kommer hjem igen. I 2003 blev en særlig retshjælpsordning vedtaget, som altså skulle dække rimelige udgifter ved børnebortførelser, til f.eks. advokatbistand, konfliktmægling, oversættelse af dokumenter m.m. Og det var godt.

Men dette forslag gør godt bedre og retter også op på nogle uhensigtsmæssigheder. For i dag er det sådan, at brug af konfliktmægling kan være særlig relevant i lande, som ikke har tilsluttet sig et konventionssamarbejde, hvorfor det frarådes at indlede en retssag. Her kan en konfliktmæglingsproces mellem de stridende parter være langt at foretrække og måske egentlig også en af de eneste muligheder. Men nogle af de samme lande, som ikke har tilsluttet sig konventionerne, har ikke offentlig eller retlig konfliktmægling, som loven foreskriver, og så ligger konfliktmæglingsmulighederne altså inden for det private.

Forslaget betyder, at konfliktmægling nu også kommer til at kunne foregå i privat regi, og det bifalder vi. Dertil giver lovforslaget mulighed for at yde økonomisk støtte til hjemrejsen, hvilket ikke tidligere har været muligt, og den del bifalder vi naturligvis også.

Generelt giver det her nogle bedre redskaber, som skal hjælpe med til at sikre, at børnene sikkert og nænsomt kan komme tilbage til Danmark igen.

Derfor kan Det Konservative Folkeparti tilslutte sig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det social- og indenrigsministeren.

Lad mig takke for en meget præcis og meget effektiv drøftelse af det her lovforslag. Som flere har været inde på, er det klart, at det er yderst konfliktfyldt at være i den situation, hvor et barn bortføres af den ene forælder. For lige præcis at kunne understøtte gode løsninger i de her meget, meget ulykkelige situationer, er det vigtigt, at vi har adgang til at yde en støtte til den efterladte forælder her og dermed til barnet, som har den nødvendige fleksibilitet i forhold til de forskellige retssystemer, som man i sådan en situation skal samarbejde med.

Så jeg er meget taknemlig over den brede opbakning, der tilsyneladende er til det her lovforslag, og kan sige, at den opbakning forhåbentlig vil betyde, at forslaget kan vedtages og træde i kraft den 1. juni 2016.

Så tak for debatten. Jeg ser frem til den fortsatte behandling af lovforslaget i udvalget og stiller mig naturligvis til rådighed, hvis der er yderligere spørgsmål eller bemærkninger til lovforslaget.

Det er der i hvert fald ikke lige i dette øjeblik, så tak til ministeren.

Der er i det hele taget ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er dermed sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse mod det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.