I sidste uge behandlede vi et forslag om en ændring af forældreansvarsloven og den del, der drejer sig om de tilfælde, hvor en forælder slår den anden forælder ihjel, og hvad der skal ske efterfølgende med forældremyndigheden.
Flere af vi ordførere var inde på, at det er en lovgivning, vi er nødt til at se på på baggrund af heldigvis få, men meget tragiske hændelser.
I dag har vi også et forslag på dagsordenen, som berører forholdsvis få.
Vi skal behandle et forslag for at forbedre forhold på området vedrørende børnebortførelser, når den ene forælder vælger at bortføre et barn eller flere børn til at andet land end det land, hvor barnet normalt lever.
Her er der altså tale om 35-40 sager om året.
Måske lyder det ikke af mange sager, men hver sag er alvorlig, fordi den på forskellig vis griber ind i barnets liv og hverdag.
Det er en situation, som ofte er meget konfliktfyldt, og i tiden, der går fra bortførelsen, til der sættes ind, kan der ske så markante ændringer for barnet, at det bliver vanskeligt at tilbageføre det.
I 2013 lavede vi en bred politisk aftale på området og besluttede at oprette en koordinationsenhed, som efterfølgende har været en forbedring af området, især fordi færre er involveret i sagen, og man agerer som hovedansvarlig for at koordinere indsatsen mellem relevante myndigheder med det formål at bidrage til en hurtig og skånsom løsning, som selvfølgelig skal være til gavn for barnet og forældrene.
Det viser sig dog, at der i de her bortførelsessager er behov for at øge fleksibiliteten i anvendelsen af retshjælpsordningen.
Det er især, fordi der er mange forskellige retssystemer, som man skal forholde sig til, og at der nogle steder er behov for at give retshjælp uden for domstolene og uden retlig konfliktmægling.
Mægling er noget, jeg mener er meget vigtigt at have fokus på, fordi det i flere tilfælde er at foretrække, fordi det faktisk kan virke konfliktdæmpende og i højere grad end en dom modvirker uenigheder på sigt.
Derfor finder Dansk Folkeparti det oplagt, som også forslaget lægger op til, at der bliver adgang til at benytte konfliktmægling uden for det offentlige system, hvis det skønnes relevant for tilbagegivelse af barnet.
Når et barn bortføres, vil der efterfølgende i forbindelse med sagens behandling og en tilbagegivelse være udgifter forbundet hermed.
Som vi hørte fra den foregående ordfører, lægges der jo op til i forslaget, at der nu kan ydes økonomisk støtte til også hjemrejse, og det er en mulighed, som ikke findes i dag.
Derfor bakker Dansk Folkeparti op om, at retshjælpsordningen justeres, så den også omfatter ikkeretlige tiltag i bestræbelserne på at få børn retur til Danmark, og at det sker på en måde, så det modsvarer systemet i det land, hvor barnet er bortført til.
Det gør vi selvfølgelig ud fra en overbevisning om, at det trods de alvorlige oplevelser, et barn har været igennem, er med barnets bedste for øje, at der træffes en beslutning, og at det sker så hurtigt som overhovedet muligt, så det ikke trækker i langdrag, på grund af at der er mange instanser, som er involveret, eller at der kan være nogle økonomiske hensyn, som gør, at det ikke bliver til barnets bedste.
Det er selvfølgelig med det for øje, at Dansk Folkeparti støtter forslaget.