Forsvarsudvalget 2015-16
L 10
Offentligt
1569336_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
17. november 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 27. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål 5 vedrø-
rende L 10 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Eva Flyvholm (EL).
Spørgsmål nr. 5:
”Ministeren bedes redegøre for, om offentligheden vil få nøjagtig den samme indsigt i Cen-
ter for Cybersikkerheds arbejde med net- og informationssikkerheden i samfundet, som hvis
opgaven blev varetaget af en civil myndighed. I benægtende fald bedes ministeren forklare,
hvilken gavn samfundet har af ikke at have fuld indsigt i Center for Cybersikkerheds arbejde
og hvorfor regeringen ikke anser net- og informationssikkerhed for at være en opgave, der
skal varetages af en civil myndighed. Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret
2014-15, 1. samling, jf. L 201 - spm. 3.”
Svar:
Forsvarets Efterretningstjeneste – som Center for Cybersikkerhed er en del af – er en styrel-
se under Forsvarsministeriet, og organisatorisk adskiller Forsvarets Efterretningstjeneste sig
således ikke fra andre styrelser.
Center for Cybersikkerheds virksomhed er i dag som udgangspunkt undtaget fra offentlig-
hedsloven, forvaltningslovens kapitel 4-6 samt persondataloven. Center for Cybersikkerhed
er imidlertid (jf. bemærkningerne til lovforslag om Center for Cybersikkerhed (L 192, F.T.
2013-14)), forpligtet til i videst muligt omfang at efterleve principperne i både offentligheds-
loven og forvaltningslovens kapitel 4-6. Endvidere finder en række af de centrale principper i
persondataloven fuldt ud anvendelse på Center for Cybersikkerhed.
Ved modtagelse af anmodninger om aktindsigt vedrørende Center for Cybersikkerheds virk-
somhed som myndighed for informationssikkerhed og beredskab på teleområdet foretager
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
L 10 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om offentligheden vil få nøjagtig den samme indsigt i Center for Cybersikkerheds arbejde med net- og informationssikkerheden i samfundet, som hvis opgaven blev varetaget af en civil myndighed, til forsvarsministeren
Center for Cybersikkerhed en søgning i centerets elektroniske sags- og dokumenthåndte-
ringssystem. Såfremt der i den forbindelse lokaliseres dokumenter, der er omfattet af akt-
indsigtsanmodningen, er Center for Cybersikkerhed forpligtet til at behandle disse dokumen-
ter på samme vis, som hvis offentlighedsloven var gældende for centeret.
Offentligheden får derved i princippet den samme indsigt ved Center for Cybersikkerhed
som ved andre myndigheder.
Med venlig hilsen
Peter Christensen