Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1566256_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 10. november 2015
Spørgsmål fra Finansudvalget til
udenrigsministeren af 26. oktober 2015.
Stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL)
L1 – spørgsmål 61.
L1 spørgsmål 61:
”Ad konto 06.34.01.40. Den Internationale Naturbevaringssammenslutning (IUCN).
Det hidtidige bidrag på 50 mio. kr. foreslås fjernet helt. Organisationen arbejder for at
gennemføre indsatser for naturbevarelse under hensyn til bæredygtig miljømæssig, social og
økonomisk udvikling. Kan regeringen bekræfte, at Danmark dermed er et af ganske få lande i
verden, der dermed ikke er repræsenteret i denne internationale paraplyorganisation for
naturbevarelse og oplyse hvilke andre lande der ikke er repræsenteret?
Vil ministeren endvidere oplyse, om det er i modstrid med regeringens miljøpolitik om grøn
realisme at støtte netop denne internationale organisation og i givet fald hvorfor? Hvad er
forklaringen på, at man på FFL2016 ikke kan se de tidligere års bevillinger?”
Svar:
Regeringen planlægger under hensyntagen til danske udviklingspolitiske prioriteter og den
samlede fokusering af udviklingssamarbejdet ikke fortsættelse af kernebidraget til IUCN.
Men Danmark støtter forsat IUCN’s strategi for naturbevarelse og bæredygtig udvikling.
Derfor er Danmark stadig medlem af IUCN og afholder årligt medlemskabsbidrag på 1,6 mio.
kr. Regeringen står også ved et toårigt tilsagn (2015-16) på 50 mio. kr., som IUCN modtog i
2014. Derudover planlægger regeringen at bidrage til et projekt om genopbygning af
mangroveskove.
Tilsagn til IUCN blev før 2015 afgivet på § 06.34.01.80 ’Øvrige Miljøbidrag’. Med finansloven
for 2015 blev § 06.34.01.40. ’Den Internationale Naturbevaringssammenslutning (IUCN)’
oprettet. Der var ikke planlagt tilsagn i 2015, og da der ikke planlægges bidrag til IUCN’s
udviklingsarbejde i 2016 og i budgetoverslagsårene, er der således aldrig bogført tilsagn på
kontoen, og finanslovskonto § 06.34.01.40. nedlægges.