L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at redegøre for besparelsen på konto § 17.47.02 Løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, til beskæftigelsesministeren

Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 56 (L

1), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).

06-11-2015

Sagsnr. 2015 - 5408

Spørgsmål nr. 56:

”Vil ministeren redegøre for besparelsen på konto § 17.47.01. Løntilskud ved an-

sættelse af forsikrede ledige. Dels bedes mindreudgiften opgjort i relation til den

tidligere konto § 17.46.51. Dels bedes ministeren redegøre for mindreforbruget

herunder en opgørelse for faldet i det estimerede antal personer. Ministeren bedes

forklare om det er regeringens politik, at færre ledige skal ansættes med løntilskud,

herunder om der kommer flere i job via løntilskud end gennem virksomhedspraktik

(både i absolutte og procentuelle tal).”

Endeligt svar:

Den konkrete budgettering på § 17.47.01. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede

ledige dækker alene over, at der på finanslovsforslaget for 2016 er indarbejdet en

teknisk omlægning som led i udmøntningen af Aftale om reform af refusionssy-

stemet. Regeringen lægger med finanslovsforslaget for 2016 således ikke op til

diskretionære besparelser på bevillingen, og der vil for kommunerne ikke være en

ny implementeringsopgave forbundet med budgetteringen.

Udgifterne til løntilskud til forsikrede ledige er på finansloven for 2015 opført un-

der konto 17.46.51. Refusion af løntilskud ved ansættelse af ledige, hvorunder der

også er opført udgifter til løntilskud ved ansættelse af kontanthjælpsmodtagere

m.fl. samt modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse.

I 2016 er udgifterne til løntilskud af forsikrede ledige som noget nyt opført på en

selvstændig hovedkonto 17.47.01. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige.

Opdelingen af målgrupperne for løntilskud på selvstændige hovedkonti skal ses i

lyset af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Kon-

servative Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssy-

stemet af februar 2015. Med aftalen etableres en refusionstrappe, hvilket nødven-

diggør en teknisk omlægning af bevillingsstrukturen på finansloven for 2016, jf.

anmærkningerne til § 17.47.01. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige.

Refusionsomlægningen indebærer, at statens refusion af kommunernes udgifter af-

trappes i de første 52 uger af ydelsesperioden, og fra og med den 53. uge med ydel-

ser refunderer staten 20 pct. af kommunernes udgifter. Samlet set indebærer refusi-

onsomlægningen, at de statslige udgifter til refusion falder, mens de kommunale

L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om at redegøre for besparelsen på konto § 17.47.02 Løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, til beskæftigelsesministeren

udgifter stiger tilsvarende. Kommunerne er under ét fuldt kompenseret for deres

merudgifter via bloktilskuddet.

I lyset af den tekniske omlægning af de statslige bevillinger er det ikke muligt at

sammenligne de budgetterede udgifter i 2015 og 2016. For en retvisende sammen-

ligning af de budgetterede udgifter i 2015 og 2016 er der på baggrund af de gæl-

dende refusionsprocenter for 2015 og 2016 derfor foretaget en opregning til de

samlede offentlige udgifter. Endvidere er udgifterne i 2015 opregnet til 2016-

priser, jf. nedenstående tabel.

Fra 2015 til 2016 forventes antallet af forsikrede ledige i ansættelse med løntilskud

at falde med ca. 300 helårspersoner, mens de offentlige udgifter forventes at falde

med 106,2 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Udgifter i 2016-p/l og antal helårspersoner forsikrede ledige i ansættelse med løntilskud i

2015 og 2016

2015, FL15

2016, FFL16

Offentlige udgifter, mio. kr.

1.033,5

927,3

-heraf statslige udgifter, mio. kr.

516,7

234,1

-heraf kommunale udgifter, mio. kr.

516,7

693,2

Aktivitet, helårspersoner

5.950

5.650

Kilde: Finansloven for 2015, finanslovsforslaget for 2016 samt egne beregninger. Antal helårspersoner er afrundet til

hele 50.

Den budgetterede aktivitetsudvikling på finanslovsforslaget for 2016 er uændret i

forhold til finansloven for 2015. Den forventede udvikling i såvel udgifter som ak-

tivitet for løntilskud til forsikrede ledige afspejler således primært virkningerne af

forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, som blev indgået af den forrige rege-

ring i juni 2014. Initiativerne vedrørende løntilskud trådte i kraft den 1. januar

2015.

I beskæftigelsesreformen blev løntilskuddet ved ansættelse hos offentlige arbejds-

givere nedsat, kvote- og sanktionssystemet for offentlige løntilskud blev afskaffet,

løn- og timetalsberegningen for offentligt løntilskud blev forenklet, varigheden af

privat løntilskud blev sænket fra 12 til 6 måneder, den maksimale varighed af of-

fentligt løntilskud blev for dagpengemodtagere sat ned fra 6 til 4 måneder og der

blev indført en 6 måneders karensperiode for ansættelse med offentligt løntilskud.

Samtidig indebar reformen, at 1. tilbud om aktivering til ledige blev fremrykket

med 3 måneder.

Samlet set indebærer ændringerne i medfør af reformen et lavere løntilskud samt en

forventning om, at færre personer ansættes med løntilskud, jf. den forventede ud-

vikling fra 2015 til 2016.

Ændringerne som følge af beskæftigelsesreformen blev bl.a. gennemført for at

mindske risikoen for fortrængning af ordinært ansatte og for at undgå fastholdelse i

ansættelse med løntilskud. Ændringerne blev således gennemført for at sikre en

mere hensigtsmæssig brug af ordningerne.

Inden for forskningslitteraturen peger blandt andet Rosholm og Svarer på effekter-

ne af virksomhedsrettet aktivering i høj grad afhængig af, hvorvidt det foregår på

private eller offentlige arbejdspladser. Mens der er stærk evidens for, at løntilskud i

private virksomheder har positive beskæftigelseseffekter, er der moderat evidens i

forhold til, at løntilskud i det offentlige forlænger ledighedsperioden. I forsknings-

litteraturen findes der ligeledes evidens for, at privat løntilskud medfører, at ledige

kommer hurtigere i beskæftigelse, fastholder efterfølgende beskæftigelse, samtidig

med at der opnås en højere løn (Rosholm og Svarer, 2011)

. Senest har to nye ef-

fektanalyser udarbejdet af henholdsvis KORA (2013)

og Damvad (2013)

doku-

menteret positive effekter ved privat løntilskud.;

Effekterne af virksomhedspraktik er generelt set mindre belyst end effekterne af

løntilskud. Der findes i forskningslitteraturen dog studier, der indikerer, at virk-

somhedspraktik har positive beskæftigelseseffekter.

Det er vanskeligt at konkludere noget entydigt om størrelsen af effekterne for de

forskellige redskaber i den aktive beskæftigelsespolitik. Årsagen er, at de forskelli-

ge studier anvender forskellige metoder og fokuserer på forskellige effekter for-

bundet med indsatsen. Nogle studier undersøger fx virkningen på den gennemsnit-

lige varighed af ledighedsforløbet, mens andre studier undersøger virkningen på

sandsynligheden for at afgå til beskæftigelse. Der er dog en gennemgående tendens

til, at privat løntilskud har de største effekter.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen

Rosholm og Svarer, 2011: ”Effekter

af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejds-

markedspolitik”

KORA, 2013:

”Effekten af uddannelsesaktivering for forsikrede ledige”

DAMVAD, 2013:

”Effekterne af uddannelse på lediges mulighed for at komme i beskæf-

tigelse”