Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1564580_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 55 (L 1), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen.
06-11-2015
Sagsnr. 2015 - 5408
Spørgsmål nr. 55:
”Vil ministeren redegøre for besparelsen på konto § 17.35.24 Forrevalidering. Dels
bedes mindreudgiften opgjort i relation til den tidligere konto § 17.54.02. Dels
bedes ministeren redegøre for, hvordan "forventet lavere aktivitet" skal forstås,
herunder en opgørelse for faldet i det estimerede antal personer, og hvordan den
"forventet lavere aktivitet" skal implementeres i kommunerne. Ministeren bedes
forklare, hvordan der er blevet færre mennesker med behov for forrevalidering
siden finansloven for 2015, herunder om den fremkomne besparelse beror på evi-
densbaseret viden.”
Endeligt svar:
Den konkrete budgettering på konto 17.35.24 Forrevalidering på kontant- og ud-
dannelseshjælp dækker alene over, at der på finanslovsforslaget for 2016 efter van-
lig budgetteringspraksis er udarbejdet et opdateret skøn for aktiviteten og udgifter-
ne på bevillingen samt en teknisk omlægning som led i udmøntningen af Aftale om
reform af refusionssystemet. Regeringen lægger med finanslovsforslaget for 2016
således ikke op til diskretionære besparelser på bevillingen, og der vil for kommu-
nerne ikke være en ny implementeringsopgave forbundet med budgetteringen.
Udgifterne til forrevalidering er på finansloven for 2015 opført under konto
17.54.02. Forrevalidering, mens de i 2016 som noget nyt er opført under konto
17.35.24. Forrevalidering på kontant- og uddannelseshjælp. Overflytningen af ud-
gifterne til en ny konto skal ses i lyset af Aftale mellem regeringen (SR) og Ven-
stre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om reform af refusionssy-
stemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015. Med aftalen etableres
en refusionstrappe, hvilket nødvendiggør en teknisk omlægning af bevillingsstruk-
turen på finansloven for 2016, jf. anmærkningerne til konto 17.35.24 Forrevalide-
ring.
Refusionsomlægningen indebærer, at statens refusion af kommunernes udgifter af-
trappes i de første 52 uger af ydelsesperioden, og fra og med den 53. uge med ydel-
ser refunderer staten 20 pct. af kommunernes udgifter. Samlet set indebærer refusi-
onsomlægningen, at de statslige udgifter til refusion falder, mens de kommunale
L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om at redegøre for besparelsen på konto § 17.35.24 Forrevalidering, til beskæftigelsesministeren
1564580_0002.png
udgifter stiger tilsvarende. Kommunerne er under ét fuldt kompenseret for deres
merudgifter via bloktilskuddet.
I lyset af den tekniske omlægning af de statslige bevillinger er det ikke muligt at
sammenligne de budgetterede udgifter i 2015 og 2016. For en retvisende sammen-
ligning af de budgetterede udgifter i 2015 og 2016 er der på baggrund af de gæl-
dende refusionsprocenter for 2015 og 2016 derfor foretaget en opregning til de
samlede offentlige udgifter. Endvidere er udgifterne i 2015 opregnet til 2016-priser
jf. nedenstående tabel.
Fra 2015 til 2016 forventes antallet af forrevalidender således at falde med ca. 600
helårspersoner, mens de offentlige udgifter forventes at falde med 57,6 mio. kr.
jf.
tabel 1.
Tabel 1. Udgifter i 2016-pl og antal helårspersoner i forrevalidering på kontant- og udd.hjælp i
2015 og 2016
2015, FL15
2016, FFL16
Offentlige udgifter, mio. kr.
185,3
127,7
-heraf statslige udgifter, mio. kr.
66,4
26,9
-heraf kommunale udgifter, mio. kr.
118,9
100,8
Aktivitet, helårspersoner
1.800
1.200
Kilde: Finansloven for 2015, finanslovsforslaget for 2016 samt egne beregninger. Antal helårspersoner er afrundet til
hele 50.
Den budgetterede udvikling er baseret på statistiske oplysninger om den seneste
aktivitetsudvikling på revalideringsordningen samt kommunernes anmeldelser af
refusion. Budgetteringen af ordningen skal ses i sammenhæng med at aktiviteten på
ordningen har været faldende i en årrække, hvilket blandt andet skal ses i sammen-
hæng med, at de tilbud, som revalideringsordningen giver adgang til, også er til-
gængelige på andre ydelser i dag.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2