Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1565576_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål 49
vedrørende forslag til finanslov for finansåret 2016 (L1), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 49
"Ad konto 29.22.01.30. Fremme af nye energiteknologier
Der var i 2015 afsat 5,6 mio. kr. som var øremærket til det igangværende program
for bygningsintegrerede solceller. Disse midler fjernes nu, så programmet skal lukke
ned. Vil ministeren komme med en vurdering af effekten af programmet og hvad
status er for produktion og eksport af bygningsintegrerede solceller og hvor stort et
potentiale branchen anser området for at have beskæftigelsesmæssigt og
eksportmæssigt? Endvidere ønskes oplyst, om det er i modstrid med regeringens
miljøpolitik om grøn realisme at understøtte udvikling af denne type nye
energiteknologier? Vil regeringen tage initiativ til at denne type projekter kan
gennemføres på andre måder?"
Svar
På finanslov for finansåret 2015 er der afsat midler på i alt 5,6 mio. kr. til
bygningsintegrerede solceller til afholdelse i 2015. Denne bevilling er udmøntet af
EUDP’s bestyrelse. Det er korrekt, at der ikke lægges op til en videreførsel af
initiativet i 2016.
Der er ikke foretaget en evaluering af programmet.
Der foreligger ikke overblik over status for produktion og eksport af
bygningsintegrerede solceller samt branchens forventninger til udviklingen.
Det er ikke i strid med regeringens politik om grøn realisme at understøtte udvikling
af nye energiteknologier, heller ikke denne type. Regeringen overtog imidlertid en
økonomi, hvor de offentlige finanser var i mindre god stand end ventet før valget.
Regeringen har derfor været nødsaget til at foretage en række omprioriteringer i
staten.
Fra EUDP ydes der støtte til udvikling og demonstration af energiteknologier, og der
er ligeledes mulighed for at ansøge om støtte for denne type projekter.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
10. november 2015
J.nr. 2015-2942
1