Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Finansudvalget har den 26. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål 48
vedrørende forslag til finanslov for finansåret 2016 (L1) , som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Gjerding (EL).
Spørgsmål 48
"I forlængelse af finanslovaftalen for 2015 blev der den 5. februar 2015 indgået
en aftale om en pulje til klimatiltag, hvor der blev fordelt 151,9 mio. kr. til en
række klimatiltag for perioden 2015-2017 inden for naturområdet, landbruget,
flourgasser, transportområdet samt byggeriet. Vil ministeren sende en oversigt,
som viser hvilke af de tiltag, som indgik i denne aftale, som gennemføres,
som gennemføres reduceret eller som ikke gennemføres som følge af
FFL2016?”
Svar
I forlængelse af finanslovsaftalen for 2015 blev der d en 5. februar 2015 indgået
en aftale mellem den daværende regering, SF og Enhedslisten om udmøntning
af en pulje til klimatiltag på i alt 151,9 mio. kr. i 2015-2017.
Af tabel 1 neden for fremgår en oversigt over de tiltag, som indgik i aftalen,
samt de forventede bevillingsmæssige ændringer ifm. finanslovsforslaget for
2016.
Samlet set forventes 60,5 mio. kr. af puljen anvendt, hvilket indebærer en
ændring på -91,4 mio. kr. Opgørelsen skal dog tages med forbehold, da
forbruget i 2015 endnu ikke kendes præcist. Det bemærkes, at anvendelse af
midler afsat i 2015 ikke betyder, at projektet gennemføres delvist, idet midlerne
f.eks. kan være afsat til forberedelse af projektet, forundersøgelser, udbud mv.
Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 117 EFK alm. del.
10. november 2015
J.nr. 2015-2942