Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1562953_0001.png
Folketingets Finansudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
3. november 2015
Besvarelse af spørgsmål 45 ad L 1 stillet af udvalget den 26. oktober
2015 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål:
Vedr. konto 8.32.09.40.45. Grønt iværksætterhus
Der foreslås en halvering af midlerne i 2016 fra 4,8 til 2,5 mio. kr. Formå-
let med iværksætterhuset er at medvirke til, at iværksættere kan over-
komme udfordringer, der er forbundet med at starte virksomheder inden
for bæredygtig produktion. Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser
reduktionen har for iværksætterhusets aktiviteter og tiltag?
Svar:
Regeringen har valgt at omprioritere en række indsatser til andre formål,
herunder en justering af indsatsen i det grønne iværksætterhus i 2016.
Erhvervs- og Vækstministeriet er i dialog med det grønne iværksætterhus
om, hvordan indsatsen konkret skal justeres som følge af en reduktion af
bevillingen i 2016. Iværksætterhuset er i den forbindelse blevet bedt om
at komme med et bud på, hvordan de – i forhold til deres dialog med bru-
gerne af huset – ser indsatsen mest hensigtsmæssigt justeret. Dialogen
pågår pt., og det er således for tidligt at kunne oplyse om, hvilke konkrete
tiltag der bortfalder eller nedskaleres.
Det bemærkes, at de grønne iværksættere, som alle andre iværksættere,
fortsat kan benytte sig af væksthusene og den kommunale erhvervsser-
vice, hvor iværksættere kan finde rådgivning og sparring – udover hvad
man kan finde på det private marked. Derudover bistår Vækstfonden
iværksættervirksomheder – også nye grønne virksomheder – der har en
god forretningsplan og vækstpotentiale.
Endvidere er der med den brede politiske aftale af 29. oktober 2015 om
fordeling af forskningsreserven i 2016 afsat 21 mio. kr. til Fonden for
Entreprenørskab, der fremmer iværksætteri, innovation og entreprenør-
skab på alle uddannelsesniveauer.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen