Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1564960_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Koncern Økonomi
Den 6. november 2015
Folketingets Finansudvalg har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 41, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Maria Reumert
Gjerding.
Spørgsmål 41
Vedr. 24.23.03.44. Økologisk arealtilskud. Vil ministeren bekræfte, at der på
FFL15 samlet for 2016 var afsat 236,2 mio. kr. til de konti, som nu er lagt sammen
i den nye fælleskonto og at det er dette samlede beløb, der skal opskrives ved den
anførte budget- og regnskabstekniske omlægning og ikke kun de 170 mio. kr. som
angivet?
Svar
På tidspunktet for finanslovsforslaget 2015, var der endnu ikke truffet aftale om
udmøntning af landdistriktsprogram i 2016. Der er således på FL15 alene foretaget
en teknisk budgettering af økologi arealtilskud for 2016, jf. de indledende
anmærkninger til § 24.23.03. Støtte til udvikling af landdistrikterne.
Der er på FL 15 i 2016 teknisk budgetteret tilskudsbevilling på 170,0 mio. kr. på §
24.23.03.44. Økologitilskud og 48,4 mio. kr. på § 24.23.03.45. Omlægningstilskud
til økologiske jordbrugsbedrifter, i alt 218,4 mio. kr.
Ved aftale af 21. april 2015 mellem den daværende regering (SR) og
forligspartierne SF og Enhedslisten om landdistriktsprogrammet 2016-2018,
fremgik det, at de afsatte økologimidler i programmet tog udgangspunkt i en
ambitiøs udvikling af økologien. Til økologisk arealtilskud – inklusiv
omlægningstilskud - blev det besluttet at afsætte 189,5 mio. kr. i 2016. Det er dette
beløb, der er taget udgangspunkt i, og som danner grundlag for den budget- og
regnskabstekniske omlægning på kontoen.
Eva Kjer Hansen
/
Christian Bruhn Rieper