Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1579203_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. december 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 172 (L1) af 30. november
2015
Spørgsmål
Ministeren oplyste under besvarelsen af samrådsspørgsmål D den 27. november
2015, at den øgede asyltilstrømning vil koste 1,8 mia. kr. i 2016. I forlængelse
heraf bedes ministeren oplyse, hvad udgifterne til disse asylansøgere
vil være i 2017 og hvordan de er finansieret i 2017?
Svar
Det lægges til grund for besvarelsen, at der med den øgede asyltilstrømning henvi-
ses til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets skøn for antallet af asylan-
søgere i 2016, der er opjusteret fra 15.000 til 25.000 personer i forbindelse med
udarbejdelsen af ændringsforslaget til finanslovforslaget for 2016.
I forbindelse med ændringsforslagene til finanslovforslaget for 2016 er der udover
en justering af aktivitetsskønnet i 2016 udarbejdet et revideret skøn for sammen-
sætningen af asylansøgere.
På baggrund af justeringen af skønnet for 2016 er de offentlige udgifter teknisk
opjusteret med i størrelsesordenen 2 mia. kr. i 2017, opgjort før skat og tilbageløb.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har ikke udarbejdet en prognose
for 2017, der således er teknisk uændret ift. finanslovforslaget for 2016 (15.000),
hvorfor bevillingsniveauet alene er teknisk fastsat.
Merudgifterne på asylområdet i 2017 vil i videst muligt omfang og i overensstem-
melse med OECD’s regler og hidtidig praksis blive finansieret inden for den sam-
lede ramme til udviklingsbistand. Den del af udviklingsbistanden, der disponeres
til modtagelse af flygtninge i Danmark, fastlægges for 1 år ad gangen, og der vil
blive lavet et konkret skøn herfor i forbindelse med regeringens finanslovforslag
for 2017.
Tilrettelæggelsen i udgiftspolitikken i 2017 i forbindelse med regeringens finans-
lovforslag for 2017 og den endelige finanslov vil tage afsæt i opdaterede prognoser
for aktivitetsafhængige offentlige udgifter, herunder asylområdet. Merudgifter, der
ikke vil kunne finansieres over udviklingsbistanden, vil blive håndteret i den for-
bindelse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om, hvad udgifterne til den øgede asyltilstrømning vil være i 2017, til finansministeren
1579203_0002.png
Side 2 af 2
Det bemærkes, at det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over indrejsetal
og udgifter på asylområdet, da disse vil afhænge af, hvorledes migrant- og flygt-
ningestrømmene i Europa udvikler sig i den kommende tid, herunder ikke mindst
i vores nabolande
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister