Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt
1574141_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. november 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 167 (L1 -
Samrådsspørgsmål D) af 27. november 2015
Spørgsmål
Vil ministeren oversende talepapir fra åbent samråd d. 27/11-2015 om asyludgif-
terne på FFL 2016, jf. L 1 - samrådsspørgsmål D
Svar
Det talte ord gælder.
Tak for ordet.
***
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har efter normal praksis ud-
arbejdet en revideret prognose for det forventede antal asylansøgere. Prog-
nosen for 2016 lød indtil for nylig på 15.000 asylansøgere i 2016. Det har vi
budgetteret med på finanslovforslaget for 2016.
Lige nu kommer historisk mange flygtninge og migranter til Europa. Særligt
siden oktober er indrejsetallet til Danmark steget markant.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har på den baggrund opjuste-
ret asylprognosen i 2016 fra 15.000 til 25.000 personer.
Det er også i det lys, at regeringen har præsenteret en lang række konkrete
forslag til yderligere stramninger af asyl- og udlændingepolitikken, der vil bi-
drage til, at Danmark bliver et mindre attraktivt land at søge asyl i.
Helt generelt forsøger regeringen at begrænse udgifterne til asylområdet.
Dels ved at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark og dels ved at
reducere udgifterne til de asylansøgere, der opholder sig i Danmark.
***
Flere asylansøgere i 2016 vil betyde flere udgifter til indkvartering og under-
hold af asylansøgere samt til sagsbehandling i Udlændingestyrelsen og Flygt-
ningenævnet mv.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 27/11-2015 om asyludgifterne på FFL 2016, til finansministeren
1574141_0002.png
Side 2 af 3
Hvis der – som vi nu forventer – kommer 10.000 ekstra asylansøgere i 2016,
vil merudgifterne beløbe sig til ca. 1,8 mia. kr. i 2016. Det vil vi indarbejde på
finansloven via de tekniske ændringsforslag til finanslovforslaget.
Det er normal praksis for aktivitetsafhængige bevillinger på finansloven, at
de seneste skøn for det kommende år indarbejdes via de tekniske ændrings-
forslag. Det gør vi også på uddannelsesområdet og for overførselsindkom-
ster som pensioner, SU, osv.
Jeg vil understrege, at der er stor usikkerhed om flygtninge- og migrantsitua-
tionen, og at udviklingen i 2016 meget vel kan blive anderledes, end progno-
sen siger lige nu og her. Det kan betyde både større og mindre udgifter i
2016.
***
Jeg vil nu gå videre til det næste spørgsmål – hvordan de øgede asyludgifter
finansieres.
I henhold til OECD’s regler kan udgifter til flygtninge det første år af deres
ophold opgøres som udviklingsbistand.
Det betyder, at ca. 1,5 mia. kr. af de samlede skønnede merudgifter til asyl-
modtagelse på ca. 1,8 mia. kr. kan opgøres som udviklingsbistand. Den mu-
lighed vil regeringen naturligvis benytte. Samtidig er det en praksis, som skif-
tende regeringer har fulgt de seneste mange år.
Det indebærer helt konkret, at ca. 1,5 mia. kr. af den udviklingsbistand, som
administreres af Udenrigsministeriet, vil blive flyttet til den del af udviklings-
bistanden, der vedrører flygtningemodtagelse i Danmark.
For langt størstedelen af merudgifterne er der således tale om finansiering
inden for den samlede ramme til udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI, der er
afsat på finansloven for 2016.
***
De resterende merudgifter på ca. 300 mio. kr. i 2016 – der ikke kan finansie-
res inden for den samlede ramme til udviklingsbistand – vil således isoleret
set indebære en tilsvarende svækkelse af den strukturelle saldo i 2016.
Rent teknisk vil dette indgå på linje med en lang række andre tekniske æn-
dringsforslag til finansloven vedr. ændrede skøn, hvor nogle skøn isoleret set
vil styrke den strukturelle saldo, mens andre skøn isoleret set vil svække den
strukturelle saldo.
L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 27/11-2015 om asyludgifterne på FFL 2016, til finansministeren
1574141_0003.png
Side 3 af 3
Den samlede konsekvens af merudgifterne til asyl vil – sammen med virk-
ningen af øvrige nye oplysninger – indgå i det opdaterede skøn for den struk-
turelle saldo, som præsenteres i december.
Igen er der måske grund til at understrege, at der ikke er noget usædvanligt
heri. Det var således også tilfældet sidste år, at den del af merudgifterne vedr.
opjusterede asylskøn, der ikke blev finansieret via udviklingsbistanden, isole-
ret set indebar en svækkelse af den strukturelle saldo.
Tak!