L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om, hvordan hvert initiativ i regeringens finanslovsforslag påvirker det offentlige forbrug og udgifterne til forskning og udvikling, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

18. november 2015

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 119 (L 1) af 6. november

2015

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål S 62 i tabelform oplyse, hvor-

dan hvert initiativ i regeringens finanslovsforslag ”Stramme rammer – klare priori-

teter” påvirker det offentlige forbrug og udgifterne til forskning og udvikling i

mia. kr. i hhv. 2016 og 2020? Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvad

realvæksten i det offentlige forbrug vil blive i 2016, hvis hhv. hele forhandlingsre-

serven eller det halve af forhandlingsreserven benyttes på skattelettelser.

Svar

Regeringens finanslovforslag for 2016 indebærer samlet set, at det offentlige for-

brug i 2016 omtrent er på niveau med vurderingen i august, der var baseret på det

tekniske finanslovforslag for 2016,

jf. Budgetoversigt 3, september 2015.

Det afspejler

en række modsatrettede forhold.

Regeringen har med finanslovforslaget for 2016 valgt en ansvarlig tilgang, hvor

finanspolitikken i 2016 tilrettelægges med afstand til underskudsgrænsen for den

strukturelle saldo i budgetloven. De offentlige finanser er i alt styrket med 5 mia.

kr. i 2016, hvoraf 2 mia. kr. medfører, at underskuddet på den strukturelle saldo

reduceres til 0,4 pct. af BNP. Det reducerer isoleret set de offentlige forbrugsud-

gifter i 2016 sammenlignet med augustvurderingen, hvor dette råderum teknisk

var forudsat anvendt til offentligt forbrug.

I modsat retning trækker, at en del af omprioriteringerne og budgetforbedringerne

i 2016 i vurderingen af finanslovforslaget ikke er opgjort som offentligt forbrug.

Det gælder blandt andet tilpasningen af udviklingsbistanden til 0,7 pct. af BNI,

eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen, tilpasningen af forskningsbudgettet til 1,01

pct. af BNP og boligydelsespakken. Det frigjorte provenu herfra indgår som en

del af finansieringen af det samlede finanslovforslag for 2016, herunder det skøn-

nede offentlige forbrug i 2016.

Udgifterne til forskning til forskning og udvikling (på nationalregnskabsform) er

reduceret med ca. 1,4 mia. kr. i 2016 sammenliget med det forudsatte i

Økonomisk

Redegørelse,

august 2015. Det skal ses i sammenhæng med tilpasningen af forsk-

ningsbudgettet til 1,01 pct. af BNP.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 1 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om, hvordan hvert initiativ i regeringens finanslovsforslag påvirker det offentlige forbrug og udgifterne til forskning og udvikling, til finansministeren

Side 2 af 2

Prioriteringerne på regeringens finanslovforslag skønnes at medføre en opjuste-

ring af det offentlige forbrug på ca. 2 mia. kr. frem mod 2020,

jf. svar på spørgsmål S

62 af 13. oktober 2015.

Det skyldes, at der med afsæt i omprioriteringerne og bud-

getforbedringer samt regeringens initiativer samlet set frigøres et råderum frem

mod 2020, der teknisk opgøres som offentligt forbrug.

Det skal blandt andet ses i sammenhæng med tilpasningen af udviklingsbistanden

til ca. 0,7 pct. af BNI, boligydelsespakken og en række andre budgetforbedringer,

der ikke er forudsat at være offentligt forbrug i vurderingen af finanslovforslaget.

Omvendt er det forudsat, at BoligJob-ordningen udløber i 2018 samt at en teknisk

mindredisponering, der i 2016-2017 forbedrer de offentlige finanser med 2 mia.

kr., ikke videreføres i 2018 og frem.

Det bemærkes, at råderummet, som altså teknisk opgøres som offentligt forbrug,

løbende vil kunne disponeres til andre formål end øget offentligt forbrug – her-

under skatte- og afgiftslettelser.

I 2020 er forskning- og udviklingsudgifterne i

opdateret 2020-forløb, september 2015

omtrent uændrede sammenliget med det forudsatte i

opdateret 2020-forløb, august

2015.

Den afsatte forhandlingsreserve på 1,7 mia. kr. i 2016 er teknisk forudsat at være

offentligt forbrug i vurderingen af finanslovforslaget. Såfremt forhandlingsreser-

ven ikke opgøres som offentligt forbrug, vil det – alt andet lige – reducere real-

væksten i det offentlige forbrug med godt 0,3 pct.-point i 2016 i forhold til sep-

temberskønnet. Hvis halvdelen af forhandlingsreserven forudsættes at være of-

fentligt forbrug, vil det isoleret set reducere forbrugsvæksten med i omegnen af

0,1-0,2 pct.-point. i 2016 sammenlignet med vurderingen i september. Det be-

mærkes, at dette er udtryk for isolerede marginalbetragtninger.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister