Det fremgår af svaret på spørgsmål 160 (L1) at boligydelsespakken, der er en del af Finanslovsaftalen for 2016, vil give et voksende provenu efter 2016. Således vil provenuet efter tilbageløb i 2020 være på 480 mio. kr., i 2025 på 880 mio. kr. og i 2030 på 1,2 mia. kr. Samtidig fremgår det af svar på spørgsmål 119 (L 1), at boligydelsen øger råderummet frem mod 2020 og at dette råderum blandt andet kan bruges på skattelettelser. Ministeren bedes derfor redegøre for, om det er aftalt mellem aftalepartierne, hvordan provenuet fra boligydelsespakken skal benyttes i alle år fremover (også for de år, der ligger efter det aftalte om finansloven for 2016) og om det potentielt kan bruges på skattelettelser?
Dato: 10-12-2015
Status: Besvaret
Emne:
finanspolitik
Afholdelse af samrådet: Finansudvalget 15-12-2015 kl. 19:00