Finansudvalget 2015-16
L 1 Bilag 3
Offentligt
1566705_0001.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
3. november 2015
Besvarelse af spørgsmål 46 ad L 1 stillet af udvalget den 26. oktober
2015 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål:
En række konti rettet mod iværksættere fjernes eller nedjusteres med
FFL2016. Vil ministeren oplyse, om støtte til iværksættere er i modstrid
med regeringens miljøpolitik om grøn realisme?
Svar:
Regeringens klima- og energipolitik bygger på en grøn realisme. Der skal
være sammenhæng mellem målene i energipolitikken og de midler, der er
til rådighed.
Regeringens kasseeftersyn viste for nylig, at underskuddet på den offent-
lige saldo er større end forventet. Vi har som regering derfor været nødt
til at prioritere på en række områder, herunder nedbringe tilskud til grøn-
ne iværksættere
Det ligger mig meget på sinde, at Danmark bliver en større iværksætter-
nation, og at små virksomheder har de rigtige rammevilkår for at vokse
sig store. Det gælder uanset, om en iværksætter har en forretningsplan,
der kan bidrage til den grønne omstilling, eller om iværksætteren ønsker
at skabe en virksomhed inden for andre områder.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0002.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 47
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
3. november 2015
ERHVERVS- OG
Besvarelse af spørgsmål 47 ad L 1 stillet af udvalget den 26. oktober
2015 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål:
Det fremgår af konto 08.21.04.10. Forbrugerrådet Tænk, at Forbrugerrå-
dets bevilling hvert år fremover skæres med 0,4 mio. kr. hvilket medfører
en samlet reduktion på 1,5 mio. kr. i 2019. Hvilke af Forbrugerrådets ak-
tiviteter anser regeringen for overflødige?
Svar:
Erhvervs- og Vækstministeriet har på forslag til finanslov for 2016 pålagt
tilskuddet til Forbrugerrådet Tænk et årligt omprioriteringsbidrag på 2
pct. fra 2016, svarende til ca. 0,4 mio. kr. årligt fra 2016-2019.
Formålet med omprioriteringsbidraget er, at tilskudsmodtageren løbende
har incitament til at effektivisere sin drift. Det er således ikke udtryk for,
at specifikke aktiviteter anses for overflødige.
Det bemærkes, at langt de fleste driftsinstitutioner i staten er underlagt et
tilsvarende omprioriteringsbidrag (effektiviseringskrav) på 2 pct. om året.
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0003.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 48
Offentligt
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Finansudvalget har den 26. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål 48
vedrørende forslag til finanslov for finansåret 2016 (L1) , som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Gjerding (EL).
Spørgsmål 48
"I forlængelse af finanslovaftalen for 2015 blev der den 5. februar 2015 indgået
en aftale om en pulje til klimatiltag, hvor der blev fordelt 151,9 mio. kr. til en
række klimatiltag for perioden 2015-2017 inden for naturområdet, landbruget,
flourgasser, transportområdet samt byggeriet. Vil ministeren sende en oversigt,
som viser hvilke af de tiltag, som indgik i denne aftale, som gennemføres,
som gennemføres reduceret eller som ikke gennemføres som følge af
FFL2016?”
Svar
I forlængelse af finanslovsaftalen for 2015 blev der d en 5. februar 2015 indgået
en aftale mellem den daværende regering, SF og Enhedslisten om udmøntning
af en pulje til klimatiltag på i alt 151,9 mio. kr. i 2015-2017.
Af tabel 1 neden for fremgår en oversigt over de tiltag, som indgik i aftalen,
samt de forventede bevillingsmæssige ændringer ifm. finanslovsforslaget for
2016.
Samlet set forventes 60,5 mio. kr. af puljen anvendt, hvilket indebærer en
ændring på -91,4 mio. kr. Opgørelsen skal dog tages med forbehold, da
forbruget i 2015 endnu ikke kendes præcist. Det bemærkes, at anvendelse af
midler afsat i 2015 ikke betyder, at projektet gennemføres delvist, idet midlerne
f.eks. kan være afsat til forberedelse af projektet, forundersøgelser, udbud mv.
Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 117 EFK alm. del.
10. november 2015
J.nr. 2015-2942
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0004.png
ENERGI-, FORSYNINGS-
Tabel 1
Samlede bevillingsmæssige ændringer for Pulje til klimatiltag i perioden 2015-2017
OG KLIMAMINISTERIET
Side 2
Mio. kr. (2015-pl)
NATUR
Store Åmose (1)
Statslig skovrejsning
LANDBRUG
Klimatjek af husdyrbrug
Tilskud til forsuring
Energipil
F-GASSER
Rådgivning om F-gasser
Opdatering af Cool-pack
TRANSPORT
Tilskud til elbusser
Krav til offentliges indkøb af køretøjer, inkl.
transport
Erhvervsrettet indsats
Energirigtig transport i trafikselskaber og
kommuner
BYGGERI
Dansk træ i byggematerialer
I alt
1,0
151,9
1,0
60,5
0,0
-91,4
3,0
0,1
-2,9
4,0
6,0
0,1
0,1
-3,9
-5,9
14,0
4,0
-10,0
5,0
1,5
1,0
0,5
-4,0
-1,0
29,4
29,0
1,0
4,4
29,0
1,0
-25,0
0,0
0,0
45,0
13,0
10,5
8,8
-34,5
-4,2
Oprindeligt
beløb
Forventes
anvendt
Ændring
Note 1: Midlerne på 10,5 mio. kr. afsat til Store Åmose forventes anvendt til tilsvarende formål
med tilsvarende klimaeffekt.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0005.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 49
Offentligt
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål 49
vedrørende forslag til finanslov for finansåret 2016 (L1), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 49
"Ad konto 29.22.01.30. Fremme af nye energiteknologier
Der var i 2015 afsat 5,6 mio. kr. som var øremærket til det igangværende program
for bygningsintegrerede solceller. Disse midler fjernes nu, så programmet skal lukke
ned. Vil ministeren komme med en vurdering af effekten af programmet og hvad
status er for produktion og eksport af bygningsintegrerede solceller og hvor stort et
potentiale branchen anser området for at have beskæftigelsesmæssigt og
eksportmæssigt? Endvidere ønskes oplyst, om det er i modstrid med regeringens
miljøpolitik om grøn realisme at understøtte udvikling af denne type nye
energiteknologier? Vil regeringen tage initiativ til at denne type projekter kan
gennemføres på andre måder?"
Svar
På finanslov for finansåret 2015 er der afsat midler på i alt 5,6 mio. kr. til
bygningsintegrerede solceller til afholdelse i 2015. Denne bevilling er udmøntet af
EUDP’s bestyrelse. Det er korrekt, at der ikke lægges op til en videreførsel af
initiativet i 2016.
Der er ikke foretaget en evaluering af programmet.
Der foreligger ikke overblik over status for produktion og eksport af
bygningsintegrerede solceller samt branchens forventninger til udviklingen.
Det er ikke i strid med regeringens politik om grøn realisme at understøtte udvikling
af nye energiteknologier, heller ikke denne type. Regeringen overtog imidlertid en
økonomi, hvor de offentlige finanser var i mindre god stand end ventet før valget.
Regeringen har derfor været nødsaget til at foretage en række omprioriteringer i
staten.
Fra EUDP ydes der støtte til udvikling og demonstration af energiteknologier, og der
er ligeledes mulighed for at ansøge om støtte for denne type projekter.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
10. november 2015
J.nr. 2015-2942
1
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0006.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 50
Offentligt
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål 50
vedrørende forslag til finanslov for finansåret 2016 (L1), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 50
”Ad konto 29.24.23. Store varmepumper til fjernvarme
Bevillingen, som havde til hensigt at fremme en bedre og samfundsøkonomisk langt
mere fordelagtig udnyttelse af vindmøllestrømmen, lukkes inden den stort set er
kommet i gang. Vil ministeren oplyse, om det er i modstrid med regeringens
miljøpolitik om grøn realisme at understøtte en øget elektrificering af fjernvarmen
med store varmepumper? Vil regeringen tage initiativ til at denne omstilling kan
gennemføres på andre måder?”
Svar
Det er ikke i strid med regeringens politik om grøn realisme at understøtte en øget
elektrificering af fjernvarmen med store varmepumper. Regeringen overtog imidlertid
en økonomi, hvor de offentlige finanser var i mindre god stand end ventet før valget.
Regeringen har derfor været nødsaget til at foretage en række omprioriteringer i
statens udgifter.
Jeg er opmærksom på interessen for støtte til fremme af varmepumper, samt de
fordele der er ved at udnytte el til opvarmning. Spørgsmålet om afgifter på el til
opvarmning indgår i den igangværende tilskuds- og afgiftsanalyse. Det er endvidere
aftalt med energiforligskredsen at se på fjernvarmens rammevilkår i lyset af udløbet
af tilskudsordningen (grundbeløbet) i 2018.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
10. november 2015
J.nr. 2015-2942
1
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0007.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 51
Offentligt
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål 51
vedrørende forslag til finanslov for finansåret 2016 (L1), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmusse (EL).
Spørgsmål 51
"Ad konto 29.24.24. National ordning for geotermi
Denne ordning har til formål at etablere en forsikringsordning, der skulle gøre det
mere attraktivt for kommuner og varmeselskaber at udnytte geotermisk varme. Vil
ministeren oplyse om ordningen lukkes ned eller alene kører videre med de midler,
der er afsat i 2015? Endvidere ønskes oplyst, om det er i modstrid med regeringens
miljøpolitik om grøn realisme at understøtte en udbygning med geotermi? Vil
regeringen tage initiativ til at geotermi kan fremmes med andre tiltag?"
Svar
De på finanslov for 2015 afsatte midler i 2015 forventes ikke disponeret, hvorfor hele
ordningen på i alt 60,9 mio. kr. ikke forventes anvendt.
Det er ikke i strid med regeringens politik om grøn realisme at understøtte en
udbygning med geotermi. Regeringen overtog imidlertid en økonomi, hvor de
offentlige finanser var i mindre god stand end ventet før valget. Regeringen har derfor
været nødsaget til at foretage en række omprioriteringer i statens udgifter.
Det fremgår af Energiaftalen fra 2012, at parterne mødes i 2015 for at drøfte
videreførelse af initiativer og finansiering i aftalen. Såfremt der er enighed i
energiforligskredsen herom, kan spørgsmålet om etablering af en forsikringsordning
for geotermi tages op i den anledning.
Ministeren
10. november 2015
J.nr. 2015-2942
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
1
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0008.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 52
Offentligt
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål 52
vedrørende forslag til finanslov for finansåret 2016 (L1), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 52
”Ad
konto 29.24.21 Biogas og 29.25.09. Tilskud til opgradering eller rensning af
Biogas. Disse to konti øges tilsammen fra 923 mio. kr. i perioden 2016-2018 i FL2015
til nu 1.687 mio. kr. i samme periode. Hvad er forklaringen på denne markante forskel
i forventningerne til støttebehovet?
Der anmodes om en samlet oversigt, der viser statens samlede forventede årlige
støtte til biogas i 2016 og BO-årene med angivelse af den forventede
biogasproduktion (energiindhold) sammenlignet med ditto opgørelse for vindmøller
og solceller.”
Svar
Forskellen i forventningerne til støttebehovet til opgradering og rensning af biogas (§
29.25.09) og til biogas, der anvendes til transport og proces (§ 29.24.21) skyldes tre
forhold:
En større forventet biogasproduktion
Et højere gasprisafhængigt tilskud som følge af en forventet lavere gaspris
En ændret forventet fordeling af biogasanvendelsen
Forventninger til biogasproduktionen
Ved indgåelsen af Energiaftalen 2012 blev det vurderet, at der i 2020 kunne opnås
en biogasproduktion på 16,8 PJ i 2020. I 2014 blev den forventede biogasproduktion
i 2020 nedjusteret til 10 PJ, hvilket blev lagt til grund for det forventede tilskudsbehov
i finanslov for 2015. I 2015 blev den forventede biogasproduktion i 2020 igen
opjusteret til 14 PJ. Dette skyldes, at der for alvor er kommet gang i
biogasudbygningen, efter statsstøttegodkendelsen af Energiaftalens pristillæg til
biogas til elproduktion og opgradering faldt endeligt på plads i februar 2014. Der er
tale om lovbundne støtteordninger, hvor alle, der opfylder betingelserne, har krav på
støtte. Det er vanskeligt at forudsige den fremtidige støtteberettigede produktion. Der
er derfor fortsat usikkerhed om det fremtidige støttebehov.
Ministeren
10. november 2015
J.nr. 2015-2942
1
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0009.png
Gasprisafhængigt tilskud
Støtten til biogas udgøres blandt andet af et pristillæg, hvis størrelse afhænger af
naturgasprisen. Pristillægget stiger, når naturgasprisen falder og vice versa.
Gasprisen er i øjeblikket lav, og forventningen til den fremtidige gaspris er også
nedjusteret. En lavere forventet naturgaspris medfører en opregulering af det
gasprisafhængige tilskud og derved et øget forventet støtteomfang.
Fordeling af biogasanvendelsen
Opgradering og rensning (§ 29.25.09) og biogas til transport, proces og andet (§
29.24.21) støttes via finansloven. Støtten til elproduktion ved biogas og
forgasningsgas finansieres over el-PSO’en. I perioden 2016-2018 forventes en
anden fordeling af biogasanvendelsen end tidligere antaget. Det forventes nu, at
opgradering og tilførsel til naturgasnettet vil blive den primære afsætningsvej for
biogassen. Biogas til opgradering eller rensning forventes således at udgøre ca. 50
pct. af den samlede forventede biogasproduktion i 2019.
Forventet produktion og støtte til biogas, vindmøller og solceller i 2016 og BO-årene
Af tabel 1 fremgår en oversigt over statens samlede forventede årlige produktion og
støtte til biogas, vindmøller og solceller i 2016 og BO-årene.
Støtten til biogas består af forskellige pristillæg og afgiftsfritagelser. Støtten til biogas
udmøntes gennem følgende fem støtteordninger, hvoraf tre – biogas til transport,
proces og andet – endnu ikke er statsstøttegodkendt af EU-Kommissionen og derfor
ikke er trådt i kraft:
Elproduktion ved biogas og forgasningsgas
Levering af opgraderet biogas til naturgasnet eller renset biogas til bygasnet
Transport (ikke statsstøttegodkendt)
Procesformål i virksomheder (ikke statsstøttegodkendt)
Andre anvendelser, herunder varme (ikke statsstøttegodkendt)
Opgradering og rensning (§ 29.25.09) og biogas til transport, proces og andet (§
29.24.21) støttes via finansloven. Støtten til elproduktion ved biogas og
forgasningsgas finansieres over el-PSO’en. Mindreprovenu som følge af en delvis
afgiftsfritagelse af biogas til varme er ikke indregnet i nedenstående oversigt.
Støtteordninger til vindmøller og solceller finansieres over el-PSO’en. Der betales
desuden ikke elafgift af el fra solceller og husstandsvindmøller, som anvendes til eget
forbrug. Denne afgiftsfritagelse udgør en indirekte støtte og indebærer et
mindreprovenu for staten. Mindreprovenuet er dog ikke indregnet i nedenstående
oversigt.
2
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0010.png
Tabel 1. Forventet produktion fra biogas, vindkraft og solceller i PJ og forventet
støtte til biogas, vindkraft og solcelle i mio. kr. for perioden 2016 og BO-årene
2016
2017
2018
2019
Produktion (PJ)
Forventet produktion af biogas
9,4
10,5
11,8
13,2
Forventet elproduktion fra vindkraft
50,4
51,5
53,8
60,7
Forventet elproduktion fra solceller
2,6
2,8
3,1
3,5
Støtte (mio. kr.)
Samlet forventet støtte til biogas
990
1019
1090
1134
- heraf fra finansloven
468
552
661
742
- heraf fra el-PSO
522
467
429
392
Forventet støtte til vindkraft via el-PSO
3688
3311
3342
4063
Forventet støtte til solceller via el-PSO
137
135
139
144
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
3
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0011.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 53
Offentligt
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål 53
vedrørende forslag til finanslov for finansåret 2016 (L1), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 53
"Ad konto 29.22.01.10. Udbygning af dansk energiforskning og -udvikling
Puljen reduceres fra et niveau på 375 mio. kr. i 2015 til 53 mio. kr. i 2016.
Programmets formål er at understøtte de energipolitiske målsætninger om
forsyningssikkerhed, hensyn til det globale klima og miljø samt
omkostningseffektivitet og samtidig fremme de erhvervsmæssige potentialer på
området til gavn for vækst og beskæftigelse. Endvidere er det et formål at medvirke
til at realisere målet om dansk uafhængighed af fossile brændsler. Vil ministeren
sende en oversigt, der viser hvilke projekter og bevillingsmodtagere der har været i
2014 og 2015. Er der foretaget evalueringer som påviser erhvervslivets fordele ved
programmet og med hvilke konklusioner? Endvidere ønskes oplyst, om det er i
modstrid med regeringens miljøpolitik om grøn realisme at understøtte denne type
projekter? Vil regeringen tage initiativ til at denne type projekter kan gennemføres på
andre måder?"
Svar
Regeringen har netop indgået en bred aftale om fordeling af forskningsreserven for
2016, hvori EUDP tilføres yderligere 127 mio. kr. Aftalen betyder, at den samlede
bevilling til EUDP nu udgør 180 mio. kr.
I bilag 1 fremgår en oversigt over projekter og bevillingsmodtagere i 2014 og 2015.
Oversigten omfatter 107 projekter med i alt 362 deltagere. En række virksomheder
og institutioner deltager i flere projekter og optræder således et antal gange. Ikke alle
deltagere har modtaget tilsagn om støtte, idet enkelte deltager baseret på egen
finansiering.
Der er foretaget flere evalueringer af EUDP. Senest blev der afsluttet en evaluering
med udgangen af september 2015 omfattende alle afsluttede projekter samt
igangværende projekter, der var igangsat senest december 2012 og således havde
været i gang et par år eller mere. Blandt konklusionerne er:
EUDP har både omsætnings-, eksport- og beskæftigelsesmæssige effekter.
Ministeren
10. november 2015
J.nr. 2015-2942
1
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0012.png
EUDP har kommercialiseringseffekter. 30 pct. af virksomhedsdeltagerne
vurderer, at deltagelsen har haft positive omsætningskonsekvenser under og lige
efter projektet.
80 pct. af EUDP projekterne er karakteriseret ved at udvikle nye eller forbedrede
teknologier/processer/ydelser til kommercialisering.
EUDP bidrager til at etablere netværk og offentlig-privat samarbejde mellem
private virksomheder, universiteter, forskningsinstitutioner og GTS’er.
Netværksskabelse er et vigtigt mål for – og et vigtigt resultat af – EUDP. En lang
række projekter etablerer netværk mellem virksomheder, organisationer og
videninstitutioner, som lægger grunden til fremtidigt samarbejde.
En del af netværksskabelsen handler også om at etablere internationale netværk
for deltagerne. Blandt projektledere og –deltagere vurderer 53 pct. i de
igangværende og 58 pct. i de afsluttede projekter, at projektdeltagelsen har givet
deres organisation en styrket international position.
Projekterne har positive effekter på den grønne omstilling blandt danske
virksomheder og i det danske samfund i øvrigt.
Det er ikke i strid med regeringens politik om grøn realisme at understøtte udvikling
og demonstration af nye energiteknologier. Regeringen overtog imidlertid en
økonomi, hvor de offentlige finanser var i mindre god stand end ventet før valget.
Regeringen har derfor været nødsaget til at foretage en række omprioriteringer i
statens udgifter.
Regeringen ønsker et fortsat højt niveau for investeringer i forskning, udvikling og
demonstration inden for energiområdet. Regeringen skønner, at der til næste år vil
være ca. 800 mio. kr. i midler til energiforskning. Dette tal inkluderer både de midler,
som afsættes via forskningsreserven samt forventet hjemtag af EU-midler på mellem
280 mio. kr. og 340 mio. kr., som i sagens natur er vanskelige at skønne over.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
2
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0013.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 53
Offentligt
Bilag 1 til svar på FiU L1 spm. 53
Deltagere i EUDP projekter, igangsat i 2014 og 2015
Projekt
1 Mere effektivt LED-lys
2 Automatisk sortering af usorteret dagrenovation
Projektdeltagere
1 DTU Fotonik
2 Light Extraction
3 Ellegaard service
4 Holm Christensen Biosystemer
5 Swea
3 Den danske repræsentant i IEA-EOR samarbejdet
4 Nye coating til biomassefyring
6 Aarhus Universitet
7 Danmarks Tekniske Universitet
8 Added Values
9 Burmeister og Wain Energi A/S
10 Danmarks Tekniske Universitet
11 Refa Energi
12 VERDO A/S
5 Test, sikkerhed og kvalitetssikring af fastoxidceller
6 Integration af vedvarende energi ved hjælp af
decentrale lagersystemer
7 Udvikling og afprøvning af Stirlingmotor til flis
13 Danmarks Tekniske Universitet
14 PlanEnergi
15 Aalborg Universitet
16 1st Mile
17 DTU Mechanical Engineering
18 Maskinfabrikken REKA
8 Global LED Harmonisering
9 Hybrid-køretøj baseret på biobrændsel til
lufthavnsoperationer
19 ENERGY PIANO V/ CASPER KOFOD
20 DANISH POWER SYSTEMS ApS
21 DTU Energy Conversion and Storage
22 DTU Mechanical Engineering
23 Københavns Lufthavne
24 LITHIUM BALANCE A/S
25 SP GROUP A/S
26 Teksis
10 FORIDA TOWERS II - demonstration og videre
udvikling
27 FORIDA DEVELOPMENT A/S
28 Aalborg Universitet
11 Opfølgningsprogram for store varmelagre i Danmark
29 BRÆDSTRUP FJERNVARME A M B A
30 Danmarks Tekniske Universitet
31 Dronninglund Fjernvarme
32 MARSTAL FJERNVARME A M B A
33 PlanEnergi
34 Professionshøjskolen VIA University
College
35 Solites (DE)
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0014.png
12 Unik indløbsstratifier
36 BYG-DTU
37 EyeCular Technologies Aps
38 Thermo Dynamics
39 TWI
13 FlexGas – Fleksibelt energiforbrug med elpatron i
villagaskedel
40 DANSK GASTEKNISK CENTER A/S
41 INSERO ENERGY A/S
42 METRO THERM A/S
43 NEAS
44 Neogrid Technologies
45 ALFA LAVAL COPENHAGEN A/S
46 Biofos
47 Centralkommunernes
Transmissionsselskab I/S (CTR)
48 Danmarks Tekniske Universitet
49 DANSK MILJØ & ENERGISTYRING A/S
50 HOFOR
51 Innoterm A/S
52 VEKS A/S
14 Store elvarmepumper til fjernvarme (SVAF)
15 Gyroelektrisk energikonverterings enhed til
bølgeenergi
16 Udvikling af elektrofilter til biobrændselsanlæg
53 JolTech ApS
54 Aalborg Universitet
55 Magnussen & Speiermann
56 Maskinfabrikken REKA
57 Aarhus Universitet
58 BYG-DTU
59 DTU Compute
60 Statens Byggeforskingsinstitut
61 Aalborg Universitet
17 Dansk deltagelse i IEA EBC Annex 66
18 Supplemental Power Generation
19 Data til dimensionering af NOWEAR neddeler
20 Multi-level mellemspændingskonverter
62 SERENERGY A/S
63 Aalborg Universitet
64 TK Energy
65 KK-ELECTRONIC A/S
66 PowerCon
67 PowerCon Embedded
21 Partnerskab for Termisk Forgasning
22 Forankringsløsninger for store bølgekraftanlæg
68 Aalborg Universitet
69 DANSK GASTEKNISK CENTER A/S
70 Chalmers University of Technology
71 FLOATING POWER PLANT A/S
72 LEANCON Wave Energy
73 Tension Technology International, Ltd.
74 WAVE DRAGON ApS
75WEPTOS A/S
76 Aalborg Universitet
23 Fuld skala basis test of vind møller og deres
77 BLADE TEST CENTRE A/S
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0015.png
komponenter
78 DTU Mechanical Engineering
79 DTU Wind Energy Department
80 Lindø Offshore Renewables Center
(LORC)
81 LM WIND POWER A/S
82 VESTAS WIND SYSTEMS A/S
83 CLEANCHARGE SOLUTIONS ApS
84 DTU Elektro
85 Københavns Kommune
86 Thiim
25 Indoor Climate System i skolebygninger
87 Airmaster
88 Al
89 Bascon
90 Danmarks lærerforening
91 DGNB
92 FREDERIKSBERG KOMMUNE
93 Gate 21
94 Jen-tek
95 SCHNEIDER ELECTRIC DANMARK A/S
96 Statens Byggeforskingsinstitut
26 WaveSpring for at forøge bølgeenergi absorption
97 Vesko
98 Norwegian University of Science
99 WAVE STAR A/S
27 Udvidet Brændsels Sortiment
100 Aalborg Universitet
101 Carlsberg forskningscenter
102 DALL ENERGY ApS
103 Fiberight
104 HEDEDANMARK A/S
105 Infarm
106 Komtek
107 Københavns Universitet
108 SØNDERBORG FJERNVARME AMBA
109 Warwick mills
28 Cost-effektiv lidar til pitch kontrol
110 DTU Fotonik
111 DTU Wind Energy Department
112 WINDAR PHOTONICS A/S
29 SmallWind - markedsanalyser og perspektiver
113 Brinch management
114 Danmarks Tekniske Universitet
115 Ecology management
116 HSWind
117 Olsen Wings
118 RMV/Solid Wind Power
24 Dynamisk allokering af el til el-biler
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0016.png
119 Thy Møllen
30 ELECTRA top up financing (EERA Smart Grid Integrated
research project)
120 DTU Elektro
121 Ekolab
122 KPJ supply
31 D-Light, Energibesparende diodelaser belysning
123 DTU Fotonik
124 Focus Lightning
125 Gate 21
126 Mads Odgård Design
127 Norlase
128 Statens Byggeforskingsinstitut
32 Forbedret lyn-effekt test kapacitet for optimeret vind
mølle pålidelighed.
33 Biogas til transport
129 Danmarks Tekniske Universitet
130 Global Lightning Protection Systems A/S
131 Minor Change Group
132 NærEnergi
133 PlanEnergi
134 Remergy
135 Samsø Elektro
136 Samsø Energiakademi
137 Samsø Kommune
138 Teknologisk Institut
139 Aalborg Universitet
34 REST – Realistisk ESTimering af pålidelighed for brint
og brændselscelle systemer
140 DANTHERM POWER A/S
141 H2 LOGIC A/S
142 Hyundai Danmark
143 Aalborg Universitet
35 CoRyFee - Omkostningsreduktion i Gærfermentering
for Kommerciel
36 PV BALCONY FENCE - et højæstetisk kosteffektivt
solcelleintegreret
37 Bygningsintegrerede solceller i erhvervsbyggeri
144 TERRANOL A/S
145 Danmarks Tekniske Universitet
146 SolarLab.dk
147 Arkitektfirmaet Hallen & Nordby
148 CRH concrete
149 Euroway
150 Green Force company
38 Prisbilligt montagesystem til vinklede
151 Cenergia Energy Consultants
152 DANSK SOLENERGI ApS
153 Foreningen for Bæredygtig Byer &
Bygninger
154 KUBEN MANAGEMENT A/S
155 Sapa Profiler
156 Solar City Copenhagen
39 Prisbilligt montagesystem til vinklede
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0017.png
157 Solarplan
40 PV-StjerneLys / arkitektoniske BIPV moduler med
indbyggede lysdioder
158 map architects
159 Priedemann
160 Racell Saphire Technologies
161 Solar City Copenhagen
41 IEA Ekspertgruppe vedr. F&U prioritering og
evaluering
42 IEA Hydrogen Implementing Agreement 2015-16
43 Deltagelse i IEA ECES Annex 31 Energilagring til
bygninger og områder
44 Lokalt Energi Lager
162 Danmarks Tekniske Universitet
163 DANSK GASTEKNISK CENTER A/S
164 Statens Byggeforskingsinstitut
165 Danmarks Tekniske Universitet
166 ENERGIMIDT A/S
167 Flux
168 Middelfart kommune
169 PA Energy A/S
170 Skive kommune
45 Ny teknologi til lokalisering og karakterisering af fejl i
solcellesystemer
171 Danmarks Tekniske Universitet
172 EmaZys Technologies ApS
173 EnergiMidt Infrastruktur A/S
174 AKJ INVENTIONS ApS
175 Danmarks Tekniske Universitet
176 SolarLab.dk
177 ALPCON A/S
178 INSERO E-MOBILITY A/S
179 Aalborg Universitet
180 Green Tech Center A/S
181 Insero Business Service A/S
182 Insero software
183 Syddansk Universitet
184 TREFOR El-net
49 Robot til automatiseret montage af bolte i Bange-
samlinger i vindmøller
185 Seagar A/S
186 Valcon Design A/S
187 VESTAS WIND SYSTEMS A/S
188 A/S VESTFROST
189 Carlsberg forskningscenter
190 SECOP
191 Teknologisk Institut
51 IEA Hydrogen Implementing Agreement Power to Gas-
arbejdsgruppe 2015-17
192 DANSK GASTEKNISK CENTER A/S
46 Sensorpower – Masteintegrerbar bifaciel PV-
energikoncentrator
47 Energieffektiv opvarmning af elbiler for ekstra
rækkevidde
48 Håndtering af demand-response kapaciteten fra
erhvervsbygninger
50 Energieffektive og miljøvenlige flaskekølere
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0018.png
52 Ydelse og pålidelighed af solcellesystemer
53 Ultraformaling af halm øger dansk biogas produktion
54 Solenergi i byplanlægningen & danske kommuner
55 ADDpower - Next Generation Power Supply
56 Global Test af SSL Produkter - IEA-4E-SSL
57 Fremtidsstrategier for mindre fjernvarmesystemer -
Fase 1
193 SiCon v/Jan Vedde
194 EUROmilling A/S
195 Lynggård svineproduktion ApS
196 Frederikssund kommune
197 Solar City Copenhagen
198 SERENERGY A/S
199 Aalborg Universitet
200 DTU Fotonik
201 ENERGY PIANO V/ CASPER KOFOD
202 Foreningen Danske Kraftvarmeværker
203 Grøn Energi
204 Hvam-Gl. Hvam kraftvarmeværk
205 Klintmøller kraftvarmeværk
206 Laurbjerg Fjernvarmeværk
207 Randers Kommune
208 Rødkærsbro fjernvarmeværk
209 Skovlunde Fjernvarmeværk
210 Teknologisk Institut
211 University College London
212 CHIMNEYLAB EUROPE ApS
213 HALDOR TOPSØE A/S
214 Teknologisk Institut
58 Regenererbar svovlfjernelse fra Biomasseforgassere
59 Dansk deltagelse i IEAs Task 24 “Økonomisk
konsekvensvurdering af E-mobilitet”
215 Cleantech insight
216 Dansk Energi
60 Deltagelse i IEA hydrogen implementation agreement
task 31 efterfølgeren
61 Offshore Vind Fundament Knude på Industriel Skala
217 Danmarks Tekniske Universitet
218 BLADT INDUSTRIES A/S
219 Force Technology
220 SIEMENS WIND POWER A/S
62 10 MW tryksat Entrained Flow Forgasning
221 Danmarks Tekniske Universitet
222 NIRAS A/S
223 TK Energy
63 IEA 4E EMSA – MST-Tool udvikling og udbredelse
64 EBC - Annex 64: ”LavEx Samfund”
224Teknologisk Institut
225 Danfoss District Energy
226 Danfoss Heating Solutions
227 Danmarks Tekniske Universitet
228 Danmarks Tekniske Universitet
229 Danmarks Tekniske Universitet
230 DANSK GASTEKNISK CENTER A/S
231 Elster-instroment A/S
232 Danmarks Tekniske Universitet
65 Dansk deltagelse i IEA Wind Task 29 Mexnext-III
66 Udvikling og demonstration af IR gasmålere
67 Udstødsventil til høje temperaturer i to-takts
skibsmotorer
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0019.png
68 Deltagelse i IE-HEV standardiseringsaktiviteter
69 Tillægsansøgning til EUDP projekt nr. 64014-0113
70 Optimering af gulvvarme og varmepumpe systemer
233 MAN Diesel & Turbo
234 Sandvik Powder Polutions
235 Danmarks Tekniske Universitet
236 PlanEnergi
237 Aalborg Universitet
238 Caverion
239 HALICON ApS
240 ROBERT BOSCH A/S
241 Teknologisk Institut
242 Aalborg Universitet
71 IEA HPP Annex 42 ”Varmepumper i Smarte Energi
netværk til bæredygtige byer”
243 INSERO ENERGY A/S
244 Jardfeingi
245 JOHNSON CONTROLS DENMARK ApS
246 Teknologisk Institut
247 Aarhus Universitet
248 LIFTRA ApS
249 GREATOP SCIENCE & TECHNOLOGY
DEVELOPMENT
250 NC Miljø
251 NGF Nature Energy
252 Nyborg forsyning
253 Nyborg komunne
254 Renewable Energy Systems
255 Syddansk Universitet
72 Enkelt Vinge skift uden kran
73 Urban Energy, Forprojekt
74 EnergyLab Nordhavn - nye energiinfrastrukturer i byer 256 ABB A/S
257 Balslev A/S
258 CLEANCHARGE SOLUTIONS ApS
259 Danmarks Tekniske Universitet
260 DONG ENERGY A/S
261 Glen Dimplex
262 HOFOR A/S
263 Københavns Kommune
264 METRO THERM A/S
265 Udviklingsselskabet By&Havn
75 HyBoost »Mere brint optankning for mindre«
266 Carsten Holm
267 Danish Technological Institute
268 Danmarks Tekniske Universitet
269 Elplatek
270 Fintek
271 H2 LOGIC A/S
76 Verdens mindste, letteste og mest effektive oplader
77 Optimering af plante balance
272 DTU Elektro
273 Nordic Power Converters IVS
274 DANSK GASTEKNISK CENTER A/S
275 DANTHERM POWER A/S
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0020.png
276 Vairex
277 Aarhus Universitet
78 Demonstration af kombineret solcelle- og
solfangermodul (PVT) til etageboliger
278 A/B nørrebrogade 233-237
279 Danmarks Tekniske Universitet
280 map architects
281 Priedemann
282 Racell Saphire Technologies
79 Radar styring af lysafmærkning på det nationale test
center i Østerild
283 Danmarks Tekniske Universitet
284 Terma A/S
285 Aalborg Universitet
80 CROSSROADS – en unik højpålidelig
nødstrømforsyning
286 DANTHERM POWER A/S
287 LEANECO A/S
288 Stofa
289 Aalborg Universitet
81 Rensningsanlæg som energileverandør
290 EnviDan
291 PER AARSLEFF A/S
292 Aarhus Vand A/S
82 Roll-to-roll-produktion af billige koncentrerede
solkraftværker
293 Heliac
294 Inmold
295 Aalborg CSP
83 HyFlexDrive - Fleksibelt Brintbaseret
Brændselscellesystem til Trucks
296 CEMTEC FONDEN
297 DANTHERM POWER A/S
298 M-field
299 Aalborg Universitet
300 Danmarks Tekniske Universitet
301 Teknologisk Institut
302 Aalborg Universitet
303 Resolux ApS
304 DHI
305 DTU Wind Energy Department
87 Projektaktiviteter i forbindelse med medlemskab af
IEA Wind R&D Executive Committee for 2015
88 Støtte til Energistyrelsens deltagelse I IEA-OES
aktiviteter – ExCo 2015
89 ERA-NET Plus - New European Wind Atlas
306 J Lemming Rådgivning
307 RAMBØLL DANMARK A/S
308 Danmarks Tekniske Universitet
309 DNV
310 VESTAS WIND SYSTEMS A/S
84 Dansk deltagelse i IEA EBC Annex 67 Energy Flexible
Buildings
85 Udvikling af LED belysning til EX områder.
86 IEA task 30 Offshore Code Comparison Collaboration,
Continued med Correlation
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0021.png
90 Særprogram geotermi/store varmepumper – IEA HEAT
Pump Programme Annex 47 – Varmepumper i fjernvarme 311 DANSK FJERNVARMES
og fjernkølesystemer
GEOTERMISELSKAB A.M.B.A
312 JOHNSON CONTROLS DENMARK ApS
313 Teknologisk Institut
91 IRDs deltagelse i AFC’s [IEA] elektrolyseannex [Annex
30]
92 Osmotisk energi fra geotermiske kilder
314 IRD A/S
315 Applied Biomimetic A/S
316 Danfoss
317 HOFOR
318 SØNDERBORG FJERNVARME AMBA
319 Aalborg Universitet
93 Strategi og baggrund for adaptiv termisk komfort i lav
energi bygninger – Deltagelse i IEA-EBC Annex 69
94 CleanTechBlock 2 – Energibesparende
facadebeklædning
320 Danmarks Tekniske Universitet
321 Gråsten teglværk
322 Jozef Stefan institut
323 Aalborg Universitet
95 Det bæredygtige ovenlysvindue
324 Teknologisk Institut
325 VELUX DANMARK A/S
326 Aalborg Universitet
96 Geotermisk pilotboring
327 GEO
328 GEUS
329 HOFOR A/S
330 Ross DK A/S
97 Demonstration af AD Booster systemet for øget
biogasproduktion
331 BioVantage.dk ApS
332 GRONTMIJ A/S
333 Ribe Biogas
334 Aalborg Universitet
335 JOHNSON CONTROLS DENMARK ApS
336 DONG ENERGY A/S
337 Airmaster
338 GRONTMIJ A/S
339 Hørsholm Almene Boligselskab
340 I/S NORDFORBRÆNDING
102 Udvikling af RGB LED belysning i byggekonstruktioner 341 AlmexA
342 CB Svendsen
343 DTU Fotonik
344 LED iBond
103 Koordination af IEA EBC Annex 68
345 Danmarks Tekniske Universitet
346 Teknologisk Institut
347 Aalborg Universitet
98 Fremtidens chillerteknologi - Vanddamp
99 Demonstration af REnescience full-scale plant - 2
100 Airmaster Decentral Varme, Ventilation og Air
Condition enhed
101 Ultra-lavtemperaturfjernvarme i boligblokke
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0022.png
104 Fremtidens køleborde
348 Danmarks Tekniske Universitet
349 Ebmpapst Denmark ApS
350 Gram Commercial
351 SECOP
352 Teknologisk Institut
105 Energieffektivt drone inspektionssystem til
identifikation af energitab
353 DTU Fotonik
354 Smart Little Things
355 Zeuxion
106 Forøget biogasudbytte ved brug af halm, dybstrøelse
og andet landbrugsaffald
356 IPU
357 Kærgård
358 Lemvig Biogasanlæg Amba
359 Lunds Univeritet
360 NGF Nature Energy
361 TK ENERGI A/S
107 Teknisk certificeringsordning for vindmøller - 2014
362 DTU Wind Energy Department
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0023.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 54
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 54 (L 1), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen.
06-11-2015
Sagsnr. 2015 - 5408
Spørgsmål nr. 54:
”Vil ministeren redegøre for besparelsen på konto § 17.35.23 Revalidering. Dels
bedes mindreudgiften opgjort i relation til den tidligere konto § 17.54.01. Dels
bedes ministeren redegøre for, hvordan "forventet lavere aktivitet" skal forstås,
herunder en opgørelse for faldet i det estimerede antal personer, og hvordan den
"forventet lavere aktivitet" skal implementeres i kommunerne. Ministeren bedes
forklare, hvordan der er blevet færre mennesker med behov for revalidering siden
finansloven for 2015, herunder om den fremkomne besparelse beror på
evidensbaseret viden”
Endeligt svar:
Den konkrete budgettering på konto 17.35.23 Revalidering dækker alene over, at
der på finanslovsforslaget for 2016 efter vanlig budgetteringspraksis er udarbejdet
et opdateret skøn for aktiviteten og udgifterne på bevillingen samt en teknisk om-
lægning som led i udmøntningen af Aftale om reform af refusionssystemet. Rege-
ringen lægger med finanslovsforslaget for 2016 således ikke op til diskretionære
besparelser på bevillingen, og der vil for kommunerne ikke være en ny implemen-
teringsopgave forbundet med budgetteringen.
Udgifterne til revalidering er på finansloven for 2015 opført under konto 17.54.01
Revalidering, hvorunder der også er opført udgifter til løntilskud ved ansættelse af
revalidender samt refusion af boligtilskud til revalidender og forrevalidender.
I 2016 er udgifterne til revalidender og refusion af boligtilskud til revalidender og
forrevalidender som noget nyt opført under én konto 17.35.23. Revalideringsydelse
mv., mens løntilskud ved ansættelse af revalidender er opført på en anden konto,
17.47.11. Løntilskud ved ansættelse af revalidender m.fl. Opdelingen af målgrup-
perne for ydelserne på selvstændige hovedkonti skal ses i lyset af Aftale mellem
regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015.
Med aftalen etableres en refusionstrappe, hvilket nødvendiggør en teknisk omlæg-
ning af bevillingsstrukturen på finansloven for 2016, jf. anmærkningerne til §
17.35.23 Revalidering.
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0024.png
Refusionsomlægningen indebærer, at statens refusion af kommunernes udgifter af-
trappes i de første 52 uger af ydelsesperioden, og fra og med den 53. uge med ydel-
ser refunderer staten 20 pct. af kommunernes udgifter. Samlet set indebærer refusi-
onsomlægningen, at de statslige udgifter til refusion falder, mens de kommunale
udgifter stiger tilsvarende. Kommunerne er under ét fuldt kompenseret for deres
merudgifter via bloktilskuddet.
I lyset af den tekniske omlægning af de statslige bevillinger er det ikke muligt at
sammenligne de budgetterede udgifter i 2015 og 2016. For en retvisende sammen-
ligning er der på baggrund af de gældende refusionsprocenter for 2015 og 2016
derfor foretaget en opregning til de samlede offentlige udgifter. Endvidere er udgif-
terne i 2015 opregnet til 2016-priser, jf. nedenstående tabel.
Fra 2015 til 2016 forventes antallet af revalidender således at falde med ca. 1.300
helårspersoner, mens de offentlige udgifter forventes at falde med 275,8 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Udgifter i 2016-pl og antal helårspersoner i revalidering. 2015 og 2016
Offentlige udgifter, mio. kr.
-heraf statslige udgifter, mio. kr.
-heraf kommunale udgifter, mio. kr.
Aktivitet, helårspersoner
2015, FL15
1.611,5
834,6
776,9
7.950
2016, FFL16
1.335,7
276,6
1.059,1
6.650
Kilde: Finansloven for 2015, finanslovsforslaget for 2016 samt egne beregninger. Antal helårspersoner er afrundet til
hele 50.
Den budgetterede udvikling er baseret på statistiske oplysninger om den seneste
aktivitetsudvikling på revalideringsordningen samt kommunernes anmeldelser af
refusion. Budgetteringen af ordningen skal ses i sammenhæng med, at aktiviteten
på ordningen har været faldende i en årrække, hvilket blandt andet skal ses i sam-
menhæng med, at de tilbud, som revalideringsordningen giver adgang til, også er
tilgængelige på andre ydelser i dag.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0025.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 55
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 55 (L 1), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen.
06-11-2015
Sagsnr. 2015 - 5408
Spørgsmål nr. 55:
”Vil ministeren redegøre for besparelsen på konto § 17.35.24 Forrevalidering. Dels
bedes mindreudgiften opgjort i relation til den tidligere konto § 17.54.02. Dels
bedes ministeren redegøre for, hvordan "forventet lavere aktivitet" skal forstås,
herunder en opgørelse for faldet i det estimerede antal personer, og hvordan den
"forventet lavere aktivitet" skal implementeres i kommunerne. Ministeren bedes
forklare, hvordan der er blevet færre mennesker med behov for forrevalidering
siden finansloven for 2015, herunder om den fremkomne besparelse beror på evi-
densbaseret viden.”
Endeligt svar:
Den konkrete budgettering på konto 17.35.24 Forrevalidering på kontant- og ud-
dannelseshjælp dækker alene over, at der på finanslovsforslaget for 2016 efter van-
lig budgetteringspraksis er udarbejdet et opdateret skøn for aktiviteten og udgifter-
ne på bevillingen samt en teknisk omlægning som led i udmøntningen af Aftale om
reform af refusionssystemet. Regeringen lægger med finanslovsforslaget for 2016
således ikke op til diskretionære besparelser på bevillingen, og der vil for kommu-
nerne ikke være en ny implementeringsopgave forbundet med budgetteringen.
Udgifterne til forrevalidering er på finansloven for 2015 opført under konto
17.54.02. Forrevalidering, mens de i 2016 som noget nyt er opført under konto
17.35.24. Forrevalidering på kontant- og uddannelseshjælp. Overflytningen af ud-
gifterne til en ny konto skal ses i lyset af Aftale mellem regeringen (SR) og Ven-
stre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om reform af refusionssy-
stemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015. Med aftalen etableres
en refusionstrappe, hvilket nødvendiggør en teknisk omlægning af bevillingsstruk-
turen på finansloven for 2016, jf. anmærkningerne til konto 17.35.24 Forrevalide-
ring.
Refusionsomlægningen indebærer, at statens refusion af kommunernes udgifter af-
trappes i de første 52 uger af ydelsesperioden, og fra og med den 53. uge med ydel-
ser refunderer staten 20 pct. af kommunernes udgifter. Samlet set indebærer refusi-
onsomlægningen, at de statslige udgifter til refusion falder, mens de kommunale
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0026.png
udgifter stiger tilsvarende. Kommunerne er under ét fuldt kompenseret for deres
merudgifter via bloktilskuddet.
I lyset af den tekniske omlægning af de statslige bevillinger er det ikke muligt at
sammenligne de budgetterede udgifter i 2015 og 2016. For en retvisende sammen-
ligning af de budgetterede udgifter i 2015 og 2016 er der på baggrund af de gæl-
dende refusionsprocenter for 2015 og 2016 derfor foretaget en opregning til de
samlede offentlige udgifter. Endvidere er udgifterne i 2015 opregnet til 2016-priser
jf. nedenstående tabel.
Fra 2015 til 2016 forventes antallet af forrevalidender således at falde med ca. 600
helårspersoner, mens de offentlige udgifter forventes at falde med 57,6 mio. kr.
jf.
tabel 1.
Tabel 1. Udgifter i 2016-pl og antal helårspersoner i forrevalidering på kontant- og udd.hjælp i
2015 og 2016
2015, FL15
2016, FFL16
Offentlige udgifter, mio. kr.
185,3
127,7
-heraf statslige udgifter, mio. kr.
66,4
26,9
-heraf kommunale udgifter, mio. kr.
118,9
100,8
Aktivitet, helårspersoner
1.800
1.200
Kilde: Finansloven for 2015, finanslovsforslaget for 2016 samt egne beregninger. Antal helårspersoner er afrundet til
hele 50.
Den budgetterede udvikling er baseret på statistiske oplysninger om den seneste
aktivitetsudvikling på revalideringsordningen samt kommunernes anmeldelser af
refusion. Budgetteringen af ordningen skal ses i sammenhæng med at aktiviteten på
ordningen har været faldende i en årrække, hvilket blandt andet skal ses i sammen-
hæng med, at de tilbud, som revalideringsordningen giver adgang til, også er til-
gængelige på andre ydelser i dag.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0027.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 56
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 56 (L
1), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
06-11-2015
Sagsnr. 2015 - 5408
Spørgsmål nr. 56:
”Vil ministeren redegøre for besparelsen på konto § 17.47.01. Løntilskud ved an-
sættelse af forsikrede ledige. Dels bedes mindreudgiften opgjort i relation til den
tidligere konto § 17.46.51. Dels bedes ministeren redegøre for mindreforbruget
herunder en opgørelse for faldet i det estimerede antal personer. Ministeren bedes
forklare om det er regeringens politik, at færre ledige skal ansættes med løntilskud,
herunder om der kommer flere i job via løntilskud end gennem virksomhedspraktik
(både i absolutte og procentuelle tal).”
Endeligt svar:
Den konkrete budgettering på § 17.47.01. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede
ledige dækker alene over, at der på finanslovsforslaget for 2016 er indarbejdet en
teknisk omlægning som led i udmøntningen af Aftale om reform af refusionssy-
stemet. Regeringen lægger med finanslovsforslaget for 2016 således ikke op til
diskretionære besparelser på bevillingen, og der vil for kommunerne ikke være en
ny implementeringsopgave forbundet med budgetteringen.
Udgifterne til løntilskud til forsikrede ledige er på finansloven for 2015 opført un-
der konto 17.46.51. Refusion af løntilskud ved ansættelse af ledige, hvorunder der
også er opført udgifter til løntilskud ved ansættelse af kontanthjælpsmodtagere
m.fl. samt modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse.
I 2016 er udgifterne til løntilskud af forsikrede ledige som noget nyt opført på en
selvstændig hovedkonto 17.47.01. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige.
Opdelingen af målgrupperne for løntilskud på selvstændige hovedkonti skal ses i
lyset af Aftale mellem regeringen (SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssy-
stemet af februar 2015. Med aftalen etableres en refusionstrappe, hvilket nødven-
diggør en teknisk omlægning af bevillingsstrukturen på finansloven for 2016, jf.
anmærkningerne til § 17.47.01. Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige.
Refusionsomlægningen indebærer, at statens refusion af kommunernes udgifter af-
trappes i de første 52 uger af ydelsesperioden, og fra og med den 53. uge med ydel-
ser refunderer staten 20 pct. af kommunernes udgifter. Samlet set indebærer refusi-
onsomlægningen, at de statslige udgifter til refusion falder, mens de kommunale
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0028.png
udgifter stiger tilsvarende. Kommunerne er under ét fuldt kompenseret for deres
merudgifter via bloktilskuddet.
I lyset af den tekniske omlægning af de statslige bevillinger er det ikke muligt at
sammenligne de budgetterede udgifter i 2015 og 2016. For en retvisende sammen-
ligning af de budgetterede udgifter i 2015 og 2016 er der på baggrund af de gæl-
dende refusionsprocenter for 2015 og 2016 derfor foretaget en opregning til de
samlede offentlige udgifter. Endvidere er udgifterne i 2015 opregnet til 2016-
priser, jf. nedenstående tabel.
Fra 2015 til 2016 forventes antallet af forsikrede ledige i ansættelse med løntilskud
at falde med ca. 300 helårspersoner, mens de offentlige udgifter forventes at falde
med 106,2 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Udgifter i 2016-p/l og antal helårspersoner forsikrede ledige i ansættelse med løntilskud i
2015 og 2016
2015, FL15
2016, FFL16
Offentlige udgifter, mio. kr.
1.033,5
927,3
-heraf statslige udgifter, mio. kr.
516,7
234,1
-heraf kommunale udgifter, mio. kr.
516,7
693,2
Aktivitet, helårspersoner
5.950
5.650
Kilde: Finansloven for 2015, finanslovsforslaget for 2016 samt egne beregninger. Antal helårspersoner er afrundet til
hele 50.
Den budgetterede aktivitetsudvikling på finanslovsforslaget for 2016 er uændret i
forhold til finansloven for 2015. Den forventede udvikling i såvel udgifter som ak-
tivitet for løntilskud til forsikrede ledige afspejler således primært virkningerne af
forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, som blev indgået af den forrige rege-
ring i juni 2014. Initiativerne vedrørende løntilskud trådte i kraft den 1. januar
2015.
I beskæftigelsesreformen blev løntilskuddet ved ansættelse hos offentlige arbejds-
givere nedsat, kvote- og sanktionssystemet for offentlige løntilskud blev afskaffet,
løn- og timetalsberegningen for offentligt løntilskud blev forenklet, varigheden af
privat løntilskud blev sænket fra 12 til 6 måneder, den maksimale varighed af of-
fentligt løntilskud blev for dagpengemodtagere sat ned fra 6 til 4 måneder og der
blev indført en 6 måneders karensperiode for ansættelse med offentligt løntilskud.
Samtidig indebar reformen, at 1. tilbud om aktivering til ledige blev fremrykket
med 3 måneder.
Samlet set indebærer ændringerne i medfør af reformen et lavere løntilskud samt en
forventning om, at færre personer ansættes med løntilskud, jf. den forventede ud-
vikling fra 2015 til 2016.
Ændringerne som følge af beskæftigelsesreformen blev bl.a. gennemført for at
mindske risikoen for fortrængning af ordinært ansatte og for at undgå fastholdelse i
ansættelse med løntilskud. Ændringerne blev således gennemført for at sikre en
mere hensigtsmæssig brug af ordningerne.
Inden for forskningslitteraturen peger blandt andet Rosholm og Svarer på effekter-
ne af virksomhedsrettet aktivering i høj grad afhængig af, hvorvidt det foregår på
private eller offentlige arbejdspladser. Mens der er stærk evidens for, at løntilskud i
2
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0029.png
private virksomheder har positive beskæftigelseseffekter, er der moderat evidens i
forhold til, at løntilskud i det offentlige forlænger ledighedsperioden. I forsknings-
litteraturen findes der ligeledes evidens for, at privat løntilskud medfører, at ledige
kommer hurtigere i beskæftigelse, fastholder efterfølgende beskæftigelse, samtidig
med at der opnås en højere løn (Rosholm og Svarer, 2011)
1
. Senest har to nye ef-
fektanalyser udarbejdet af henholdsvis KORA (2013)
2
og Damvad (2013)
3
doku-
menteret positive effekter ved privat løntilskud.;
Effekterne af virksomhedspraktik er generelt set mindre belyst end effekterne af
løntilskud. Der findes i forskningslitteraturen dog studier, der indikerer, at virk-
somhedspraktik har positive beskæftigelseseffekter.
Det er vanskeligt at konkludere noget entydigt om størrelsen af effekterne for de
forskellige redskaber i den aktive beskæftigelsespolitik. Årsagen er, at de forskelli-
ge studier anvender forskellige metoder og fokuserer på forskellige effekter for-
bundet med indsatsen. Nogle studier undersøger fx virkningen på den gennemsnit-
lige varighed af ledighedsforløbet, mens andre studier undersøger virkningen på
sandsynligheden for at afgå til beskæftigelse. Der er dog en gennemgående tendens
til, at privat løntilskud har de største effekter.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
1
Rosholm og Svarer, 2011: ”Effekter
af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejds-
markedspolitik”
2
KORA, 2013:
”Effekten af uddannelsesaktivering for forsikrede ledige”
3
DAMVAD, 2013:
”Effekterne af uddannelse på lediges mulighed for at komme i beskæf-
tigelse”
3
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0030.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 57
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 57
(L1), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
06-11-2015
Sagsnr. 2015 - 5408
Spørgsmål nr. 57:
”Vil ministeren redegøre for besparelsen på konto § 17.47.02. Løntilskud ved an-
sættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Dels bedes mindreudgiften
opgjort i relation til den tidligere konto § 17.46.51. Dels bedes ministeren redegøre
for mindreforbruget herunder, og hvordan ”forventet lavere aktivitet” skal forstås,
herunder en opgørelse for faldet i det estimerede antal personer, og hvordan den
”forventet lavere aktivitet” skal implementeres i kommunerne. Ministeren bedes
forklare om det er regeringens politik, at færre ledige skal ansættes med løntilskud,
herunder om der kommer flere i job via løntilskud end gennem virksomhedspraktik
(både i absolutte og procentuelle tal).”
Endeligt svar:
Den konkrete budgettering på konto 17.47.02. Løntilskud ved ansættelse af kon-
tant- og uddannelseshjælpsmodtagere dækker over, at der på finanslovsforslaget for
2016 efter vanlig budgetteringspraksis er udarbejdet et opdateret skøn for aktivite-
ten og udgifterne på bevillingen samt en teknisk omlægning som led i udmøntnin-
gen af Aftale om reform af refusionssystemet. Regeringen lægger med finanslovs-
forslaget for 2016 således ikke op til diskretionære besparelser på bevillingen, og
der vil for kommunerne ikke være en ny implementeringsopgave forbundet med
budgetteringen.
Udgifterne til løntilskud til kontanthjælpsmodtagere m.fl. er på finansloven for
2015 opført under konto 17.46.51. Refusion af løntilskud ved ansættelse af ledige,
hvorunder der også er opført udgifter til løntilskud ved ansættelse af forsikrede le-
dige samt modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse.
I 2016 er udgifterne til løntilskud til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere som
noget nyt opført på en selvstændig hovedkonto 17.47.02. Løntilskud ved ansættelse
af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Opdelingen af målgrupperne for
løntilskud på selvstændige hovedkonti skal ses i lyset af Aftale mellem regeringen
(SR) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om reform af
refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015. Med afta-
len etableres en refusionstrappe, hvilket nødvendiggør en teknisk omlægning af
bevillingsstrukturen på finansloven for 2016, jf. anmærkningerne til § 17.47.02 .
Løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0031.png
Refusionsomlægningen indebærer, at statens refusion af kommunernes udgifter af-
trappes i de første 52 uger af ydelsesperioden, og fra og med den 53. uge med ydel-
ser refunderer staten 20 pct. af kommunernes udgifter. Samlet set indebærer refusi-
onsomlægningen, at de statslige udgifter til refusion falder, mens de kommunale
udgifter stiger tilsvarende. Kommunerne er under ét fuldt kompenseret for deres
merudgifter via bloktilskuddet.
I lyset af den tekniske omlægning af de statslige bevillinger er det ikke muligt at
sammenligne de budgetterede udgifter i 2015 og 2016. For en retvisende sammen-
ligning af de budgetterede udgifter i 2015 og 2016 er der på baggrund af de gæl-
dende refusionsprocenter for 2015 og 2016 derfor foretaget en opregning til de
samlede offentlige udgifter. Endvidere er udgifterne i 2015 opregnet til 2016-
priser.
Fra 2015 til 2016 forventes antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i
ansættelse med løntilskud at falde med ca. 550 helårspersoner, mens de offentlige
udgifter forventes at falde med 30,6 mio. kr.
jf. tabel 1.
Tabel 1. Udgifter i 2016-p/l og antal kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i ansættelse med
løntilskud i 2015 og 2016
2015, FL15
2016, FFL16
Offentlige udgifter, mio. kr.
510,0
479,5
-heraf statslige udgifter, mio. kr.
255,0
105,6
-heraf kommunale udgifter, mio. kr.
255,0
373,9
Aktivitet, helårspersoner
3.400
2.850
Kilde: Finansloven for 2015, finanslovsforslaget for 2016 samt egne beregninger. Antal helårspersoner er afrundet til
hele 50.
Den forventede udvikling i såvel udgifter som aktivitet for løntilskud til modtagere
af kontant- og uddannelseshjælp afspejler dels initiativerne i forlig om reform af
beskæftigelsesindsatsen, som blev indgået af den forrige regering i juni 2014, dels
den i 2015 konstaterede aktivitetsudvikling ved finanslovsforslagets udarbejdelse.
I beskæftigelsesreformen blev løntilskuddet ved ansættelse hos offentlige arbejds-
givere nedsat, kvote- og sanktionssystemet for offentlige løntilskud blev afskaffet,
løn- og timetalsberegningen for offentligt løntilskud blev forenklet, varigheden af
privat løntilskud blev sænket fra 12 til 6 måneder og der blev indført en 6 måneders
karensperiode for ansættelse med offentligt løntilskud. Initiativerne vedrørende
løntilskud trådte i kraft den 1. januar 2015.
Samlet set indebærer ændringerne i medfør af reformen en forventning om, at færre
kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere ansættes med løntilskud. Ændringerne
blev bl.a. gennemført for at mindske risikoen for fortrængning af ordinært ansatte
og for at undgå fastholdelse i ansættelse med løntilskud.
I forhold til effekterne ved løntilskud og virksomhedspraktik henvises til besvarel-
sen af FIU spørgsmål 56 (L1).
2
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
3
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0033.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 58
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr.58 (L 1
Forslag til finanslov for finansåret 2016), som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
06-11-2015
Sagsnr. 2015 - 5408
Spørgsmål nr. 58:
”Vil ministeren redegøre for besparelsen på konto § 17.47.03 Løntilskud ved an-
sættelse af personer på midlertidige ordninger. Dels bedes mindreudgiften opgjort i
relation til den tidligere konto § 17.46.51. Dels bedes ministeren redegøre for min-
dreforbruget, og hvordan ”forventet lavere aktivitet” skal forstås, herunder en op-
gørelse for faldet i det estimerede antal personer, og hvordan den ”forventet lavere
aktivitet” skal implementeres i kommunerne. Ministeren bedes forklare om det er
regeringens politik, at færre ledige skal ansættes i løntilskud, herunder om der
kommer flere i job via løntilskud end gennem virksomhedspraktik (både i absolutte
og procentuelle tal). Ministeren bedes forklare, hvilke alternative indsatser som
skal træde i stedet og regeringens holdning til de levevilkår man har, når opgørelser
fra AK-Samvirke viser, at op mod 70 pct., som opbruger retten til de midlertidige
ydelser, ender i selvforsørgelse.”
Endeligt svar:
Den konkrete budgettering på konto 17.47.03. Løntilskud ved ansættelse af perso-
ner på midlertidige ordninger dækker alene over, at der på finanslovsforslaget for
2016 er indarbejdet en teknisk omlægning som led i udmøntningen af Aftale om re-
form af refusionssystemet. Regeringen lægger med finanslovsforslaget for 2016 så-
ledes ikke op til diskretionære besparelser på bevillingen, og der vil for kommu-
nerne ikke være en ny implementeringsopgave forbundet med budgetteringen.
Udgifterne til løntilskudsordningerne for personer på arbejdsmarkedsydelse og
kontantydelse blev på finansloven for 2015 opført på konto 17.46.51. Refusion af
løntilskud ved ansættelse af ledige.
I 2016 er udgifterne til løntilskud ved ansættelse af personer på den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse og dels løntilskud til modtagere af kontantydelse som noget
nyt opført på konto 17.47.03. Løntilskud ved ansættelse af personer på midlertidige
ordninger. Den nye konto er oprettet som følge af Aftale mellem regeringen (SR)
og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om reform af refusi-
onssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015. Med aftalen
etableres en refusionstrappe, hvilket nødvendiggør en teknisk omlægning af bevil-
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0034.png
lingsstrukturen på finansloven for 2016, jf. anmærkningerne til konto 17.47.03.
Løntilskud ved ansættelse af personer på midlertidige ordninger.
Refusionsomlægningen indebærer, at statens refusion af kommunernes udgifter
falder over tid fra 80 pct. i de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-
52 og 20 pct. fra 53. uge med ydelser. Samlet set indebærer refusionsomlægningen,
at de statslige udgifter til refusion falder, mens de kommunale udgifter stiger tilsva-
rende. Kommunerne er under ét fuldt kompenseret for deres merudgifter via blok-
tilskuddet.
I lyset af den tekniske omlægning af de statslige bevillinger er det ikke muligt at
sammenligne de budgetterede udgifter i 2015 og 2016. For en retvisende sammen-
ligning af de budgetterede udgifter i 2015 og 2016 er der på baggrund af de gæl-
dende refusionsprocenter for 2015 og 2016 derfor foretaget en opregning til de
samlede offentlige udgifter. Endvidere er udgifterne i 2015 opregnet til 2016-
priser.
De budgetterede offentlige udgifter til de to ordninger i 2016 er uændret fra finans-
loven for 2015 til forslaget til finanslov for 2016.
Faldet i udgifterne til løntilskud til personer på arbejdsmarkedsydelse fra 2015 til
2016 hænger sammen med den udfasning af ordningen, som fremgår af aftalen
mellem den daværende regering (SRSF) og Enhedslisten om midlertidig arbejds-
markedsydelse fra maj 2013. Der er således på såvel finansloven for 2015 som på
forslaget til finanslov for 2016 budgetteret med et fald i antallet af helårspersoner i
løntilskud på 1.180 fra 2015 til 2016, mens de offentlige udgifter forventes at falde
med 194,8 mio. kr.
jf. tabel 1.
Tabel 1. Udgifter i 2016-pl og antal helårspersoner i løntilskud for arbejdsmarkedsydelse i 2015
og 2016.
2015, FL15
2016, FFL16
Offentlige udgifter, mio. kr.
247,4
52,9
-heraf statslige udgifter, mio. kr.
123,7
10,8
-heraf kommunale udgifter, mio. kr.
123,7
42,1
Aktivitet, helårspersoner
1.500
300
Kilde: Finansloven for 2015, finanslovsforslaget for 2016 samt egne beregninger. Antal helårspersoner er afrundet til
hele 50.
Stigningen i udgifterne til løntilskud til modtagere af kontantydelser fra 2015 til
2016 hænger på tilsvarende måde sammen med den indfasning af ordningen, som
fremgår af Aftalen om finansloven for 2015 mellem den daværende regering (SR),
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Der er således på såvel finansloven for
2015 som på forslaget til finanslov for 2016 budgetteret med en stigning i antallet
af helårspersoner i løntilskud på 254 fra 2015 til 2016, mens de offentlige udgifter
forventes at stige med 49,9 mio. kr.
jf. tabel 2.
Tabel 2. Udgifter i 2016-pl og antal helårspersoner i løntilskud for kontantydelse i 2015 og 2016.
2015, FL15
2016, FFL16
Offentlige udgifter, mio. kr.
2,6
52,5
-heraf statslige udgifter, mio. kr.
1,3
10,5
-heraf kommunale udgifter, mio. kr.
1,3
42,0
2
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0035.png
Aktivitet, helårspersoner
10
270
Kilde: Finansloven for 2015, finanslovsforslaget for 2016 samt egne beregninger. Antal helårspersoner er afrundet til
hele 10.
En del af de personer, som fremover vil opbruge retten til den midlertidige ar-
bejdsmarkedsydelse, vil være berettiget til den nye kontantydelse og den aktive
indsats i forbindelse med kontantydelsesordningen. Andre vil være berettiget til
uddannelses- eller kontanthjælp og den aktive indsats i forbindelse kontanthjælps-
systemet.
I forhold til effekterne af løntilskud og virksomhedspraktik henvises til besvarelsen
af FIU spørgsmål 56 (L1).
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
3
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0036.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Koncern Økonomi
Den 6. november 2015
Folketingets Finansudvalg har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 59, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Maria Reumert
Gjerding.
Spørgsmål 59
Ad konto 24.55.09.70. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
MUDP
Puljen reduceres fra et niveau på 81 mio. kr. i 2015 til 30 mio. kr. i 2016.
Programmet har bl.a. til formål at udvikle, teste eller demonstrere nye
miljøteknologiske løsninger, at opbygge viden om eller informere om
miljøteknologiske muligheder og behov, at etablere teknologiske løsninger, der
indebærer miljøbeskyttelse, der rækker videre end nationale standarder og EU-
standarder for miljøbeskyttelse samt at understøtte partnerskaber for
miljøinnovation.
Vil ministeren sende en oversigt, der viser hvilke projekter og bevillingsmodtagere
der har været i 2014 og 2015?
Er der foretaget evalueringer som påviser erhvervslivets fordele ved programmet
og med hvilke konklusioner?
Endvidere ønskes oplyst, om det er i modstrid med regeringens miljøpolitik om
grøn realisme at understøtte denne type projekter?
Vil regeringen tage initiativ til at denne type projekter kan gennemføres på andre
måder?
Svar
På finanslovsforslaget for 2016 er afsat 52,2 kr. på § 24.55.09 til udmøntning via
MUDP. Herudover forventes på linje med 2015 udmøntet ca. 10 mio. kr. fra
bevillingen til ressourcestrategien på § 24.53.12. Endelig er der den 29. oktober
2015 indgået aftale mellem alle Folketingets partier om fordeling af
forskningsreserven for 2016, hvormed der afsættes yderligere 50 mio. kr. til
MUDP. Samlet set er der dermed i 2016 reserveret ca. 112 mio. kr. til tilskud til
miljøteknologi via MUDP, og bevillingen er dermed på niveau med 2014 og 2015.
Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) skal i 2015
udmønte i alt 123,6 mio. kr. til fremme af miljøteknologi, herunder 113,6 mio. kr.
fra § 24.55.09 (§ 23.27.09) med tilhørende underkonti, samt 10,5 mio. kr. fra
bevillingen til gennemførelse af ressourcestrategien på § 24.53.12 (§ 23.23.12).
Ovenstående afspejler, at der i foråret 2015 blev overført 4 mio. kr. til Erhvervs- og
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
Vækstministeriet fra den grønne innovationspulje på underkonti § 23.27.09.71, til
at understøtte arbejdet i det grønne innovationsforum.
I 2015 er der foreløbigt modtaget ansøgninger om tilskud fra MUDP for 271 mio.
kr. til projekter med et samlet budget på 732 mio. kr. Den nye bestyrelse for
MUDP er fortsat i gang med at behandle årets ansøgninger. Jeg kan derfor ikke på
nuværende tidspunkt fremsende en oversigt over alle ansøgninger og
bevillingsmodtagere i 2015, men jeg vil sende udvalget oversigten, så snart den er
færdig – formentlig medio januar 2016.
./.
I forbindelse med den daværende miljøministers indhentning af miljøordførernes
kommentarer til oplæg til prioritering af indsatsen under MUDP i 2015 var vedlagt
et notat om gennemførelsen af MUDP i 2014. Notatet indeholder bl.a. en oversigt
over projekterne og bevillingsmodtagerne. Kopi af notatet vedlægges til udvalgets
orientering.
Regeringens klima- og miljøpolitik bygger på grøn realisme. Det betyder, at der
skal være sammenhæng mellem de mål, vi sætter os, og de midler, vi har til
rådighed i den nuværende økonomiske situation. Den grønne omstilling skal ske
på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen i Danmark og verden
omkring os.
Regeringen har med finanslovsforslaget valgt at prioritere økonomisk
ansvarlighed, styrke kernevelfærden, sikre vækst i hele Danmark og gode vilkår for
virksomhederne.
Eva Kjer Hansen
/
Christian Bruhn Rieper
2
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0038.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
NOTAT
Faktaark
Miljøteknologi
J.nr. MST-141-01103
Ref. Naroe/LKA/MTH
Dato 23. januar 2015
Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)
2014
Indledning
MUDP understøtter regeringens målsætninger for grøn omstilling og fremme af
grøn teknologi på miljø- og naturområdet. Det er med til at sikre sammenhæng
mellem de miljøpolitiske mål og virksomhedernes investeringer i udvikling af ny
miljøteknologi. Programmet skal styrke danske virksomheders konkurrenceevne
og produktion og dermed Danmarks profil som førende inden for miljøteknologi.
Tilskud fra MUDP afhjælper en del af den risiko, der er forbundet med at udvikle
fremtidens grønne løsninger og udviklingen af dansk miljøteknologi.
På finansloven for 2014 var der knapt 100 mio. kr. til den miljøteknologiske
indsats i regi af MUDP for at støtte virksomheders udvikling, test og demon-
stration af nye miljøteknologiske løsninger.
Tilskud i 2014
MUDP har i 2014 støttet 72 projekter med ca. 97 mio. kr. Ansøgerne har selv fi-
nansieret et beløb i samme størrelsesorden. Der vil således blive gennemført
projekter for ca. 203 mio. kr. til udvikling af ny miljøteknologi under MUDP
programmet for 2014.
Der blev også i 2014 som tidligere år søgt tilskud for langt flere midler end pro-
grammet har til rådighed. Miljøstyrelsen modtog 130 projektansøgninger for 235
mio. kr.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Projekter med
produktionsvirksomheder,
mio. kr.
Andre projekter, mio. kr.
Søjlediagram: Midler til projekter, hvor der deltager produktionsvirksomheder. Der indgår
produktionsvirksomheder i 7 ud af 10 projekter.
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0039.png
MUDP støtter både små og større projekter, så programmet retter sig til både små-
og mellemstore virksomheder uden erfaring med at søge offentligt tilskud og store
virksomheder med større udviklingskapacitet. Der prioriteres under programmet
større fyrtårnsprojekter (”state of art”) indenfor områder, hvor der er stort behov
for at synliggøre potentialet i miljøteknologi i fuld skala.
Ovenstående søjlediagram viser, hvor mange midler, der er gået til projekter, hvor
der deltager produktionsvirksomheder. Der indgår produktionsvirksomheder i 7
ud af 10 projekter.
I gennemsnit gav MUDP i 2014 ca. 1,3 mio. kr. i tilskud pr. projekt:
Største tilskud: 5,4 mio. kr. til Nomi4s I/S til et projekt, der skal bidrage til
øget genanvendelse af ressourcer i husholdningsaffald
Mindste tilskud: 120.000 kr. til AMTech Aqua Miljø til test og
demonstration af en ny teknologi, der skal forhindre udfældning af kalk i
vandrør
MUDP programmet havde i 2014 fokus på miljøtemaerne:
Vand og klimatilpasning
Cirkulær økonomi og genanvendelse af ressourcer i affaldet
Renere luft og mindre støj
Færre problematiske kemikalier
Modernisering af industriens miljøindsats
Økologisk byggeri
Fordeling af midler til projekter indenfor de forskellige fokusområder fremgår af
nedenstående diagram: ”MUDP tilskud 2014”. Som de tidligere år blev der givet
flest midler til miljøtemaet ”Vand & klimatilpasning”, men også ”Affald &
ressourcer” fik i år en stor andel af midlerne. Andelen til de to fokusområder udgør
i alt 2/3 dele af projektmidlerne. Dernæst følger temaerne ”Luft & støj” og
”Økologisk byggeri”, ”Kemi” og ”Industriens miljøindsats”.
2
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0040.png
Nedenstående tabel viser antal projekter der i 2014 har opnået tilskud fordelt på
miljøtemaer.
Miljøtema
Vand og klimatilpasning
Cirkulær økonomi og genanvendelse af ressourcer i affaldet
Renere luft og mindre støj
Færre problematiske kemikalier
Modernisering af industriens miljøindsats
Økologisk byggeri
Tabel. MUDP tilskud 2014: Antal projekter fordelt på miljøtemaer
Antal projekter
32 projekter
15 projekter
9 projekter
5 projekter
2 projekter
9 projekter
Projektansøgere, der har modtaget støtte i 2014 er lokaliseret i mange egne af
Danmark. Nedenstående kort giver en geografisk oversigt.
Kort: Geografisk illustration af meddelt statsstøtte fra MUDP i 2014 fordelt på hovedansøgere.
Andre initiativer under MUDP
MUDP er ikke alene et tilskudsprogram. Under programmet iværksættes også
partnerskaber med fokus på strategisk samarbejde med relevante aktører om at
fremme bedre og billigere miljøløsninger på områder med særlige miljø- eller
lovgivningsmæssige udfordringer.
Endelig støtter programmet initiativer om internationalt miljøsamarbejde med
fokus på at eksponere danske miljøløsninger for globale aktører og skabe nye
afsætningsmuligheder for danske virksomheder.
3
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0041.png
Langt de fleste MUDP midler anvendes som tilskud til konkrete udviklings-, test-
og demonstrationsprojekter, der har til formål at skabe innovation i
virksomhederne og sikre fremtidens grønne løsninger.
I nedenstående cirkeldiagram vises fordeling af MUDP midler på initiativer i
i 2014:
Deltagerne i MUDP er producenter af teknologi i samarbejde med forsynings -
virksomheder, andre brugere af miljøteknologi, vidensinstitutioner og myndig-
heder.
Programmet tilskynder virksomhederne til at investere tidligere og mere i grøn
innovation, end markedet i sig selv giver incitament til.
For hver krone det offentlige giver i tilskud under MUDP, investerer
virksomhederne som minimum tilsvarende.
Sammenligning af tilskud i 2014 med foregående år
Nedestående søjlediagram viser MUDP tilskud pr. år i programmets levetid, og
hvordan tilskuddet fordeler sig på de enkelte miljøtemaer:
4
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0042.png
120,0
100,0
80,0
60,0
40,0
20,0
0,0
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Søjlediagram
:
MUDP tilskud til udvikling, test og demonstration af miljøteknologi uddelt i
perioden 2008 til 2014 i mio. kr.
Økologisk og
bæredygtigt
byggeri
Industriens
miljøudfordring
er
Affald &
ressourcer
Kemi
Vand &
Klimatilpasning
Nye partnerskaber
Der blev i 2014 sat følgende nye partnerskaber i gang:
o
Chicago Vand-cluster
o
Partnerskab om substitution af uønskede stoffer
o
Partnerskab om sekundavand i byer
Herudover videreføres en række partnerskaber, herunder centrale sorteringsanlæg
for affald, genanvendelse af WEEE, EU-regulering af ikke-vejgående maskiner,
BREF på udvalgte industriområder samt miljøsamarbejde med Kina.
Administration af MUDP
MUDP administreres af Miljøministeriet og bidrager til virksomhedernes
udvikling af markedet for deres løsninger gennem tilskud til udvikling, test og
demonstration. Decideret forretningsudvikling og markedsmodning støttes
gennem programmer i Erhvervsministeriet (Grøn omstilling og Markeds-
modningsfonden) og gennem Eksportrådets programmer.
5
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0043.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
Oversigt over MUDP tilskud i 2014 pr. 19. december 2014
Andre ansøgere i
projektet
Hovedansøgers
adresse
Samlet
tilskudsprocent
Samlet
projektbudget kr.
Hovedansøger
Vand og
klimatilpasning
DHI *
theduffus
Projektemne og titel
Tilskudsbeløb kr.
Udvikling af automatiseret realtids
varslings- og styringssystem af Vejle
Å
Green Roof 2
Varsling af havvand i kystnære byer
og lavtliggende landområder
DOMODOM – beskyttelse af
ejendomme mod skader som følge
af oversvømmelser
Online-styring af afløbssystem og
renseanlæg i Tårnby Kommune
Forberedelse til test og
demonstration af ”Blue Control”
produkt i Zhejiang og Shandong
provinsen i Kina under China
European Water Platfom
samarbejdet
Udvikling af 3. generations
vandbehandlingskoncept til
decentral rensning og genbrug af
regnvand
Varsling af overløb i kloak samt
automatisk afkobling af
ferskvandsforsyning
OMOVAST II
Forward osmose (FO) rensning og
genanvendelse af
industrispildevand
50%
50%
48%
50%
25%
1.311.166
1.000.162
974.529
670.150
1.250.098
2.618.154
2.000.323
2.016.240
1.340.300
5.000.392
DHI *
Speciallæge Peter Blyme
ApS
Rambøll Danmark A/S *
Robotek Gruppen A/S
58%
594.814
1.024.765
Provital Solutions A/S
45%
50%
25%
25%
1.391.518
1.194.865
1.398.550
775.000
3.092.263
2.389.730
5.594.200
3.100.000
Wellsafe ApS
Krüger Danmark A/S *
Grundfos Holding A/S
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0044.png
SBT Aqua ApS
EnergiData ApS
AquaDania A/S
OxyGuard International
A/S
Vandcenter Syd A/S
Niras A/S
Real-time vandkvalitetsmåling i
industrien og hospitalssektoren
Vandspilds Detektor
Drikkevand og varmt badevand fra
solenergi til private hjem -
WaterStillar® Family
Udvikling af onlinesencor til måling
af ozon i drikkevand
Udvikling af ultralydbaseret
renseværktøj til
drikkevandsboringer
Fluxmåling i grundvand
Udvikling af måleenhed til
kortlægning af samtidig
beluftningseffektivitet og lattergas
emission fra renseanlæg
60%
45%
54%
50%
50%
25%
1.883.496
485.100
1.195.000
992.250
1.066.500
199.981
3.138.646
1.078.000
2.206.780
1.984.500
2.133.000
799.926
Stjernholm A/S
38%
676.624
1.757.526
Teknologisk Institut
Biokube A/S
Krüger A/S
AMTech Aqua Miljø ApS
Kloakfirmaet Verner H.
Kristiansen ApS
Fremtidens ressourceeffektive og
hygiejnisk sikre hospitalsvaskeri
–”Vaskeriernes vandvaskemaskine”
Decentrale renseanlæg til
sommerhuse
Biopol (udvinding af biopolymer fra
spildevand)
Test og demonstration af AMTech's
Kalkknuser
nedsivningsanlæg nyt
filtermateriale ”Genbrugsbats
DK-China reduktion
miljøbelastningen f st. mælkefarme
i Shandong Provinsen
Udvikling af realtidsstyret
driftsoptimering af vandforsyning
42%
52%
52%
41%
34%
1.313.890
1.939.000
1.869.509
120.000
548.140
3.094.000
3.745.000
3.562.846
290.000
1.625.340
Ejlskov A/S
47%
29%
1.314.450
1.179.381
2.775.000
4.037.981
DHI
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0045.png
Krüger A/S
SkyTEM ApS
Optimering af teknologi til
blødgøring
Ny teknologisk platform for SkyTEM
systemet.
36%
50%
24%
45%
376.501
1.580.300
2.000.000
331.600
1.045.227
3.160.600
8.459.258
737.600
Andelskartoffelmelsfabrik Miljø- og økonomisk bæredygtig
ken Sønderjylland
stivelsesproduktion
Verifikation af BioKube
minirenseanlæg til sommerhuse
Kategoriseringsværktøj, der skal
sikre klimarobuste risikovurderinger
af jordforureninger
Grundvandskemisk styrings- og
prognoseværktøj
Keramisk mikrofiltreringsmembran
med høj vandflux
Improving phosphorus recovery by
supplementing existing Danish
wastewater treatment using
electrodialysis.
BioKube A/S
Orbicon A/S
Niras A/S
50%
50%
54%
399.440
392.350
1.998.676
799.440
784.700
3.707.460
LiqTech Inter. A/S
DTU
50%
320.544
642.242
Renere luft og mindre
støj
Måling af Nox-udledninger fra
skibstrafik ved hjælp af
droneteknologi med henblik på
håndhævelse af IMO-regler
Maritimt Røggasrensings- og
filtersystem
Rensning af udstødningsgasser fra
skinnekørende materiel og/eller
toge
Argentinavej 12, 2800
Lyngby
Hesselkær 8, 7100
Vejle
Rugmarken 37, 3520
Farum
Explicit I/S
CRR Denmark ApS
62%
38%
61%
555.185
1.410.034
3.033.550
898.700
3.665.072
4.998.500
DFDS
Purifi A/S
DSB
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0046.png
Nordisk Aluminat A/S
Forberedelse til og test og
demonstration af "Dust Away"
konceptet i byen Hangzhou i
Zheijiang provinsen i Kina
DTE, VERDO,
Christian Bast
(skortstensfejer),
Værktøj til identifikation af træpiller Frank kallehave
indeholdende affaldstræ
(skorstensfejer)
Udvikling af elektrofilter til
Aarhus Universitet
reduktion af røggasemission fra
og Magnussen
biomasseanlæg
&Speirmann
LowCarbon Brændkammer
Dapo; Skamol A/S
Willumtech Aps,
Cappanelli Aps,
Støjabsoberende Autoværn
Fryland Aps
Støjreduktion og CO2 besparelser
ved modulært aflukningssystem
Stenhøj 16, 44
Kalundborg
58%
294.101
510.200
Teknologisk Institut A/S
Kongsvang Allé 29,
8000 Aarhus
60%
58%
58%
1.519.920
2.804.000
1.468.764
451.681
1.455.300
2.539.060
4.802.000
2.524.336
1.003.750
2.335.500
REKA
Teknologisk Institut A/S
NAG1 Aps
Møllevænget 51, 2800
Lyngby
Pasteurvej 24,4 1799
København V
45%
62%
Lolle & Nielsen A/S
Altiflex A/S
Cirkulær økonomi og
genanvendelse af
ressourcer i affald
Plastix A/S
SepaPres forbehandling af emballeret
madaffald til biogas
Holbæk Forsyning
Genbrugsplast: Fra husholdningsaffald
til husholdningsaffaldssystem
Smart udnyttelse af genanvendelige
Development Centre UMT
tekstiler
Gammel Landevej 1,
Lemvig Biogasanlæg 7620 Lemvig
Schoeller-Plast-
Enterprise
Aage Vestergaard
Tåstrup Møllevej 5,
Larsen A/S
4300 Holbæk
Advanced Non-
woven A/S
Reno Syd I/S
Vraa Dampvaskeri
Shilder and Brown
Birk Centerpark 38,
ApS
7400 Herning
47%
3.323.750
7.005.000
63%
3.198.309
5.114.200
68%
1.627.799
2.387.631
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0047.png
IPU Teknologiudvikling
Fleksibel og automatisk sortering af
affaldsplast efter type, farve og
additiver
Højteknologisk adskillelse af
metalfraktioner fra forbrændingsslagger
Biomasse fra central sortering af
husholdningsaffald
Nye danske metoder tiløget
genanvendelse af plast, tekstil og
kartonfibre
In-situ behandling af PCB forurenende
konstruktioner
Pilotproduktion af støjskærme af
genanvendt glasfiber
Genanvendt plast som grundlag for
intelligent dynefyld skal sikre grønnere
soveprodukter og en sundere søvn
EDASK (ElektroDialytisk genanvendelse
af smalASKe)
Gasboosteren - øget gasudbytte
gennem effektiv separation
Robotteknologi til genindvinding af
Indium og Neodymium - intelligent
genanvendelse af truede mineraler og
metaller
NOMI4s - Forbedret teknologi for
automatisk sortering af dagrenovation
og storskrald
Optimering af værdikæde og
resurceeffektivitet for kildesorteret
organisk dagrenovation gennem
anvendelse af tung trafik og
recirkulering af næringsstoffer via
kompost
Image House A/S
Produktionstorvet
425, 2. sal, 2800
Lyngby
Askelund 10, 6200
Aabenraa
Bistrupvej 176, 3460
Birkerød
Tingvejen 1, 6500
Vojens
Guldalderen 32, 2640
Hedehusene
Argentinavej 2, 2800
Lyngby
Pantonevej 1, 6580
Vamdrup
Gladsaxevej 363, 2860
Søborg
Strøbjergvej 29, 3600
Frederikssund
70%
40%
45%
50%
48%
50%
1.681.192
2.414.150
Meldgaard Miljø A/S
Dewaster ApS
Ingen
Combineering A/S
Zet4 ApS
354.960
1.301.836
887.400
2.871.390
Dansk Affald A/S
G. Tscherning A/S
Jakob Würtzen
Ingen
Ingen
H. J. Hansen A/S
Pro-Glue A/S
1.679.670
420.212
794.550
3.359.340
872.910
1.592.000
Quilts of Denmark A/S
Krüger A/S
Bio-Aqua
Fossflakes A/S
DTU Byg
Biofos
LiqTech
Combigas
60%
50%
62%
1.648.100
907.188
1.231.745
2.760.500
1.817.136
1.986.017
DanRobotics A/S
Ingen
Eurocon, Nordtec-
Olympic, Scanroll
DanRobotics, Fynsvej
12B, 5500 Middelfart
Hjermvej 6, 7500
Holstebro
48%
38%
755.600
1.559.900
Nomi4s I/S
5.434.295
14.146.505
Biovækst
Ingen
Vadsbystræde 6, 2640
Hedehusene
49%
4.478.000
9.096.000
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0048.png
Industriens
miljøindsats
Teknologisk Institut
Bedre udnyttelse af valle på mindre Løgismose Mejeri,
Kongsvang Alle 29,
mejerier
Mammen Mejeri,
8000 Aarhus
Endrup
Andelsmejeri, Aarhus
Universitet, Cult,
Alkalon
Cirkulær asfaltproduktion i
Danmark
Asfalt Industrien,
Vejdirektoratet,
Kommunernes
Landsforening,
Teknologisk Institut
Nørreskov Bakke 1,
8600 Silkeborg
63%
2.001.603
3.111.338
Lemminkäinen A/S
43%
2.538.100
5.830.000
Færre problematiske
kemikalier
Mediator A/S
Teknologisk Institut
a.h. nichro Haardchrom
A/S
Udvikling og test af træmodificering IWT ApS
med DMDHEU
Reduceret biocidkoncentration i
Flügger
vandbaseret mailing
Udvikling af hårdkrom erstatning
Nordic
Overfladebehandling
A/S, Scancrom A/S,
DTU,
Miljøvenlig brandhæmning
Teknologisk Institut,
HR2010 Holding ApS
Reducering af den globale
kviksølvforurening
Per Møller, Peter
Appel
Centervej 2, 6000
Kolding
Kongsvang Alle 29,
8000 Aarhus
Søvangsvej 11 - 15,
2650 Hvidovre
66%
50%
1.230.790
1.576.569
1.875.200
3.153.139
68%
Centervej 2, 6000
Kolding
Bybjergvej 7, 3060
Espergærde
1.417.950
1.187.565
511.500
2.078.000
1.979.852
682.000
Haugaard Management
ApS
Elplatek A/S
60%
75%
Økologisk byggeri
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0049.png
KALK as
Kalkmaling til murfacader
Teknologisk
Institut, Byggeri og
Anlæg,
Gregersensvej,
2630 Taastrup.
Minor Change
Group c/o SOHO, Bredeløkkevej 12,
Flæsketorvet 68,1, 4660 Store
1711 København V Heddinge
62%
1.242.007
2.000.000
Bæredygtige ikke-brandbare
Advance Nonwoven A/S tang-isoleringsmåtter
Tækkefirmaet
Tangmønning - Udvikling af
Storhaven ved Henning langtidsholdbar tangmønning
Malmmose Johansen
til stråtage
Læsø Tagbank ApS,
ved Henning
Malmmose
Johansen, Byrum
Hovedgade 56A,
9940 Læsø
Advance
Nonwowen A/S,
Møllerupvej 24,
Møllerup, 8410
Rønde
Møllerupvej 24,
8410 Rønde
57%
1.616.950
2.835.500
Storhavevej 4,
Byrum, 9940 Læsø
54%
844.125
1.872.500
Stråtagets Kontor
Det økologiske og bæredygtige ApS, c/o Jørgen
stråtag: miljøfordele, udnyttelse Kaarup Jensen,
af restprodukter og danske
Vennepunktet 9,
Carlo F. Christensen A/S naturressourcer.
8300 Odder
DanRobotics a/s
Fynsvej 12b
Eentileen
AUTOMATIC BUILDR
5500 Middelfart
Kastbjervej 15
8585 Glesborg
Griffenfeldsgade
20, 2200
København N
48%
436.950
1.180.600
67%
2.618.100
3.930.000
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0050.png
Cirkulært ressource kredsløb for
bygningsindpasset
ventilationsenhed med
Ecovent. Samsøvej
Cenergia
varmegenvinding
18, 8382 Hinnerup
Byggeri i 7 Dimensioner -
Kanonbådsvej 8,
GXN
Kredsløbsdesign i Praksis
København
Grøn teknologi til fjernelse af
fosfor og udnyttelse
af slam fra decentrale
Center for recirkulering spildevandsanlæg på landet
Ølgod
Novozymes,
Kvadrat, De
Udvikling af bæredygtigt
Forenede
bindemiddel til tekstilbaseret
Dampvaskerier,
kompositter og re-cycling
Bestseller Jack &
Really
system til byggeri
Jones
Frederiksberg
40%
58%
905.107
1.553.000
2.256.382
2.684.440
40%
1.420.149
3.508.430
33%
1.172.971
3.538.968
Samlet beløb
72 projekter i alt
Tilskud
Projekt budgetter
96.846.761
203.404.983
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0051.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 60
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Koncern Økonomi
Den 6. november 2015
Folketingets Finansudvalg har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 60, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Maria Reumert
Gjerding.
Spørgsmål 60
Ad konto 24.23.03.44. Økologisk arealtilskud
Vil ministeren oplyse hvad støtten vil være for de forskellige ordninger pr. ha i
2016 i forhold til støtten i 2015?
Svar
For ordningen vedrører økologisk arealtilskud, gælder i 2016 følgende
tilskudssatser pr. år:
- et basistilskud: 870 kr. pr. ha.
- et omlægningstillæg: 1.200 kr. pr. ha.
- et frugt/bær-tillæg: 4.000 kr. pr. ha.
- et tillæg for reduceret kvælstoftilførsel: 500 kr. pr. ha.
Tilskuddet til omlægningstillægget gives for én to årig-periode oven i
basistilskuddet. De øvrige tilskud ydes på baggrund af 5-årige tilsagn. Satserne er
uændret i forhold til 2015.
Eva Kjer Hansen
/
Christian Bruhn Rieper
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0052.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 61
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den 10. november 2015
Spørgsmål fra Finansudvalget til
udenrigsministeren af 26. oktober 2015.
Stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL)
L1 – spørgsmål 61.
L1 spørgsmål 61:
”Ad konto 06.34.01.40. Den Internationale Naturbevaringssammenslutning (IUCN).
Det hidtidige bidrag på 50 mio. kr. foreslås fjernet helt. Organisationen arbejder for at
gennemføre indsatser for naturbevarelse under hensyn til bæredygtig miljømæssig, social og
økonomisk udvikling. Kan regeringen bekræfte, at Danmark dermed er et af ganske få lande i
verden, der dermed ikke er repræsenteret i denne internationale paraplyorganisation for
naturbevarelse og oplyse hvilke andre lande der ikke er repræsenteret?
Vil ministeren endvidere oplyse, om det er i modstrid med regeringens miljøpolitik om grøn
realisme at støtte netop denne internationale organisation og i givet fald hvorfor? Hvad er
forklaringen på, at man på FFL2016 ikke kan se de tidligere års bevillinger?”
Svar:
Regeringen planlægger under hensyntagen til danske udviklingspolitiske prioriteter og den
samlede fokusering af udviklingssamarbejdet ikke fortsættelse af kernebidraget til IUCN.
Men Danmark støtter forsat IUCN’s strategi for naturbevarelse og bæredygtig udvikling.
Derfor er Danmark stadig medlem af IUCN og afholder årligt medlemskabsbidrag på 1,6 mio.
kr. Regeringen står også ved et toårigt tilsagn (2015-16) på 50 mio. kr., som IUCN modtog i
2014. Derudover planlægger regeringen at bidrage til et projekt om genopbygning af
mangroveskove.
Tilsagn til IUCN blev før 2015 afgivet på § 06.34.01.80 ’Øvrige Miljøbidrag’. Med finansloven
for 2015 blev § 06.34.01.40. ’Den Internationale Naturbevaringssammenslutning (IUCN)’
oprettet. Der var ikke planlagt tilsagn i 2015, og da der ikke planlægges bidrag til IUCN’s
udviklingsarbejde i 2016 og i budgetoverslagsårene, er der således aldrig bogført tilsagn på
kontoen, og finanslovskonto § 06.34.01.40. nedlægges.
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0053.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 62
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den 10. november 2015
Spørgsmål fra Finansudvalget til
udenrigsministeren af 26. oktober 2015.
Stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL)
L1 – spørgsmål 62.
L1 spørgsmål 62:
”Ad konto 06.34.01.50. FN's Miljøprogram (UNEP)
Dette reduceres i 2016 fra 90 til 10 mio. kr. Programmet arbejder for at fremme og koordinere
internationalt miljøsamarbejde, skabe opmærksomhed om globale miljøspørgsmål samt vurdere
og undersøge det globale miljø. UNEP er udset til at få en central rolle i opfølgningen på FN's
nye verdensmål. Vil ministeren sende en oversigt som viser øvrige EU-landes bidrag i 2015 og
2016, og herudover oplyse, om det er i modstrid med regeringens miljøpolitik om grøn realisme
at støtte netop denne internationale organisation og i givet fald hvorfor?”
Svar:
De 90 mio. kr. forudset til FN’s miljøprogram var til et treårigt bidrag, hvor der årligt var
planlagt udbetalt 30 mio. kr. Med FFL2016 er bidraget omlagt fra treårige til etårige tilsagn. Det
årlige niveau for kernebidraget til UNEP er nedjusteret fra 30 mio. kr. til 10 mio. kr. i 2016 og
Danmark vil dermed fortsætte samarbejdet med UNEP. Danmark har herudover et markant
samarbejde med flere indsatser med UNEP’s samarbejdscentre i Danmark, herunder om energi
og klima med UNEP DTU partnerskabet i FN-byen og om vand med UNEP DHI. Regeringen
er åben for dialog om muligheder for yderlige støtte af UNEP’s arbejde fremover. Et fortsat
samarbejde med UNEP er således forenelig med regeringens grønne realisme.
Nedenfor er en oversigt modtaget fra UNEP over EU-landenes bidrag til UNEP’s Trust Fund
for 2015. UNEP har endnu ikke mulighed for at levere en samlet oversigt for 2016.
Tabel 1: Oversigt over EU-landes bidrag til UNEP Trust Fund for 2015
Forventede bidrag
Land
(USD)
Belgien
4.332.400,00
Bulgarien
25.000,00
Cypern
44.000,00
Danmark
4.520.796,00
Estland
5.567,00
Finland
6.677.400,00
Frankrig
7.550.550,00
Grækenland
50.000,00
Irland
564.300,00
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0054.png
Italien
Kroatien
Letland
Litauen
Luxembourg
Malta
Nederlandene
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Storbritannien
Sverige
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
Total
Kilde: UNEP
2.699.663,00
33.000,00
63.450,00
23.000,00
270.856,00
-
9.067.200,00
150.000,00
50.000,00
248.600,00
55.000,00
98.000,00
152.650,00
5.076.923,00
3.784.405,00
424.600,00
8.346.457,00
9.990,00
462.040,00
54.785.846,00
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0055.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 63
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den 10. november 2015
Spørgsmål fra Finansudvalget til
udenrigsministeren af 26. oktober 2015.
Stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL)
L1 – spørgsmål 63.
L1 spørgsmål 63:
”Ad konto 06.34.01.70. Klimapulje
Puljen reduceres i 2016 med 31 pct. fra 475 til 300 mio. kr. Klimapuljen finansierer aktiviteter,
der bistår udviklingslande med at gennemføre udledningsreduktioner og tilpasse sig
klimaforandringer, så de kan forberede sig på indgåelse og iværksættelse af en ny global
klimaaftale. I henhold til Københavnsaftalen fra COP15 i 2009, skal de industrialiserede lande
inden 2020 mobilisere klimafinansiering i en størrelsesorden på 100 mia. USD om året. Er det
regeringens vurdering, at en nedsættelse af det danske bidrag medvirker positivt til at
Københavnsaftalen kan indfries? Der anmodes endvidere om en oversigt, der viser status for
EU-landenes tilsagn om bidrag til klimafonden.”
Svar:
Regeringen står ved de udviklede landes kollektive tilsagn om at mobilisere 100 milliarder USD
i klimafinansiering om året fra 2020 fra forskellige kilder (offentlige, private og alternative). Det
indkomne franske COP-formandskab og det nuværende peruvianske COP-formandskab har
bedt OECD og tænketanken Climate Policy Initiative udarbejde en rapport med et skøn over
den samlede klimafinansiering mobiliseret af de udviklede lande til udviklingslandene fra både
offentlige (bilaterale og multilaterale) og private kilder. Rapporten giver det hidtil mest robuste
skøn over den samlede klimafinansiering, og hvor langt de udviklede lande er i forhold til at
mobilisere de 100 mia. USD. Rapporten estimerer, at den samlede mobiliserede
klimafinansiering fra de udviklede lande til udviklingslandene nåede op på ca. 62 mia. USD i
2014 fra et niveau på ca. 52 mia. USD i 2013. Som gruppe er de udviklede lande, herunder
Danmark, således på vej til at indfri deres kollektive tilsagn om at mobilisere 100 mia. USD om
året fra 2020.
Danmark er blandt de førende lande i den grønne omstilling. Ud over de 300 mio. DKK, der er
afsat til Klimapuljen på forslag til finansloven for 2016, indgår klimahensyn desuden som en
integreret del af dansk udviklingsbistand. Offentlige midler vil imidlertid ikke være tilstrækkelige
til at nå målsætningen om at holde den globale temperaturstigning under to grader. Derfor
arbejder regeringen og EU for at mobilisere privat klimafinansiering med offentlige midler.
Initiativer som den danske Klimainvesteringsfond er et konkret eksempel på, hvordan
offentlige midler kan mobilisere private midler. Regeringen arbejder aktivt for at udbrede
eksemplet internationalt.
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0056.png
EU-landenes tilsagn om bidrag til Den Grønne Klimafond pr. 18. oktober 2015 fremgår af
tabellen nedenfor.
Tabel: Tilsagn om bidrag til Den Grønne Klimafond
1
Annonceret
Underskrevet
Land
(mio. USD)
(mio. USD)
Belgien
69,0
54,3
Bulgarien
-
-
Cypern
-
-
Danmark
71,8
71,8
Estland
1,3
1,3
Finland
107,0
-
Frankrig
2
1.035,5
577,9
Grækenland
-
-
Irland
-
-
Italien
334,4
66,9
Kroatien
-
-
Letland
0,5
0,5
Litauen
-
-
Luxembourg
6,7
6,7
Malta
0,1
0,1
Nederlandene
133,8
133,8
Polen
0,1
0,1
Portugal
2,7
-
Rumænien
-
-
Slovakiet
-
-
Slovenien
-
-
Spanien
160,5
-
Storbritannien
1.211,0
1.211,0
Sverige
581,2
581,2
Tjekkiet
5,3
5,3
Tyskland
1.003,3
1.003,3
Ungarn
4,3
-
Østrig
25,0
26,8
Total
4.753,50
3.741,00
Kilde: Den Grønne Klimafond
1
Beregnet pba. Den Grønne Klimafonds referencekurs.
Fordelt på 577,9 mio. USD som gavebistand, 381,3 mio. USD som lån og 76,3 mio. USD som reserve.
2
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0057.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 64
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den 10. november 2015
Spørgsmål fra Finansudvalget til
udenrigsministeren af 26. oktober 2015.
Stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL)
L1 – spørgsmål 64.
L1 spørgsmål 64:
”Ad konto 06.34.01.80. Øvrige bidrag
Bidraget reduceres på FFL 2016 fra 191 mio. kr. (B 1 på FFL 2015) til 30 mio. kr. Puljen har
hidtil ydet bidrag til energi-, vand- og naturressourceaktiviteter, dvs. internationale indsatser,
hvor bl.a. danske styrkepositioner kan bidrage til at finde løsninger på disse globale
udfordringer. Hvor mange midler ud af de 30 mio. kr. kan anvendes til andet end de anførte
bidrag til UNFCCC (Kyoto Protokollen), UNCCD (Ørkenkonventionen) samt bidrag til
aktiviteter i forbindelse med Global Green Growth Forum (3GF)? Der anmodes om en
oversigt, som viser hvilke danske virksomheder, der har haft nytteværdi af midlerne i 2014 og
2014. Endvidere ønskes oplyst, hvorfor det er i modstrid med regeringens miljøpolitik om grøn
realisme at støtte netop denne type projekter?”
Svar:
Der vil i 2016 være ca. 18 mio. kr. til rådighed til andre aktiviteter end de på FFL16 direkte
anførte bidrag til UNFCCC, UNCCD og 3GF. En lang række af de støttede indsatser har i
2014 og 2015 ikke haft en direkte nytteværdi for danske virksomheder, og der er ikke
udarbejdet en samlet oversigt med engagementet med den private sektor. Der er dog bidrag i
2014 til UNEP DTU-Partnerskabet og etableringen af en Energieffektivitetshub i FN-byen i
København under FN’s generalsekretærs Bæredygtig Energy for Alle Initiativ (SE4ALL).
Initiativet er bl.a. rettet mod samarbejde med den private sektor til at fremme bæredygtig
anvendelse af energi. SE4ALL har formået at mobilisere en lang række private virksomheder,
herunder Novozymes, Danfoss og Vestas. Fortsatte bidrag fra denne konto vil være forenelig
med regeringens grønne realisme.
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0058.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 65
Offentligt
MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. november 2015
2015 - 6434
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L1 – Forslag til finanslov for finansåret 2016, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 65:
Ad konto 28.11.14.40. Mere cykeltrafik
Der fjernes 15,3 mio. kr. som var planlagt anvendt i 2016. Puljens formål er at
forbedre forholdene for cyklister, så cyklen bliver en mere attraktiv transport-
form, herunder gennem statslig medfinansiering af sammenhængende og in-
novative cykelprojekter.
Puljen er et resultat af trafikaftalen 2014 af juni 2014 indgået mellem SR-
regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti.
Har regeringen indgået aftale med forligspartierne om at fjerne bevillingen?
Svar:
Bevillingen i 2016 er ikke fjernet fra forslaget til finanslov for 2016, men er som
følge af Aftale om udmøntning af pulje til fremme af cykling af 26. maj 2015
flyttet til følgende konti, hvorfra midlerne vil blive udmøntet: § 28.21.10. Vejdi-
rektoratet (0,5 mio. kr.), § 28.21.23. Vejdirektoratets tilskudspulje (12,2 mio.
kr.) og § 28.21.30. Vedligeholdelse og mindre anlægsprojekter (2,6 mio. kr.).
Alle beløb er angivet i 2015-priser.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0059.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt
MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. november 2015
2015 - 6434
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L1 – Forslag til finanslov for finansåret 2016, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 66:
Ad konto 28.11.15.20. Pulje til investeringer til forbedringer af den kollektive
trafik
Her fjernes de afsatte midler på 1.023 mio. kr. i perioden 2016-2018. Vil mini-
steren sende en samlet oversigt med de enkelte projekter, som hidtil er blevet
aftalt siden 2012 og oplyse i hvilket omfang disse projekter påvirkes af bespa-
relsen, herunder også såfremt uforbrugte midler fra 2015 og tidligere inddra-
ges.
Svar:
Regeringen har på forslaget til finanslov for 2016 foreslået at afvikle Pulje til
investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Forslaget om afvikling af
puljen påvirker ikke allerede igangsatte projekter finansieret af puljen, ej heller
påvirkes opsparingen i puljen eller opsparinger i projekter finansieret af puljen.
Med Aftale om indkøb af dobbeltdækkere af 1. april 2014 tilkendegav forligs-
kredsen bag Bedre og billigere kollektiv trafik, at de ville reservere 419,9 mio.
kr. til indkøb af el-lokomotiver. Reservationen er ikke udmøntet, og der er så-
ledes ikke indbudgetteret en konkret disponering af midler fra Pulje til investe-
ringer i forbedring af kollektiv trafik. Som følge af afviklingen af puljen på for-
slaget til finanslov for 2016 er det bevillingsmæssige grundlag for reservationen
bortfaldet.
Af tabel 1 nedenfor fremgår de projekter og initiativer, som der er afsat bevil-
ling til fra Pulje til investeringer til forbedringer af den kollektive trafik i 2015
og frem.
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0060.png
Tabel 1. Projekter og initiativer besluttet under Pulje til investeringer i forbed-
ringer af den kollektive trafik til gennemførelse i 2015 og frem
Projekt
Indkøb af 55 dobbeltdækkervogne til regionaltrafik
Bidrag til VVM-undersøgelse af BRT/letbane i Aalborg
Indkøb af 67 dobbeltdækkervogne
Pulje til supercykelstier og cykelparkering
Passagerpulsen
Beslutningsgrundlag for Ørestad st. og Glostrup st.
Analyse af sammenhængende letbaner/BRT og fjernbusterminal i Storkøbenhavn*
Analyser af letbane i Frederikssundsvej**
Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen
Beslutningsgrundlag for vendespor ved Enghave st.
Udredning om metrodrift på S-banen
Beslutningsgrundlag for Esbjerg nærbane
Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev st.
Pulje til busfremkommelighed
Stationer ved DTU for Letbanen i Ring 3
Projektering og reservation til anlæg af Vinge station
Fordyrelse af Aarhus Letbane
Hastighedsopgradering Ryomgaard - Grenaa
Station i Jerne (Esbjerg Øst)
Reservation til udvidelse af kombiterminal i Padborg
Bemærkning: *Projektet er nedskaleret, jf. svar på FIU-spørgsmål nr. 71. **Projektet er ikke
igangsat, og det er besluttet at annullere det statslige bidrag.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0061.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 67
Offentligt
MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. november 2015
2015 - 6434
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L1 – Forslag til finanslov for finansåret 2016, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 67:
Ad konto 28.11.15.10. Pulje til takstnedsættelser
Vil ministeren oplyse om FFL2016 påvirker nogle af de takstinitiativer, der er
igangsat via ordningen?
Svar:
Forslaget til finanslov for 2016 påvirker ikke de takstinitiativer, der er igangsat
under pulje til takstnedsættelser.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0062.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 68
Offentligt
MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. november
2015 - 6434
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L1 – Forslag til finanslov for finansåret 2016, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 68:
Ad konto 28.11.15. Takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den
kollektive trafik
Vil ministeren oplyse, hvor stort et uforbrugt eller opsparet beløb i perioden
2012-2015, der med FFL2016 falder bort?
Svar:
Regeringen har i forslaget til finanslov for 2016 ikke lagt op til, at uforbrugte
eller opsparede midler i perioden 2012-2015 falder bort.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0063.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 69
Offentligt
MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. november 2015
2015 - 6434
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L1 – Forslag til finanslov for finansåret 2016, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 69:
Ad konto 28.11.35.40. Aalborg Letbane
Hvilke trafikpolitiske argumenter har regeringen for at annullere bevillingen?
Svar:
Regeringen vil på baggrund af det gennemførte kasseeftersyn tilpasse de offent-
lige investeringer, så de følger det planlagte og finansierede niveau frem mod
2020.
Det betyder, at der er begrænset råderum for nye infrastrukturprojekter. Rege-
ringen vil derfor, som beskrevet i regeringsgrundlaget, give prioritet til projek-
ter med et højt samfundsøkonomisk afkast. Det har Aalborg Letbane ikke.
Regeringen har i sine overvejelser om finansloven lagt vægt på, at Aalborg
Kommunes egne beregninger for letbanen viser, at det danske samfund bliver
3,5 mia. kr. fattigere af at anlægge en letbane i Aalborg.
Det hænger ifølge beregningerne sammen med, at letbanen forventes at skabe
meget større tidstab for vejtrafikken, end den skaber gevinster for de rejsende i
den kollektive trafik.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på TRU alm. del spørgsmål 10 af 28. okto-
ber 2015.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0064.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 70
Offentligt
MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. november 2015
2015 - 6434
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L1 – Forslag til finanslov for finansåret 2016, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 70:
Ad konto 28.53.02.30. Pulje til forbedringer af kollektiv trafik i yderområder
Der var på FL2015 afsat 119,4 mio. kr. samlet i 2016 og 2017. Med FFL2016
nedsættes dette til 98,6 mio. kr. Hvad er regeringens trafikpolitiske argumenter
for at reducere støtten til kollektiv trafik i yderområderne med ca. 21 mio. kr.?
Svar:
Der er ikke tale om, at bevillingen til puljens formål er reduceret.
Grunden til at det i forslaget til finanslov for 2016 fremgår, at der kun er 98,6
mio. kr. til disponering i 2016 og 2017 er, at den tidligere regering med Aftale
om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj
2015 (S, DF, EL, R og SF) besluttede at finansiere en række projekter og analy-
ser fra puljen, som har afløb ind i 2016-2017, herunder anlæg af en ny station
ved Kalundborg Øst og et trinbræt i Thorsager.
I og med at udgifterne for de projekter, der støttes fra puljen, indplaceres i de
år, hvor udgifterne afholdes, giver det dermed en reduktion i det tilbageværen-
de udisponerede råderum i puljen. Men det samlede støttebeløb i 2016 og 2017
er altså det samme, når man regner de tidligere besluttede projekter med.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0065.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 71
Offentligt
MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. november 2015
2015 - 6434
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L1 – Forslag til finanslov for finansåret 2016, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 71:
Ad konto 28.11.71.42. Sammenhængende kollektivt net i hovedstadsområdet
Vil projektet blive gennemført som planlagt i samarbejde med Region Hoved-
staden.
Svar:
Som jeg har meddelt i mit brev til Region Hovedstaden af 14. september 2015
nedskaleres analyserne og afgrænses til at omfatte følgende elementer:
En screening af de hidtidige analyser og forslag til udbygning af letba-
ne- og BRT-linjer i Storkøbenhavn
En før-efter analyse af letbanen i Ring 3, så vi kan få skabt en erfarings-
opsamling fra Ring 3-projektet
En analyse af en fjernbusterminal i København
Transport- og Bygningsministeriet vil stå for gennemførelsen af disse arbejder.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0066.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 72
Offentligt
MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. november 2015
2015-6434
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr.72:
Ad konto 28.52.01. Indkøb af jernbanetrafik, DSB
Det fremgår, at denne konto fra 2016 også omfatter udgifter og indtægter angå-
ende jernbanetrafikken Helsingør-Peberholm (kystbanen) som tidligere havde
egen konto 28.52.05. Kan regeringen bekræfte, at hvor de to konti jf. FL2015
ville have en nettoudgift på 4.278 mio. kr. i 2016, bliver dette nu reduceret til
4.075 mio. kr., dvs. en besparelse på 203 mio. kr. og hvilke konsekvenser for-
venter regeringen som følge heraf, herunder beskæftigelsesmæssige?
Svar:
Forskellen mellem den fremskrevne bevilling til DSB fra finansloven for 2015
til forslaget til finanslov for 2016 fremkommer først og fremmest på grund af
den reduktion i kontraktbetalingen til DSB, som Transport- og Bygningsmini-
steriet og DSB er blevet enige om. Denne reduktion udgør 300,0 mio. kr. fra
2016 og frem (297,0 mio. kr. i 2015-priser).
I forbindelse med at Øresundstrafikken indlemmes i DSB's forhandlede kon-
trakt, øges bevillingen med 62,0 mio. kr. (2015-priser) for at neutralisere den
negative momseffekt, som er forbundet med den organisatoriske omlægning.
Denne kompensation er statsfinansiel neutral.
DSB ophører med at køre tog på Grenaabanen ultimo august 2016, og derfor
reduceres kontrakten med 16,0 mio. kr. (2015-priser) i 2016, som i stedet ydes
til midlertidig erstatningsbusdrift på strækningen, indtil Aarhus Letbane åbner
og overtager togdriften på Grenaabanen.
DSB's varetagelse af den såkaldte hjælpevognstjeneste er overgået til Ba-
nedanmark, som kompenseres med de udgifter, som DSB sparer, på 16,2 mio.
kr. (2015-priser).
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0067.png
Baneafgifterne forhøjes med virkning fra 1. januar 2016, og i henhold til kon-
trakten skal DSB kompenseres for denne merudgift, så afgiftsforhøjelsen neu-
traliseres med 23,8 mio. kr. (2015-priser).
Endelig er der en forskel på 1 pct. i prisniveau mellem 2015 og 2016 svarende til
40,3 mio. kr.
I nedenstående tabel vises koblingen mellem finansloven for 2015 og forslaget
til finanslov for 2016.
Tabel 1: Udvikling i DSB kontraktbetaling 2015 - 2016
Mio. kr.
FL15
Kontraktreduktion
Momsrefusion på grund af Øresund
Ophør af DSB's togdrift på Grenaabanen
Forhøjelse af baneafgifter
Hjælpevognstjeneste til Banedanmark
I alt 2015-priser
Prisopregning
FFL16
4.278,1
-297,0
62,0
-16,0
23,8
-16,2
4.034,7
40,3
4.075,0
Side 2/2
Kontraktreduktionen på 300,0 mio. kr. i 2016-priser rummer i sig selv ikke
nogen direkte beskæftigelsesmæssig effekt, da den umiddelbare virkning vil
være en reduktion i DSB's overskud. Et mindre overskud vil dog samtidigt være
en spore til en øget effektiviseringsindsats, hvad regeringen naturligvis gerne
bakker op om.
Bortset fra en flytning af aktiviteter mellem DSB og andre parter indeholder de
øvrige reguleringsposter i sig selv ingen samlede beskæftigelsesmæssige netto-
konsekvenser.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0068.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 73
Offentligt
28. oktober 2015
J.nr. 15-3056666
Til Folketinget – Finansudvalget
Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 73 af 27. oktober 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0069.png
Spørgsmål
Betyder regeringens udspil om at genindføre reglerne om formueskattekurs, at regeringen
afviser det, som Skatteministeriet tidligere har skrevet om denne regel i notatet "Fakta og
baggrund om formueskattekursen", jf. http://www.skm.dk/media/1193705/fakta-og-
baggrund_formueskattekurs.pdf. I givet fald bedes ministeren oplyse, om regeringen
accepterer de skævheder, der er beskrevet i notatet og alligevel foreslår de gamle regler
genindført, eller hvilke punkter i notatet, regeringen mener, er forkert forstået. Vil mini-
steren særskilt forholde sig til følgende:
1) at det har vist sig, at formueskattekursen er lavere end handelsværdien af de pågælden-
de aktier.
2) at reglen gav særlige muligheder får at undgå beskatning, hvis modtageren bor i udlan-
det.
3) om det er rimeligt, at unoterede aktier kan videregives/arves til en lavere kurs end dem,
der gælder ved noterede aktier.
4) om regeringen vil overhøre den "early-warning", som SKAT i 2014 kom med om, at
værdiansættelsen efter formueskattekursen var meget forskellig fra handelsværdien, her-
under
- at der i et tilfælde kunne noteres, at formueskattekursen udgjorde 1 promille af selska-
bets værdi, og
- at der i et andet konkret tilfælde var en værdiansættelse, der var 385 millioner kr. for lav.
5) at en modtager af unoterede aktier og andre aktiver med denne regel kan føres til ud-
landet uden dansk beskatning.
Svar
Den tidligere regering ophævede med virkning fra den 5. februar 2015 pkt. 17 og 18
(”formueskattekursen”) i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 og strammede derved
reglerne for overdragelse af unoterede aktier ved arv og gave. Med den tidligere regerings
ophævelse af formueskattekursen blev det dyrere for de familieejede virksomheder at
gennemføre et generationsskifte.
Regeringen ønsker imidlertid ikke at gøre det dyrere at generationsskifte. De familieejede
virksomheder spiller en central rolle i dansk erhvervsliv og bidrager med økonomisk akti-
vitet og mange arbejdspladser. Regeringen mener derfor ikke, at det er den rigtige vej at
gå, at gøre det dyrere for de mange familieejede virksomheder, der i de kommende år står
over for et generationsskifte.
Regeringen arbejder pt. på at udvikle en konkret model for genindførelsen af formueskat-
tekursen, så det sikres, at skattehullet forbliver lukket, og det ikke igen bliver muligt at
undgå dansk beskatning, hvis modtageren bor i udlandet. Før de enkelte elementer i mo-
dellen er endeligt på plads, er det ikke muligt at besvare de øvrige spørgsmål.
Side 2 af 2
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0070.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 74
Offentligt
28. oktober 2015
J.nr. 15-3056666
Til Folketinget – Finansudvalget
Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 74 af 27. oktober 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0071.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende Skatterådets afgørelse fra januar 2015, der bygger på, at for-
mueskattekursen efter de gamle regler altid kan bruges, selv om alle, også skatteyderen,
der fik en fordel, var enige om at handelsværdien (og dermed skatten) var langt højere
end formueskattekursen.
Svar
Den efterspurgte Skatterådsafgørelse vedlægges.
Side 2 af 2
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0072.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 74
Offentligt
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0073.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0074.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0075.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0076.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0077.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0078.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0079.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0080.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0081.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0082.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0083.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0084.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0085.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0086.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0087.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0088.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0089.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0090.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0091.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0092.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0093.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0094.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0095.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0096.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0097.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0098.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0099.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0100.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0101.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0102.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0103.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0104.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0105.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0106.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0107.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0108.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0109.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0110.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0111.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0112.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0113.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0114.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 75
Offentligt
28. oktober 2015
J.nr. 15-3056666
Til Folketinget – Finansudvalget
Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 75 af 27. oktober 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0115.png
Spørgsmål
Ministeren bedes give alle tilgængelige oplysninger om de sidste 10 års anvendelse af for-
mueskattekursen fordelt på værdier opgjort på størrelse af de værdier, der er overdraget
efter reglerne om formueskattekurs, år for år, selskabstype og andre relevante oplysnin-
ger, der ligger til baggrund for skatteministeriets notat ”Fakta om baggrund om formues-
kattekursen”.
Svar
Med virkning fra den 5. februar 2015 ophævede den tidligere regering reglerne om værdi-
ansættelse efter formueskattekursen, der havde betydning i forbindelse med overdragelse
af unoterede aktier ved arv og gave. Den 11. marts 2015 offentliggjorde Skatteministeriet
notatet ”Fakta og baggrund om formueskattekursen”, jf.
http://www.skm.dk/aktuelt/nyheder/2015/marts/fakta-og-baggrund-om-
formueskattekursen.
I notatet er der taget udgangspunkt i de oplysninger, der fremkom i forbindelse med en
såkaldt ”early warning”, som SKAT i 2014 sendte til Skatteministeriet, og der blev ikke
udarbejdet egentlig statistik over de seneste 10 års anvendelse af formueskattekursen som
baggrund for Skatteministeriets notat.
I det offentliggjorte notat er omtalt to sager om betydningen af formueskattekursen. I den
ene sag – et bindende svar – var beskatningsgrundlaget ca. 385 mio. kr. for lavt for dels
gaveafgift, dels indkomstbeskatning. Det bindende svar er nævnt i SKATs ”early war-
ning” fra 2014. Afgørelsen vedlægges i anonymiseret form af hensyn til tavshedspligten.
Der vedlægges tillige en kopi af SKATs ”early warning”, hvor faktuelle oplysninger, der
ikke er fortrolige, er ekstraheret. I den anden sag, der henvises til i det offentliggjorte
notat, udgjorde formueskattekursen ca. 1 promille af selskabets værdi. Afgørelsen er ved-
lagt, tilsvarende anonymiseret af hensyn til tavshedspligten.
SKAT gjorde samtidig opmærksom på, at avancebeskatning kunne undgås, hvis fx en
gavemodtager boede i udlandet. En gevinst på aktierne kunne således føres ud af dansk
beskatning.
Skatterådet havde endvidere ved en afgørelse offentliggjort i januar 2015 fastslået, at skat-
teyderne stort set altid ville have et retskrav på at benytte formueskattekursen ved over-
dragelse af unoterede aktier ved arv eller gave, selv i tilfælde hvor det kunne fastslås, at
handelsværdien var meget højere end formueskattekursen på de unoterede aktier.
Som det ligeledes fremgår af svaret på FIU spørgsmål 73 af 27. oktober 2015 til L 1, FT
2015-16, 1. samling arbejder regeringen pt. på at udvikle en konkret model for genindfø-
relsen af formueskattekursen, så det sikres, at det ikke bliver muligt at undgå dansk be-
skatning, hvis modtageren bor i udlandet.
Side 2 af 2
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0116.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 75
Offentligt
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0117.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0118.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0119.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0120.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0121.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 75
Offentligt
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0122.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0123.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0124.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0125.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0126.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0127.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0128.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0129.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0130.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0131.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 75
Offentligt
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0132.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0133.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0134.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0135.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0136.png
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566705_0137.png