Finansudvalget 2015-16
L 1 Bilag 3
Offentligt
1566703_0001.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Administrationsafdelingen
Folketinget
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. oktober 2015
Økonomikontoret
Casper Grue Jensen
2015-0037-0132
1758030
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til Fi-
nanslov for finansåret 2016 (L1) som Finansudvalget har stillet til justits-
ministeren den 8. oktober 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fi-
nansudvalget.
Søren Pind
/
Jesper Roest Pedersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til Finanslov for finansåret 2016
(L1) fra Folketingets Finansudvalg.
”Ad § 11.41.02. Retterne:
Vil ministeren oplyse, hvorfor bevillingen stiger fra 2015 til
2016, mens antallet af årsværk falder i samme periode, jf. per-
sonaleoversigten til den pågældende bevilling (tabel 8. Perso-
nale)?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Det fremgår af personaleoversigten (tabel 8), at lønsumsbevil-
lingen falder fra 1.086,4 mio. kr. i 2015 til 1.070,4 mio. kr. i
2016 – dvs. et fald på 16,0 mio. kr. Årsværksforbruget falder
ifølge samme tabel fra 2015 til 2016 med ca. 42 årsværk.
Det er samtidig korrekt, at den samlede nettoudgiftsbevilling
stiger fra 2015 til 2016 med 9,1 mio. kr., jf. tabel 1 (budget-
oversigten), men det dækker over modsatrettede bevægelser i
form af en faldende lønsumsbevilling (lønsumsloft) og en sti-
gende bevilling til øvrige udgifter.
Som det fremgår af forslaget til finanslov for 2016, forventes
der også en stigning i bevillingen til øvrig drift i 2017 (BO1)
og 2018 (BO2), medens lønsumsbevillingen forventes reduce-
ret i de to år.
Årsagen til stigningen i bevillingen til øvrige udgifter er bl.a.,
at der i forbindelse med finansloven for 2015 blev afsat midler
til nye initiativer i 2015 til 2018 vedrørende etableringen af en
domsdatabase samt nye lokaler til Østre Landsret. Hertil kom-
mer, at der vil være øgede udgifter til afskrivninger mv.”
2
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0003.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Administrationsafdelingen
Folketinget
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. oktober 2015
Økonomikontoret
Casper Grue Jensen
2015-0037-0132
1758042
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til Fi-
nanslov for finansåret 2016 (L1) som Finansudvalget har stillet til justits-
ministeren den 8. oktober 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fi-
nansudvalget.
Søren Pind
/
Jesper Roest Pedersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til Finanslov for finansåret 2016
(L1) fra Folketingets Finansudvalg.
”Ad § 11.43.01. Retsafgifter mv.
Vil ministeren oplyse, hvorfor der er indbudgetteret et fald i
indtægtsbevillingen på kontoen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Bevillingen på kontoen for retsafgifter er i lyset af de seneste
års realiserede indtægter blevet ændret fra 485 mio. kr. i 2015
til 428,5 mio. kr. i 2016.
Indtægter fra retsafgifter m.v. var i 2013 og 2014 betydelig la-
vere end forudsat på finansloven. I 2013 var underskuddet på
32 mio. kr. og i 2014 var underskuddet på 55 mio. kr. For 2015
forventes et indtægtsniveau på ca. 430 mio. kr. svarende til ni-
veauet i 2014.”
2
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0005.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Folketinget
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Administrationsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. oktober 2015
Økonomikontoret
Line Wagner
2015-0037-0132
1758043
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til finans-
lov for finansåret 2016 (L1) til justitsministeren af 8. oktober 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finansudvalget.
Søren Pind
/
Jesper Roest Pedersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0006.png
Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til Finanslov for finansåret 2016
(L1) fra Folketingets Finansudvalg.
”Vil ministeren uddybe den beskrivelse af elementerne i
skrænten på politiets bevilling, som fremgår af det på den tek-
niske gennemgang omdelte notat herom?”
Svar:
Bevillingerne til politiet mv. i 2016-2019 på finanslovforslaget for 2016
fremgår af
tabel 1.
Som det fremgår, er der et samlet rammefald (skrænt)
på ca. 500 mio. kr. fra 2015 til 2016 stigende til ca. 1,1 mia. kr. frem mod
2019.
Bevillingsudviklingen i 2016-2019 skyldes udløb af de politiske initiativer
i den nuværende flerårsaftale for politiet, ligesom der løbende er trukket
omprioriteringsbidrag på 2 pct. af bevillingerne. Der er endvidere løbende
gennemført en række øvrige tekniske korrektioner (fx indbudgetterede ef-
fektiviseringer fra grunddataprogrammet, ressortomlægning, indkøbsbe-
sparelser som følge af statens indkøbsprogram mv.).
Tabel 1
Politiets nettoudgiftsbevillinger på FFL16
B
2015
9.198
-
-
-
-
F
2016
8.706
-492
-168
-278
-46
BO1
2017
8.536
-663
-344
-280
-39
BO2
2018
8.308
-891
-514
-305
-71
BO3
2019
8.111
-1.088
-682
-308
-99
Mio. kr. (2016-pl)
Nettoudgiftsbevilling i alt*
Udvikling i forhold til 2015-niveau
heraf løbende omprioriteringsbidrag
heraf midlertidige bevillinger afsat ifm.
flerårsaftalen 2012-2015 mv.**
heraf tekniske korrektioner og generelle effektiviseringer
Anm.: *Dækker følgende tre områder, der forventes at udgøre aftaleøkonomien for en ny flerårsaftale: § 11.23.01. Po-
litiet og den lokale anklagemyndighed, § 11.23.04. Den centrale anklagemyndighed og § 11.23.14. PET.
** Bevillingsprofilen dækker både ophør af initiativer i flerårsaftalen 2012-2015, nye initiativer indgået under
samme flerårsaftale samt midlertidige bevillinger, som ikke kan henføres til initiativer, der udløber.
Kilde: FFL16 (oktober 2015) og Justitsministeriet.
Under midlertidige bevillinger til initiativer afsat ifm. flerårsaftalen for po-
litiet og anklagemyndighedens økonomi for 2012-2015 mv. hører bl.a. ind-
satser mod bande- og rockermiljøet i Vestdanmark, en tværgående ind-
brudsenhed og indsatser mod bande- og rockermiljøets rekrutteringsbaser.
Endvidere er der i løbet af flerårsaftaleperioden bl.a. afsat midlertidige be-
villinger i forbindelse med finanslovsaftalerne for 2014 og 2015 til initiati-
ver vedrørende styrkede indsatser mod hhv. social dumping og ulovlig ca-
2
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0007.png
botagekørsel, som også indgår i opgørelsen. Herudover er der på finans-
lovforslaget for 2016 afsat midler fra 2016 til hhv. anti-stalking-indsats og
ABC-gates (automatisk paskontrol i Københavns Lufthavn).
I
tabel 2
fremgår en udspecificering af de enkelte elementer i skrænten på
politiets bevillinger
.
Tabel 2
Elementer i skrænten (beløb angiver forskel til 2015-niveauet)
Mio. kr. (2016-pl)
Omprioriteringsbidrag
Initiativer aftalt ifm. flerårsaftalen for 2012-2015
- heraf indsats mod bande- og rockermiljøet i Vestdanmark
- heraf tværgående indbrudsenhed
- heraf bande- og rockermiljøets rekrutteringsbaser
- heraf mobil videoovervågning
- heraf øvrige initiativer*
Initiativer aftalt i indeværende flerårsaftaleperiode
- heraf indsats mod social dumping
- Aftale om finansloven for 2014 mellem den daværende SRSF-
regering, Venstre og Det Konservative Folkeparti
- Aftale om finansloven for 2015 mellem den daværende SR-
regering, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
- heraf indsats mod ulovlig cabotagekørsel
- Aftale om finansloven for 2014 mellem den daværende SRSF-
regering, Venstre og Det Konservative Folkeparti
- Aftale om finansloven for 2015 mellem den daværende SR-
regering, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
Tekniske korrektioner og generelle effektiviseringer mv., her-
under effektiviseringer fra grunddataprogrammet og ind-
købseffektiviseringer
Initiativer på FFL16 (ABC-gates og anti-stalking-indsats)**
I alt
F
2016
167,7
270,7
10,3
30,9
75,0
7,3
147,3
10,8
0,8
-
0,8
10,0
-
10,0
46,4
-3,7
491,9
BO1
2017
343,6
270,7
10,3
30,9
75,0
7,3
147,3
12,6
2,6
-
2,6
10,0
-
10,0
39,4
-3,5
662,8
BO2
2018
514,3
270,7
10,3
30,9
75,0
7,3
147,3
37,2
12,2
9,6
2,6
25,0
15,0
10,0
71,1
-2,7
890,6
BO3
2019
681,6
270,7
10,3
30,9
75,0
7,3
147,3
39,6
14,6
9,6
5,0
25,0
15,0
10,0
98,6
-2,6
1.087,9
Anm.: Der er i opgørelsen ikke indregnet midler til finansiering af initiativerne i den tidligere regerings terrorpakke.
*) De omkring 147 mio. kr. årligt fra 2016 og frem kan ikke henføres til bestemte initiativer – og således heller
ikke til ophør af initiativer. Hvis bevillingen fjernes, vil det indebære generelle besparelser i politiet.
**) De pågældende initiativer er fuldt finansieret i den kommende flerårsaftaleperiode og er alene medtaget i
opgørelsen af hensyn til at illustrere forskellen til 2015-niveauet.
3
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0008.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den 27. oktober 2015
Spørgsmål fra Finansudvalget til
udenrigsministeren af 8. oktober 2015.
Stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
L1 – spørgsmål 4.
L1 spørgsmål 4:
”Vil ministeren oversende en oversigt over de påtænkte besparelser i 2015 på
udviklingsmidlerne inklusive paragrafhenvisningerne?”
Svar:
Det på
www.um.dk
offentliggjorte faktaark er gengivet nedenfor med paragrafhenvisninger
indsat. Den andel af udviklingsbistanden, der udmøntes af Udenrigsministeriet under § 6.3.
Bistand til udviklingslandene, tilpasses med ca. 1.527 mio. kr. Den negative budgetregulering
under udviklingsbistanden på 496,4 mio. kr. (jf. § 06.31.79.20. Budgetregulering på finansloven
for 2015) udmøntes i forbindelse med tilpasningen. Tilpasningen gennemføres ved at reducere
nedenstående konkrete aktiviteter, der var opført på finansloven for 2015.
Den bilaterale bistand til udviklingslandene i Afrika, Asien og Latinamerika
Ghana (§ 06.32.01.15.
Ghana)
Mozambique (§
06.32.01.13. Mozambique)
Kenya (§ 06.32.01.11.
Kenya)
Zimbabwe (§ 06.32.01.07.
Zimbabwe), Sydsudan (§
06.32.01.09. Sydsudan),
Uganda (§ 06.32.01.12.
Uganda), Mali
(§06.32.01.20. Mali),
Bangladesh (§ 06.32.02.11.
Bangladesh)
Pakistan (§ 06.32.02.04.
Pakistan)
Erhvervsinstrumenter
Der var planlagt et tilsagn på 220 mio. kr. til generel budgetstøtte som
annulleres. Derudover nedjusteres midlerne til lokale projekter.
En planlagt brobevilling på 90 mio. kr. til budgetstøtte i Mozambique
aflyses. Derudover nedjusteres midlerne til lokale projekter.
Der foretages en reduktion af det samlede landeprogram, hvortil der på
finansloven for 2015 var afsat 1.210 mio. kr.
-650,1
-223
-94,7
-300
Reduktion af midlerne til lokale udviklingsprojekter.
-16,4
Bidrag til fond for bedre levevilkår for fattige i grænseområderne til
Afghanistan.
-16
-285
Danida Business
Partnerships (§ 06.32.05.12.
Udskydelse af et nyt erhvervsprogram til 2016.
Danida Business
Partnerships).
Danida Business Finance (§ Reduktion af midlerne til finansiering af aktiviteter under Danida
-70
-160
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0009.png
06.32.05.18. Danida
Business Finance).
Social dialog (§ 06.32.05.12.
Danida Business
Partnerships).
Det Arabiske Initiativ
Business Finance.
Der var afsat 75 mio. kr. til social dialog i udviklingslandene for at
fremme arbejdstagerrettigheder og forbedre rammebetingelser for
økonomisk vækst. Dette beløb reduceres med 55 mio. kr.
-55
-106,3
Det Arabiske Initiativ (§
06.32.09. Det Arabiske
Initiativ).
Forskning og oplysning
Der er afsat 275 mio. kr. til Det Arabiske Initiativ i 2015. Derudover blev
rammen til programmet tidligere på året opjusteret med 40 mio. kr. til
særlige anti-radikaliseringsinitiativer. Den samlede ramme nedjusteres
med 106,3 mio. kr. så der i 2015 er afsat 208,7 mio. kr. til Det Arabiske
Initiativ.
-106,3
-179
-133
Forskningsvirksomhed (§
Der var på finansloven afsat 135 mio. kr. til forskningsprojekter.
06.35.01.11.
Bevillingsrunden i 2015 udsættes til 2016.
Forskningsvirksomhed).
International
udviklingsforskning (§
06.35.02.11. Anden
Bidrag til forskningsprojekt i Øst- og Sydeuropa annulleres.
international
udviklingsforskning).
Oplysningsvirksomhed
Der foretages en nedjustering af aktivitetsniveauet under
(§06.35.01.13.
oplysningsarbejdet.
Oplysningsvirksomhed).
Kulturelt samarbejde, CKU
Reduktion i bevillingen til kulturaktiviteter i regi af Center for Kultur og
(§ 06.35.01.14. Kulturelt
Udvikling
samarbejde (CKU)).
Projekter om ytringsfrihed
Der var tidligere på året planlagt nye aktiviteter i samarbejde med
(§ 06.32.08.70. Demokrati
UNESCO om ytringsfrihed. Disse projekter udmøntes ikke.
og menneskerettigheder).
Administrative konsekvenser af lavere aktivitet i 2015
Nedjustering af
operationelle aktiviteter (§
06.32.04.12.
Firmarådgivere, §
06.35.01.17. Seminarer,
kurser, konferencer mv., §
06.35.01.18. Evaluering)
Miljø- og klimaindsatser
Klimapuljen (§ 06.34.01.70.
Klimapulje)
-4
-7
-20
-15
-24,5
Der reduceres i betalingerne til evaluering af projekter,
rådgivningsydelser og afholdelse af seminarer og konferencer
-24,5
-162,7
Der var i 2015 afsat 475 mio. kr. til klimapuljen (plus 25 mio. kr. i
administrationsbidrag så der samlet går 500 mio. kr. til klimapuljen).
Puljen reduceres med 100 mio. kr.
-100
Øvrige miljøbidrag (§
Rammen for øvrige miljøbidrag reduceres med 62 mio. kr. Fra bidraget
06.34.01.80. Øvrige
til ozonfonden var der pga. kursdifference 0,7 mio. kr. i overskud.
miljøbidrag).
Multilaterale, internationale og nationale organisationer
-62,7
-545,8
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0010.png
FN’s fond for
kriseforebyggelse og
genopretning (§
06.32.08.60. Stabilisering og
konfliktforebyggelse).
UNODC, Terror Prevention
Branch(§ 06.32.08.60.
Stabilisering og
konfliktforebyggelse).
FN’s Fredsopbygningsfond
(§ 06.32.08.60. Stabilisering
og konfliktforebyggelse).
IFAD, FN’s landbrugsfond (§
06.36.04.11. FN’s
Landbrugsfond (IFAD)).
Verdensbankens arbejde
med menneskerettigheder
(§ 06.37.01.10.
Verdensbanken (IBRD)).
International Media Support
(§ 06.32.08.70. Demokrati
og menneskerettigheder).
FN’s kontor for
narkotikaforebyggelse (§
06.36.06.25. FN’s kontor for
Narkotika og Kriminalitet).
Transparens og anti-
korruption (§ 06.32.08.70.
Demokrati og
menneskerettigheder).
Verdensbankens
privatsektorvindue (IFC) (§
06.37.01.13. Den
internationale
finansieringsinstitution
(IFC)).
International Peace Institute
(§ 06.32.08.60. Stabilisering
og konfliktforebyggelse).
Bidrag til regionale indsatser
i Asien (§ 06.32.08.60.
Stabilisering og
konfliktforebyggelse).
Det globale partnerskab for
uddannelse (GPE) (§
06.37.01.18. Global
Partnership for Education).
Den internationale
Der var afsat 42 mio. kr. til et toårigt bidrag. Dette bidrag annulleres.
-42
Der var afsat 9 mio. kr. som hjælp til uddannelse af lokale myndigheder
i regi af UNODC’s Terror Prevention Branch. Bidraget annulleres.
Der var afsat 50 mio. kr. til et treårigt bidrag til FN’s
fredsopbygningsfond. Bidraget annulleres.
Der var afsat 100 mio. kr. til IFAD’s 10. genopfyldning dækkende
perioden 2016-2018. Dette bidrag annulleres.
Der var afsat 25 mio. kr. til et bidrag til Verdensbankens arbejde med
menneskerettigheder. Dette bidrag annulleres.
Der var afsat 21 mio. kr. til et treårigt kernebidrag til International
Media Support. Dette bidrag annulleres.
Der var afsat 5 mio. kr. til et årligt kernebidrag til FN’s kontor for
bekæmpelse af narkotikamisbrug og kriminalitet (UNODC). Dette bidrag
annulleres.
Der afsættes årligt ca. 5 mio. kr. til mindre bidrag til organisationer der
arbejder med transparens og anti-korruption. Disse midler er i 2015
annulleret og et planlagt to-årigt kernebidrag til Transparency
International indgås ikke i 2015.
-9
-50
-100
-25
-21
-5
-5
Der var afsat 25 mio. kr. til et bidrag til Verdensbankens
privatsektorvindue. Dette bidrag reduceres til 20 mio. kr.
-5
Der var planlagt et bidrag på 4 mio. kr. til International Peace Institute.
Bidraget annulleres.
-4
Endnu ikke-programmerede midler til mindre projekter, der annulleres.
-4,6
Der er på finansloven for 2015 afsat 400 mio. kr. til GPE. Bidraget
reduceres til 275 mio. kr.
I 2015 var planlagt indgået et toårigt tilsagn på 80 mio. kr. til IPPF.
-125
-40
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0011.png
sammenslutning for
Bidragene omlægges til etårige bidrag. Der afsættes derfor et etårigt
familieplanlægning (IPPF) (§ bidrag på 40 mio. kr. i 2015, mens det også i 2016 forventes at bidrage
06.36.03.11. Den
med 40 mio. kr. Derved sker der ikke en nedjustering af det årlige
internationale
niveau til organisationen.
Sammenslutning for
Familieplanlægning (IPPF)
m.fl.).
Den Globale Fond til
bekæmpelse af AIDS,
Tuberkulose og Malaria (§
Der var afsat 165 mio. kr. til et årligt bidrag til fonden. Dette reduceres
06.36.03.16. Den Globale
til 100 mio. kr.
fond for Bekæmpelse af
Aids, Tuberkulose og
Malaria).
Den internationale
Udviklingssammenslutning
(IDA) (§ 06.37.01.11. Den
En kursdifference ifm. betaling af bidrag.
internationale
Udviklingssammenslutning
(IDA)).
Bidrag gennem danske
Der var planlagt et frivilligprogram, hvortil der var afsat 20 mio. kr.
civilsamfundsorganisationer
Dette program annulleres. Derudover reduceres midler til strategiske
(§ 06.33.01.11. Strategiske
initiativer, der endnu ikke var programmerede.
Initiativer).
Stabilisering og konfliktforebyggelse
Ikke-militære
konfliktløsningsaktiviteter
(§06.32.08.60. Stabilisering
og konfliktforebyggelse).
Indsats i Centralasien
(§06.32.08.60. Stabilisering
og konfliktforebyggelse).
Reserver
-65
-0,7
-44,5
-42
Der var på finansloven afsat 12 mio. kr. til ikke-militære
konfliktløsningsaktiviteter. Dette bidrag annulleres.
Der var tidligere på året allokeret 30 mio. kr. til indsatser i Centralasien.
Disse indsatser annulleres.
-12
-30
-28
Der er på finansloven for 2015 afsat 100 mio. kr. som en reserve med
Reserver (§ 06.31.79.10.
henblik på at sikre den fornødne fleksibilitet til at kunne reagere på
Reserve)
pludseligt opståede uforudsete hændelser. Denne reserve nedjusteres
til 72 mio. kr.
Udmøntning af budgetregulering
Negativ budgetregulering (§ På FL2015 er afsat en negativ budgetregulering, som udmøntes
gennem bevillingsnedsættelser på § 6.3. Bistand til udviklingslandene. I
06.31.79.20.
forbindelse med tilpasningen af bistandsrammen finder denne
Budgetregulering).
udmøntning sted.
Total
-28
496,4
496,4
-1.527
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0012.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den 27. oktober 2015
Spørgsmål fra Finansudvalget til
udenrigsministeren af 8. oktober 2015.
Stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
L1 – spørgsmål 5.
L1 spørgsmål 5:
”Hvordan er eller påtænkes besparelserne i 2015 implementeret, hvordan er de meddelt de
involverede parter og efter hvilke kriterier er netop disse besparelser udvalgt?”
Svar:
Af den samlede tilpasning af udviklingsbistanden i 2015 udmøntes en del under
Udenrigsministeriet. Denne besvarelse angår den del, der udmøntes under Udenrigsministeriet.
Implementering af besparelserne vil afhænge af den konkrete indsats. I faktaarket over
tilpasningen af udviklingsbistanden i 2015 fremgår en kort beskrivelse af, hvilken virkning
tilpasingen vil få på de berørte aktiviteter. Faktaarket er offentliggjort på Udenrigsministeriets
hjemmeside. En mere detaljeret beskrivelse af implementeringen af tilpasningen vil afhænge af
de konkrete aktiviteter. Eksempelvis vil det planlagte landeprogram til Kenya blive reduceret
med 300 mio. kr. Som det fremgår af Udenrigsministeriets hjemmeside
www.um.dk
under sitet
for dokumenter, der bliver forelagt bevillingskomiteen, er reduktionen indarbejdet i oplægget
og betyder dermed et lavere aktivitetsniveau under landeprogrammet.
De involverede partnere har fået besked om reduktionerne. Det er i den forbindelse blevet
meddelt partnerne, at regeringen vil leve op til FN’s målsætning om en udviklingsbistand på 0,7
pct. af BNI og at det for at sikre en gradvis tilpasning til 0,7 pct. af BNI er besluttet at tilpasse
bistandsrammen til 0,73 pct. af BNI i 2015. Der er givet besked til partnerne på forskellige
niveauer.
Det har været et afgørende kriterie, at der ikke brydes juridisk bindende aftaler. Tilpasningen
har derfor fundet sted blandt de budgetposter, hvor der endnu ikke var indgået tilsagn og hvor
der ikke forelå en juridisk forpligtigelse.
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0013.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den 27. oktober 2015
Spørgsmål fra Finansudvalget til
udenrigsministeren af 8. oktober 2015.
Stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
L1 – spørgsmål 6.
L1 spørgsmål 6:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken hjemmel regeringen skal have for at sænke
udviklingsbistanden i indeværende år?”
Svar:
En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til et angivet
formål eller modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de generelle og
specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.2.1.
Regeringen gennemfører en tilpasning af udviklingsbistandsrammen i 2015, som indebærer, at
udviklingsbistanden udgør 0,73 pct. af BNI i 2015. Tilpasningen kan ske indenfor gældende ret.
Tilpasningen af udviklingsbistanden i 2015 indebærer således ikke et brud på juridisk bindende
tilsagn.
Det bemærkes, at såfremt reduktionen af udviklingsbistandsrammen ønskes anvendt til andre
formål, kræver dette hjemmel, hvilket kan ske ved forelæggelse af et aktstykke for
Finansudvalget.
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0014.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. november 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 7 (L1) af 13. oktober 2015
stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange private arbejdspladser finanslovsforslaget ska-
ber i 2016?
Svar
Det lægges til grund for besvarelsen, at der tages udgangspunkt i den samlede
effekt af finanspolitik for 2016 – dvs. den etårige beskæftigelsesvirkning, som er et
beregnet mål for, om finanspolitikken i et givet år lempes eller strammes i forhold
til niveauet i året før.
Finanspolitikken tilrettelægges inden for de ansvarlige rammer, der følger af bud-
getloven og de mellemfristede mål for dansk økonomi. Den årlige finanspolitik
skal tilrettelægges, så den overholder budgetlovens grænse for strukturelle under-
skud på 0,5 pct. af BNP og de gældende udgiftslofter. Samtidig er det et vigtigt
hensyn at holde den faktiske offentlige saldo inden for rammerne af EU’s Stabili-
tets- og Vækstpagt. Frem mod 2020 skal de offentlige underskud gradvist mind-
skes frem mod målet om mindst balance mellem de offentlige indtægter og udgif-
ter i 2020.
De senere år har finanspolitikken været lempelig for at understøtte vækst og be-
skæftigelse under den økonomiske krise. I 2015 er udgiftspolitikken fortsat lempe-
lig i et historisk perspektiv,
jf. figur 1.
Men efter et langtrukkent globalt tilbageslag
er dansk økonomi nu inde i et opsving med stigende beskæftigelse og uafbrudt
vækst siden medio 2013. Det er derfor centralt, at finanspolitikken tilpasses til den
nye konjunktursituation. Det skal ikke mindst ses i sammenhæng med, at penge-
politikken fortsat er lempelig. Det øger alt andet lige kravet til en stramning af
finanspolitikken, så den økonomiske politik under ét er afstemt med konjunktursi-
tuationen.
Med finanslovforslaget for 2016 styrkes de offentlige finanser, hvilket bidrager til,
at der gøres fremskridt mod målet om strukturel balance i 2020. Samlet set skøn-
nes underskuddet på den strukturelle offentlige saldo at reduceres fra 0,9 pct. af
BNP i 2015 til 0,4 pct. af BNP i 2016. Stramningen af finanspolitikken fra 2015 til
2016 skønnes – målt ved den etårige beskæftigelsesvirkning – at reducere beskæf-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0015.png
Side 2 af 2
tigelsen med 3.000 personer. Idet den offentlige beskæftigelse skønnes at stige
med 1.000 personer indebærer dette, at den private beskæftigelse isoleret set
dæmpes med 4.000 personer. Det skal ses i lyset af, at den private beskæftigelse er
steget med 53.000 personer siden 2. kvartal 2013 og ventes at stige med yderligere
22.000 personer i 2016. Stramningen af finanspolitikken fra 2015 og 2016 vurde-
res at være afstemt med konjunktursituationen, hvor væksten forventes at tage til
og beskæftigelsen vil stige yderligere.
Samlet set er der plads til en betydelig fremgang i beskæftigelsen frem mod 2020 i
lyset af gennemførte reformer, som øger den strukturelle beskæftigelse, og kon-
junkturgenopretningen frem mod 2019,
jf. figur 2.
Den private beskæftigelse skøn-
nes at stige med omkring 160.000 personer i perioden 2015-2020.
Figur 1
Udgiftsniveauer for offentlig forbrug og
investeringer fortsat høje
Figur 2
Faktisk og strukturel beskæftigelse frem mod
2020
1.000 personer
2.900
2.850
2.800
2.750
2.700
2.650
2.600
2.550
2.500
00
02
04
06
08
10
12
14
16
18
20
1.000 personer
2.900
2.850
2.800
2.750
2.700
2.650
2.600
2.550
2.500
Beskæftigelse
Strukturel beskæftigelse
Anm.: I figur 1 er det offentlige forbrug vist sammen med udgifter til forskning og udvikling, som tilsvarende ikke
er inkluderet i den viste udvikling for de offentlige investeringer. Gennemsntittet for udgifterne er vist for
perioden før det globale tilbageslag i 2008.
Kilde: Opdateret 2020-fremskrivning, september 2015.
Det er regeringens ambition at gennemføre nye reformer, der yderligere vil
bidrage til at øge den strukturelle beskæftigelse. Regeringen har fx taget initiativer
til en JobReform i 2 faser, der skal sikre, at det bedre kan betaler sig at arbejde, og
at færre skal forsørges af det offentlige.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0016.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
9. november 2015
Svar på spørgsmål 8 til finanslovforslaget for 2016 af 13. oktober
2015 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan det i regeringsgrundlaget definerede udgiftsstop er
overholdt i 2016 med finanslovsforslaget?
Svar
Formuleringerne i regeringsgrundlaget om at holde de styrbare offentlige udgifter
i ro afspejler, at der er et begrænset økonomisk råderum de kommende år. Kernen
i at holde de styrbare offentlige udgifter i ro er således, at nye initiativer som ud-
gangspunkt skal finansieres ved omprioriteringer.
Kasseeftersynet viste, at de offentlige finanser er svækket med 3 mia. kr. i 2016 og
i hvert af årene frem mod 2020. Såfremt der ikke blev grebet ind, ville underskud-
det på den strukturelle saldo være øget til 0,7 pct. af BNP i 2016.
Regeringen har bl.a. på den baggrund fremlagt et finanslovforslag, der styrker de
offentlige finanser med 5 mia. kr. i 2016 og indebærer, at underskuddet på den
strukturelle saldo reduceres til 0,4 pct. i 2016. Dette afspejler, at regeringen finder
det væsentligt at starte tilpasningen mod strukturel balance på de offentlige finan-
ser i 2020 og sikre luft til budgetlovens underskudsgrænse.
Indenfor denne ramme er der fundet plads til at finansiere en række nye initiativer
på finanslovforslaget. Dette er sket krone for krone gennem konkrete ompriorite-
ringer, herunder af udviklingsbistanden. Omprioriteringerne har bl.a. frigjort mid-
ler, der kan anvendes til offentligt forbrug.
Finanslovforslaget har således som afledt konsekvens, at væksten i det offentlige
forbrug frem mod 2020 er øget til godt 17 mia. kr. sammenlignet med knapt 14
mia. kr. i forbindelse med kasseeftersynet. Der er således ikke nogen modsætning
mellem konkrete omprioriteringer, der krone for krone frigør midler til nye initia-
tiver, og realvækst i det offentlige forbrug.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0018.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. oktober 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 9 (L 1) af 14. oktober
2015 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
I pjecen "Stramme rammer - klare prioriteter, finanslovforslaget 2016" er det
beskrevet, hvordan alle nye initiativer er finansieret krone for krone. Vil ministe-
ren i lighed hermed oplyse, hvilke besparelser i finanslovsforslaget, der
nedbringer det strukturelle underskud med 2 mia. kr. i 2016 fra 0,5 pct. af
BNP til 0,4 pct. af BNP?
Svar
Regeringen finder det nødvendigt at styrke de offentlige finanser med 5 mia. kr.,
så skønnet for det strukturelle underskud reduceres til 0,4 pct. af BNP i 2016,
jf.
Opdateret 2020-forløb, september 2015.
Dette afspejler, at det efter regeringens opfat-
telse er nødvendigt at tilrettelægge en finanspolitik med mere sikker afstand til
budgetlovens saldogrænse og påbegynde 2020-planens forudsatte tilpasning mod
strukturel balance på de offentlige finanser i 2020.
Styrkelsen af de offentlige finanser i 2016 er teknisk gennemført ved at reducere
det offentlige forbrug, der sammen med investeringer og overførsler indgår i op-
gørelsen af de offentlige finanser. Dette udgør rammen for finanslovforslaget
”Stramme rammer – klare prioriteter”.
Inden for denne ramme har regeringen med finanslovforslaget for 2016 tilveje-
bragt budgetforbedringer for i alt ca. 6,7 mia. kr. i 2016. Disse budgetforbedringer
medgår krone for krone til at finansiere de konkrete tiltag og initiativer, der frem-
går af finanslovforslaget for 2016.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0019.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. november 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 14. oktober 2015 stillet efter ønske fra Benny
Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor meget, der er råd til, at det offentlige forbrug i 2015-
priser kan vokse i 2016 ifølge Budgetoversigt 3 fra september?
Svar
I 2016 er der skønnet en realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct., hvilket er
ca. 0,2 pct.-point højere end ved fremlæggelsen af det tekniske finanslovforsalg
for 2016 i august,
jf. Budgetoversigt 3, september 2015.
Det svarer til en stigning på ca.
1�½ mia. kr. (2015-priser) ift. året forinden.
Opjusteringen skal ses i lyset af, at det offentlige forbrugsniveau, sammenlignet
med augustvurderingen, er nedjusteret i 2015 og fastholdt i 2016. Dermed bliver
realvæksten lidt højere fra 2015 til 2016.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0020.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
9. november 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 11 (ad L 1 – Forslag til
finanslov for finansåret 2016) af 14. oktober 2015 stillet efter
ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en skematisk fremstilling, der viser, hvor mange midler
regeringen med FFL 2016 og økonomiaftalen med regionerne for 2016 afsætter
for hvert af årene i perioden 2016-2019 specifikt til de fire elementer målrettede
sundhedstjek af borgere med særlig risiko, bedre patientforløb i behandlingen for
mennesker med kronisk sygdom, herunder patienter med KOL, diabetes eller
gigtsygdom, støtte fra en fast, særligt uddannet sygeplejerske til de svageste kroni-
ske patienter og en national indsats på lungeområdet, som alle var en del af den
tidligere regerings sundhedsplan 'Jo før – jo bedre'? Den skematiske fremstilling
bedes ligeledes indeholde fire selvstændige rækker, der til sammenligning viser,
hvor mange midler den tidligere regering årligt havde afsat i samme periode til
hver af de samme fire elementer.
Svar
Regeringen har med forslaget til finanslov for 2016 lagt op til en prioritering af
sundheds- og ældreområdet med samlet 2,4 mia.kr. i 2016. Der er således lagt op
til et markant udgiftsløft fra 2015 til 2016, der ligger udover prioriteringen under
den tidligere regering.
Regeringens prioritering afspejler samtidig en kritisk gennemgang af initiativer
planlagt og budgetteret under den tidligere regering. Dette medfører ikke færre
midler til sundhedsområdet samlet set, idet regeringen lægger op til, at midlerne
fortsat anvendes på sundhedsområdet. Herved understøttes, at de afsatte midler til
sundhed anvendes bedst muligt.
Regeringens prioritering af de fire elementer på Forslag til finanslov for 2016
fremgår af
tabel 1.
Samtidig er der angivet den prioritering, som den tidligere rege-
ring budgetterede på finansloven for 2015.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0021.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Prioritering af konkrete indsatser 2016-2019
Mio. kr. 2016-priser
Aktuel prioritering
Sundhedstjek
Forpligtende kronikerplaner
Aktiv patientstøtte
Lungesatsning
Tidligere prioritering
Sundhedstjek
Forpligtende kronikerplaner
Aktiv patientstøtte
Lungesatsning
75
125
50
50
75
205
70
75
75
325
130
100
-
-
-
-
0
85
50
25
0
160
70
50
0
160
130
75
0
160
130
100
2016
2017
2018
2019
Det bemærkes til opgørelsen, at den tidligere regering ikke har oplyst den påtænk-
te prioritering i 2019, idet finansloven for 2015 alene vedrører perioden 2015-
2018.
Det bemærkes, at der med Aftale om udmøntning af satspuljen på sundheds- og
ældreområdet er prioriteret 30 mio.kr. 2016-2019 til sundhedstjek, på baggrund af
et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0022.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 14. oktober stillet følgende spørgsmål nr. 12 til L1 til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Spørgsmål nr. 12:
Ad § 14.11.02.30
Vil ministeren, idet det fremgår, at regeringen for henholdsvis 2016 og 2017 budgetterer
med at reducere bevillingen til en styrkelse af repatrieringsindsatsen med 1,4 mio. kr.
årligt, redegøre for baggrunden for, at regeringen på denne måde nedprioriterer repatrie-
ringsindsatsen?
Svar:
Formålet med bevillingen på § 14.11.02.30. Styrkelse af repatrieringsindsatsen har et
sammenfald med den afsatte bevilling på § 14.11.02.40. Styrket informationsindsats om
repatrieringsordningen i 2016 og 2017, idet begge bevillinger kan anvendes til gennemfør-
sel af projekter, der blandt andet understøtter en informationsindsats vedrørende repa-
triering. Bevillingen på § 14.11.02.30 har ikke været anvendt fuldt ud i de senere år. Det
vurderes på denne baggrund, at der ikke er behov for den fulde bevilling på § 14.11.02.30.
Styrkelse af repatrieringsindsatsen, hvorfor bevillingen på regeringens forslag til finanslov
for 2016 reduceres med 1,4 mio. kr. i 2016 og 1,4 mio. kr. i 2017.
29. oktober 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
36977191
2015 - 58
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
1/1
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0023.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 21. oktober 2015 stillet følgende L 1 spørgsmål nr.
13 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
L 1 spørgsmål nr. 13:
Ad § 14.19.02
Hvad kan ministeren oplyse om baggrunden og forudsætningerne for det drastiske fald i
de afsatte midler til Flygtningenævnet hvor regeringen budgetterer med 45,4 mio. kr. i
nettoudgiftsbevilling i 2016 mod 79,7 mio. kr. i 2015?
Svar:
Den på finansloven for 2015 afsatte bevilling til Flygtningenævnet i 2015 er bl.a. baseret
på en forudsætning om, at Flygtningenævnet i 2015 vil have behov for at afholde 780
nævnsmøder med i udgangspunktet tre sager pr. nævnsmøde. På finanslovsforslaget for
2016 er det forudsat, at Flygtningenævnet i 2016 vil have behov for at afholde 443
nævnsmøder med i udgangspunktet tre sager pr. nævnsmøde. Bevillingsniveauet for 2016
afspejler den aktuelle sagstilgang til Flygtningenævnet.
3. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 95
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
1/1
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0024.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 21. oktober 2015 stillet følgende L 1 spørgsmål nr.
14 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
L 1 spørgsmål nr. 14:
Vil ministeren oplyse, om der i forudsætningerne for det budget for midler til Flygtninge-
nævnets virksomhed indgår, at antallet af medlemmer i Flygtningenævnet skal reduceres
fra fem til tre, og hvad kan ministeren i øvrigt oplyse om regeringens planer med hensyn
til Flygtningenævnets sammensætning?
Svar:
Den på finanslovsforslaget for 2016 afsatte bevilling til Flygtningenævnet afspejler en
videreførelse af den nuværende medlemssammensætning. De endelige bevillingsmæssige
rammer for Flygtningenævnet i 2016 fastsættes i forbindelse med ændringsforslagene til
finanslovsforslaget bl.a. i lyset af de igangværende drøftelser om finansloven for 2016.
3. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 96
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
1/1
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0025.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 21. oktober 2015 stillet følgende L 1 spørgsmål nr.
15 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
L 1 spørgsmål nr. 15:
Ad § 14.31.01
Vil ministeren, idet det under tabellen "Fortsat produktion på hovedsagsområderne"
fremgår, at der i 2016 forventes produceret 8.400 sager på området "tidsbegrænsede
forlængelser" og 6.250 på området "permanent ophold", og da disse tal var noget højere i
den tidligere regerings finanslovsforslag for 2015, oplyse, om ministeren forventer et min-
dre antal ansøgninger i disse sager i 2016, eller om tallene bygger på en forudsætning om,
at der i løbet af 2016 må forventes længere sagsbehandlingstider og opbygningen af et
større antal ventende sager på de nævnte områder?
Svar:
De endelige bevillingsmæssige rammer for Udlændingestyrelsen i 2016 fastsættes i for-
bindelse med ændringsforslagene til finanslovsforslaget bl.a. i lyset af de igangværende
drøftelser om finansloven for 2016.
Det kan i forlængelse heraf oplyses, at de på finanslovsforslaget for 2016 opførte aktivi-
tetsforudsætninger vedrørende ”tidsbegrænsede forlængelser” og ”permanent ophold”
afspejler, at der inden for den samlede begrænsede økonomiske ramme, der er afsat til
Udlændingestyrelsen, er prioriteret at sikre en effektiv asylsagsbehandling. Med denne
prioritering vil det ikke kunne udelukkes, at antallet af verserende sager på ovenstående
sagområder vil stige og i forlængelse heraf, at sagsbehandlingstiderne bliver længere.
4. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 97
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
1/1
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0026.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 21. oktober 2015 stillet følgende L 1 spørgsmål nr.
16 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
L 1 spørgsmål nr. 16:
Ad § 14.31.01
Vil ministeren, idet det fremgår af FFL 2016, at man for 2016 opererer med 483 årsværk i
Udlændingestyrelsen mod 510 i 2015, redegøre for, hvorfor regeringen vil reducere per-
sonalet i Udlændingestyrelsen, og oplyse, om regeringen på nogen områder forventer
færre ansøgninger om opholdstilladelse, eller om regeringen regner med, at personalere-
duktionen medfører længere vente- og sagsbehandlingstider, og hvis det sidste er tilfæl-
det, ønskes oplyst, på hvilke områder disse længere vente- og sagsbehandlingstider for-
ventes?
Svar:
De endelige bevillingsmæssige rammer for Udlændingestyrelsen i 2016, herunder antallet
af årsværk, fastsættes i forbindelse med ændringsforslagene til finanslovsforslaget bl.a. i
lyset af de igangværende drøftelser om finansloven for 2016.
Det bemærkes dog, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med den seneste statslige ud-
giftsopfølgning i oktober 2015 har tilkendegivet, at det regnskabsmæssige forbrug i 2015
forventes at udgøre 369,5 mio. kr. Den afsatte bevilling på finanslovsforslaget for 2016 på
400,0 mio. kr. afspejler således ikke en reduktion af Udlændingestyrelsens samlede øko-
nomiske rammer i forhold til udgiftsniveauet i indeværende år.
I forlængelse heraf kan det oplyses, at det på finanslovsforslaget for 2016 opførte antal
årsværk afspejler, at det inden for den samlede begrænsede økonomiske ramme for fi-
nansloven for 2016 ikke umiddelbart har været muligt at afsætte de nødvendige bevillin-
ger til at imødegå et stigende antal verserende sager på samtlige sagsområder i Udlæn-
dingestyrelsen. Det er, som det også fremgår af den samtidige besvarelse af L 1 spørgsmål
nr. 15, prioriteret at sikre en effektiv asylsagsbehandling. Med denne prioritering kan det
ikke udelukkes, at antallet af verserende sager på familiesammenførings- og forlængelses-
området vil stige og i forlængelse heraf, at sagsbehandlingstiderne bliver længere.
4. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 98
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
1/1
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0027.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 17
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 21. oktober 2015 stillet følgende L 1 spørgsmål nr.
17 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
L 1 spørgsmål nr. 17:
Ad § 14.31.01.50
Vil ministeren, idet det fremgår af FFL 2016, at regeringen for 2016 og de følgende år
afsætter penge til asylansøgeres udflytning og adgang til arbejdsmarkedet, redegøre for,
om det indebærer, at regeringen forudsætter en videreførelse af den asylaftale, der i sep-
tember 2012 blev indgået mellem den daværende S-R-SF-regering, Enhedslisten og Liberal
Alliance, og hvad kan ministeren i øvrigt oplyse om regeringens planer i forhold til asylafta-
len?
Svar:
De endelige bevillingsmæssige- og indholdsmæssige rammer for asylområdet for 2016
fastsættes i forbindelse med ændringsforslagene til finanslovsforslaget og afhænger bl.a.
af de igangværende drøftelser om finansloven for 2016.
3. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 99
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
1/1
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0028.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 21. oktober 2015 stillet følgende L 1 spørgsmål nr.
18 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
L 1 spørgsmål nr. 18:
Ad § 14.31.02
Vil ministeren, idet det fremgår af FFL 2016, at regeringen budgetterer med en øget udgift
til Dansk Flygtningehjælps deltagelse i sagsbehandlingen af åbenbart grundløse asylsager
fra 5,1 mio. kr. i 2015 til 10,3 mio. kr. i 2016, redegøre for hvilke forventninger til udviklin-
gen i antallet af åbenbart grundløssager, der ligger til grund for denne budgettering?
Svar:
Den på finanslovsforslaget for 2016 afsatte bevilling til Dansk Flygtningehjælps
deltagelse i sagsbehandlingen af åbenbart grundløse asylsager afspejler en forven-
tet øget aktivitet på området i 2016.
3. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 100
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
1/1
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0029.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 19
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 21. oktober 2015 stillet følgende L 1 spørgsmål nr.
19 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
L 1 spørgsmål nr. 19:
Ad § 14.31.03.30
Vil ministeren, idet det fremgår af FFL 2016, at regeringen i 2016 regner med at bruge 30,1
mio. kr. til at betale IOM for at arrangere transport af udlændinge til og fra Danmark mod
16,8 mio. kr. i 2015, redegøre for, hvilke forventninger regeringen har til antallet af perso-
ner, som IOM forventes at transportere til eller fra Danmark i 2016 - udspecificeret på de
forskellige opgavetyper?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-
bidrag fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at der på finansloven for 2015 er budgetteret med trans-
port af 500 kvoteflygtninge og ca. 3.000 familiesammenførte til flygtninge til Danmark. På
finanslovsforslaget for 2016 er der budgetteret med transport af 500 kvoteflygtninge og
ca. 5.500 familiesammenførte til flygtninge til Danmark. De endelige bevillingsmæssige
rammer til ordningen i 2016 fastsættes i forbindelse med ændringsforslagene til finans-
lovsforslaget bl.a. i lyset af de igangværende drøftelser om finansloven for 2016.
3. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 101
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
1/1
 L 1 - 2015-16 - Bilag 3: Svar på lovforslaget pr. 11/11-2015
1566703_0030.png
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 20
Offentligt
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 14. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 20 til
L 1 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 20 til L 1:
Vil ministeren, idet det fremgår af FFL 2016, at der for hvert af årene 2015-19 er
afsat 2,2 mio. kr. til modtage- og omsorgsfaciliteter i Afghanistan for uledsagede mindre-
årige, redegøre for, hvordan de penge, der er afsat til dette formål i 2015 er eller vil blive
brugt, samt for regeringens planer med hensyn til etablering af sådanne modtage- og
omsorgsfaciliteter i Afghanistan de kommende år?
Svar:
Regeringen overvejer mulighederne for at etablere modtage- og omsorgscentre for afviste
uledsagede mindreårige asylansøgere i deres oprindelsesland, herunder eventuelt ved at
genetablere samarbejdet mellem Sverige, Norge, Storbritannien og Nederlandene herom.
Regeringen er opmærksom på, at der er praktiske og politiske udfordringer, som skal af-
klares i den forbindelse.
De midler, der er afsat på finansloven i 2015-2019 til modtage- og omsorgsfaciliteter i
Afghanistan, vil kunne anvendes til relevante aktiviteter. Det bemærkes i den forbindelse,
at de midler, der er afsat på finansloven for 2015 til formålet, endnu ikke er blevet an-
vendt.
3. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 102
Inger Støjberg
/
Jesper Egevang
Side
1/1