Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. del af 3. behandling af lovforslag nr. L 1:

Forslag til finanslov for finansåret 2016.

Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 06.10.2015. 1. behandling 22.10.2015. Betænkning 26.11.2015. 2. behandling 04.12.2015. Tillægsbetænkning 10.12.2015. I tillægsbetænkningen er der stillet 507 ændringsforslag).

Jeg vil bede om, at vi får lidt ro i salen, så vi kan komme videre i programmet.

Jeg skal gøre opmærksom på, at både ændringsforslag og forslaget kan kommenteres, samt at det også vil være tilladt at kommentere lovforslagene om udgiftsloftet, L 2 og L 3.

Uden for tillægsbetænkningen er i går af finansministeren stillet ændringsforslag nr. 508-512. Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte samtykke til behandling af ændringsforslagene i dette møde som givet.

Det er givet.

Finansministeren har i går meddelt mig, at han ønsker at tage ændringsforslag nr. 174, 175, 224, 456, 471 og 507 tilbage. Ønsker nogen at optage disse ændringsforslag?

Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslagene bortfaldet.

For god ordens skyld gør jeg opmærksom på, at følgende ændringsforslag, der fremgår af tillægsbetænkningen, ifølge samme er taget tilbage. Det drejer sig om ændringsforslag nr. 78, 79, 80, 82, 189, 192, 199, 208, 209, 248, 249, 355, 357, 358, 359 og 360. De er derfor bortfaldet.

Herefter er forhandlingen åbnet, og den første ordfører er hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne.

Jeg stod på denne talerstol tilbage i oktober måned og opfordrede dengang regeringen til at indgå en bred finanslovsaftale: en aftale, der kunne sikre tryghed om dansk økonomi; en aftale, som ville have styrket den nære velfærd; en aftale, som ville have skabt flere arbejdspladser. Desværre valgte regeringen en anden vej, en snæver vej, der ødsler penge væk på skattelettelser til rige arvinger og en dyr boligjobordning, der ikke skaber nævneværdigt med arbejdspladser, og hvor regningen betales af pensionister og kontanthjælpsmodtagere.

Det ærgrer mig virkelig, men min ærgrelse må dog være minimal i forhold til den, Dansk Folkepartis vælgere må gå rundt med. Jeg har som bekendt tidligere udtalt, at hvor Liberal Alliance valgte at åbne champagneflasker i deres gruppeværelse i forbindelse med finanslovsaftalens indgåelse, burde Dansk Folkeparti have serveret en kvajebajer. Det udsagn vil jeg gerne have lov til at beklage i dag. Dansk Folkepartis ledelse kan nemlig ikke slippe med at give en enkelt kvajebajer efter det, vi har oplevet i de seneste dage, for svipserne står i kø.

Først blev hunden fodret med sin egen hale, eller som hr. Bent Bøgsted så rammende sagde her fra talerstolen i sidste uge under førstebehandlingen af L 67, citat: Vi fik ikke så meget igennem, som vi gerne ville have haft. Citat slut. Se, det er jo ærlig snak, som jeg tror at mange af Dansk Folkepartis vælgere trods det hamrende dårlige forhandlingsresultat sætter pris på. Man blev forhandlet ned under gulvbrædderne, og reelt blev hunden fodret med sin egen hale, mens Liberal Alliance, Konservative og regeringspartiet Venstre selv fik de store bidder af kagen. Så dér, lige dér må kapslen ryge på den første kvajebajer.

Den næste svipser var, da Dansk Folkepartis støtte til nedskæringerne i boligydelsen kom på plads, eller rettere ved forsøget på at skjule for vælgerne, at man gik ind i det med vidtåbne øjne. Hårdt presset har man nu udskudt boligydelsespakken, som vi i øvrigt netop har diskuteret et par timer, men Dansk Folkeparti er jo fortsat forpligtet til at spare på dette område.

Hr. Kristian Thulesen Dahl har gjort sit yderste for at få det til at lyde, som om konsekvenserne af besparelserne på boligydelsen til pensionisterne kom helt og holdent bag på ham. Vi må forstå, at man ikke havde fået stillet de rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt. Det ved vi jo godt ikke er tilfældet. Selvfølgelig har Dansk Folkeparti da haft helt styr på, at der var pensionister, der skulle betale. De havde bare troet, at ingen af deres vælgere ville lægge mærke til det. Sådan var det jo i 00'erne – det kan vi godt huske – når Dansk Folkeparti dengang gjorde noget andet end det, de sagde. Forskellen mellem dengang og nu er bare, at Dansk Folkeparti er blevet så stort, at man ikke længere kan kravle under radaren. Lige dér kom den anden kvajebajer til Dansk Folkepartis gruppe på hr. Kristian Thulesen Dahls regning.

Men det er jo ikke slut med svipserne, for sandelig om ikke hr. Kristian Thulesen Dahl forsøgte at smykke sig med lånte fjer, efter at Økonomisk Redegørelse blev offentliggjort i sidste uge. Her blev skønnet for realvæksten nemlig opjusteret fra 0,3 til 0,8 pct., og det fik Dansk Folkepartis formand til at sige, citat: Tallene viset, at der er en øget satsning på ældre- og sygehusområdet, hvilket er med til at løfte udgifterne. Citat slut.

Men det er jo forkert. Det er forkert, for som man kan læse direkte i Økonomisk Redegørelse, påvirker finanslovsaftalen ikke det offentlige forbrug. Det er asyludgifter og det er et lavere forbrug i 2015 end ventet, som har ført til opjusteringen fra 0,3 til 0,8 pct. Altså bliver der i kroner og øre brugt præcis de samme penge på offentligt forbrug i 2016, som regeringen spillede ud med i september, bortset altså fra de merudgifter, der følger af flere flygtninge. Det er i øvrigt også det, vi har hørt fra finansministeren i samråd. Så også her må hr. Kristian Thulesen Dahl have muldvarpeskindet op af baglommen for at give en omgang til den efterhånden hårdt prøvede folketingsgruppe.

Alvorligt talt er det nok meget godt, at der her i dag bliver serveret kaffe i sidegemakket til Folketingssalen, for der er brug for, at Dansk Folkepartis medlemmer er helt klare i hovedet, når de senere skal stemme om ændringsforslagene til finansloven. For kære Dansk Folkeparti, det er ikke for sent at rette op på de største fejltagelser på dette års finanslov. Det kræver bare, at I stemmer for fire simple ændringsforslag – fire ændringsforslag, som Socialdemokratiet har stillet, fordi vi inderligt håber, at det vil bringe hr. Kristian Thulesen Dahl til fornuft.

Tro mig, der er bestemt flere ting, vi gerne ville have lavet om, men lad nu det ligge. Lad os fokusere på det, der endnu kan rettes op, hvis bare Dansk Folkeparti vil være med. Så spørgsmålet er: Er hr. Kristian Thulesen Dahl – han er godt nok ikke til stede i dag – og resten af Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer klar? Her er opskriften på, hvordan I med kun fire stemmer hver kan nå at rette op på miseren.

Først og fremmest kan I stemme for vores ændringsforslag om helt at droppe beskæringer af boligydelsen. Så er vi nemlig sikre på, at de pensionister, der i forvejen har mindst, ikke får det sværere. For vi ved jo godt, at når man mødes til foråret, rammer sparekniven igen. Dernæst kan I ved at stemme for vores ændringsforslag om at annullere kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen sikre, at børn ikke vokser op i fattigdom. Så kan I stemme for vores ændringsforslag om at sløjfe sænkningen af arveafgiften, så dem, der har allermest, ikke bliver yderligere forgyldt. Og sidst, men ikke mindst kan I stemme for vores ændringsforslag om at droppe boligjobordningen, for den er dyr, og den skaber for få arbejdspladser. Efter min mening burde det valg jo være ligetil.

En finanslovsaftale med Socialdemokratiet havde naturligvis set helt anderledes ud, og det ærgrer mig da også voldsomt, at regeringen insisterede på snæver blokpolitik. Vi meldte os på banen til forhandlingerne med udbredte arme, villige til at indgå kompromiser. Vores eneste krav var en finanslovsaftale, der skabte flere private arbejdspladser, og en finanslovsaftale, der investerede i kernevelfærden. Det kunne vi have fået. Vi kunne have styrket kampen mod social dumping. Vi kunne have sikret bedre og mere efteruddannelse og opkvalificering, så vi får alle med i opsvinget. Vi kunne have investeret i vores børns daginstitutioner. Vi kunne have sikret de ældre mod besparelser på deres boligydelse. Vi kunne have sikret kommunerne imod minusvækst i de kommende år.

Vi kunne have gjort så meget godt i forbindelse med dette års finanslovsaftale. Men desværre ville hr. Kristian Thulesen Dahl noget andet, og det endte som bekendt med champagne hos Liberal Alliance og en hr. Søren Pape Poulsen, der knap nok kunne være i sig selv, efter aftalen var indgået.

Hr. Kristian Thulesen Dahl – jeg siger det her højt, fordi han jo ikke er til stede: Lad mig bare sige det ligeud. Vi behøver ikke høre på den sædvanlige snak om, at der var et hul i kassen, og at I måtte finde pengene, for finanslovsaftalen er et udtryk for de politiske prioriteringer, regeringen og dens støttepartier ønsker. Der er ikke tale om nødvendighedens politik, eller at der var photoshoppet med økonomien efter SR-regeringen.

Er man i tvivl, kan man blot læse i regeringens egen Økonomisk Redegørelse fra december. Økonomisk Redegørelse viser, at underskuddet i år, i 2015, bliver 20 mia. kr. mindre end det, man forventede i det såkaldte kasseeftersyn. Nedjusteringen går fra 3 pct. af BNP til 2 pct. af BNP – en nedjustering, der vel at mærke kommer oven i regeringens opjustering af det økonomiske råderum frem mod 2020, som blev foretaget kun en måned efter kasseeftersynet.

Konklusionen er, at finansministeren u én gang for alle må smide sit kasseeftersyn i skraldespanden. Ministeren bør krybe til korset og erkende, at det stod langt bedre til, end regeringen har givet udtryk for. Siden i sommer har vi måttet lytte til lange klagesange om kasseeftersyn og huller i kassen og photoshopping, og hvad ved jeg. Men som finansministeren har erkendt i et åbent samråd i Finansudvalget, var der ikke, og jeg citerer, fiflet med økonomien under SR-regeringen, citat slut.

Lad os nu få den økonomiske debat i Danmark til at tage udgangspunkt i det faktuelle. Vi har bevæget os ud af en krise, væk fra en EU-henstilling, der begrænsede vores handlemuligheder, og nu er der udsigt til en beskeden vækst i de kommende år og stigende beskæftigelse. Og så er der et økonomisk råderum frem mod 2020, der giver os råd til at investere i velfærden, hvis det er det, der prioriteres – et råderum, der i øvrigt er mindst lige så stort som før valget, og det er jo positivt. Der har været undskyldninger nok fra Dansk Folkepartis side. Nu vil vi se handling.

For god ordens skyld skal jeg nævne, at som ansvarligt parti stemmer Socialdemokraterne naturligvis for det samlede finanslovsforslag. Vi håber dog, at det må blive med et flertal for de ændringsforslag, som jeg netop har skitseret i min tale.

Tak til ordføreren. Der er en lang række korte bemærkninger, og vi forsøger at nå så mange som overhovedet muligt inden for de 45 minutter, der er afsat til debat her efter den første ordførertale. Og den første korte bemærkning er fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Når man lytter til den socialdemokratiske ordfører, kan man høre, at finansloven er fyldt med dårligdomme. Men hr. Benny Engelbrecht nævnte ikke, at registreringsafgiften på biler sænkes fra 180 pct. til 150 pct. Hvis det er en dårligdom, altså ifølge Socialdemokraterne, så synes man i hvert fald ikke den er værd at nævne her ved tredjebehandlingen af finansloven.

Kan man tage det som udtryk for, at hvis Socialdemokraterne kommer til magten igen om 3 år eller 7 år, eller hvor lang tid det nu måtte tage, så vil Socialdemokraterne ikke hæve registreringsafgiften til 180 pct. igen?

Ordføreren.

Hvis hr. Ole Birk Olesen kan garantere, at Socialdemokraterne kommer til magten om 3 år, vil jeg for det første meget gerne tage imod det tilbud. For det andet gælder det generelt, at vi ikke på nuværende tidspunkt tager udgangspunkt i, hvad der kan ske til den tid. Vi ved jo ikke, hvad man i øvrigt vil lave af mærkelige tiltag i forskellige retning i de kommende år. Så hvilke ting vi til den tid måtte ønske at ændre, vil vi selvfølgelig fremlægge for vælgerne forud for et valg.

Hr. Ole Birk Olesen.

Hos Liberal Alliance kan vi altså sagtens fortælle, og det gjorde vi også, dengang hr. Benny Engelbrecht var minister. Hvis ministeren gennemførte ting, som vi syntes var dårlige, sagde vi, at vi ønskede at rulle dem tilbage efter valget, og det sagde vi jævnligt. Det kan hr. Benny Engelbrecht så ikke.

En anden ting, som under forhandlingerne er blevet indført i finansloven, er, at koblingsprocenten for fri- og privatskoler, altså tilskudsprocenten i forhold til det, en offentlig skoleplads koster, er blevet hævet fra 71 pct. til 73 pct. Det nævner hr. Benny Engelbrecht heller ikke som en dårligdom.

Vil det sige, at Socialdemokraterne ikke ønsker at sænke koblingsprocenten til 71 pct. igen?

Ordføreren.

Desværre er det jo sådan, at jeg her ved tredjebehandlingen af finansloven kun har 10 minutter til rådighed til min ordførertale, og derfor kan jeg simpelt hen ikke gennemgå alle de dårligdomme, som der er i finansloven. Det ville kræve meget, meget længere taletid.

Næste korte bemærkning er fra hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Det er jo ret interessant, og jeg vil egentlig gerne fortsætte lidt i samme spor. Socialdemokratiet har tordnet imod, at det nu bliver billigere for den menige dansker at købe bil. Det skal vel rulles tilbage. Dårligdomme stemmer man vel ikke for. Socialdemokratiet synes, det er dårligt, at den almindelige dansker kan gå ud og købe sig en billigere og sikrere bil. Kan Benny Engelbrecht svare på, om man vil rulle det tilbage?

Samtidig vil jeg også godt spørge, om man også står på mål for, at elbiler skal være afgiftsfrie, og om man vil indføre det. Det vil man bruge 2,6 mia. kr. på, sådan at nogle af de dyreste biler, man kan købe i Danmark, bl.a. en Tesla, som nu koster tæt på 2 mio. kr., kun skal koste det halve. Den skal være afgiftsfri, sådan at direktøren i stedet for at trække 2 mio. kr. fra skat kun skal trække 1 mio. kr. fra i skat. Er det rigtig forstået, at den almindelige dansker skal have dyrere biler, og så skal de allerallerdyreste biler være helt afgiftsfrie? Er det rigtig forstået?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det ikke er gået op for hr. René Christensen, men rent faktisk er Socialdemokraterne med i dele af den finanslovsaftale, der ligger, bl.a. den del, som handler om elbiler, og hvor vi sammen med Dansk Folkeparti jo har ønsket at indføre en afgift på de her dyre biler. Det kan der så i øvrigt være nogle udfordringer med, men det er jo en løsning, som vi har fundet frem til i fællesskab. Så det virker på mig lidt underligt, at det skulle være en problemstilling, fordi det så også må være en problemstilling, at Dansk Folkeparti er med i den aftale.

Det, som jeg kan undre mig over, er, at man får råd til at gøre de allerdyreste biler så meget billigere, som man rent faktisk gør i den her aftale. For al muligt ære og respekt for, at man gerne vil gøre en familiebil en lille smule billigere, men det er ikke det, man har isoleret det til. Man har jo ikke sat et loft over det. Så at en Porsche bliver så mange penge billigere, som den bliver, tror jeg ikke der eksempelvis er mange kontanthjælpsmodtagere der kan forstå.

Hr. René Christensen.

Det, der er interessant, er, at man bruger al sin taletid på at tale om alle de dårligdomme, der er: Nu bliver der billigere biler til de rigeste. Men jeg kan finde masser af citater på, at man fra Socialdemokratiets side ønsker, at elbiler skal være afgiftsfrie.

Så spørger jeg bare igen: Man har lavet et kompromis; det har man gjort sammen med Dansk Folkeparti. Vi synes sådan set ikke, at elbiler skal være afgiftsfrie; vi synes, det er en fornuftig aftale, der er lavet. Det, hr. Benny Engelbrecht har kæmpet for, er, at der ved købet af bl.a. en Tesla skal være 1 mio. kr. i rabat i forhold til registreringsafgiften. Vil man ikke stille det forslag, hvis man en dag fik magten? Og så vil man vel også stille forslag om, at Teslaen skal være billigere, og at den almindelige danske forbrugers bil skal være dyrere, når det nu er ganske forfærdeligt, at det er blevet billigere for den ganske almindelige danske borger at gå ud at købe sig en billigere bil, som også er mere sikker.

Ordføreren.

Jeg tror simpelt hen ikke, at hr. René Christensen lytter til, hvad der bliver sagt heroppefra. Vi har jo indgået en aftale om elbiler – hallo, har hr. René Christensen glemt det? – og den gælder jo, og den gælder i årene fremover. Det kan der da ikke være nogen tvivl om. Der kommer afgift på elbiler. Det virker nærmest, som om hr. René Christensen er på en lidt anden planet, hvor man måske mere taler om boligydelser end om det, som rent faktisk står i aftalen omkring finansloven.

Tak. Næste korte bemærkning er fra hr. Jacob Jensen, Venstre.

Ja, det må være ærgerligt, når man forsøger sig med en morsomhed, at den så ligesom ikke rigtig bliver modtaget ude blandt publikum. Men lad det nu ligge. Der var i ordførertalen enormt meget kritik. Det meste af det, der var, var jo om dårligdomme, og i forlængelse af det, som både hr. Ole Birk Olesen og hr. René Christensen har spurgt om, kom der det ene kritiske indlæg efter det andet – man havde dog fra Socialdemokraternes side et par enkelte ændringsforslag – men skal jeg forstå det sådan, at det er en kritik af finansloven, man har givet udtryk for?

Jeg har noteret mig, at der er kritik af, at man justerer udviklingsbistanden; jeg har noteret mig, at der er kritik fra Socialdemokraterne af, at man justerer på forskningsområdet; jeg har noteret mig, at der er kritik af, at man justerer på uddannelsesområdet; og jeg har noteret mig, at der er kritik af, at man justerer et omprioriteringsbidrag for kommunerne osv. osv., men jeg noterede mig blot, at der ikke er kommet nogen ændringsforslag her i salen.

Så er det udtryk for, at man bare kommer med noget løs kritik, men ikke vil stå ved den, når det kommer til stykket – man ønsker ikke at komme med et ændringsforslag, som selvfølgelig også betyder, at man skal kræve, at der kommer noget finansiering bag de forslag, man måtte stille – eller er det bare kritik for kritikkens skyld?

Ordføreren.

Nu troede jeg lige, at jeg havde fået lavet en ordførertale, som ville glæde Venstres ordfører, fordi jeg næsten undgår at kritisere Venstre, fordi jeg næsten undgår at kritisere regeringen, altså, det hele handler om Dansk Folkeparti, der ikke tør tage et ordentligt ansvar for det, som vi med vores ændringsforslag lægger op til rent faktisk kan ændre nogle af de største knaster, som er i finansloven.

Som jeg jo siger i min ordførertale, er vi da udmærket godt klar over, at en finanslov, som vi havde taget medansvar for, havde set helt anderledes ud end den, der ligger nu. Men nu forholder vi os til det, der ligger, og lægger op til, at Dansk Folkeparti får muligheden for at gøre det, ved at de stemmer for fire ændringsforslag om at fjerne nogle af de allerværste tidsler. Det er det, som er vores tilgang til det i forhold til ændringsforslagene.

Så kan man sige, at det da er et godt spørgsmål at stille, om vi kunne have været med i en finanslovsaftale. De gange, vi har været ovre at tale med finansministeren, er det jo ikke sådan, at finansministeren har smækket døren i sylten på os, han har sådan set bare helt stille og fredeligt sagt: Det lyder egentlig meget fremkommeligt, jeg har bare mere lyst til at lave en finanslovsaftale helt smalt, alene med de blå partier.

Hr. Jacob Jensen.

Jamen jeg forholder mig også helt præcist til det, der ligger her, altså en finanslovsaftale, et finanslovsforslag. Der noterer jeg mig så, at Socialdemokraterne henviser til et par af sine egne fire ændringsforslag, men at man fremfører det som kritik på kritik på kritik, uden at man ønsker at stille et forslag, som vil ændre noget.

Så jeg spørger helt konkret, og lad os bare tage et eksempel, om den kritik, som bl.a. Socialdemokraternes formand, fru Mette Frederiksen, og fru Mette Gjerskov har fremført omkring en besparelse på udviklingsbistanden, bare er noget kritik, man kommer med i form af ord, eller om det er noget, man vil stå ved, ved at man stiller et konkret forslag, der ruller det tilbage.

Ordføreren.

Men det er da meget enkelt, for vi ønsker jo lige præcis med vores ændringsforslag at adressere det, som er kritikken i min ordførertale i dag. Altså, min kritik i ordførertalen i dag går lige præcis på de allerstørste tidsler, som vi mener at Dansk Folkeparti lægger stemmer til.

Så er der en masse ting, som vi i øvrigt synes er en udfordring. Og man må da sige, at hvis der er noget, der eksempelvis er en udfordring for udviklingsbistanden, så er det jo et spørgsmål, som vi bl.a. skal tage stilling til på mandag eller tirsdag her i Folketingssalen, og som jeg kan forstå der på nuværende tidspunkt ikke er et flertal bag regeringen for.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti.

Jeg undrer mig lidt over ordførerens tale her, for finansloven er jo udtryk for fornuftighed, i forhold til at vi giver erhvervslivet nogle bedre vilkår, giver tryghed for boligejerne og lidt bedre vilkår for familierne.

Men jeg kunne godt tænke mig at adressere eksempelvis boligejerne, som ordføreren jo harcelerede meget over at vi nu har sænket ejendomsskatterne for, altså for helt almindelige familier. Er det Socialdemokratiets intention at hæve boligskatterne, hvis man får magt, som man har agt – altså hæve boligskatterne igen, så helt almindelige familier skal sidde bekymret og tænke på, om de kan blive boende i deres bolig?

Ordføreren.

Det er egentlig meget sjovt, for jeg nævnte slet ikke det spørgsmål i min ordførertale, og alligevel tager De Konservative det frem. Jeg ved ikke, om det er, fordi man følte sig overset i min ordførertale, fordi hele kritikken gik på Dansk Folkeparti. Det kan godt være. Jeg kan i hvert fald godt forstå, at De Konservative er oprigtigt glade for den finanslovsaftale, der er indgået. Det ville jeg også være. Altså, Folketingets mindste parti har jo reelt fået mange gange mere indflydelse på finanslovsaftalen end det største borgerlige parti, altså end Dansk Folkeparti. Man har virkelig kunnet veksle sine stemmer til ekstremt meget.

Som svar på det konkrete spørgsmål: Der ligger jo en klar linje for, hvad der skal ske i forhold til ejendomsskatter. Det er der sådan relativt bred enighed om i Folketinget. Jeg har også godt noteret mig, at man har fået suspenderet en stigning i 2016, isoleret set. Det er jo ikke noget, vi lægger stemmer til. Men hvad der kommer til at ske efter 2020, må vi jo se til den tid.

Hr. Brian Mikkelsen.

Derfor var spørgsmålet relevant. For den afledte stigning betyder, at boligejerne sparer 2,3 mia. kr. frem til 2020, og det kan jo være, at Socialdemokratiet får indflydelse inden – det håber jeg selvfølgelig ikke – så derfor er spørgsmålet relevant for boligejerne derude: Vil man hente gevinsten hjem og hæve boligskatterne for boligejerne?

Det samme gælder i forbindelse med de andre forslag, som godt nok ikke har været nævnt i talen her, for det var jo et opgør med vennerne fra DF, men alle de skattelettelser, vi trods alt har givet virksomhederne og familierne: Er Socialdemokratiet så meget imod, at man gør livet lettere for virksomhederne og for almindelige danskere?

Ordføreren.

Bare for god ordens skyld vil jeg sige, at jeg antager, at når hr. Brian Mikkelsen omtaler Dansk Folkeparti som vennerne, er det, fordi det er hans venner.

Jeg forstår jo spørgsmålet sådan, at man sår tvivl om selve det, at vi i Danmark generelt har en politik på boligområdet, som handler om, at der er en begrænsning for, hvor meget skatten kan stige på forskellige områder. Det har vi ikke på nogen som helst måde tænkt os at udfordre, og det giver jo den sikkerhed og stabilitet, som man må forvente som boligejer.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Man kan godt høre på ordføreren, at han har glemt den tidligere regerings ulyksaligheder. Jeg kunne jo nævne forskellige ministerrokader, salget af DONG, som fik SF ud af regeringen, og det gule sygesikringsbevis, hvor man øgede brugerbetalingen for danskerne, når de rejste udenlands – ja, jeg kan nævne flere ting, også skattereformen fra 2012, hvor netop Socialdemokraterne ramte pensionisterne, hvilket gjorde, at pensionisterne fik 3.500 kr. mindre om året, når den skattereform var fuldt indfaset.

Så kunne jeg da godt tænke mig at høre ordføreren, når han kommer med en masse sur galde fra talerstolen: Er der noget, ordføreren fortryder i sin regeringsperiode i forhold til de ting, den tidligere regering har indført, altså øget brugerbetaling i forhold til det gule sygesikringsbevis og at ramme netop pensionisterne og mennesker med handicap i forhold til pensionen? Det kunne da være rart at høre.

Ordføreren.

Fru Karina Adsbøl nævner selv spørgsmålet om skattereformen, som jeg kan forstå at man til trods for den ekstremt voldsomme kritik, man dengang fremførte fra Dansk Folkepartis side, nu har tilsluttet sig for at kunne indgå i satspuljeaftalen. Så jeg synes, man skulle passe på med den slags ting – de har en tendens til at ryge tilbage som en boomerang.

Fru Karina Adsbøl.

Jamen ordføreren svarede jo overhovedet ikke på de andre ting. Jeg nævnte det gule sygesikringsbevis, hvor man øgede brugerbetalingen for danskerne, og de forskellige ministerrokader, hvor alle ministrene jo også skulle have eftervederlag. Jeg tror, der i hvert fald var mindst ni.

Det er bare, som om ordføreren står på talerstolen og glemmer sin egen regeringsperiode. Det er jo ikke lang tid siden, at ordføreren selv sad i den regering, hvor man havde mulighed for virkelig at gøre en forskel, og det fejer man simpelt hen ind under gulvtæppet. Man står og kommer med en masse galde, men fortrænger simpelt hen sin egen regeringsperiode og alle de ulyksaligheder, man skabte, netop også i forhold til pensionisterne. Det var netop Socialdemokraterne, der kom med det lovforslag, og vi stemte imod.

Ordføreren.

Fru Karina Adsbøl overser en ting: Det er fru Karina Adsbøl og Dansk Folkeparti, som sidder med de afgørende mandater nu. Det, vi skal stemme om her, er ikke, hvad der skete i 2012 i forbindelse med skattereformen, som Dansk Folkeparti så i øvrigt har tilsluttet sig siden hen. Det, som vi taler om her, er finansloven for 2016, og fru Karina Adsbøl kan ændre, hvordan kursen kommer til at blive i forhold til den finanslovsaftale, ved personligt at stemme for de ændringsforslag, som Socialdemokratiet har stillet. Mere skal der ikke til. Det er kun fru Karina Adsbøls stemme, der skal til.

Inden jeg giver ordet til den næste taler, vil jeg lige oplyse, at der foreløbig er syv indtegnet til korte bemærkninger, og når jeg ser på klokken, ser det ud til, at vi når alle syv. Den næste korte bemærkning er fra fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge ordføreren om nogle af de udtalelser, der er kommet, f.eks. fra Socialdemokraternes formand, fru Mette Frederiksen, som har sagt:

»Lad det også være en besked til regeringen: Verden har brug for mere samarbejde, mere handel og mere hjælp. I vil spare massivt på udviklingsbistand. Er det virkelig det rigtige svar?«

Betyder det, at I ville rulle udviklingsbistanden tilbage, hvis det stod til jer?

Ordføreren.

Det synes jeg da fremgår meget klart, altså at det på mange måder er det forkerte tidspunkt, man gør de ting, man gør nu. Jeg kan forstå, at hvis beregningerne, som er oplyst mig, er korrekte, så vil den største modtager af udviklingsbistand fra Danmark være Danmark. Og det er jo klart, at man dermed så kan lave en mindre indsats i det, man sådan lidt populært kalder for nærområderne, og dermed forebygge de store flygtningestrømme, der er.

Det er jo en debat, som det er helt relevant at tage op, og som jeg synes fortjener svar, ved at man også fra statsministerens side sætter sig i spidsen for at lave bredt funderede aftaler.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Tak. Nu øger vi indsatsen i nærområderne, men jeg tolker det, som om Socialdemokraterne vil rulle de her besparelser tilbage. Det er 2,4 mia. kr. Hvordan vil Socialdemokraterne finansiere det?

Ordføreren.

Generelt kan vi jo ikke vide, hvornår Socialdemokratiet overtager regeringsmagten i Danmark. Det ville da være rart, hvis det allerede er næste år, men det kan vi jo ikke vide, og vi ved heller ikke, hvilke beslutninger den nuværende regering med den fantastiske sammensætning af lidt uregerlige eller lidt kaotiske partier, som står bag ved, finder frem til. Så det ville da være helt præmaturt at give udtryk for, hvilke ting man ville rulle tilbage og ikke rulle tilbage, når vi ikke ved, hvordan den økonomiske situation er i Danmark på det tidspunkt, hvor vi måtte overtage regeringsmagten.

Den næste til korte bemærkninger er fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren står på talerstolen og skælder ud over prioriteringer i finansloven. Jeg vil godt have lov at spørge ordføreren, om fru Mette Reissmann, når hun har sagt, at de besparelser, der er på forskning, er himmelråbende tåbelige – det har hun kaldt det – og at regeringen, på trods af at der er penge nok, har besluttet at skære brutalt på uddannelse og forskning med meget negative konsekvenser, udtrykker Socialdemokraternes generelle holdning, altså at det er himmelråbende tåbeligt.

Ordføreren.

Hvis jeg husker definitionen, som Venstres finansordfører gav udtryk for før folketingsvalget i 2015, så var det, at uddannelse er at opfatte som kernevelfærd. Og ved samme lejlighed nævnte Venstres finansordfører, den nuværende forsvarsminister, at man ville friholde besparelser på kernevelfærd, herunder på uddannelse. Så jeg synes jo selvfølgelig, at det er et meget interessant spørgsmål at få fra netop Venstre.

Der er jo heller ingen hemmelighed i, at vi også har taget ansvar i forhold til forskningsreserven. Selv om vi ikke måtte være enige i rammen, tager vi ansvar for at fordele de midler, der er, fordi sådan er det jo selvfølgelig. Dér, hvor vi har brede forlig, tager vi selvfølgelig også medansvar. Dermed også sagt, at selvfølgelig ville vi også gerne have været med til at påvirke finansloven mere bredt. Men sådan blev det jo så ikke, og at det kommer til at gå ud over forskning og uddannelse tror jeg vist ikke man kan være tvivl om, når man i øvrigt læser aviser.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Tak. Nu omtalte ordføreren jo selv i hvert fald fire ændringsforslag i talen, og jeg kan så forstå, at det er et udtryk for den generelle holdning hos Socialdemokraterne, at det er himmelråbende tåbeligt. Vil ordføreren ikke fortælle, hvorfor Socialdemokraterne så ikke har stillet ændringsforslag?

Ordføreren.

Som jeg gav meget klart udtryk for, er vores ændringsforslag alene adresseret til Dansk Folkeparti. Fru Jane Heitmann behøver slet ikke at gøre sig bekymringer. Jeg forventer ikke, at fru Jane Heitmann stemmer for det her. Jeg forventer, at hver enkelt medlem af Dansk Folkeparti, hvoraf der så i øvrigt stort set ikke er nogen tilbage i salen nu, tager stilling til de her ændringsforslag og overvejer, om ikke det var nu, det var nødvendigt at luge ud i de værste tidsler.

Den næste taler, der har en kort bemærkning, er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Og tak for ordførertalen. Jeg vil sige, at jeg syntes, at afslutningen var lidt trist og defensiv. Socialdemokraterne stemmer selvfølgelig for finansloven, uanset om nogen stemmer for vores ændringsforslag, sagde ordføreren. Det er at vise ansvar, sagde ordføreren. Det vil sige, at Socialdemokraterne vil stemme for en finanslov, selv om man ikke får luget de fire grimme tidsler, som man nævner, ud, selv om der er blodige nedskæringer på udviklingsbistanden – så blodige, som vi ikke har set det, mens jeg har været voksen– selv om der bliver givet tilskud til ejere af sportsvogne og til ejere af villaer på bekostning af pensionisterne. Er det rigtigt forstået, at det i Socialdemokraternes verdensbillede er at vise ansvar ?

Ordføreren.

Det her kan jo nemt blive århundredets ældste diskussion mellem den yderste venstrefløj og Socialdemokraterne. Jeg skal nok lade være med at trætte med den lange udgave af det, men blot sige, at Socialdemokraterne er indgået i ikke ubetydelige dele af finansloven – for en finanslov er jo altid et kludetæppe af forlig, og det ved hr. Christian Juhl selvfølgelig også godt fra dengang, Enhedslisten indgik finanslovsaftaler med SR-regeringen – og ved at stemme imod ville vi også være imod det, som vi selv er en del af.

Vi anerkender, at der er et meget, meget smalt flertal for regeringens økonomiske politik. Det er meget uklogt. Vi synes, det havde været meget klogere at lave en bred finanslovsaftale, og det tror jeg også at danskerne ville have syntes, men det ændrer jo ikke på, at det ville være et forkert signal at sende, at man ikke tager ansvar for landets finanslov.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Tak. Det er ganske rigtigt, at jeg har stemt for de fleste af de finanslove, der er blevet smidt på bordet, imens jeg har siddet her, men jeg har ikke stemt for finanslove, jeg ikke kan stå inde for. Og jeg mener, man tager jo også ansvar for de blodige nedskæringer på f.eks. udviklingsbistanden, som ordføreren selv sagde giver flere penge til Danmark end til udviklingslandene. Jeg mener, er det ikke lidt konsekvensløst bare at sige: Nå ja, vi er lidt kritiske over for det, men alt skal jo køre videre, og vi må hellere stemme for den alligevel? Hvor er smertegrænsen? Hvornår er en finanslov så dårlig, at Socialdemokraterne vil stemme imod eller måske, lidt forsigtigt socialdemokratisk, undlade at stemme?

Ordføreren.

Hvad angår de ting, som vi er med i, så stemmer vi selvfølgelig for. Vi kan f.eks. også godt anerkende det princip, hvor man foretager det, der kaldes at DAC'e på udviklingsbistanden, altså at man kan bruge en del af udviklingsbistanden til at finansiere flygtningeudgifter, og derfor vil vi også stemme for de ændringsforslag, der konkret handler om det. Men vi stemmer ikke for de øvrige forslag, der er på det område. Så med vores stemmeafgivelse vil man også kunne se, hvilke dele af finansloven vi er med i, og hvilke dele vi ikke er med i.

Den næste til kort bemærkning er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Jeg vil egentlig gerne have lov til at følge op på det spørgsmål, min kollega, hr. Ole Birk Olesen, stillede. Når Socialdemokratiet engang kommer til magten, og det gør de jo statistisk set på et tidspunkt, vil Socialdemokratiet så rulle lempelserne af registreringsafgiften tilbage? Det må man jo kunne svare på om man vil.

Ordføreren.

Der kan være sket utrolig mange ting, inden et folketingsvalg måtte falde så heldigt ud, at Socialdemokraterne, må jeg forstå på hr. Joachim B. Olsen, af statistiske årsager overtager regeringsmagten. Jeg er sådan set ligeglad med, om det er statistisk, eller om det er, fordi vælgerne foretrækker os, bare det snart sker, men der kan ske ret mange ting også på bilafgiftsområdet. Der kan nå at være foretaget ændringer og reformer inden da, og det kan være vanskeligt at forudse, hvad det kommer til at indebære. Jeg synes, at det er uhensigtsmæssigt, at man har en registreringsafgiftsændring, som kommer til at betyde en lettelse på de allerdyreste biler. Men der kan selvfølgelig være ræson og fornuft i, at der er nogle biler, som kan blive lidt billigere, f.eks. dem, der kører langt på literen. Men som sagt kan der nå at ske mange ting inden næste valg.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Så det, der står tilbage, er, at der er en enorm usikkerhed om, hvad Socialdemokratiet vil gøre i forhold til bilafgiften. Der er – må man forstå på ordføreren – en sandsynlighed for, at de afgiftslempelser, som Liberal Alliance har fået på finansloven i forhold til registreringsafgiften, vil blive rullet tilbage. Det er den usikkerhed, der står tilbage. Det synes vi jo er beklageligt, men det må borgerne selvfølgelig forholde sig til.

Ordføreren.

Nej, det, som danskerne er optaget af, det, som de er bekymrede for, er, hvad i alverden den nuværende regering kunne finde på at gøre sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Det er jo fuldstændig umuligt at forudse, hvilke nedskæringer der kommer, hvilke kontanthjælpsmodtagere der skal betale for regningerne. Det er det, folk er bekymrede for. Jeg tror simpelt hen, at hr. Joachim B. Olsen trænger til at komme lidt ud i virkeligheden.

Den næste til en kort bemærkning er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak. Nu har vi jo hørt om meget utilfredshed og meget kritik fra hr. Benny Engelbrecht. Jeg vil egentlig gerne prøve, om jeg kan skabe lidt julestemning hos den socialdemokratiske ordfører, og prøve at dreje tingene ind på nogle af de rigtig mange positive ting, som der faktisk også er i finansloven. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om den stigning, som er blevet sikret i finansloven, i forhold til de frie skoler er noget af det, som ordføreren egentlig synes er en rigtig god idé og bakker op om.

Ordføreren.

Det, jeg er glad for på uddannelsesområdet, er, at det er lykkedes at friholde erhvervsskolerne fra de besparelser, der var lagt op til.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Ja, det glæder også mig rigtig meget med den del på erhvervsuddannelsesområdet, som vi også fik på plads i finansloven.

Men hvis vi nu tager det med de frie skoler igen – og der ved jeg jo, at det netop også i det område, som ordføreren selv kommer fra, har en kæmpe betydning, at man også har mulighed for at kunne have frie skoler – vil jeg gerne igen spørge: Er det noget af det, som Socialdemokraterne har planer om eventuelt at ville rulle tilbage igen, eller mener ordføreren, at det faktisk er en rigtig god idé?

Ordføreren.

Til gengæld må jeg jo så sige, at det godt kan være, at fru Anni Matthiesen er meget optaget af de frie skoler, men lige før var vi enige om, at det var godt, at vi havde friholdt erhvervsskolerne for besparelser i 2016. Jeg vil bare minde om, at der i 2017, 2018 og 2019 bliver foretaget besparelser på erhvervsskolerne, hvis man ikke foretager sig noget – i øvrigt også på alle mulige andre dele af uddannelsesområdet. Så hvis man kan finde en lille ting frem, kan det da være fint nok.

Men i betragtning af hvor omfattende besparelserne er også i det område, hvor både fru Anni Matthiesen og jeg er valgt, kommer det til at koste dyrt i et område, hvor man i forvejen har store udfordringer i forhold til at få unge til at tage en kompetencegivende uddannelse.

Næste til korte bemærkninger er hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Som ordføreren også sagde før, har ordføreren gjort sig umage for at rette sin tale mod Dansk Folkeparti og ikke mod regeringen. Vi føler os i Venstre en lillebitte smule overset, men det kan vi jo råde bod på. Jeg kan også forstå, at selv ændringsforslagene til finanslovsforslaget er rettet mod Dansk Folkeparti, hvilket måske er lidt besynderligt, al den stund at det er regeringen, der fremsætter forslaget til finanslov.

Jeg vil lige prøve at gå lidt videre i nogle af de spørgsmål, som hr. Jacob Jensen nævnte før, og som jo altså handler om, at man fra Socialdemokratiets side har kritiseret bl.a. omprioriteringsbidraget, justeringen af udviklingsbistanden og reduceringen af midler til forskning, men man kan bare ikke rigtig se på de ændringsforslag, som er blevet stillet af Socialdemokraterne, at de egentlig er modstandere af det. Så er det bare for at lave lidt larm i gaden og gå rundt og være imod noget, som man så kun er imod i sit ord og ikke i sin handling?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige til hr. Jakob Ellemann-Jensen, at jeg er meget ked af, hvis regeringen og Venstre føler sig overset. Det har bestemt ikke været hensigten og formålet med min ordførertale. Så det skal jeg for det første beklage. Men som sagt kan vi jo godt nå at råde bod på det.

Nu nævner hr. Jakob Ellemann-Jensen selv minusvækst i kommunerne, altså det, som man populært kalder omprioriteringsbidraget. Det er fuldstændig rigtigt, at det jo ikke er i lovforslag nr. L 1, altså finanslovsforslaget, men at det er i L 2 og L 3 – i de dele, vi behandler sammen med det her. Og der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at både med de ændringsforslag, vi stillede til anden behandling, og med vores stemmeafgivelse i dag vil det klart fremgå, at minusvækst i kommunerne bliver gennemført af regeringen, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti alene. Det er Dansk Folkeparti, der lægger stemmer til minusvækst i kommunerne i 2017, 2018, 2019.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Ja, så sneg Dansk Folkeparti sig ind igen. Vi ved godt, at de er blevet større, men altså, vi har jo serveretten. Kom nu!

Det er meget muligt, at det er noget, der sambehandles, men så lad os tage udviklingsbistanden, som ordførerens parti jo også har haft meget travlt med at kritisere regeringen for at foretage besparelser i. Altså, hvis man synes, det er så frygteligt, hvorfor har man så ikke stillet ændringsforslag? Er det, fordi man ikke kan finde finansieringen, og er det, fordi det bare er sådan ren populisme at løbe rundt og sige: Det er vi søreme imod – men det er vi jo alligevel ikke rigtig?

Ordføreren.

Som det fremgik af min tale, er det, vi forsøger at råde bod på, de største tidsler. Vi retter fire konkrete ændringsforslag direkte mod Dansk Folkeparti, så vi har mulighed for at fjerne de værste tidsler. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at de elementer, der indgår i ændringsforslagene, om at foretage det, man kalder at DAC'e på udviklingsbistanden, vil vi selvfølgelig også tage ansvar for og stemme for. De øvrige dele tager vi ikke medansvar for.

Næste taler til kort bemærkning er hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for den meget store opmærksomhed, Dansk Folkeparti får fra ordføreren for Socialdemokraterne. Ændringsforslagene er, så vidt jeg kan forstå det, nærmest kun rettet mod Dansk Folkeparti, selv om det er regeringen, der har fremsat finansloven, så det takker vi også for. Det er jo helt utroligt, så meget opmærksomhed vi får.

Der er altså kommet en hel masse kritikpunkter over for finansloven, og alligevel stemmer Socialdemokraterne for finansloven. Det kan måske undre lidt, altså at Socialdemokraterne stemmer for, selv om man er så kritisk. Måske er det, fordi den her boligydelse nu er taget af bordet for 2016. Det synes jeg da er godt, og det burde ordføreren måske også glæde sig over.

Mit spørgsmål handler egentlig om den offentlige vækst. Kan Socialdemokraternes ordfører her i dag bekræfte, at det, som Socialdemokraterne gik til valg på i juni måned, var en offentlig vækst på 0,6 pct. for 2016? Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Allerførst vil jeg sige, at hr. Peter Skaarup slet ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt forslaget omkring boligydelse skulle være udslagsgivende for vores samlede stemmeafgivelse for finansloven. Og det ved hr. Peter Skaarup naturligvis også godt, når han kender vores historik i forhold til at tage ansvar for den samlede finanslovsaftale, hvis der i øvrigt er et parlamentarisk grundlag, som bakker op omkring finanslovsaftalen. Men lad os gå til spørgsmålet om den offentlige vækst.

Der må man jo sige, at hr. Peter Skaarups partiformand, hr. Kristian Thulesen Dahl, har udlagt den tekst noget forkert, hvad jeg også sagde i min tale. Det er fuldstændig rigtigt, at man ikke længere taler om 0,3 pct. vækst, men derimod 0,8 pct. Det er opstået ved en teknisk justering, fordi der har været et mindreforbrug i 2015, sådan at væksten dermed er hævet med 0,2 pct., og derudover er der øgede asyludgifter for 0,3 pct. Dermed stiger tallet altså fra 0,3 pct til 0,8 pct. Den væsentligste grund er øget asyltilstrømning, og der er altså ikke kommet den straksopbremsning, som statsminsteren lovede. Derudover er der så den tekniske justering, fordi der har været et mindreforbrug i 2015.

Det er de elementer, der ligger til grund for en vækst på 0,8 pct.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Det var lidt svært helt at forstå, hvad det var, svaret egentlig gik ud på, men det, der i hvert fald er bundlinjen for 2016, er jo, at Socialdemokraterne gik til valg på en offentlig vækst på 0,6 pct. Den vækst, vi ser i 2016 ender jo på 0,8 pct. Så kan hr. Benny Engelbrecht tale om minusvækst alle mulige steder, som hr. Benny Engelbrecht fortalte om i sit indlæg, men situationen er, at der bliver offentlig vækst på 0,8 pct. Så kan der være 0,3 pct., der handler om asyludgifterne, men det er vel ikke sådan, at Socialdemokraterne i deres offentlige vækst for 2016 ikke ville have finansieret de asyludgifter, der var. Tværtimod ville man jo lempe udlændingepolitikken væsentlig mere under den tidligere regering, og det ville dermed have medført væsentlig større asyludgifter, må man gå ud fra. Så bundlinjen er, at 0,8 pct. bliver den offentlige vækst og dermed højere end det, som Socialdemokraterne gik til valg på.

Vi tæller sekunderne heroppe ved formandsbordet.

Værsgo til ordføreren.

Jeg er glad for, at hr. Peter Skaarup kan være glad for, at den største enkeltstigning i forhold til den offentlige vækst i Danmark er øget tilstrømning af flygtninge. Det tror jeg på mange måder er nyt for danskerne, at det er noget, man kan glæde sig over. Som sagt, nej, jeg bliver lige nødt til at anfægte en enkelt ting. Når jeg taler om minusvækst, taler jeg ikke om minusvækst i 2016. Så taler jeg om den minusvækst, som Dansk Folkeparti stemmer for i 2017, 2018, 2019, og som år for år vil betyde, at kommunerne skal aflevere 2,4 mia. kr. – 2,4 mia. kr.! Det stemmer Dansk Folkeparti for.

Den sidste, der får ordet til korte bemærkninger, er fru Merete Riisager, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Ordføreren er ikke meget for det der med minusvækst i kommunerne. I Liberal Alliance er der en anden form for minusvækst, vi ikke er så meget for. Det er minusvæksten i kernevelfærden, altså lige præcis de ting, som det offentlige faktisk skal have styr på. De skal levere god service. Et eksempel er folkeskolen. Jeg har forleden dag været i samråd med den nuværende minister, som kunne svare med nogle nye tal om folkeskolen. Hvordan har udviklingen været, siden Socialdemokratiet sad ved magten og gennemført en meget stor folkeskolereform, som forlænger skoledagen så meget, at hver enkelt time er blevet 26 pct. billigere? 26 pct. I Liberal Alliance synes vi, at sådan et omprioriteringsbidrag på 1 eller 2 pct. er meget rimeligt. Det betyder, at man kan finde udgifter, som ikke er nødvendige. Men 26 pct.

Synes ordføreren, at det er en god måde at spare på?

Ordføreren.

Nu kommer jeg faktisk en lille smule i tvivl, fordi fru Merete Riisager nævner omprioriteringsbidraget i kommunerne. Så siger fru Merete Riisager, at man sådan set synes, at et omprioriteringsbidrag på 1-2 pct. er rimeligt. Da vi jo ved, at det, vi skal stemme om, og som Socialdemokraterne ikke lægger stemmer til, er et omprioriteringsbidrag på 1 pct. i kommunerne, skal jeg bare lige være helt sikker på noget: Er det et officielt Liberal Alliance-forslag, at omprioriteringsbidraget i kommunerne skal være 2 pct.? Det er i sig selv interessant.

Der er jo heller ingen tvivl om, at man sagtens kan effektivisere på visse områder, men der er forskellige tilgange til effektiviseringer. Det, som den nuværende regering gør, er altså, at den på forhånd går ind og tager 2,4 mia. kr. om året, 1 pct., og reserverer dem til, at man kan bruge dem til hvad som helst. Man garanterer altså ikke kommunerne, at de kan blive ført tilbage til en forbedret indsats i kommunerne, og det må alt andet lige betyde, at der også til folkeskoleområdet kommer færre penge i de kommende år, når man skal foretage de her effektiviseringer ude i kommunerne.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Nu står jeg selvfølgelig ikke her og ændrer Liberal Alliances politik, og det tror jeg også godt at ordføreren ved. Det, der er det interessante spørgsmål, er, om ordføreren synes, at det er rimeligt, og om det er forventeligt, at man kan levere lige så god en kvalitet ude i skolerne, når hver enkelt time koster 26 pct. mindre. Jeg synes, det er meget. Jeg har ikke noget problem med at effektivisere i det offentlige, men 26 pct. færre ressourcer pr. time.

Mener ordføreren, at man stadig væk kan levere lige så god kvalitet i skolerne?

Ordføreren.

Der er en bred aftale, der er en bred forligskreds, der har indgået folkeskoleforliget. Og jeg er ganske sikker på, at man også får nogle gode debatter om implementeringen af netop folkeskoleforliget. Men det, jeg konstaterer, er bare, at helt grundlæggende vil det være sådan, at i 2017-2019 vil kommunerne få lidt færre penge at arbejde med, bl.a. fordi Liberal Alliance lægger stemmer til det. Og jeg har da meget vanskeligt ved at forestille mig, at det ikke vil medføre, at kommunerne rent faktisk er nødt til konkret at skære på folkeskoleområdet. Det har jeg meget svært ved at forestille mig.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, inden vi går til frokostpause. Næste taler er derfor ordfører for Dansk Folkeparti, René Christensen. Værsgo, der er 10 minutter.

Tak for det. Finansloven for 2016 er en rigtig god finanslov. Dansk Folkeparti er glad for, at vi har fået en ny regering. Dansk Folkeparti er glad for, at vi har kunnet være med til at have indflydelse på finansloven. Hvad er det så, finansloven indeholder?

Den indeholder bl.a. en værdighedsmilliard. Hvad er nu det for en størrelse? En værdighedsmilliard. Er det bare sådan en milliard, der kommer ud til kommunerne, og så kan man putte den ind i den ene ende, og spørgsmålet er så, om det ude i den anden ende kommer til at virke for de ældre? Det er det i særdeleshed. Hvorfor gør det så det? Det er, fordi den her værdighedsmilliard blev udmøntet i lovgivning, så man bl.a. i kommunerne skal lave en værdighedspolitik. Man skal arbejde med begrebet værdighed. Det er også sådan, at kommunerne skal udmønte deres værdighedspolitik krone for krone af de penge, der kommer ud. Det bliver også sådan, at det ikke bliver embedsværket, der styrer de her penge. Det bliver byrådene. Det bliver ikke udvalgene. Det er byrådsbeslutninger, med hvilke værdighedspolitikken skal godkendes. Det er byrådet, som skal godkende, hvis man ændrer i værdighedsbegreberne, værdighedspolitikken.

Vi håber selvfølgelig, at kommunerne – og det er vi sikre på – selvfølgelig tager imod det her som en øvelse i at arbejde med det her nye begreb. Det, vi desværre har set, er, at når man har kigget på ældrepolitikken ude i kommunerne, så har det været servicestandarderne, der har drevet det. Og det er sådan lidt mere kolde facts i forhold til servicestandarden. Der kan man kan gå ind i et ark og se, at hvis folk har det sådan og sådan, hvad er de så berettiget til? Det her er en anden måde at kigge på det på. Man ser altså på værdighedsbegrebet.

Vi har også gjort det meget klart for kommunerne – det er nu ikke et krav – at det er rigtig vigtigt, når man laver det her, at personalet og andre så selvfølgelig skal inddrages i udviklingen af, hvordan man får indarbejdet værdighedspolitikken ude i kommunerne.

Det er 1.000 mio. kr. årligt. Det er løbende drift, og det er ikke en pulje, som kommer for en enkelt gang. Det er år efter år. Det er sådan, så man i den første periode vil følge det meget tæt. Forligspartierne vil også være smagsdommere og se på, hvordan kommunerne vælger at udmønte de midler, som kommer fra værdighedsmilliarden. Derefter vil det overgå til kommunerne, men ikke over bloktilskuddet, således at kommunerne vil opleve, at der er nogle, der får trukket penge igen, som det skete med den tidligere ældremilliard. Nej, det, de vil opleve, er, at pengene vil blive udmøntet der, hvor de ældre bor. Det er altså demografien, der er afgørende. De kommuner, der har mange ældre, får flere midler end de kommuner, der har færre ældre. Altså, pengene følger de ældre.

Det er en fantastisk god aftale, som vi er rigtig glade for. Den kan være med til at løfte de udfordringer, som man har ude i kommunerne. Og det er ikke kun, fordi kommunerne har gjort det skidt og kommunerne er dårlige. Det er selvfølgelig også, fordi nogle kommuner har været særligt udfordrede.

Så er vi rigtig glade for, at der er blevet sat 2,4 mia. kr. af til sundhedsområdet. Og hvorfor nu det? Man har det nogle gange med at glemme, men jeg tror, at rigtig mange kan huske den debat, der var for få måneder siden, hvor man diskuterede livsforlængende medicin. Er det noget, alle skal have? Skal man til at have sådan nogle kategorier, hvor man ikke skal benytte sig af livsforlængende medicin? Det var den diskussion, der var. Regionerne har svært ved at finansiere de stigende medicinudgifter. Vi har set patienter ligge på gangene. Det er lykkedes at få igennem, at vi selvfølgelig ikke skal have en diskussion om, hvem der skal have livsforlængende medicin. Vi skal ikke have en diskussion om, hvor mange der skal ligge på gangene. Vi skal have en diskussion om, at der ikke skal ligge nogen på gangene. Derfor er vi rigtig glade for, at det i et godt samarbejde er lykkedes at fremskaffe de midler, der skal til, for at den dagsorden også kan flytte sig.

På tryghedsdagsordenen er vi rigtig glade for, at det for en gangs skyld nu er lykkedes at få flere betjente. Det, der sker nu, er, at vi for første gang i mange år uddanner flere betjente. Hvad betyder det så? Ja, det betyder sådan set, at servicen over for den almindelige borger vil blive langt bedre. Man vil som borger opleve om nogle år, når de her betjente er blevet uddannet, at når man ringer til politiet, hvis man har haft indbrud eller der er sket andre mindre forseelser, så kommer der reelt en betjent. Så skal man ikke få at vide, at det kan de ikke, fordi de er overbebyrdede, de har ikke betjente nok at råde over, og derfor kan de ikke tage sig af de her kriminalsager, som betyder rigtig meget for den enkelte. Man skal ikke underkende det at have indbrud i ens hjem. Ja, der er jo ikke nogen, der er blevet slået ihjel. Er der sket noget? Forsikringen betaler jo. Jamen hvad betyder det for den enkelte, der oplever at komme hjem til et hjem, hvor alt er blevet gennemrodet? Folk har gået rundt inde på børneværelser og andre steder. Det berører selvfølgelig folk, og vi skal retsforfølge de her mennesker, og vi skal selvfølgelig opklare de her forbrydelser, selv om det måske set udefra ikke er så farligt endda for den enkelte, men det sætter dybe spor i de mennesker, der er udsat for det, og der skal selvfølgelig også være ressourcer til at opklare den type forbrydelser.

Så er vi sådan set også rigtig godt tilfredse med, at det er blevet billigere for den enkelte dansker at gå ud og købe sig en mere sikker bil. Det, vi oplever, er, at rigtig mange danskere er blevet pendlere. Vi kan se, at centraliseringen har været enorm de sidste år. Der, hvor udviklingen har været, der, hvor arbejdspladserne opstår, er i de større byer. Det er der, infrastrukturen er. Det er der, hvor uddannelsesinstitutionerne ligger, det er der, hvor arbejdspladserne opstår. Derfor er vi sådan set rigtig glade for, at de pendlere nu har mulighed for at købe sig en lidt bedre pendlerbil, en lidt sikrere pendlerbil, når de nu skal køre frem og tilbage. Det synes vi er rigtig positivt.

Så kan det undre, at man kan se en tidligere skatteminister stå her på talerstolen. Jeg husker tydeligt, da ordføreren blev skatteminister. Det vigtigste for Socialdemokratiet er at kigge på boligbeskatningen. Det er det vigtigste. Det skal vi have løst i Skatteministeriet. Der skal komme en pakke, der løser problemet med, at grundskylden stiger og stiger, således at man ser, at ældre mennesker ikke kan forblive i deres bolig, fordi udgiften stiger. Det fik man ikke løst.

Det, man så gør nu, er, at nu gør man det meget kort. Nu laver man en opbremsning. Nu skal man have fundet en løsning, nu bremser man op, mens man finder en løsning. Det synes man så er ganske forfærdeligt. Man leverede ikke på sin vagt. Man havde posten, og man leverede ikke. Nu er der nogle, der siger, at vi er nødt til at stoppe op, og så skal der selvfølgelig leveres, så man lever op til den her dagsorden, så folk med lave indkomster, som der bliver sagt – jeg vil hverken kalde dem fattige eller svage – faktisk også kan blive boende i deres bolig. Selv om man går fra at være aktiv beskæftiget til at være eventuel pensionist og dermed får en lavere indkomst, kan man blive i sin bolig og nyde det.

Så er der blevet talt meget om minusvækst. Der er også to andre forslag, som bliver diskuteret i dag. Det er jo L 2 og L 3. Hvad betyder det? Så står hr. Benny Engelbrecht og siger, at det jo er minusvækst ude i kommunerne; nu kommer det til at gøre ondt. Jeg skal bare lige sige, at under den tidligere regering var der altså 60 kommuner, der oplevede minusvækst. Der var 60 kommuner derude, der oplevede regulær minusvækst. Hvad er det, der sker nu? Vi har sagt meget tydeligt, vi har skrevet det ind i finansloven, vi har sagt det fra Folketingets talerstol, hvad vi ønsker med omprioriteringsbidraget.

I dag er der 66 kommuner, der lever op til kravene for særlig vanskeligt stillede kommuner. Hvad betyder det? Det betyder, at det er kommuner, som har dårlig likviditet; det er kommuner, som har svært ved at styre deres daglige drift, fordi de har et ringe skattegrundlag. Hvad er det så, man kan bruge bl.a. omprioriteringsbidraget til? Når man kigger på de her kommuner og eksempelvis deres ledige, så ser man, at over 50 pct. af de ledige ikke har en kompetencegivende uddannelse efter 9. og 10. klasse. Alt viser, at hvis man har en kompetencegivende uddannelse efter 9. og 10. klasse, så er man langt, langt tættere på arbejdsmarkedet, end hvis man ikke har. Man kunne jo godt forestille sig, at nogle af de her penge skulle gå til, at nogle af de her mennesker kunne få et løft også på uddannelsesdelen, således at de kunne blive selvforsørgende og dermed være med til at hjælpe deres kommune med at få et bedre skattegrundlag. Så kunne de altså gå fra at være på passiv forsørgelse til at være selvforsørgende og bidrage til fællesskabet den vej igennem. Der vil ingen tabere være i den øvelse.

Så er vi også rigtig glade for, at der med finansloven er sat penge af til en stor landbrugspakke. Det er en landbrugspakke, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti gik til valg på, og det er selvfølgelig en dagsorden, som vi opfylder ved at levere. Det er en dagsorden, som gør, at netop landkommunerne – det er jo derude, landbruget ligger – nu får en mulighed for, at de virksomheder, der er derude, landbruget, får lov til at producere mere, selvfølgelig i samklang med natur og miljø. Men det er jo jobskabende, og det er også med til, at et trængt landbrug – det må vi sige vi har, desværre – kan servicere den gæld, som er blevet opbygget over en årrække. Det er en rigtig vigtig ting.

En anden ting, som er vigtig, er bl.a. integrationsområdet, herunder asyludgifter. Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes at få integrationsydelsen indført til en langt større gruppe. Og det er nok også derfor, at svenskerne har de store problemer, som de har. Vi har måske også store problemer – det har vi – men dog i mindre målestok.

En anden ting, som er paradoksal i debatten, er, når Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten står på talerstolen og andre steder og siger, at omprioriteringsbidraget kan man kun finde pengene til et sted, og det er hos de ældre og på børneområdet. Det er de steder, man skal finde dem. Hvad sker der så ude i kommunerne, når man får flere flygtninge? Hvad sker der så ude i kommunerne? Man får da bare en kommunal udgift. Der er masser af kommuner derude, der har oplevet, at de har fået pålagt at tage kvoteflygtninge, og så får de en udgift på 20 mio. kr. Hvor finder de dem henne? Dem finder man. Man finder de penge. Vi ville sådan set hellere bruge pengene, man kan finde derude, på omprioriteringsbidrag, så vi kan få et mere lige Danmark. Det er ikke i orden i et lille land som Danmark med 98 kommuner, at 66 kommuner oplever, at de er særlig vanskeligt stillede. Vi vil have et mere lige Danmark, et Danmark, hvor alle har lige adgang og lige mulighed for at komme på arbejdsmarkedet og blive en del af det at få uddannelse.

Tak til ordføreren.

Vi holder en frokostpause om lidt, og derfor bliver de korte bemærkninger først taget efter kl. 13.00.

Mødet genoptages kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:03).

Mødet er genoptaget.

Vi er i gang med ordfører nr. 2 i talerrækken, hr. René Christensen, der har holdt sin ordførertale. Så vi er klar til de korte bemærkninger. Den første til en kort bemærkning er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak skal du have. Jeg vil gerne spørge lidt ind til ældreområdet. Nu har vi diskuteret den her boligydelse, og der er det jo kommet frem og konstateret, at der stadig væk skal skæres dybt ned i forhold til pensionisterne, det skal bare ske i foråret. Ordføreren går jo så ind og siger, at til gengæld har vi fået en værdighedsmilliard til de ældre, og det synes jeg er rigtig udmærket. Enhedslisten har selv kæmpet for at tilgodese det her område, dengang det var os, der var parlamentarisk grundlag, og vi fik jo også sikret øgede bevillinger til området. Det, vi bare tit oplevede, var, at de bevillinger, når det kom til stykket, ikke endte derude, hvor de skulle. Og når jeg kigger på den aftale, som Dansk Folkeparti har indgået, kan jeg godt blive meget i tvivl om, hvorvidt det ikke også vil blive tilfældet her.

Så mit spørgsmål til ordføreren er egentlig meget enkelt: Vil ordføreren garantere – måske endda sætte noget på højkant her – at når vi står her igen om et år, er normeringen på landets plejehjem blevet bedre og ikke dårligere, og så er antallet af leverede hjemmehjælpstimer i forhold til antallet af ældre blevet flere og ikke færre? Det er bare for at nævne to af de parametre, som jeg tror er de mest centrale for, om vores ældrepleje bliver bedre eller dårligere. Det er ikke et polemisk spørgsmål, det er simpelt hen et ønske om at høre, om Dansk Folkeparti virkelig står på mål for, at forholdene ude i ældresektoren skal blive bedre. Og så kan vi jo vende tilbage om et år og se, om det er tilfældet.

Værsgo til ordføreren.

For det første må jeg rette ordføreren i, at man kan kæde boligydelsen og værdighedsmilliarden sammen. Hr. Pelle Dragsted startede jo med at sige, at nu vil man skære ned i forhold til de ældre. Men det er sådan, at forslaget omkring boligydelsen er fjernet; det er ikke en del af den finanslov, som vi skal vedtage senere i dag, og som vi debatterer. Det er sådan, at de forhandlinger er udskudt til foråret, hvor man skal se på, hvordan man kan gøre det, og det kommer bl.a. også til at handle om, at huslejen skal ned. Så det har intet med hinanden at gøre – jeg er ked af at sige det, men det har ikke noget med hinanden at gøre.

I forhold til spørgsmålet om værdighedsmilliarden står der faktisk meget tydeligt, at værdighedsmilliarden skal tilføres oven på de budgetter, der er vedtaget for 2016. Og det er sådan, at kommunerne på nuværende tidspunkt har vedtaget deres budgetter, så de kan ikke putte dem ind i den ene ende og trække dem ud i den anden ende. Det holder vi simpelt hen øje med. De skal tilbage til ministeriet med en revisorpåtegning om, at værdighedsmilliarden er lagt oven på de vedtagne budgetter for 2016. Så: Ja.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det synes jeg er rigtig positivt, og i den aftale, som tidligere har ligget på samme område, var der også en række af den slags kontrolmekanismer indskrevet.

Så jeg vil egentlig bare gerne have svar på mit spørgsmål: Tør ordføreren stå på mål for, at med de håndtag, der er skrevet ind, og som vi desværre tidligere har set ikke rigtig har virket, vil den enkelte ældre på plejehjem opleve, at der er mere personale og ikke mindre personale, når vi står her om et år; at den enkelte ældre, der har brug for hjemmehjælp, vil opleve at have mere hjemmehjælp og ikke mindre hjemmehjælp? Det er, fordi vi snakker så meget om tal og omprioriteringsbidrag, men det, der betyder noget for den enkelte ældre, er jo, om forholdene bliver bedre eller dårligere. Så tør ordføreren stå på mål for, at med den aftale bliver det her tilfældet?

Ordføreren.

Tak for et rigtig godt politisk spørgsmål – dem kommer der ikke så mange af her i Folketingssalen, men det her var et af dem. For det er nemlig fuldstændig rigtigt, at vi alt for mange gange på børneområdet og andre områder har prøvet at lave puljer – nogle har Enhedslisten lavet, nogle har Dansk Folkeparti og andre partier lavet – og så har vi set, at det ikke har givet den effekt ude i kommunerne, som man forventede det ville gøre, når man sendte flere penge derud.

Derfor har vi jo med det her prøvet at gøre det endnu mere sådan kapslet ind, og derfor bliver det en lovgivning, hvor man krone til krone skal frigive det her oven på budgettet for 2016; man skal arbejde med begrebet værdighed. Og det her skal ligge oven på servicestandarderne, og derfor drejer det her sig ikke kun om, at man skal kigge på det, i forhold til hvad det lige er for en service, man får. Man skal også kigge på, hvordan man får servicen. Der skal også være tid til, som vi har sagt – og nogle har grinet af det, men vi mener det faktisk – at hvis man er ældre og kvinde, skal der faktisk være tid til, hvis man altid har været vant til det, at få lidt kindrødt på. Og de penge vil jo give flere varme hænder. Og det er sådan, at der også står i det forslag her, at det skal give flere varme hænder. Det er ikke administrative kørselsledere osv. osv., der skal ansættes. Det er dem, der er derude, der, hvor de ældre er, så man kan give dem en værdig pleje og ikke kun sådan en acceptabel pleje, som man kan sætte op i et excelark. Det er værdighed, det handler om.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne.

Tak, formand. Det er efterhånden velbeskrevet, at der var elementer i boligydelsespakken for pensionister, som ikke var tilstrækkeligt belyst forud for den finanslovsaftale, som Dansk Folkeparti var med til at indgå. Altså, Dansk Folkeparti følte ikke, at de havde fået stillet de rigtige spørgsmål på de rigtige tidspunkter. Det er ret velbeskrevet, at det har hr. Kristian Thulesen Dahl erkendt.

Det virker så måske som et lidt usædvanligt spørgsmål under tredjebehandlingen af finansloven, men jeg bliver nødt til at spørge hr. René Christensen til kontanthjælpsloftet. Har I fået læst de høringssvar, de advarsler, der er kommet, om, hvordan det vil ramme børnefamilier, og de konsekvenser, det vil have? Jeg spørger, fordi man tydeligvis i spørgsmålet om boligydelse ikke fik spurgt ordentligt ind til tingene. Så jeg vil gerne være helt sikker på, at det er med åbne øjne, man går med til de store besparelser, som ligger på baggrund af kontanthjælpsreformen.

Ordføreren.

Det kan jeg garantere. Vi er sådan set gået til valg på at indføre et kontanthjælpsloft. Og hvorfor er vi så det? Det er vi, fordi vi har kunnet se, at der har været en uregelmæssighed i, hvad for nogle ydelser man kunne modtage, og hvad for et rådighedsbeløb man kunne have på passiv forsørgelse. Det er faktisk sådan, tror jeg, at både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har rigtig mange vælgere derude, der hver morgen står op og passer deres arbejde og betaler fuld pris for at have deres barn i daginstitution hver eneste dag.

Der har vi haft et system, hvor man fjernede loftet over kontanthjælpen, hvilket havde en betydning for en gruppe. Så vil hr. Benny Engelbrecht sige, at alle kunne tjene flere penge ved at gå på arbejde. Ja, det er rigtigt, at man kunne det, og det er der lavet masser af beregninger af og givet masser af svar om, men det beløb, man kunne tjene, var relativt lille. Derfor er det med helt åbne øjne, at man har sagt, at nu sætter man loft over kontanthjælpen, og det er ikke noget med, at børnefamilierne nu ingenting kan. Det er altså ikke korrekt.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Nej, få dage før valget sagde hr. Kristian Thulesen Dahl meget klart og tydeligt, at han ikke ville skære i kontanthjælpen. Det tror jeg der er rigtig mange danskere der har taget bestik af. Så vil hr. René Christensen sige: Jamen det er ikke kontanthjælpen, vi skærer i, det er noget andet, det er boligydelsen osv. Der kommer den der lange forklaring. Men jeg vil spørge hr. René Christensen: Kan vi ikke godt få bekræftet, at enlige forsørgere på kontanthjælp skæres i deres ydelse?

Ordføreren.

Der er ikke én dansk borger, der bliver skåret i kontanthjælpen – ikke én. Det er faktisk sådan, at hvis man kigger på kontanthjælpen for en enlig, kan man se, at den enkelte ydelse sådan set er meget lille. Så er det fuldstændig rigtigt – og det sagde vi til vores vælgere før valget, vi er gået til valg på det – at vi vil indføre et loft over de samlede ydelser, man kan få på passiv forsørgelse, på kontanthjælp. Det har vi gjort for at få et fair system. Det skal altså ikke være sådan, at de mennesker, der hver dag står op og passer deres arbejde, gør det, fordi man bør gøre det. Man skal selvfølgelig også gøre det, fordi der er en gevinst ved det. Så er det rigtigt, at der kan laves nogle udregninger, der siger, at man tjente 1.000 kr. ved at gå på arbejde på den gamle ordning. Der vil jeg bare sige, at det var for lidt. Der var nogle, der havde nogle for lukrative ordninger på passiv forsørgelse, og det er vi gået til valg på at lave om.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Tak. Jeg vil gerne lidt tilbage til processen omkring hele den her finanslov, som jo har været et syndigt rod, hvor det er gået frem og tilbage: Så var der en aftale, og så var der ikke en aftale. Sidst har vi altså hørt, at der faktisk bliver skåret i ydelserne, selv om der ikke er et lovgrundlag på plads. Der cirkulerer et brev fra Udbetaling Danmark om, at de politiske ordfører skulle have været orienteret, og det har Dansk Folkepartis ordfører jo tidligere på dagen sagt man ikke var. Synes Dansk Folkeparti, at det har været en tilfredsstillende proces? Synes Dansk Folkeparti, at det her er den rigtige måde at lave finanslov på i kongeriget Danmark – en måde, der giver den tilstrækkelige sikkerhed, tryghed og ansvarlighed i den økonomiske politik?

Ordføreren.

Nej, det er ikke tilfredsstillende. Hvis man bare kigger på den her sag omkring boligydelsespakken, kan man spørge, hvad det er, der er blevet diskuteret den sidste uge. Det er jo ikke forslaget, der er blevet diskuteret. Det er jo ikke den politiske aftale, der er blevet diskuteret. Det er udmøntningen af den politiske aftale, der er blevet diskuteret, og den stemte ikke overens med det, der var besluttet politisk. Så hvis der er nogen, der er utilfredse, så er det da Dansk Folkeparti, der er utilfreds med den måde, man er blevet serviceret på. Det har givet så meget utryghed ude hos de ældre. De har fået at vide, at der nu kommer et lovforslag, der gør, at de mister 16.000 kr. om året i deres huslejetilskud, og at der nu er ældre, der vil blive sat på gaden. Man er jo godt hjulpet af en opposition, som har været ude at sige, at nu falder himlen ned. Men det var jo ikke det, der lå i den politiske aftale.

Det er rigtigt, at det var det, der var konsekvensen, fordi den service, man havde fået i forhold til at beregne konsekvenserne af den politiske aftale, ikke var korrekt på det rigtige tidspunkt. Så hvis nogen er utilfredse med det her, er det i hvert fald Dansk Folkeparti; det kan jeg kun bekræfte.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det får mig til at spørge, hvad Dansk Folkeparti vil gøre for at undgå det her igen. For selv om Dansk Folkeparti gør alt, hvad partiet kan for ikke at påtage sig ansvar og for ikke at fremstå som nogen, der har ansvar for noget som helst, så har man jo et ansvar, når man indgår en aftale uden at sikre sig, hvad konsekvenserne er.

Så hvad vil Dansk Folkeparti gøre og hvad vil hr. René Christensen gøre for ikke at bringe hverken Folketinget eller borgerne eller, havde jeg nær sagt, nogen andre i samme situation som den, vi nu står i, hvor vi står midt i en tredjebehandling af et finanslovsforslag uden helt at vide, hvad det egentlig er, vi skal stemme om?

Ordføreren.

For det første vil Dansk Folkeparti gerne tage ansvar, og det gør vi så sandelig også med den her finanslov både på den ene og den anden måde.

Det andet i det er, at det er foruroligende, at det kan ske, når så mange partier sammen sidder og laver en finanslov omgivet af et embedsværk. Det er ikke for at sige, at det her er normalt; der er sket en enkelt fejl her, og jeg er helt sikker på, at det er et enestående tilfælde. Ellers har vi jo en udfordring.

Det er sådan, at vi folketingspolitikere på tværs af partier skal have tiltro til, og det har vi jo også, at når vi stiller § 20-spørgsmål og andet, er det sandheden, vi får at vide. Her har det vist sig, at det papir, vi lagde til grund for aftalen, ikke kunne stå mål med den aftale, der blev lavet, og det er meget kritisabelt. Det er jeg enig i.

Næste til kort bemærkning er hr. Jonas Dahl, SF.

Jeg vil da egentlig gerne indledningsvis også sige tillykke til Dansk Folkeparti. Nu har man jo så lavet en finanslovsaftale. Så må vi selvfølgelig se, om den holder hele vejen, for indtil videre er det gået lidt sløjt med det.

Men man må også se på indholdet. Man har så fået en ældremilliard. Nej, det har man ikke, for det var den, man afskaffede i sommer. Man har så omdøbt det til en værdighedsmilliard. Så sagde ordføreren, at man har fået 2,8 mia. kr. til sundhed. Nej, det har man jo heller ikke, for det lå i regeringens eget finanslovsforslag, så der har man altså heller ikke fået indflydelse. Så har man sikret sig de her besparelser på pensionistområdet, og dem har man så trukket stikket på, i hvert fald udskudt beslutningen til foråret om de her par milliarder, der skal spares på pensionistområdet de kommende år.

Så sidder vi stadig væk tilbage med et spørgsmål om de aftaler, Dansk Folkeparti har indgået. Der er en togfond, der er forlig om bedre og billigere kollektiv trafik, og der har man så også indskrevet en vis usikkerhed i forhold til den finanslovsaftale, man har indgået. Jeg må indrømme, at jeg egentlig er lidt forundret over, at man kan sidde som den borgerlige fløjs største parti og reelt set stå fuldstændig tomhændet efter en finanslovsaftale. For man fik jo ikke en ældremilliard, den afskaffede man i sommer. Så har man godt nok omdøbt det til en værdighedsmilliard. Man fik ikke ekstra penge til sundhed. Hvad har man egentlig fået i Dansk Folkeparti for at indgå en aftale med regeringen?

Ordføreren.

Det vil jeg rigtig gerne benytte lejligheden til at svare på. Det er sådan, at den ældremilliard, som der var tidligere, jo ikke er fjernet fra kommunerne. Kommunerne har fået den ud over blokken. Det vil sige, at de nu kan bruge den til hvad som helst. De kan bruge den til at lave asfalt, men de kan jo også vælge at bruge den på ældreområdet. Og der, vil jeg så sige, har byrådspolitikerne jo en opgave i at sørge for, at de penge, der blev øremærket på et tidligere tidspunkt, fortsat bliver på ældreområdet. Det har man mulighed for at prioritere ude i kommunerne. Den milliard er ikke fjernet. Den er ikke fjernet. Og hvis der er flere, der sådan – undskyld, jeg siger det – vil påstå, at den milliard er fjernet, så har de et forklaringsproblem, for det er den ikke. Den er lagt ud over blokken.

Så er der kommet en ny værdighedsmilliard, som er øremærket ældreområdet, og som skal skabe dialog om værdighed. Det er en helt ny måde at dele de her penge ud på, og der sikkert nogle kommuner, der vil sige, at det er at detailstyre kommunerne. Men det er for at få den her dialog om værdighed, og man skal også lave en værdighedspolitik. Og så er der kommet 2,4 mia. kr. – ikke 2,8, selv om det også kunne have været dejligt – til sundhedsområdet, bl.a. for at få patienterne væk fra gangene, og for at vi kan finansiere medicintilskuddet. Så er der også kommet flere betjente. Den her finanslov er en rigtig god finanslov. Sådan er det. Vi er glade for den, rigtig glade for den.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jamen jeg synes, det er rigtig flot, at man forsøger at tale det her op. For det er jo udtryk for et hykleri. Man havde jo travlt med at fortælle danskerne, hvad de kunne få af glade gaver, hvis de stemte på Dansk Folkeparti. Og når vi står med finanslovsforslaget, kan vi se, at de faktisk har fået nul og niks. Altså, man har omdøbt den her ældremilliard til en værdighedsmilliard. Man har så også lige – og det havde jeg ikke tid til i første runde, for der er jo mange ting, man ikke har fået – sikret sig et omprioriteringsbidrag, som dybest set sikrer, at kommunerne nu år efter år skal gennemføre massive besparelser, i øvrigt vel også i ordførerens egen kommune.

Ordføreren.

Det er utroligt. Nu har jeg været efterskolelærer, og jeg har haft mange elever, der var udfordret i forhold til at høre, hvad det var, der blev sagt, men jeg vil sige, at jeg faktisk aldrig har oplevet noget lignende – at man hører så dårligt, i forhold til hvad der bliver sagt.

Først og fremmest vil jeg gerne sige i forhold til omprioriteringsbidraget – det andet tror jeg godt man kan høre er misforstået: I SF er man stolt af, at der er 66 kommuner ud af 98, der er vanskeligt stillet. 66 kommuner i Danmark ud af 98 er vanskeligt stillet. Vi siger, at det vil vi godt have bragt ned, og det kan vi bruge omprioriteringsbidraget til. Der kan man gøre det, at man kan lave en omfordeling, hvor de her penge kan komme ud til de kommuner, som har udfordringerne, så man kan hæve karaktergennemsnittet osv. osv. Det er en god finanslov, der er indgået, og vi har fået pillet tidslen ud, og det skal vi nok også få løst.

Jeg vil lige gentage, at vi har 45 minutter til korte bemærkninger, så jo bedre I alle sammen er til at overholde sekunderne, jo flere kommer til orde.

Den næste taler er hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokraterne.

Tak for ordet, og tak for ordførertalen. Jeg har taget ordet for at spørge lidt ind til de diskussioner, som ordføreren fortæller der skal være med Kommunernes Landsforening, om at sætte pensionisternes husleje ned. Er det Dansk Folkepartis ambition, at de diskussioner skal ende op med, at man sætter huslejen ned i kommende nybyggeri af ældreboliger, eller er det i allerede eksisterende ældreboliger?

Ordføreren.

Nu skal man huske, at det faktisk ikke kun er pensionister, for det kan også være handicappede og andre, der får boligydelse, nu er det bare pensionisterne, der har fyldt rigtig meget. Det er sådan, at det er nogle steder, men det er bestemt ikke alle – det er derfor, at det er godt, at der nu bliver tid til at kigge på, hvad det egentlig er, der bliver betalt for, når man betaler sin husleje i en ældrebolig – at de her fællesarealer, personalelokaler og andre ting, der bliver brugt af ældrecentrene, er lagt ind under den husleje, som den enkelte ældre betaler. Der vil vi gerne have en dialog med KL om, hvordan vi får det ændret. Så det er i særdeleshed i forhold til nybyggeri, men det er så sandelig også i forhold til det eksisterende byggeri. Hvordan får vi en husleje, der reelt afspejler det, som det burde koste at blive visiteret til en bolig på ca. 60 m²? Det er ikke fair, at vi i dag i en hel del kommuner kan se, at der er en husleje på omkring 9.000 kr. for 60 m².

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Mange tak. I dag er huslejen jo beregnet på baggrund af, hvad det har kostet at opføre ældreboligen, og kommunerne skyder så en grundkapital ind på 10 pct. Så skal jeg forstå ordførerens svar sådan, at Dansk Folkeparti ønsker at ændre det for de ældreboliger, der allerede er bygget, og for den husleje, der allerede er beregnet på baggrund af det byggeri og den grundkapital, der er stillet til rådighed? Håber Dansk Folkeparti, at diskussionerne med KL ender op med, at der simpelt hen bliver foretaget en genberegning med henblik på at sætte huslejen ned?

Ordføreren.

Når man siger ældrebolig, skal man huske på, at mange måske har sådan et billede af, at det er en selvstændig bolig. Det er det jo ikke. I gamle dage kaldte man det for et plejecenter. I dag er det faktisk sådan, at når man bor på det, der kan ligne et plejecenter, så bor man sådan set i egen bolig. Det vil sige, at når man går ude på gangen, kan det sådan set opfattes som en offentlig vej. Men det er det ikke. Det er ikke en offentlig vej. Det er et kommunalt areal. Og alle de kvadratmeter, der ligger ud over den bolig, som den ældre eller den handicappede råder over, er jo også lagt ind i den. For det er fuldstændig rigtigt, at omkostningen er lagt ind i den. Hvad har det kostet at bygge det her center? Det er så lagt ind i den enkeltes ydelse, i forhold til hvad det koster at bo der. Der var før et godt eksempel. Det var om en, der blev visiteret til en bolig i 2005, og som fik en husleje på nogle og halvfjerds tusinde kroner; i 2016 vil huslejen være på over 100.000 kr.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Jeppe Bruus, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Lad mig køre lidt videre i det spor. Jeg forstår simpelt hen ikke – og jeg håber, at ordføreren kan hjælpe mig lidt med at forstå det – at når man nu ønsker at sænke boligydelsen, altså ikke lige med det samme, det vil sige jo, lige med det samme, men det var så en fejl, men så rigtigt til foråret, er det så sådan, at huslejen bliver sænket først, eller sker det, samtidig med at den her boligydelse falder? For ellers påfører man jo alt andet lige pensionisterne en merudgift. Det er det ene spørgsmål.

Det andet er: Vil huslejen i alle ældreboliger, hvor man nu får en ydelse, der bliver mindre efter Dansk Folkepartis forslag, falde tilsvarende? Kan man give den garanti? For ellers kan vi være enige om, at så passer regnestykket jo ikke.

Ordføreren.

Hvis alle svarene var der nu, var forslaget ikke pillet ud, så havde det ligget i finansloven, og så havde vi stemt om det. Nu er det jo sådan, at det her er udskudt til 2016, og som der også stod i aftalen, kommer der et oplæg, men der er ingen tvivl om, at intentionen helt klart er, at vi skal væk fra, at vi nu bruger 10 mia. kr. om året – og det er støt stigende – på at substituere den her boligform. Det er udelukkende, fordi vi kan se, at huslejerne eksploderer. Derfor kan man ikke alene, som der lå i forslaget, kigge på, at vi skal have boligydelsen ned. Hvis man skal have boligydelsen ned, skal man jo samtidig også have huslejen ned. Ellers er det fuldstændig rigtigt, at så er den eneste, der kommer til at betale for det her, jo den enkelte pensionist. Men problemet, sagens kerne er huslejen.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Tak for det. Så fik jeg svar på det spørgsmål. Det vil sige, at som jeg nu forstår DF, vil det være sådan, at når boligydelsen falder, falder huslejen tilsvarende, for ellers vil man jo påføre pensionisterne en ekstraudgift. Det er så det løfte, der blev givet her fra talerstolen, og det må vi jo så holde DF op på.

Et andet løfte, der er blevet givet i forhold til omprioriteringsbidraget ved en tidligere debat – jeg tror, det måske var førstebehandlingen – var, at der ikke ville gå penge fra omprioriteringsbidraget til skattelettelser. Vil DF's ordfører give samme løfte her, nemlig at der ikke vil gå penge fra den lavere boligydelse, at det provenu i statskassen ikke vil kunne bruges på skattelettelser, al den stund at man jo kommer til at forhandle en lavere boligydelse, samtidig med at man forhandler en skattereform?

Ordføreren.

Ja, det forstod jeg ikke helt. Altså, om omprioriteringsbidraget kan bruges til skattelettelser? Der kan vi sige meget tydeligt, at det ikke bliver Dansk Folkeparti, der stemmer for det. Der skal regeringen finde sig et flertal et andet sted, hvis man vil have et flertal for det. Der har vi sagt meget tydeligt, at de penge skal gå tilbage, sådan at man kan få et løft ude i kommunerne.

I forhold til det andet vil vi jo gerne gøre det sådan, at vi ikke skal bruge 10 mia. kr. Hvis vi kan få lavet en ordning, og det mener jeg at vi kan, hvor vi får taget noget af det forbrug på de 10 mia. kr. ud, er det jo ikke særlig vigtigt, hvad de penge bliver brugt til. Det, der er vigtigt, er, at man får huslejerne ned, og at vi får en mindre udgift. Så er de penge jo fri. Så har vi jo nu haft en lang diskussion om, hvem det så er, der skal betale for det her. Der vil vi jo have, at huslejerne skal ned, samtidig med at boligydelsen falder.

Den næste til korte bemærkninger er hr. Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at følge lidt op på hr. Benny Engelbrechts spørgsmål om konsekvenserne af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen osv. Hvis vi nu lægger hele den diskussion til side, som vi jo har af og til, og som jeg også ofte har med folk fra Liberal Alliance, om, at det ikke kan betale sig at arbejde – og så siger jeg, at det godt kan betale sig at arbejde, og så kører det i ring – men specifikt diskuterer konsekvenserne af at indføre kontanthjælpsloftet, og særligt med udgangspunkt i det høringssvar, som Folketinget modtog forleden fra BL - Danmarks Almene Boliger, bekymrer det så ikke ordføreren for Dansk Folkeparti, at BL har udregnet, at konsekvenserne ved at gennemføre det her, særligt for enlige med børn, vil være enorm store? Man vil se rigtig, rigtig mange, der vil få enorme reduktioner i deres disponible indkomst; man vil opleve, at flere familier og enlige vil blive sat på gaden osv.

Bekymrer det slet ikke ordføreren for Dansk Folkeparti, når vi får så markant et høringssvar fra nogle, der sidder og arbejder med det her hver evig eneste dag?

Ordføreren.

Der har tidligere været loft over kontanthjælpen, og der stod altså ikke grædende børn nede på gaden alle steder, fordi der var loft over kontanthjælpen. Hold nu op med det der.

Altså, det her handler om, at vi skal have et velfungerende samfund. Vi kan ikke have et samfund, hvor vi kan se, at dem, der står op og tager de her jobs, der er ledige, er østeuropæisk arbejdskraft, fordi det ikke kan betale sig at tage dem, hvis man får kontanthjælp. Nu er det sådan, at der kommer loft over kontanthjælpen, og der er ingen, der ikke kan fungere i det danske samfund med de regler, der er i forhold til kontanthjælp, heller ikke enlige forsørgere.

Hold nu op med at tegne det der billede af, at mødrene står med børnene nede på gaden alle steder i Danmark, fordi der kommer loft over kontanthjælpen. Det er jo ikke sandt.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg prøvede at lægge op til, at vi ikke skulle have den der nytteløse diskussion om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde, for sandheden er jo, at det kan betale sig at arbejde for langt de fleste danskere. Og af den lillebitte gruppe, for hvem man matematisk siger det ikke kan betale sig at arbejde, arbejder 93 pct. alligevel. Det var det, jeg prøvede at undgå, vi skulle diskutere.

Men det, som jeg virkelig gerne vil have svar på af ordføreren, er, om ordføreren nu her fra Folketingets talerstol vil stå og sige, at det slet ikke bekymrer ham, at 13.000 enlige med børn vil opleve en reduktion i deres årlige disponible indkomst på 22.000 kr., og at man vil komme til at opleve familier, der bliver sat på gaden.

Ordføreren.

Det, der er rigtig vigtigt, er jo – også selv om man er enlig forsørger – at bruge alle sine kræfter på at komme ud på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende, sådan at man kan give sin familie et løft. Det, man hele tiden taler om, er, hvordan man kan forblive i passiv forsørgelse – det er jo ikke det, der er målet. Det, der er vigtigt, er jo også, at de jobåbninger, der er, er attraktive. Og tro mig, at selv om der nu er sat loft over kontanthjælpsydelserne, er der ingen, der bliver sat på gaden og kommer til at stå dernede, fordi de ikke har råd til en bolig.

Det er en skræmmekampagne – kald det, hvad du vil – og det er kedeligt for debatten. Jeg vil sige det sådan: Der har været loft over kontanthjælpen før, og der var altså ingen, der blev sat på gaden. Så har der været en periode, hvor der ikke var loft over kontanthjælpen – nu indfører vi det igen.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg ville egentlig have spurgt ordføreren, om han synes, at der var en okay social profil i den her finanslov, når man kigger på det her forslag om kontanthjælpsloftet. Jeg kan så konstatere, at det synes ordføreren der er, og han fornægter alle de fagfolk, som har forstand på det her, som advarer imod, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen vil føre til en massivt fattiggørelse, nøjagtig som det gjorde i 00'erne bare endnu værre, fordi reglerne er strammere end det, man havde i 00'erne. Jeg forstår, at ordføreren synes, at det er helt i orden. Godt, så spørger jeg ordføreren: Hvad skal det til for? Nu kan jeg forstå på ordføreren, at det er, for at folk skal komme i arbejde. Vil ordføreren så forholde sig til præmisserne for det lovforslag, der er sendt i høring, altså at regeringen forventer, at der kommer ca. 1.100 i arbejde som følge af de her grove indgreb i fattige menneskers rådighedsbeløb? Er det det, der er formålet? 1.100 i arbejde, og så er problemet løst, eller handler det slet ikke om, at der skal flere i arbejde?

Ordføreren.

Det er jo det, der er så fantastisk ved politik. Man bevæger sig sådan fra det ene rum til det andet og den ene sag til den anden. Man skal have sådan en sammenhængende politik. Det er jo derfor, at vi bl.a. også siger, at vi er for omprioriteringsbidraget. Hvorfor var det, vi var for det? Der har jeg bl.a. også sagt, at når man kigger på en hel del af de her 66 kommuner, der er særlig vanskeligt stillet, når man kigger på de ledige, og det er jo nogle af dem, der bliver berørt her, har de bl.a. ikke kompetencegivende uddannelse efter 9. og 10. klasse. De har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Samtidig med at man gør det her, at det bliver attraktivt økonomisk også at gå ud og tage de her job, så siger vi, at vi gerne vil være med til at løfte den her gruppe, i forhold til at der bliver nogle muligheder ude i kommunerne, så de også kan løfte den enlige forsørger til at få uddannelse, så man bliver mere attraktiv, så man kan komme ud og blive selvforsørgende. Det er ikke en selvstændig pointe. Der findes jo ikke ledige, som synes, at det er fantastisk at være ledig og være uden for arbejdsmarkedet. Den der historie om, at de ledige er dovne, og at de ikke vil derud, passer ikke. Det vil de gerne, og det vil vi gerne hjælpe dem med, men vi vil også hjælpe dem med, at når de så tager et job, skal de opleve, at det selvfølgelig også giver en økonomisk gevinst, ud over det selvfølgelig giver en vis tilfredsstillelse, at man er selvforsørgende.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Vil ordføreren ikke gerne forholde sig til, at regeringen ikke engang selv tror på, at det her kontanthjælpsloft og 225-timersreglen og de andre stramninger i den pakke, man har lavet her, fører til, at der kommer flere i arbejde? Man laver nogle regler, der i princippet rammer 152.000 kontanthjælpsmodtagere. Der kommer 1.100 i arbejde.

Så det handler jo om noget helt andet. Det handler om to ting, og nu skal jeg forklare ordføreren, hvad det handler om, og så bede ham forholde sig ærligt til tingene. Den ene ting er, at der skal skaffes penge til skattelettelser til det Overdanmark, som Dansk Folkeparti ellers gerne vil prøve at lægge afstand til. Den anden ting er, at det handler om at jage en skræk i livet på alle lønmodtagere, så de ikke tør blive arbejdsløse, og så de finder sig i hvad som helst fra arbejdsgivernes side. Det er de to reelle formål med sådan et lovforslag. Vil ordføreren ikke gerne forholde sig til det?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvor Enhedslisten har fra, at Dansk Folkeparti skulle være for at lave topskattelettelser. Jeg ved ikke, hvad det er for et citat, ordføreren har, hvor man kan stå hernede i Folketingssalen og sige, at Dansk Folkeparti stemmer for det her, fordi man nu ønsker at give topskattelettelser. Hvad er det for noget vrøvl? Vi kan godt være uenige i politikken, men lad os nu holde os til sandheden: Dansk Folkeparti går ikke ind for topskattelettelser. Det tror jeg også Enhedslisten godt ved.

Men vi går sådan set ind for, at der for de borgere, der står op hver morgen, har et lavtlønsjob, er selvforsørgende, passer deres ting og betaler fuld pris nede i daginstitutionen, selvfølgelig skal være en økonomisk gevinst ved at stå op hver morgen og betale hver sit.

Den næste spørger er hr. Nicolai Wammen, Socialdemokraterne.

Tak for det. Ordføreren startede sit første svar med at sige, at det, der var foregået i Finansministeriet, var foruroligende. Men jeg tror, at det, der optager ikke mindst mange pensionister endnu mere, og som man synes er meget foruroligende, er, hvad der kommer til at ske til foråret. Derfor er mit spørgsmål til ordføreren sådan set meget enkelt: Kan Dansk Folkeparti i dag give et løfte til Danmarks pensionister om, at de ikke vil få beskåret boligydelsen med den aftale, der kommer til foråret?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at rigtig mange pensionister er blevet meget urolige, og det er ikke fair, at de har været udsat for det. Men jeg vil også sige, i forhold til den debat der har været, at hvis man bare har fulgt sådan en lille smule med i, hvad Socialdemokratiet har gået og sagt – og man kunne næsten set ærgrelsen hos alle, da det her forslag var faldet bort – så var det jo, at de har været ude at sige til pensionisterne: I mister 16.000 kr. i boligydelse.

Der har aldrig været noget forslag om, at der var nogen, der skulle miste 16.000 kr. i boligydelse. Utrygheden er jo ikke kommet fra regeringen eller de andre blå partier. Utrygheden er kommet, ved at der er sket nogle fejl i beregningerne – og det er korrekt. Man har så fra oppositionens side sat en skræk i livet på de her stakkels mennesker og sagt til dem: Nu mister I 16.000 kr. i boligydelse. Det har aldrig været på tale, det kommer aldrig på tale, og jeg kan give en garanti for, at det ikke kommer til at ske.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det er jo forunderligt, at hr. René Christensen på dagen, hvor det er kommet frem, at 325.000 mennesker vil opleve nedskæringer i januar måned på baggrund af den aftale, som Dansk Folkeparti har indgået med regeringen, står og vasker hænder og siger: Det er alle andre end Dansk Folkepartis skyld, at den regning er blevet sendt ud. Men hr. René Christensen svarede ikke på det, jeg spurgte om, og derfor stiller jeg spørgsmålet en gang til. Det er meget enkelt:

Kan Dansk Folkeparti i dag love, at der ikke er nogen pensionister, der vil få beskåret deres boligydelse ved den aftale, der kommer til foråret? Det er ikke et spørgsmål om 16.000 kr. eller et andet beløb. Er der pensionister, der vil få beskåret deres boligydelse ved den aftale, der kommer til foråret – ja eller nej?

Ordføreren.

Men det, der er interessant, er jo det her med utrygheden. For nu er den faktisk blevet sendt ud på det her fejlagtige grundlag, og der kan man så se, om der er nogen, der har fået trukket 16.000 kr. i deres tilskud. Det er der ikke.

Jeg vil gerne give en garanti for, at det her jo ikke drejer sig om selve boligydelsen til den enkelte. Det drejer sig om, at man har haft nogle huslejer, der var løbet løbsk. Man bruger nu 10 mia. kr. om året på at subsidiere den her boligform, og det ønsker vi at bringe ned. Der er vi sådan set enige med regeringen. Men vi ønsker ikke at bringe det ned, ved at folk oplever, at de generelt har et stort mindrebeløb til forbrug. Der skal de her ting følges ad. Altså, husleje og selvfølgelig det her mindre beløb, der kommer i boligydelse, skal følges ad. Nu må vi se det oplæg, der kommer fra regeringen, og vi håber også, man får en god dialog med bl.a. KL.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Erik Christensen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg kunne forstå på ordførerens svar til Mattias Tesfaye for lidt siden og også nu her til Nicolai Wammen, at hvis det er sådan, at boligydelsen til pensionister bliver sat ned, så betyder det også, at huslejen falder. Og beregningen, når man skal sætte huslejen ned – det nævnte ordføreren til Mattias Tesfaye – sker bl.a., ved at pensionisterne ikke skal betale for fællesarealer. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Ja, det er korrekt forstået.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Så vil jeg gerne spørge ordføreren: Når det handler om plejehjemsbyggeri og det handler om det fremtidige plejehjemsbyggeri, så er de plejehjem, der bygges til demente – og vi ved, vi får flere og flere demente – rent faktisk sådan, at der er forholdsvis små lejligheder, og så er der rigtig store fællesarealer. Det er jo klart, at den del også skal finansieres, og den vil selvfølgelig skulle finansieres over huslejen. Når det gælder de steder, hvor man i dag spiser i fællesstuer, hvor man har fælles aktivitetsrum osv., hvem skal så betale for de kvadratmeter, hvis det ikke skal betales over huslejen?

Ordføreren.

Det er sådan, at man nu skal have en dialog med KL. Og det, der er vigtigt for os, er, at huslejen falder. Altså det, man ser – og det ser man jo også ude i provinsen – er, at de huslejer, der er i ældreboliger, i nogle tilfælde med langt, langt over 100 pct. overstiger de huslejer, der kan være andre steder, også i forholdsvis moderne og nyt byggeri. Den dialog skal der være med KL.

Så må man også sige, at nogle steder kan man opleve – men det er bestemt ikke alle steder – at der også er knyttet ting til plejecentrene, som det kan være rigtig klogt at have, altså at man har de frivillige i det samme miljø osv. Der kan man jo sige, at så begynder det i hvert fald at være på kanten af, hvad der sådan er målrettet i forhold til de ældre. Med det er jo den dialog, vi skal have med KL, nemlig hvordan vi får den enkelte ydelse for den ældre, som bliver visiteret til en bolig, ned. Det er ikke fair, at man bliver visiteret til en bolig og så får en boligudgift, som er så høj. Så har det selvfølgelig været rigtig godt, at man har kunnet få det her subsidieringsbeløb fra staten, men nu er vi altså nået op på, at der bliver brugt 10 mia. kr. årligt på det.

De næste til korte bemærkninger er fra hr. Nicolaj Amstrup, Alternativet. Værsgo.

Mange tak. Nu vil jeg gerne med hr. René Christensens ord gå ind i et andet politisk rum. Jeg kunne forstå, at hr. René Christensen også var glad for, at der kom en anden type spørgsmål i debatten.

Jeg vil gerne vende tilbage til begrebet værdighedsmilliard. Der er ingen tvivl om, at vi er uenige om prioriteringerne, men lad os nu lige lægge det her til side og så fokusere på begrebet værdighedsmilliard, som jeg synes er rigtig, rigtig spændende og er en spændende måde at se politik på. Kan ordføreren uddybe, hvordan man kan sikre, at de midler, der bliver sat af her, går til at skabe større værdighed? Har man gjort sig overvejelser om, om man kan måle den her værdighed, eller hvordan vil man sikre, at den går til at skabe øget værdighed?

Ordføreren.

For det første er det sådan, at man skal lave en værdighedspolitik, ligesom man har lavet børnepolitik og miljøpolitisk og andet ude i kommunerne. Nu bliver det simpelt hen et lovkrav, at man skal lave en værdighedspolitik, og det er værdighedspolitik, der skal godkendes af byrådet. Så vi håber selvfølgelig, at vi har kastet en bold op, som man griber ude i kommunerne og siger: Hvordan skal vi arbejde med det her nye værdighedsbegreb? Det har man sådan set frie hænder til derude, men det tror vi sætter en masse tanker i gang om, hvordan man kan arbejde med begrebet værdighed.

Der har vi givet nogle eksempler, og nogle har grint ad det, men vi mener også, at værdighed er, at hvis man er kvinde og altid har gået med øreringe og synes, at sådan vil man gerne se sig selv, så kan man faktisk også godt få øreringe på, selv om man er kommet på plejecenteret og er dement. Så når man ser sig i spejlet, ligner man sig selv. Det er også en del af værdigheden. Vi har jo haft de her servicedeklarationer, som har været meget sådan håndfaste: Så kan man få gjort så meget rent, så kommer man op inden kl. 8.00 om morgenen. Den måde, man har kørt politikken på, har været meget sådan maskinagtig. Nu vil vi ned og kigge mere på værdigheden hos den enkelte og det at behandle folk forskelligt. Det skal der være plads til.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jeg synes, det er rigtig interessant. Jeg vil også gerne spørge ordføreren, om den her værdighedsmilliard kan opfattes som en slags første skridt til at se Dansk Folkeparti blive mere interesseret i at måle offentlig service i højere grad på værdier end nødvendigvis økonomi, altså på stigninger i de værdier. Kunne det f.eks. på et senere tidspunkt dreje sig om en tillidsmilliard til offentligt ansatte?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at i første omgang gør man det – fordi vi desværre er blevet klog af skade også sammen med andre partier – at man lægger en lille smule bureaukrati ned over det her, som sikrer, at den her værdighedsmilliard bliver lagt oven på de vedtagne budgetter, sådan at man kommer til at arbejde med det. Vi har også sagt, at det er vigtigt, at de her penge bliver brugt til at udmønte den politik, man så bliver enige om i kommunerne. Vi har ikke lagt ned over det, at man ikke kan tænke frit.

Men vi har også lagt ned over det, at man skal have personale med ind over; man skal have pårørendeorganisationer ind over; man skal have de frivillige organisationer, som også arbejder med de ældre, ind over til at se på, hvordan man kan få mere værdighed i ældreplejen. Så det her er egentlig meget frit, men jo inden for en afgrænset ramme, kan man sige, for at sætte det i gang. Så er det sådan, at i 2018 bliver det givet frit ude i kommunerne, da slipper vi tøjlerne.

Næste spørger til korte bemærkninger er fru Pernille Schnoor, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren talte om grædende børn før. Finansministeriets beregninger har vist, at op mod 33.000 børn vil blive berørt af kontanthjælpsloftet. Red Barnet har kaldt regeringens og DF's kontanthjælpsloft for skammeligt.

Faktum er jo, at vi vil få flere udsættelser med kontanthjælpsloftet, og at vi faktisk så et fald i udsættelser på 28 pct., efter at kontanthjælpsloftet blev afskaffet sidst. Det bekymrer mig, at de virkelige tabere her kan blive børnene. Ordføreren nævner selv det tidligere kontanthjælpsloft. Jeg vil gerne høre, hvordan det kan være, at DF går med til et kontanthjælpsloft, der rammer endnu hårdere end det tidligere kontanthjælpsloft, som dengang førte til større fattigdom. Mener ordføreren, det er rimeligt, at 33.000 børn i Danmark skal rammes af regeringens og DF's kontanthjælpsloft?

Ordføreren.

Nu må man ikke stille spørgsmål heroppefra, men et spørgsmål kunne jo være: Mener man virkelig fra Socialdemokratiets side, at man, hvis man er enlig forsørger og har gratis friplads i en daginstitution og andet, med det nye kontanthjælpsloft så er fattig? Mener man det, man siger, at så vil den her gruppe af borgere med socialdemokratiske øjne blive betragtet som fattige? Så bliver debatten altså bare rigtig svær, i forhold til hvordan man skal håndtere de her begreber. Vi mener altså ikke, at man kommer til at leve i fattigdom, hvis man er på kontanthjælp og er forsørger. Det mener man så i Socialdemokratiet. Vi er bare dybt uenige. Det gør man ikke.

Selvfølgelig kommer det her til at berøre de her familier. De får mindre, end de får i dag. Sådan er det jo, når man laver et loft, og det gør vi med helt åbne øjne. Samtidig siger vi også, at med omprioriteringsbidraget vil vi bl.a. give et løft til de steder, hvor vi kan se, at der er folk, der står uden for arbejdsmarkedet, og som har rigtig svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Fru Pernille Schnoor.

Der vil blive flere fattige i Danmark. Jeg har ikke sagt, at der vil blive 33.000 flere fattige børn, men der vil blive flere fattige i Danmark med indførelsen af kontanthjælpsloftet. Den daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen sagde dengang ved det tidligere kontanthjælpsloft, at det ikke var godt nok til at få folk i arbejde. Nu har man gået så meget op i det her med boligydelse og de ældre de sidste par dage og i at få ændret på det. Så forstår jeg faktisk ikke, hvorfor man ikke går op i at få ændret på og få gjort noget ved, at der bliver flere fattige børn og flere fattige børnefamilier i Danmark.

Ordføreren.

Nu skal man huske, at det her er folk, der står uden for arbejdsmarkedet. Det er sådan, at man også har lavet en beskæftigelsesreform, og der har man bl.a. også lavet en refusionsreform. Det, der er sket ude i den virkelige verden, er, at der er alt for mange ledige, også enlige forsørgere, der, undskyld, jeg siger det, er blevet ladt i stikken derude, fordi det godt har kunnet betale sig. Nu er det faktisk sådan med den refusionsreform, der kommer, at der ikke er nogen tvivl om, at kommunerne nu får meget fokus på, hvad det er for nogle borgere, vi har derude, som går ledige, og som desværre ikke er på arbejdsmarkedet.

Derfor er jeg overbevist om, at en stor gruppe af de her mennesker, som der bliver talt om her, også vil blive meget interessante for kommunerne. Hvad er det, der skal til, for at løfte deres kompetencer, så de bliver attraktive for det arbejdsmarked, der er? Og der er jobåbninger. Når vi ser på, hvor mange job der bliver taget af udenlandsk arbejdskraft, så er det rigtig ærgerligt. Det kommer til at ske, at de her mennesker også kan få hjælp til at blive selvforsørgende og dermed hæve deres indkomst.

Vi kan nå en enkelt kort bemærkning mere. Det er hr. Henning Hyllested.

Så over til noget helt andet, som man vist siger i den her forbindelse. Det skyldes selvfølgelig, at DF's finansordfører er valgt, hvor han er valgt. Jeg tror, der er rigtig mange vælgere på Lolland-Falster, der undrer sig over, hvordan det er lykkedes i finanslovsforhandlingerne at få udskudt ibrugtagningen af Storstrømsbroen og nærmest hængt den op på Femernforbindelsen. Jeg går ud fra, at ordføreren er enig med mig i, at Storstrømsbroen jo har en selvstændig værdi som en livsnerve i forbindelsen mellem Lolland-Falster og Sjælland og hovedstaden. Så jeg vil gerne høre en rigtig overbevisende begrundelse for, at det er lykkedes at udskyde ibrugtagningen fra 2021 til 2024. Det er vist heller ikke en mærkesag, ordføreren har ført sig frem med lokalt.

Ordføreren.

Hr. Henning Hyllested, det kommer helt bag på mig. Det er det bedste spørgsmål, jeg overhovedet har fået i dag, og jeg er så glad for at få det.

Det er nemlig lykkedes for Dansk Folkeparti at få skrevet ind i finansloven, at det her skal vi se på først i 2016, samtidig med at der skal være særlig fokus på Storstrømsbroen. Og hvorfor skal der være det? Fordi Storstrømsbroen jo ikke bare er et projekt. Det er en renoveringsopgave. Storstrømsbroen er faktisk en livsnerve i forhold til Europa. Det er jo sådan, at det også er togtrafikken til Tyskland, der kører over Storstrømsbroen, og derfor skal vi selvfølgelig have løst det. Storstrømsbroen skal ikke udskydes til 2024. Udfordringen er så, at der er nogle partier, der er meget bange for EU, og at man kan få en åbningsskrivelse, hvis man bygger for meget. Det går vi nu ikke så meget op i, men det anerkender vi. Jeg vil godt berolige med, at jeg er helt sikker på, at vi får en god løsning, og at Storstrømsbroen selvfølgelig bliver færdig før 2024.

Hr. Henning Hyllested.

Det tillader jeg mig at tage som en garanti til vælgerne i det ganske land, men ikke mindst i ordførerens eget pastorat, og det vil ordføreren selvfølgelig blive hængt op på – groft og grueligt.

Der er jo vedtaget en anlægslov – pengene var rent faktisk fundet – så jeg kan ikke forstå, hvorfor man går til finanslovsforhandlinger og sørger for at få det projekt udskudt, ikke bare med 1 år, men endda med 3 år, fordi man skal gå og afvente Femernforbindelsen, som man jo kan komme til at vente på i evigheder. Så jeg forstår stadig væk ikke, hvad det er for en prioritering, som Dansk Folkeparti og ikke mindst finansordføreren i finanslovsforhandlingerne har haft, når det er lykkedes at udskyde Storstrømsbroen, som er så livsvigtig for Lolland-Falster, som den er.

Ordføreren.

Jeg kunne næsten ikke have sagt det bedre selv. Det er fantastisk, og nu er vi flere, der har den samme holdning, og det er rigtig godt. Den holdning er jeg også sikker på at der er blandt de blå partier.

Det, der er udfordringen her, er jo, hvor højt anlægsloftet er, og det var også en udfordring for den tidligere regering. Der må vi bare sige, at vi skal kigge helt særligt på Storstrømsbroen, fordi Storstrømsbroen ikke bare er et nyt projekt. Det er renoveringsopgave.

Det er fuldstændig rigtigt, som det bliver sagt, at det er en livsnerve. Det er faktisk sådan, at hvis Storstrømsbroen på et tidspunkt lukker, og det har været sket før, så kan man ikke køre med tog fra Sjælland til Lolland-Falster; man vil ikke kunne køre på cykel; man vil ikke kunne gå fra Sjælland til Lolland-Falster. Man skal ud at sejle med færge, som man gjorde for 100 år siden, og derfor er jeg sikker på, at vi får flyttet ibrugtagningen fra 2024 og frem, så vi hurtigere kan komme til at få den nye bro. For jeg frygter, at den her bro ikke kan stå til 2024, uden at vi kommer til at opleve lukninger. Så tusind tak for spørgsmålet.

Nu er det sådan, at der er flere, der har bedt om korte bemærkninger, men ordføreren har stået heroppe i 45 minutter, og han skal ikke stå her mere. Derfor vil jeg sige tak til ordføreren.

Den næste i rækken af ordførere er hr. Jacob Jensen.

Tak for det. Finansloven er som bekendt hele Danmarks budget, og det er jo som i vores private husholdninger, at pengene skal passe. Og regeringen og dermed Venstre har den ambition, at vi ikke vil øge det i forvejen store underskud på de offentlige budgetter, men vi vil ændre retningen, så gældsætningen af kommende generationer ikke eskalerer, men i stedet på sigt bringes ned. Vi vil skabe balance mellem indtægter og udgifter i det offentlige.

Det lyder måske lidt kedeligt i forhold til at skulle optage et kviklån og bruge pengene på forskellige gode formål. Men det er helt nødvendigt, hvis der også skal være midler til kommende års velfærd i forskellige afskygninger: uddannelse, ældrepleje, sundhedspleje osv. For kviklån er jo som bekendt utrolig dyrt i rentebetalinger, men måske endnu værre set fra et samfundssyn er, at det skaber stor og dyr gæld og en utryghed hos de investorer i den private sektor, der skal skabe de nye arbejdspladser, som vores velfærdssamfund skal leve af.

Dertil kommer, at var vi fortsat med det underskudsniveau, som vi overtog efter valget, ville vi være kommet ind i EU's procedure for lande med for store underskud. Og var det sket, ville besparelser og omprioriteringer, som der bliver lagt op til med finansloven her, i størrelse blegne set i forhold til de krav, som vi ville blive mødt med fra EU's side. Tro mig, vi har prøvet det før, nemlig dengang den verdensomspændende økonomiske krise eksploderede, og det ønsker vi ikke igen. I øvrigt ville vi bryde kravene i vores egen budgetlov.

Derfor tager jeg det helt som en given sag og en forudsætning for hele diskussionen her i dag, at der er enighed om, at pengene skal stemme. Derfor bør diskussionen ikke efter min vurdering gå på, hvor mange penge vi har, men mere på, hvordan de penge, vi har, skal prioriteres. Der kan selvfølgelig være forskellige bud, men det er det, der er udgangspunktet. Derudover er der selvfølgelig også spørgsmålet om, hvordan vi kan skabe rammer for, at vi eventuelt kan tjene flere penge til fremtidens velfærdsmuligheder.

Det er hovedårsagerne til, at vi med finanslovsaftalen får bragt dansk økonomi tilbage og op fra grøftekanten og op på midten af vejbanen. Jeg vil derfor også gerne benytte lejligheden til at kvittere for, at Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti sammen med Venstre er parate til at tage det ansvar, som det er at få genskabt balancen mellem indtægter og udgifter.

Det er ikke altid lige populært at lave den slags prioriteringer, og det letteste politisk ville selvfølgelig være, at man undgik at lave nogen form for nedjusteringer af ydelser eller bevillinger, som allerede er givet. Vi er blandt forligspartierne enige om, at vi ikke nødvendigvis gør det lette, men vi gør det nødvendige. Vi skaber muligheder for, at vi kan sætte en ny retning for Danmark. Vi prioriterer midler til at investere i kernevelfærdsområder som sundhed og ældreområdet, og samtidig skaber vi rum for, at man kan vende retningen for nogle af verdens højeste skatter og afgifter.

Der mangler som bekendt penge i statskassen. Det økonomiske råderum er i størrelsesordenen 8 mia. kr. mindre frem mod 2020, end vi fik indtryk af, da vi overtog regeringsmagten. Og kasseeftersynet afslørede som bekendt, at de penge, som nogle mente at vi havde før valget og kunne udstede forskellige løfter på baggrund af, slet ikke fandtes i virkeligheden – faktisk var der regninger, der ikke var betalt.

Alligevel ryster Venstre ikke på hånden. Vi er klar til at tage ansvaret for, at Danmark kan komme videre og tilbage på sporet. Vi prioriterer en sund offentlig økonomi og en solid økonomisk udvikling, der bygger på en genskabt balance mellem indtægter og udgifter. Vi vil skabe bedre muligheder for, at pengene kan tjenes, før vi bruger dem. Og vi har vores prioriteringer klar, for vi tør godt prioritere. Vi siger helt klart, at bevillinger, som nogle måske tidligere troede var evigt gældende, ikke nødvendigvis længere er det. Vi ønsker på prioriterede områder at sætte en ny retning for udviklingen, og det kræver ændringer.

Vi vil f.eks. specifikt prioritere 2,4 mia. kr. ekstra til sundhedsvæsenet. Det skal styrke indsatsen for bl.a. demente og ældre medicinske patienter og sikre hurtig udredning og behandling. Det sikrer vi med finanslovsaftalen. Vi vil prioritere en ekstra milliard kroner målrettet til en mere værdig ældrepleje. Det sikrer vi med finanslovsaftalen. Vi prioriterer 0,5 mia. kr. til initiativer, der sikrer en effektiv hjælp til socialt udsatte. Vi får fjernet erhvervsafgifter, bl.a. fire femtedele af den såkaldte NO x -afgift, som blev femdoblet under den tidligere regering, og det har været en dyr hæmsko for mange producerende virksomheder, som i stadig stigende grad lægger investeringer og dermed jobs uden for Danmark, fordi omkostningerne herhjemme er for store.

Vi får nedsat de tårnhøje registreringsafgifter på biler, så det for mange almindelige familier bliver muligt at købe en mere sikker bil end hidtil, og vi får sat en prop i stigningen i grundskylden, så det bliver mere sikkert økonomisk for mange familier i ejerboliger. Vi får annulleret reklameafgiften, vi får forbedret betingelserne for generationsskiftet i virksomhederne, så de mange tusinde arbejdspladser, som er skabt af ikke mindst mindre og mellemstore virksomheder, også kan videreføres, når den nuværende ejer vil give stafetten videre til næste generation.

Vi vil prioritere vækst i hele landet, bl.a. gennem bedre betingelser for vores fødevareerhverv, udflytning af statslige arbejdspladser, lempeligere planlov, styrket bredbåndsdækning – for blot at nævne nogle elementer. Det har været et område, der har været talt rigtig meget om i de senere år, men der har bare været gjort meget lidt, men nu sker der endelig noget mærkbart for provinsen.

Vi prioriterer midler til en fortsættelse af boligjobordningen, som vi lovede før valget; det sikrer vi også med finanslovsaftalen. Og vi prioriterer penge til en ny flerårsaftale for politiet, så politiet også fremover har de nødvendige ressourcer til at løse de opgaver, som de bliver stillet over for, herunder terrorbekæmpelse og synlighed i hele landet.

Vi prioriterer at hæve den såkaldte koblingsprocent for frie og private grundskoler, så der bliver en større lighed og ligestilling med de offentlige grundskoler. Det vil medføre et mere reelt frit valg for forældre, i forhold til hvor de vælger at have deres børn i skole. Det sikrer finanslovsaftalen.

Til gengæld vil vi finde midler, bl.a. ved at lette på niveauet for ulandsbistanden. Vi skal stadig være blandt de lande i verden, der giver relativt mest ulandsstøtte, og det er vi også selv efter regeringens omprioritering. Vi tør også sætte retning på midlerne, så vi får endnu større effekt, bl.a. ved en styrket indsats i nærområderne til konflikterne.

Vi finder midler, også f.eks. ved at lette på bevillingerne til forskning, uden at det betyder, at vi fortsat ikke lever op til EU's målsætning om at bruge 1 pct. af BNI. Det gør vi fortsat, og vi tør også sætte retning på midlerne, for også på det område kan midlerne selvfølgelig anvendes mere effektfuldt til mindre administration og mere forskning.

Kommuner må som region og stat også tage del i at tilvejebringe midler, så vi bl.a. kan få skabt bedre betingelser for, at virksomheder lægger investeringer i Danmark og dermed skaber de arbejdspladser og de indtægter, som kommunens økonomi også er afhængig af – og dermed også den borgernære velfærd. Tingene hænger sammen.

Det skal dog i den sammenhæng understreges, at kommunernes samlede økonomi for 2016, efter man indregner omprioriteringsbidraget og den tilførte værdighedsmilliard til ældreområdet, reelt får et økonomisk løft på 500 mio. kr. til at levere borgernær service for. Det sikrer finanslovsaftalen.

Kort sagt, vi prioriterer, og vi lægger åbent frem, hvad vi vil bruge pengene på, og hvor vi vil finde pengene – krone for krone, så pengene passer.

Over for det har jeg umiddelbart set et meget sparsomt forsøg på et finanslovsforslag fra Socialdemokratiet. Man kunne efter min vurdering godt have forventet lidt mere fra det ledende oppositionsparti end nogle løse bemærkninger uden at angive nogen form for prioritering eller finansiering eller noget, der bare minder om det. Men jeg har selvfølgelig også noteret mig, også i hr. Benny Engelbrechts tidligere indlæg i dag, nogle ændringsforslag, som man har stillet til regeringens lovforslag.

Jeg har også noteret mig de ændringsforslag, som der ikke er stillet. F.eks. har Socialdemokraterne kritiseret regeringen for besparelserne på ulandsstøtten, men man stiller så ikke noget ændringsforslag for at rette op på det. Man har kritiseret regeringen for kommunernes omprioriteringsbidrag, men der kommer ikke noget ændringsforslag; S har kritiseret for besparelser på forskningsområdet, men stiller ikke noget ændringsforslag; S har kritiseret regeringen for omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet, men der kommer heller ikke der noget ændringsforslag, der skulle rette op på det; S har kritiseret regeringen for besparelser på det grønne område i forhold til byfornyelse, kultur osv., men der kommer ikke noget selvstændigt ændringsforslag på det område.

Nu kan jeg så forstå, at man kun har stillet ændringsforslag, som skulle være målrettet Dansk Folkeparti, og det er jeg selvfølgelig lidt skuffet over, men ikke desto mindre noterer jeg mig de kritiske punkter. Sådan må det være.

Men der er så også et ordsprog, der siger, at den, der tier, samtykker, og jeg ved ikke, om det gør sig gældende her, men det er min opfattelse, at Socialdemokraterne rent faktisk står ved kritikken, og så meget desto mere er der så grund til at finde ud af, hvordan man har tænkt at indfri de løfter, når man nu ikke har tænkt sig at stille det som konkrete forslag i Folketinget.

Det kan selvfølgelig skyldes, at det er lettere at komme med kritik af andre uden selv at skulle stå på mål eller stå til regnskab for alternative forslag, herunder at finde pengene til det.

Nogle spørger måske sig selv, hvorfor regeringen gør det så svært i forhold til at tage en stram finanslov. Det letteste ville jo være bare at give nogle flere penge. Det ønsker vi ikke, vi ønsker at have en finanslov, hvor pengene kommer til at passe. Vi kommer ikke til at love guld og grønne skove, vi lover heller ikke så meget, som nogle kunne ønske sig, men til gengæld holder vi det, vi lover.

Det handler om at prioritere, det handler om at få pengene til at passe, det handler om at sætte en retning, og det gør finanslovsaftalen for 2016, som Venstre naturligvis støtter.

Der er en række korte bemærkninger. Den første er af hr. Benny Engelbrecht.

Jeg kan forstå, at det går hr. Jacob Jensen meget på, at vi har så stort fokus på Dansk Folkeparti med vores ændringsforslag, som vi har. Det må også være ubehageligt at være det næststørste parti i regeringsblokken og dermed jo så at skulle have alle de udfordringer, der nu engang er, med at prøve at få enderne til at mødes i regeringsblokken. Vi kan jo se – bl.a. med det kaos i dag – at det kan give visse udfordringer.

Jeg vil bare bede hr. Jacob Jensen om at bekræfte to ting i forhold til kasseeftersynet fra august: For det første, at den opregning af råderummet frem til 2020, der fremgår af kasseeftersynet fra august på 31 mia. kr., ikke længere er retvisende; for det andet, at det underskud, som fremgik at der forventelig ville være for 2015 på baggrund af kasseeftersynet fra august, heller ikke er retvisende længere.

Det er bare, hvad jeg beder om at få bekræftet.

Ordføreren.

Altså, vi kiggede i kassen, da vi overtog regeringsmagten, og da konstaterede vi, at de penge, som man troede der var inden valget, ikke var der. Og det er jo på baggrund af det, at vi med finanslovsudspillet og den samlede finanslovsaftale, som jeg prøvede at beskrive sådan lidt billedligt, trækker dansk økonomi fra grøftekanten – ikke helt ude fra grøften, der kunne vi godt være endt, men det nåede vi dog ikke – og så op på midten af vejbanen igen. Dermed sagt, at vi strammer op med 5 mia. kr. på den finanspolitiske holdbarhed.

Det gør vi med finanslovsaftalen, og det gør vi selvfølgelig af den grund, at råderummet ikke var det, vi troede, det var, eller som nogle troede det var. Det er selvfølgelig beklageligt, at det ikke var det, for så havde vi haft nogle flere penge at gøre med, men det har vi ikke. Og vi ønsker ikke som andre partier at udstede nogle forskellige løfter enten direkte ved ændringsforslag eller ved at kritisere andre, for man må så forstå, at man vil rulle det tilbage, som man kritiserer. Det gør vi ikke. Vi ønsker, at pengene skal passe, og det gør de med finanslovsforslaget.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg kan forstå, at hr. Jacob Jensen bare ikke vil svare på det, og det er jo så fair nok. Og det kan jeg egentlig også godt forstå, fordi sandheden er jo, at det er helt rigtigt, at der ikke var 31 mia. kr. i råderum frem til 2020 – der var 42,5 mia. kr. Det er en hel del mere end de 31 milliarder, som fremgik af kasseeftersynet.

Det andet er jo, at gælden ikke var så stor som forventet. Jeg står her med Økonomisk Redegørelse fra december – den er lige udkommet i sidste uge – og af den fremgår jo, at underskuddet er 20 mia. kr. mindre. Det vil altså sige, at underskuddet er 2 pct. af BNP i 2015. Det var egentlig det, jeg prøvede at få hr. Jacob Jensen til at bekræfte. Altså, tingene ser jo ikke så sorte ud, som de gjorde ved kasseeftersynet.

Ordføreren.

Det vil jeg godt bekræfte at de ikke gør, og det er jo bl.a. af den grund, at vi har taget nogle politiske valg. Vi har jo truffet nogle politiske valg, som har gjort, at det ser bedre ud, end da vi overtog regeringsmagten, bl.a. fordi vi har skåret på ulandsbistanden. Det er jo de politiske aktive valg, vi har gjort, som har frigivet midler, og som har gjort, at det råderum, som vi har, er større end det, som hr. Benny Engelbrecht havde, kan man sige, på samme tidspunkt sidste år, fordi man jo ikke accepterede de omprioriteringer, de besparelser, som vi nu lægger op til.

Hr. Martin Lidegaard.

Mange tak. Jeg bliver nødt til at sige det, som det er, nemlig at det er sjældent, at vi fra radikal side har set en finanslov, som vi synes er så ringe, peger så lidt mod fremtidens udfordringer og er så klumpet gennemført som den, vi står over for nu. Så jeg ved dårligt, hvilke af de mange ting jeg skal gribe fat i, for der er virkelig nok af dårligdomme at tage fat på.

Men lad mig bare sige nu, jeg har chancen, at det der med, at man overtog et fallitbo, ved man jo er forkert. Den sidste økonomiske redegørelse viser det modsatte. Alligevel vælger man – og det er så den ene ting, jeg vil vælge at nævne i dag – at foretage en historisk besparelse på udviklingsbistanden. Men ikke nok med, at man skærer den ned til 0,71 procent, man æder den jo samtidig op indefra, sådan at den udviklingsbistand, vi kan give ud over landets grænser, nu er nede på noget, der ligner 0,4 procent, altså mere end en halvering af det, der var sidste år. Det har jo dramatiske konsekvenser for ikke bare Danmarks omdømme i verden, men jo først og fremmest for de mange mennesker, der har forventet udviklingsbistanden.

Er der en grænse for, hvor langt Venstre vil skære ned i udviklingsbistanden?

Ordføreren.

Altså, vi har jo sagt, at vi vil leve op til det, som er FN's målsætning, og det gør vi. Og det betyder, at Danmark stadig væk, så vidt jeg husker, er i topfem blandt samtlige verdens lande, i forhold til hvem der giver relativt mest i ulandsbistand. Det gør vi, selv efter at vi har foretaget en omprioritering på det område.

Derudover kan man, som jeg prøvede at give udtryk for i mit indlæg, sige, at det jo ikke bare drejer sig om, hvor mange penge man bruger på et område, heller ikke på ulandsbistanden. Nej, det handler vel om, hvad man får ud af det. Derfor har vi så også øget nærområdeindsatsen, hvilket jeg har en fornemmelse af at der er en bred politisk opbakning bag, men ikke desto mindre har vi gjort det: Vi har hævet den del af ulandsbistanden, som kommer til at virke i nærområderne og bl.a. med en effekt, som skulle modvirke den asylstrøm, vi jo ser i øjeblikket.

Hr. Martin Lidegaard.

Der er jo tale om den hårdeste besparelse i flere årtier, for så vidt angår både dansk udviklingsbistand og det danske udenrigsministerium. Det er noget, der gør ondt. Det er noget, der skader Danmark. Det er noget, der skader dansk erhvervsliv. Det er noget, der skader danske interesser.

Men det, mit spørgsmål gik på, var det, at man nu skærer det ned til 0,71 pct. og samtidig gør det, som vi også gjorde som regering, nemlig benytter udviklingsbistanden til præasyludgifter. Men det, at man både skærer så hårdt ned og samtidig får mange flygtninge, betyder, at den udviklingsbistand, der er tilbage til netop at forebygge i nærområderne, jo bliver langt mindre.

Er der en grænse for, hvor langt ned den sum af midler, der går ud af Danmark, kan komme, før Venstre siger stop?

Ordføreren.

Jamen jeg må bare anholde, at med det finanslovsforslag, der ligger nu, øger vi midlerne til en nærområdeindsats, i forhold til da hr. Martin Lidegaard sad med ansvaret. Vi øger midlerne til nærområdeindsatsen med 50 mio. kr.

Så er det rigtigt, at i forhold til den asylstrøm, der kommer, kan vi sige, at vi har gjort, hvad vi kan, for at få strammet op på reglerne i Danmark, så den ikke bliver så voldsom, altså så vi dog har en chance for at håndtere det. Det er jo i modsætning til, hvad De Radikale står for. Der forsøger vi dog at sige, at de penge selvfølgelig også skal tages fra ulandsbistanden, som man jo gør normalt i Danmark, og bruges på det område.

Men vi øger midlerne til nærområdeindsatsen, i forhold til hvad hr. Martin Lidegaard gjorde, da han havde regeringsansvaret.

Hr. Pelle Dragsted.

Jeg vil gerne spørge lidt ind til det her med boligydelsen, som jo har været et meget debatteret emne, og som man jo bare må konstatere der er en enorm usikkerhed om. Altså, først ville man skære et meget stort millionbeløb i finanslovsforslaget her og nu, og så blev man under tydeligt pres nødt til at sige, at uha, det udskyder man nu. Så kommer det så frem i dag, at flere hundrede tusinde folkepensionister alligevel vil blive ramt i januar måned, og man har ovenikøbet også aftalt, at man ikke har droppet den her besparelse, den her nedskæring, i forhold til danske folkepensionister og førtidspensionister, men man har bare udskudt den, til stormen måske lige er drevet over. Så hører vi, at Dansk Folkepartis ordfører står her og får det til at lyde, som om det er taget lidt af bordet, og at der ikke vil være nogen pensionister, der bliver ramt.

Så kan vi ikke bare få et klokkeklart svar fra regeringspartiets ordfører: Er det korrekt forstået, at den aftale, der blev indgået i går, forpligter Dansk Folkeparti til at være med til at finde det beløb, som man har aftalt i finanslovsforslaget, når vi kommer over på den anden side af jul, og at det beløb skal findes på boligydelsen til landets folkepensionister og førtidspensionister?

Ordføreren.

Jeg tror, det er meget enkelt, og hvis man er i tvivl om, hvad der er aftalt, så synes jeg, at man skulle læse den side, jeg tror, det er en A4-side, hvor det måske på en halv side fremgår, hvad det er, der lige præcis målrettet er aftalt vedrørende boligydelsen, og deraf fremgår det, at man søger at finde midlerne på boligydelsesområdet. Det fremgår af aftalen, og så tror jeg ikke, jeg kan sige det mere præcist, ellers må hr. Pelle Dragsted jo selv læse den aftaletekst, der står. Men det er det, der er aftalt: Man søger at finde midlerne på boligydelsesområdet.

Men jeg synes, det er helt rigtigt, som hr. René Christensen har anført, at det jo ikke er interessant i sig selv at se, hvor høj eller hvor lav boligydelsen er. Jo, jeg ville gerne have, at boligydelsen var lavere, i den forstand at vi måske så kunne bruge pengene bedre. Nu har vi afsat en værdighedsmilliard, men man kunne gøre andre ting og til gengæld få bragt huslejerne ned, sådan at man samlet set får et økonomisk løft. Det er det, der har været det politiske sigte, og det er det fortsat.

Hr. Pelle Dragsted.

Ja, nu er pengene jo så brugt på bl.a. afgiftslettelser til luksusbiler og andet, så det er ikke penge, man skal ud at bruge, men det er penge, man har aftalt at bruge, og som man så nu i foråret skal finde. Men når jeg spørger og ikke bare læser aftalen, så er det, fordi de ikke fremgår af aftalen, og fordi finansministeren jo på et samråd i går svarede to forskellige ting. Først svarer finansministeren over for mig, at man skal ud at finde den fulde finansiering, altså det fulde beløb på 1,9 mia. kr. i varig virkning, og bagefter spørger Dansk Folkepartis ordfører, og så mener finansministeren alligevel ikke, at man skal finde det beløb. Det skaber jo utryghed derude, og jeg synes da, at man som ansvarligt regeringsparti må kunne svare. Skal man finde 90 mio. kr. i 2015, eller skal man ned at finde 1,9 mia. kr. i varig virkning – vi kan også bare sige i 2020 – altså 500 mio. kr. ned i lommen på danske folkepensionister? Er det det ene eller det andet? Vi må da kunne få et klart svar fra ordføreren.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald sige, at vi ikke skal finde noget i 2015, men jeg tror, det var en fortalelse, og det var nok 2016, der blev henvist til. Der skal findes 90 mio. kr., det er jo det, der fremgår af det aftalte, og der søger man at finde midlerne på boligydelsesområdet. Men der står jo også, at vi havde tænkt os at få huslejerne sat ned. Det er jo det, som regeringen skal i dialog med KL om, og der skal også findes noget i forhold til overslagsårene 2017, 2018 og 2019. Det er rigtigt, at det er det, der er aftalt, og jeg ved ikke, om det ikke fremgår af mit svar, men nu håber jeg, det er tydeligt for enhver.

Hr. Jonas Dahl.

Jamen det er jo en relevant diskussion, for det var jo ret sent i går aftes, at vi fik ændringsforslagene over fra regeringen, og vel at mærke ændringsforslag, vi skal behandle her i dag, hvor vi har tredjebehandlingen af landets finanslov for det kommende år. Og vi kan jo se, at man allerede har taget forskud på glæderne i Finansministeriet og Udbetaling Danmark, hvor man jo har sikret, at 325.000 pensionister og handicappede har fået en mindre boligydelse i januar måned, end de nu egentlig ender med at være berettiget til.

Jeg kunne godt tænke mig at følge lidt op på det, som hr. Pelle Dragsted spurgte ind til lidt tidligere. Dansk Folkeparti var ude at sige, at pensionisterne skal friholdes i forhold til den her boligydelse. Jeg vil gerne høre: Kan man efter ordførerens mening finde de her 1,9 mia. kr. i besparelser over de kommende år og samtidig friholde pensionisterne fuldstændigt?

Ordføreren.

Altså, for det første kan man jo sige, at der jo ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, for nu får vi da i hvert fald syn for sagn, i forhold til at de beregninger, der er lavet, viser, at det så ikke drejer sig om de her eksorbitant store beløb – 16.000 kr eller 8.000 kr., og jeg ved ikke hvad – som man fra visse partiers side render rundt med for at skabe unødig utryghed blandt pensionisterne. Man kan jo så bruge den anledning til at tjekke, om det så er så store beløb, men lad mig understrege: Det bliver selvfølgelig rettet omgående, det siger sig selv, og det har finansministeren også sagt her tidligere på dagen.

Men i forhold til hvordan man finder beløbet, kan jeg bare henvise til det, vi har aftalt: Beløbet skal søges fundet på boligydelsesområdet. Og så ved jeg godt, at hr. Jonas Dahl vil sige, at når man kigger 30-40 år ud i fremtiden, bliver det et stort beløb. Ja, det gør det, men det ville de udgifter, som boligydelsen også ville medføre, og som vi skulle tage på andre områder, hvis vi ikke gjorde noget, også blive, hvis vi ikke gik ind og kiggede på, om ikke de penge kunne anvendes mere fornuftigt, eksempelvis til en værdighedsmilliard, som vi nu har stillet til rådighed for de danske ældre ude i kommunerne.

Hr. Jonas Dahl.

Jamen vi kan vel blive enige om, at når regeringen og ordføreren står og siger, at man bruger over 2 mia. kr. på f.eks. sundhedsområdet, så er det også akkumuleret over de kommende år, præcis ligesom de tal, vi nu bruger med hensyn til boligydelsen, og som i øvrigt er Finansministeriets egne tal.

Men jeg vil bare spørge en gang til: Kan ordføreren forsikre mig og landets pensionister om, at man kan lykkes med at skære 1,9 mia. kr. i boligydelsen og samtidig sikre, at pensionisterne går fri, som Dansk Folkeparti har lovet?

Ordføreren.

Altså, hvis man sigter specifikt til boligydelsen, er svaret selvfølgelig nej, fordi det er det, der er hele pointen. Det er jo derfra, vi ønsker at bruge de 10 mia. kr. – et tal, som er stadigt stigende – mere effektivt. Men om man går fri økonomisk, er jo en anden historie, og det er derfor, vi gentager igen og igen, at hele ideen med den her øvelse er at forsøge at få bragt huslejen ned, sådan at økonomien ikke mindst for de økonomisk svagt stillede pensionister kan blive bedre, men samtidig også frigive midler, så vi har midler til at bruge på eksempelvis en mere værdig ældrepleje.

Fru Trine Bramsen.

Det er jo lidt interessant, at Venstres ordfører bliver ved med at nævne det her kasseeftersyn. Hvis det stod så galt til med dansk økonomi, er det en lidt besynderlig prioritering at bruge pengene på billigere store luksusbiler – hvis der mangler så mange penge i kassen, som ordføreren påstår.

Dansk Folkepartis ordfører ville ikke give et svar på det, så derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Kan det tænkes, at man i foråret kommer til at bruge nogle af de penge, der bliver taget fra boligtilskud, på skattelettelser?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg har talt om det her på nogenlunde samme måde som i forhold til et spørgsmål, der tidligere kom under andenbehandlingen eller førstebehandlingen, om omprioriteringsbidraget til kommunerne, og der sagde jeg noget i retning af – og det vil jeg gentage – at man jo ikke kan sige, hvis koldt og varmt vand løber sammen, hvor det kolde og det varme vand ender. På samme måde kommer der forskellige finansieringskilder, og så kan jeg jo ikke identificere den krone, der kommer fra ét formål, og sige, at den løber et bestemt sted hen.

Vi noterer os selvfølgelig de politiske synspunkter, der er, men jeg noterer mig også bare det synspunkt, som regeringen og dermed Venstre står for, nemlig at vi gerne vil have bragt skatterne længere ned på arbejdsindkomst af den simple grund, at det bedre skal kunne betale sig at gøre en indsats på arbejdsmarkedet. Men jeg kan jo ikke stå og sige, at den krone, der kommer fra én bestemt finansieringskilde, løber lige præcis i dét kloakrør over til et bestemt sted. Det kan jeg ikke, for sådan fungerer det jo ikke. Økonomi hænger selvfølgelig sammen.

Fru Trine Bramsen.

Så det, som ordføreren står på Folketingets talerstol nu og bekræfter, er altså, at penge, der bliver taget fra de ældres boligtilskud, sagtens kan gå til skattelettelser i foråret. Ja eller nej?

Ordføreren.

Jamen jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det her med økonomi og budgetter mere tydeligt, end at det jo svarer til, at når fru Trine Bramsen laver sit eget personlige budget, sidder hun også og kigger på: Hvad har jeg af indtægter, og hvad har jeg af udgifter? Og der skal det jo gerne hænge sammen, hvis ikke man skal ud og optage et lån. Det håber jeg ikke man skal, og slet ikke ud fra samfundets synspunkt.

Derfor kan man sige, at de indtægter, der kommer ind, jo kommer ind i kassen, og så tager man de penge op og siger, at dem vil man gerne prioritere forskellige steder. Og vi har så lagt vores prioriteringer frem. Det kniber noget med at høre, hvad det er for nogle prioriteringer, Socialdemokraterne opererer med. Foreløbig har jeg noteret mig fire ændringsforslag, som åbenbart er målrettet et helt andet parti end mit eget. Men sådan er det nu engang, når man kigger på det fra Socialdemokratiets side.

Hr. Jesper Petersen.

Tak for det. Oven på finanslovaftalens indgåelse og i nogle af de beregninger, der kom i den forbindelse, kom det frem, at der ville være en vækst i den offentlige sektor på 0,8 pct., og hele den her diskussion om væksten i den offentlige sektor er jo noget, vi har brugt en del tid på det sidste års tid. I den sammenhæng var den noget pressede formand for Dansk Folkeparti jo ude at sige, at nu havde man så nået målsætningen, og at man havde skabt den her vækst i den offentlige sektor.

Jeg vil egentlig bare godt bede hr. Jacob Jensen som repræsentant for regeringspartiet bekræfte, at når man er gået fra en ret lille vækst i udspillet på 0,3 pct. til 0,8 pct., handler det alene om øgede udgifter på asylområdet, som betales med penge fra ulandsbistanden, man flytter hjem til Danmark for at afholde udgifter til asyl, og at det desuden skyldes en teknisk ændring. Når vi ser på, hvad de offentlige udgifter var sidste år, og hvad de er i år, fremgår det, at der er en større forskel, end man troede, og det er det, der gør, at man når op på de 0,8 pct. Regeringen har med andre ord ikke i sin finanslov øget udgifterne til f.eks. kommunal velfærd, så man dér er nået højere op. Er det ikke korrekt fremstillet?

Ordføreren.

Hvis nu hr. Jesper Petersen var stoppet lige inden den sidste sætning, ville jeg bare have svaret: Ja, det er helt rigtigt. For den beskrivelse, hr. Jesper Petersen gav af, hvorfor den offentlige vækst – økonomien eller udgifterne, kan man sige – stiger med 0,8 pct., var rigtig. Det skyldes lige præcis det, hr. Jesper Petersen sagde, men det var så ikke korrekt, hvad han sagde i den sidste sætning, nemlig at der ikke sker en øget økonomisk tildeling til kommunerne. Der sker faktisk en nettotildeling på 0,5 mia. kr. til kommunerne i 2016 med det finanslovsforslag, der ligger her. Ja, der er et omprioriteringsbidrag, men til gengæld bliver de også tilført 1 mia. kr. Men den første del af forklaringen, hr. Jesper Petersen kom med, kan jeg fuldstændig bekræfte.

Hr. Jesper Petersen.

Det er jeg glad for at høre, for det udstiller jo så også noget af det, man har sagt fra Dansk Folkepartis side. Men så skal jeg bruge mit andet spørgsmål på det, som ordføreren selv startede med. Jeg tror, ordføreren har fået taget sin gamle tale med, fra da man i første omgang fremlagde et kasseeftersyn efter valget. Vi mente, at man ville kunne løfte de offentlige udgifter i 2020 med 15 mia. kr. mere, end vi gør i dag, og kunne disponere over de midler til forskellige velfærdstiltag. Nu forstår jeg på Økonomisk Redegørelse, der er fremlagt, at regeringen forventer, at de vil være 17,5 mia. kr. højere. Er det så ikke korrekt, at det faktisk er mere, end hvad vi forventede, og at hele begrundelsen for at sige, at kassen er tom osv., faktisk er forsvundet med regeringens egne tal?

Ordføreren.

Nej, for som jeg prøvede at give udtryk for for lidt siden, er grunden til, at vi har flere penge at kunne disponere over til kommunal velfærd, til afgifts- og skattelettelser, eller hvad man nu synes skal prioriteres, at vi aktivt tager politiske beslutninger om det – beslutninger, som hr. Jesper Petersen er modstander af. Det gælder bl.a. nogle af de beskæringer af ulandsbistanden, forskningen osv., som vi har været rundt om. Det er det, der er grunden til, at vi har flere penge, end hr. Jesper Petersen har – sådan sagt lidt firkantet.

Den næste i rækken er hr. René Christensen.

Tak for det. Det er også vedrørende væksten. Jeg vil gerne lige spørge Venstre, for jeg syntes, det var et sådan en lille smule mudret svar: Er det ikke korrekt, at der bliver en vækst på 0,8 pct., og at det kun er de 0,3 pct., altså en mindre del, der relaterer sig til, at der er kommet flere flygtninge- og asyludgifter?

Ordføreren.

Jo, det kan jeg fuldstændig bekræfte. Det er helt rigtigt, at 0,3 pct. af den økonomiske vækst i den offentlige sektor skyldes, at der er kommet flere asylansøgere, og så skyldes det andet, op til de 0,8 pct., de andre elementer, som Jesper Petersen nævnte, bl.a. at der er et lavere skøn i 2015, og når man kommer fra et lavere udgangspunkt, bliver der alt andet lige relativt set et højere vækstskøn for 2016, end man ellers havde vurderet.

Det hedder hr. Jesper Petersen. ( Jacob Jensen (V): Undskyld, hr. Jesper Petersen.) Den næste i rækken er hr. Erik Christensen.

Tak. Ordføreren svarede for lidt siden Trine Bramsen om det med at blande koldt og varmt, at det var svært at finde ud af, om kronen røg fra det ene kloakhul over i det andet kloakhul. Jeg tror, det var sådan, det blev formuleret. Så vil jeg gerne spørge: Har DF på forhånd fået nogen aftale om, at de penge, der kommer hjem, ved at man sparer på boligydelsen, ikke må bruges på skattelettelser?

Ordføreren.

Jeg synes, det er sådan en lidt mærkelig måde at spørge på, for Dansk Folkeparti kan jo redegøre for deres politik, og hvad det er for nogle aftaler, de har fået lovning på, og hvad vi har aftalt med Dansk Folkeparti. Vi kender alle sammen hr. René Christensen og Dansk Folkepartis synspunkter på det her. Vi har en politik om, at vi gerne vil modernisere og prioritere på forskellige områder, herunder også skabe bedre rum for, at man kan få lempet på nogle skatter og afgifter. Det er sådan set det, jeg gør rede for, og det står jeg stadig væk på mål for, og det er stadig væk Venstres politik, at det er sådan.

Hr. Erik Christensen.

Men i forhold til indtægter og udgifter er det jo fuldstændig korrekt, at de indtægter, man får, kan man bruge på nogle yderligere udgifter. Men det er jo ret interessant at høre, om der rent faktisk ligger nogle forudgående aftaler om, at de her ekstra indtægter, der kommer ind, ikke kan bruges til skattelettelser. Jeg kan jo forstå på det, som ordføreren siger, at det ligger der ikke nogen aftaler om. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Man kan sige, at der jo ikke er nogen nye udgifter i den forstand, at de 90 mio. kr. fra 2016 fra boligydelsen, hvis det er det, ordføreren spørger til, jo er disponeret med finansloven, og derfor er der så lavet den her lidt tekniske, negative budgetregulering. Men pengene er disponeret allerede nu, så de penge, kan jeg i hvert fald sige, kan jo ikke bruges til andet end det, de er blevet brugt til, nemlig at finansiere finansloven for 2016.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg har jo bemærket, at ordføreren interesserer sig meget for nationaløkonomi og, synes jeg, også er forholdsvis velbevandret i det – sikkert mere, end jeg er. Er ordføreren så enig i, at når man gennemfører reformer som dagpengereformen, efterlønsreformen, reformen af kontanthjælp og nu også kontanthjælpsloft og 225-timersregel, altså reformer, hvor man på den ene eller den anden måde begrænser eller sænker de sociale ydelser, så tjener det to formål: Det ene er at skabe råderum, som det hedder, til skattelettelser, der jo fortrinsvis kommer de højtlønnede og de rige til gode, f.eks. i form af lettelser af topskat, formueskat og den slags? Det andet formål er at sænke lønningerne. Kan ordføreren bekræfte, at begge dele i allerhøjeste grad er i arbejdsgiverens interesse?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke bekræfte, for lønninger er ikke noget, vi politisk vedtager her i Folketingssalen, og godt for det. Det er jo arbejdsmarkedets parter, der laver den slags ting. Men vi vil gerne lempe på nogle skatter og nogle afgifter, fordi vi mener, det er vigtigt, at der er nogen, der tager initiativ i Danmark, skaber nogle arbejdspladser i Danmark, og som dermed er med til at skabe de indtægter, som hr. Finn Sørensen og jeg og andre gode kollegaer så herinde kan diskutere hvordan vi kan prioritere. Derfor er hele filosofien i forhold til at få sat skatter og afgifter ned, i hvert fald skatten på arbejde, at der er et større økonomisk incitament til at arbejde. Vi ved, at økonomiske incitamenter virker. Det er jeg ikke den eneste, der siger, det har fru Mette Frederiksen og andre gode mennesker også sagt. Så det står vi sådan set bredt i Folketinget som en enhed omkring, og det er derfor, vi prøver at lægge en retning for, at skatten på arbejde skal sænkes, også gerne andre skatter og afgifter, som vi bl.a. har lagt op til med vores finanslovsforslag for 2016.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jamen så tak for bekræftelsen på den første del af det, nemlig at de skattelettelser, som bliver givet, er i arbejdsgivernes, virksomhedernes og virksomhedsejernes interesser.

Det andet spørgsmål: Vil det sige, at ordføreren som velbevandret i nationaløkonomi ikke er enig med de økonomiske vismænd, som jo så sent som i oktober måned i deres rapport sagde, at lavere offentlige ydelser lægger en form for bund under lønniveauet på arbejdsmarkedet? Hvis ydelserne sættes ned, vil det trække i retning af lavere løn. Er ordføreren uenig i den i øvrigt almindeligt accepterede konklusion, og vil ordføreren så nu bekræfte, at det andet formål med at sænke disse ydelser er at få presset lønningerne nedad?

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at når jeg rejser mig op, er det, fordi tiden er gået, og så skal man afrunde sit spørgsmål. (Finn Sørensen (EL) : Undskyld, formand).

Så er det ordføreren.

I forhold til, om det er af hensyn til virksomhederne, vil jeg sige, at nej, det er det ikke. Det er af hensyn til de tusindvis og tusindvis af jobs, som er i ude virksomhederne, og dermed de lønmodtagere, som hver eneste morgen har noget at stå op til, som kører hen til deres arbejdsplads og er glade for at gøre et stykke arbejde og tjene nogle penge, som vi så igen kan disponere. Det er det, der er formålet.

I forhold til om det så skal være med til at bringe lønningerne ned, er det jo et spørgsmål, der vedrører arbejdsmarkedets parter og den forhandling, der finder sted der. Det er da selvfølgelig rigtigt, at det er med til at lave et mindre lønpres – kan man ikke sige det sådan? – men det er jo ikke noget, vi beslutter politisk, og det er heller ikke det, der er formålet. Men det er dog formålet, at vi gør os selv mere konkurrencedygtige, så vi har mulighed for at tjene penge i Danmark til gavn for sundhedsområdet og ældreområdet og alle de andre gode formål, vi gerne vil bibringe.

Hr. Peter Hummelgaard Thomsen.

Tak for det. Der er sådan set mange ting i det her finanslovsforslag, som bekymrer mig, og jeg synes, der er masser af dårlige prioriteter, men jeg tror, at noget af det, der bekymrer mig allermest, er, hvis man ikke tager de advarsler, der kommer ude fra virkeligheden, alvorligt, og det er derfor, jeg gerne vil stille ordføreren et spørgsmål. Vi hørte jo før fra Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen, at han sådan set syntes, at man skulle stoppe med alle de skræmmebilleder, og at der jo ikke kommer til at stå flere grædende børn ude foran Christiansborg, når man nu begynder at rulle kontanthjælpsloftet ud. Derfor vil jeg spørge Venstres ordfører, hvordan han forholder sig til det høringssvar, der er kommet fra BL, Danmarks Almene Boliger, som på det kraftigste advarer imod at indføre et kontanthjælpsloft, fordi rigtig, rigtig mange, især enlige med børn, vil blive hårdt ramt, og man forudser, at rigtig mange vil risikere at blive sat på gaden. Gør det indtryk på ordføreren?

Ordføreren.

Vi har jo lige haft en lang diskussion her først på dagen om høringssvar, og hvad man lytter til og ikke lytter til, og alle høringssvar gør selvfølgelig indtryk, det gør de da. Men det ændrer jo ikke ved, at vi på et tidspunkt politisk må tage en beslutning om, hvordan vi ser på tingenes sammenhæng. Og vi mener sådan set, at kontanthjælpsloftet er ret og rimeligt, altså at man prøver at kigge på, at man har et loft over, hvor meget nogen samlet set kan få i offentlige ydelser, når de er på kontanthjælp, hvor man vel at mærke friholder bl.a. børneydelserne, så nogen ikke bliver ramt i forhold til børnechecken. Det synes vi sådan set er politisk rimeligt, fordi det ligesom er første fase i forhold til at få skabt en større forskel mellem at være på kontanthjælp og modtage forskellige offentlige ydelser og være på arbejdsmarkedet og bibringe, kan man sige, en aktivitet og dermed et indtjeningsgrundlag for vores samfund. Det er vores politiske mål med det her, og derfor er jeg sådan set helt tilfreds med det forslag, der ligger, men vi noterer os selvfølgelig de høringssvar, der også kommer ind.

Hr. Peter Hummelgaard Thomsen.

Jamen jeg er glad for, at ordføreren trods alt noterer sig det, og at han ikke ligesom Dansk Folkepartis ordfører bare mener, at man skal stoppe med de skræmmebilleder om grædende børn, der vil stå på gaden, for det er jo sandheden, og det er den virkelighed, der kommer til at indtræffe, og det er også det, som BL advarer imod. Og det var jo i virkeligheden også det, vi så op igennem 00'erne, fra 2001 og frem mod 2011, hvor det var, at antallet af familier, der blev sat på gaden, steg, endda eksplosivt, bl.a. på grund af de fattigdomsydelser, som den helt gamle regering havde stået for, mens antallet af udsættelser fra 2011 og fremefter faldt med 28 pct., fordi S-R-SF-regeringen afskaffede fattigdomsydelserne. Så derfor vil jeg bare igen spørge: Kunne det ikke tænkes, at ordføreren kunne revidere det synspunkt om, at det her måske er en rigtig måde at incitere til, at folk skal arbejde, og om man måske kunne se på, om ikke der var andre steder, man kunne justere?

Ordføreren.

Men til gengæld steg antallet af hjemløse jo markant i den daværende regerings regeringstid, og derfor synes jeg ikke, man kan mene, at der er nogen sammenhæng imellem de to ting, som hr. Peter Hummelgaard Thomsen her prøver at give udtryk for. For jeg tror, at hjemløshed er en kompleks størrelse, der består af rigtig mange andre sociale elementer. Vi kan i hvert fald konstatere, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med omkring 20 pct. siden 2011, og derfor bliver vi jo nødt til at gøre noget i forhold til at få de mennesker gjort, kan man sige, arbejdsmarkedsparate, og når man så er det, så skal vi sørge for, at der også er et økonomisk incitament til at komme ind på arbejdsmarkedet. For det virker, og det siger jeg, og det siger fru Mette Frederiksen også, og så kan det jo ikke være helt forkert.

Hr. Nikolaj Amstrup.

Mange tak. Hr. Jacob Jensen nævnte tidligere, at regeringen ikke ønsker at optage kviklån. Det synes jeg da er en aldeles fornuftig indgangsvinkel til det. Jeg opfatter et kviklån som noget, der bruges til noget forbrug her og nu, men som kommer til at koste på langt sigt. Desværre ser jeg noget i finanslovsforslaget på uddannelses- og forskningsområdet, som jeg opfatter som en form for kviklån. Er ordføreren ikke bekymret over de langtrækkende konsekvenser af at skære i de offentlige investeringer på forskningsområdet med 1,4 mia. kr. og 2 pct. i de statslige uddannelser? Kunne ordføreren forestille sig, at de nedskæringer rent faktisk på langt sigt vil have negative konsekvenser for samfundsøkonomien?

Ordføreren.

Det ville jo politisk være det letteste i verden – det var også det, jeg sagde i min ordførertale – hvis vi ikke behøvede at ændre på de her ting, hvis vi havde uanede midler. Det har vi så ikke, og derfor mener vi sådan set, det er rimeligt, at man også kigger på, hvad man får ud af midlerne, herunder også på forskningsområdet. Men lad mig bare igen understrege, at selv efter den omprioritering, som vi foretager, ligger vi i forhold til det, vi anvender til forskning, over EU's anbefalinger om 1 pct. af bruttonationalproduktet. Det synes jeg godt vi kan være bekendt.

Ja, værsgo.

Jeg tror absolut, at vi er enige om, at vi skal have et forskningsniveau, som vi godt kan være bekendt. Jeg henviser også blot til, at det måske er en samfundsmæssig rigtig, rigtig god investering, måske bedre end nogle af de andre investeringer, der er med i finansloven.

Jeg vil godt lige vende tilbage til de 2 pct., der bliver skåret i de statslige uddannelser. Tror ordføreren, at det kan have nogle utilsigtede konsekvenser for steder langt væk fra de store byer? Vi ved, at de mindre uddannelsesudbud, der er langt væk fra de store byer, lettere kommer i skudlinjen, da de bliver dyrere at drive.

Ordføreren.

Jeg synes, det er en helt relevant problemstilling, der bliver rejst. Jeg kan også huske, at vi under førstebehandlingen – det var både mig selv og vist nok også hr. René Christensen – havde en udveksling om det. Det er selvfølgelig noget af det, man er opmærksom på. Men jeg må så også bare sige, at der er den struktur, at vi har et armslængdeprincip. Vi har selvstændige bestyrelser ude i de her uddannelsesinstitutioner, som så må håndtere og vurdere, hvordan de får mest muligt ud af midlerne. Men vi kan selvfølgelig godt i de aftaler, man laver med uddannelsesinstitutionerne, sende nogle politiske signaler til de bestyrelser, der skal administrere det, om, hvad vi gerne vil. Der kan jeg godt sende det politiske signal, at vi gerne vil have uddannelser, også der, hvor der er langt mellem hustagene.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Pelle Dragsted.

I dag og i morgen diskuterer vi en finanslov, som vil få en voldsom negativ betydning for rigtig mange danskere. Fattigdom, ulighed, utryghed er de direkte resultater, hvis et flertal i morgen stemmer for den her finanslov.

Et af de spørgsmål, der i de sidste dage har bragt sindene i kog – og det er med god grund – er jo aftalen om at skære i pensionisternes boligydelse. Tusinder af folkepensionister vil blive ramt af de her nedskæringer. Og jeg kan godt forstå, at det er kommet bag på mange. Jeg er sådan set uenig med Dansk Folkeparti i mangt og meget, men lige præcis på ældreområdet troede jeg faktisk at vi var enige om, at når man skulle ud at finde nogle nedskæringsmuligheder, så gik man ikke efter folkepensionister og førtidspensionister og mennesker, der er ramt af handicap. Jeg var faktisk på lige præcis det her område tryg ved, at Dansk Folkeparti, ligesom Enhedslisten gjorde det, da vi var parlamentarisk grundlag, ville stå vagt om, at der ikke skulle gås på rov hos landets folkepensionister, som jo er nogle af de mennesker i vores samfund, der har allermindst.

Derfor kom det faktisk bag på mig, at Dansk Folkeparti var med til at lave en finanslovsaftale, som på den her måde angreb landets folkepensionister. Og det undrer mig lige så meget, at man stadig væk er parat til det, for det har vi fået at vide i den her debat i dag. Der er jo ikke tale om, at man har droppet den nedskæring. Der er jo alene tale om, at den er udskudt, til uvejret er drevet lidt over. Men så skal man stadig inden for de næste par år ud at finde 500 mio. kr. på boligydelsen til folkepensionister.

Vi har også hørt, at allerede i januar vil over 100.000 eller måske over 200.000 eller over 300.000 folkepensionister allerede blive skåret i deres boligydelse på grund af det kaos, som har været der i de seneste dage. Utrygheden ude blandt folkepensionister er jo med god grund omfattende lige nu. Man kan ikke kalde det her for andet end et klart vælgerbedrag fra Dansk Folkepartis side. Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at Dansk Folkeparti ikke en eneste gang – ikke en eneste gang – før valget meddelte landets folkepensionister, at man ved den første finanslov, første gang man satte sig til forhandlingsbordet, ville gå ud og skære i pensionisternes ydelser.

Det stopper jo ikke der, for der er faktisk en gruppe, der bliver ramt endnu hårdere end pensionisterne, og det er de danskere, som er så uheldige at være ramt af arbejdsløshed eller ramt af sygdom. Familier og enlige med børn vil miste tusindvis af kroner om måneden. Det er familier, som i forvejen sidder hårdt i det, som i forvejen skal vende hver en krone, når de når hen imod den sidste uge af måneden. Regeringen siger, at det skal motivere til at arbejde, men den ved godt selv, at det ikke virker, for det har været prøvet før, og der er ikke arbejdspladser til de her mennesker. Der er flere ledige i Danmark, end der er ledige arbejdspladser, fordi arbejdsgiverne i mange tilfælde hellere vil ringe til vikarbureauet nede i Litauen i stedet for at ansætte lokal arbejdskraft.

Det eneste resultat af det her er, at mange danskere vil blive fattigere. I et af verdens rigeste lande skal vi igen se børn, som ikke har råd til at tage til fødselsdag eller gå til fodbold, som er koblet fra sociale fællesskaber med deres kammerater. Jeg synes, det er trist, og jeg håber virkelig ikke, at den champagnefest, som man holdt hos Liberal Alliance efter finanslovsaftalen, var en fejring af den her del af finansloven. For at fejre andre menneskers ulykke er for at sige det ligeud uklædeligt.

Jeg kan også godt forstå, hvis der sidder mange mennesker derude, som er ramt af arbejdsløshed, som føler sig godt og grundigt snydt af Dansk Folkeparti. For Kristian Thulesen Dahl stod i en af de afsluttende valgdebatter og lovede, at han ikke ville være med til at gøre kontanthjælpsmodtagerne fattigere.

Hvad går pengene, som man er ude at hente hos pensionisterne, ude at hente hos de mennesker, som er ramt af arbejdsløshed, så til? De går til at sænke bo- og arveafgiften, bare ikke for almindelige danskere. Vi skal stadig væk betale arveafgift, hvis vi f.eks. arver fra vores forældre. Nej, bo- og arveafgiften skal kun lettes for en helt specifik gruppe af arvinger af familieejede virksomheder. Og så skal registreringsafgiften sænkes. Betyder det, at lavindkomstfamilier i Danmark kan få en billigere bil? Nej, det gør det ikke, for man sænker kun afgiften på halvdelen af de biler, der bliver solgt, og det er den dyreste halvdel. De to lavindkomstmodtagere får ikke råd til at købe en bedre bil. Til gengæld bruger man en god del af provenuet på at lette afgifterne på en lillebitte gruppe biler, nemlig luksusbiler, som bliver op til 0,5 mio. kr. billigere end i dag.

Hvad angår grundskylden, kan det jo være fornuftigt at se på dens udvikling, men den måde, man har gjort det på, er så skæv, som den overhovedet kan være. Har du en villa til 7,5 mio. kr., sparer du 3.000 kr. om året. Har du f.eks. et mindre hus, som ligger uden for København, til 700.000 kr., sparer du 130 kr. Og hvis du er lejer eller andelshaver, jamen så er du jo undtaget. Loven er jo så smart indrettet, at det kun er folk, der bor i ejerbolig, som bliver omfattet.

Alle de her skatteændringer, der gennemføres, tilgodeser dem, der har mest, mens lavindkomstgrupperne, altså mange af dem, der knokler allerhårdest på vores arbejdsmarked, står tilbage med en lang næse.

Hvor skæv og ulighedsskabende den her finanslov er, kan måske bedst illustreres ved at fortælle, hvad den betyder. Lad os finde på to fiktive danskere. Vi kunne kalde dem Johan og Arne. Johan er advokat og bor i en villa på Frederiksberg, mens Arne er lagerarbejder og bor i en almen bolig i Holstebro.

Når finansloven fastfryser grundskylden i kroner og øre, betyder det jo, at Johan på Frederiksberg slipper tusindvis af kroner billigere i 2016. Men Arne får ligesom 2 millioner andre danskere, der bor til leje, ingen som helst glæde af den fastfrysning, fordi lovgivningen kun tilgodeser boligejere. Arnes husleje vil ligesom alle andres næste år blive reguleret opad, som det sker.

Finanslovens sænkelse af registreringsafgiften på luksusbiler vil betyde, at Johan på Frederiksberg kan spare 250.000 kr., hvis han skifter til en Alfa Romeo. Men Arne, der aldrig kommer i nærheden af at kunne købe sådan en bil, men har sparet sammen til en Kia Picanto, må betale præcis det samme for sin bil som før finansloven.

Når Johan om nogle år skal arve sin fars virksomhed, slipper han billigere i arveafgift, men Arne, der arver et sommerhus fra sine forældre, får ikke nogen glæde af de millioner, som regeringen afsætter; han skal betale præcis det samme i boafgift.

Arne kunne også have heddet Susanne og arbejdet som butiksassistent og boet til leje på den københavnske Vestegn. Eller han kunne have heddet Peter og arbejdet som SOSU-assistent. For finanslovens skattenedsættelser går målrettet uden om alle de danskere, der tjener mindst. Til gengæld kan Arne, Susanne, Peter og alle andre almindelige danskere se frem til at betale regningen efter den fest, som forligspartierne har inviteret Johan og resten af overklassen med til – og det bliver en dyr regning.

7,2 mia. kr. skal kommunerne spare på grund af den her finanslov. Så når Arne fremover skal aflevere ungerne i børnehaven, vil der være færre pædagoger. Og besøgene fra hjemmehjælperen hos Susannes forældre vil blive markant færre. Hvis Peter gerne vil efteruddanne sig, skal han leve af betydelig mindre, fordi voksenuddannelsesstøtten beskæres, og det samme gælder arbejdstilsyn og kampen mod social dumping. De ting betyder ikke et klap for Johan, men de er med til at sikre Arne og hans kollegaer mod arbejdsskader og social dumping.

Hvis Danmark rammes af en ny krise og Arne, Peter eller Susanne bliver arbejdsløse, kan de se frem til at leve for en stærkt beskåret kontanthjælp. Og når Arnes unger om nogle år skal uddanne sig, bliver det i et uddannelsessystem, der er betydelig ringere, end det er i dag – efter år med milliardnedskæringer på alt fra gymnasier over seminarer til universiteter.

Jeg synes, det står meget, meget klart, at den her finanslov er så skæv, at det basker. Dem, der har mest, får mere, og dem, der har mindst, får ingenting eller direkte mindre.

Vi har stillet en række ændringsforslag til finansloven, f.eks. om at fjerne nedskæringerne for pensionisterne, om at fjerne nedskæringerne over for familier, der er ramt af arbejdsløshed. Det gør vi sådan set for at give Dansk Folkeparti en sidste chance for at leve op til de løfter, som de gav danskerne før valget. Blot et par af de DF-valgte kan stoppe de her overgreb på folkepensionister, førtidspensionister og arbejdsløse. Og i modsat fald må vi bare konstatere, at Dansk Folkeparti desværre slutter sig til den lidt for store gruppe af partier, der siger det ene før valget og gør det modsatte bagefter.

Hvis finanslovsforslaget vedtages i morgen, og det gør det jo nok, vil det have vidt forskellige konsekvenser for forskellige grupper af danskere. For overklassen, som udgør omkring 3 pct. af befolkningen, og som i forvejen har de højeste indtægter og de største formuer, bliver 2016 et rigtig godt år. For almindelige danskere bliver der mere utryghed og dårligere velfærd. Og for de danskere, der er så uheldige at være ramt af arbejdsløshed, at være ramt af sygdom, eller som har et handicap, bliver det et år med større afsavn, med større ydmygelser og med flere bekymringer.

Finansloven efterlader med andre ord Danmark som et mere klassedelt samfund, som et mere utrygt samfund og som et mere kynisk samfund.

Hr. Jacob Jensen.

Ja, der var jo næsten ikke ende på forfærdelighederne, men jeg kunne da trods alt forstå – det var dog lidt positivt – at Enhedslisten interesserer sig meget for lavindkomstgrupperne. Så glæder jeg mig til at invitere Enhedslisten til forhandlinger om en skattereform, hvor vi netop pønser på at sænke skatten for de små indkomster. Det må være lige til højrebenet for Enhedslisten at stemme for det.

Nu har Enhedslisten her det sidste år talt utrolig meget om dagpengereformen – hvor uretfærdig og urimelig den er. Man har her på det seneste hidset sig meget op over integrationsydelsen. Det betyder meget for Enhedslisten. Derfor vil jeg egentlig spørge: Hvis man forestillede sig den hypotetiske situation, at samtlige af de ændringsforslag, som Enhedslisten nu har stillet til finansloven, blev vedtaget, ville der så være flere penge til kontanthjælpen eller til dagpengemodtagerne – ja eller nej?

Ordføreren.

Lad mig starte med at svare på det første om skattereformen. Jamen vi ser da frem til at blive inviteret til forhandlinger om skattereformen, hvis det, regeringen virkelig vil, er at give skattelettelser til folk med de laveste indkomster. Så vidt jeg kan se, er det bare beskæftigelsesfradraget, man vil lette, og på den måde vil man forbigå folk med de laveste indkomster. Folkepensionisterne får 0 kr., førtidspensionisterne får 0 kr., mennesker ramt af arbejdsløshed får 0 kr. Det er jo ikke de laveste indkomster, vil jeg sige til ordføreren. Dem vil man jo snyde igen, som de blev snydt i 2010, som de blev snydt i 2008 og i alle de andre skattereformer, som er blevet gennemført af skiftende flertal. Hver gang er de jo blevet snydt.

Med hensyn til vores ændringsforslag vil jeg sige, at vi kunne have stillet mange flere. Vi har stillet en række ændringsforslag til det forslag, der er fremlagt. Vi mener i den grad, at der er brug for at investere flere penge i dagpengesystemet, og det vil vi arbejde for, lige så snart vi får en ny regering, ligesom vi også i den grad mener, at der er behov for at gøre op med integrationsydelsen.

Hr. Jacob Jensen.

Det er jo helt legitimt at arbejde for, at der skal skabes flere penge til forskellige områder, men det klassiske spørgsmål er: Hvor kommer de penge fra? Så ved jeg godt, at ordføreren lige om lidt vil pege på, at vi kan annullere alle de der skattelettelser. Men jeg har siddet og talt sammen i de ændringsforslag, som Enhedslisten har stillet her i Folketinget til finanslovsforslaget, og allerede der er det negativt. Man har altså allerede brugt flere penge, end der kan komme fra de finansieringskilder, selv de helt hypotetiske finansieringskilder, man peger på. Selv hvis de kom ind, ville man stadig væk skylde.

Så jeg spørger blot: Hvis nu alle de ændringsforslag, man stillede, var blevet gennemført, hvordan ville man så finansiere det ønske om at skabe flere penge til f.eks. kontanthjælps- og dagpengeområdet?

Ordføreren.

Så har hr. Jacob Jensen ikke læst vores forslag godt nok. Der er fuld overensstemmelse mellem de ændringsforslag, vi har på indtægtssiden, og dem, vi har på udgiftssiden. Sådan er det altid, når Enhedslisten kommer med forslag.

Hr. Ole Birk Olesen.

Hr. Pelle Dragsted og Enhedslisten vil gerne tage patent på at ville gøre noget ved skævhederne i samfundet. Sådan er virkeligheden ikke. Enhedslisten bekymrer sig om en bestemt form for skævhed. Vi andre bekymrer os om andre skævheder, herunder f.eks. om den skævhed, der ligger i, at man ikke får nok ud at gå på arbejde. Men der er jo også en skævhed i stoppet for grundskyld ifølge hr. Pelle Dragsted.

Lad mig fortælle om en skævhed. Siden år 2000 er beskatningen af ejendomsværdien af ejerlejligheder faldet, mens beskatningen af ejendomsværdi af enfamiliehuse er steget. Det er nu så grelt, at et hus i Albertslund Kommune beskattes 64 pct. hårdere end en lejlighed til samme værdi i Albertslund Kommune. Altså 64 pct. mere skat af samme ejendomsværdi, afhængigt af om det er et enfamiliehus eller en ejerlejlighed. Er det ikke en skævhed, som man bør gøre noget ved? Bør man ikke sørge for, at dem, der bor i huse, ikke betaler 64 pct. mere i skat end dem, der bor i ejerlejlighed, når hus og ejerlejlighed har samme værdi?

Ordføreren.

Jeg synes, der er store problemer i vores ejendomsskattesystem. Vi har sådan set også støttet nogle af de tiltag, der er blevet lavet i forbindelse med den omlægning, som kommer. Jeg synes i den grad, at der er grund til at kigge på nogle af de ting, som hr. Ole Birk Olesen nævner. Det, jeg peger på, er bare det konkrete forslag, vi diskuterer i dag, nemlig fastfrysning af grundskylden. Jeg kan bare konstatere, at det rammer ekstremt skævt. Hos dem, der har de største huse, de største villaer – man kan også se det på kommuner – bliver størstedelen af det her mindreprovenu brugt, mens rigtig mange andre ikke vil opleve det samme. Den skævhed er der.

Vi havde gerne set – og det har vi jo foreslået i debatten – en anden type ændring af grundskylden, nemlig en social ændring til gavn for de familier, som har lave indkomster, og som har svært ved at følge med stigningen i den her grundskyld, fordi grundskylden stiger hurtigere end deres indkomster. Det erkender jeg er et reelt problem, for vi har familier, der bliver ramt af, at vi har så lav en reallønsudvikling, hvilket er noget, som jeg ved hr. Ole Birk Olesen er glad for vi har. Vi vil gerne være med til at se på, at de kunne få lov at indefryse deres grundskyldsbetaling, præcis ligesom folkepensionister kan i dag.

Hr. Ole Birk Olesen.

Også det er forkert. Det er ikke dem med de største huse, der får mest ud af det. Her er et nyt eksempel. Hvis vi tager en lille rønne i København til 1,5 mio. kr., så er beskatningen af den på 32.000 kr. om året. For 1,5 mio. kr. i Tønder kan man få et nyt hus på over 200 kvm., hvor beskatningen kun er på 13.000 kr. om året. Så der er tydeligvis også en skævhed, som Enhedslisten er fuldstændig ligeglad med, nemlig den skævhed, at folk med små indkomster i København beskattes meget, meget hårdere af værdien af deres bolig, end folk med større indkomster i provinsen beskattes af værdien af deres bolig. Så det har intet som helst med retfærdighed at gøre. Det, hr. Pelle Dragsted går op i her, har alene at gøre med at kradse penge ind til statskassen.

Ordføreren.

Det, hr. Ole Birk Olesen siger, er simpelt hen noget vrøvl. Vi ser meget gerne en ændring af hele boligskattesystemet. Vi synes, der er mange problemer i det. Vi synes, det mest hensigtsmæssige ville være, at man ikke blev beskattet løbende af sin bolig, som man gør i dag. I stedet skulle man blive beskattet, når værdien er realiseret. Vi synes, det er mærkeligt, når man siger, at det skal kunne betale sig at arbejde, at folk kan sove sig til en milliardgevinst, bare på grund af at markedet gør deres bolig dyrere. Vi så gerne en markant ændring af boligbeskatningssystemet, så almindelige familier ikke bliver belastet af det på den måde, de gør i dag, men så man til gengæld betalte skat af den værdi, præcis som man betaler skat af at gå på arbejde. Det er jo mærkeligt, at man bliver beskattet hårdere af sin arbejdsindsats end af penge, som man er kommet, om jeg så må sige, sovende til.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Tak for det, formand. Og tak til ordføreren. Der er blevet fremsat en række ændringsforslag fra Enhedslistens side, og af et af dem kan man læse, at der skal bruges nogle penge til at finansiere nogle andre ønsker, nogle andre prioriteter. Herunder får man altså 1,2 mia. kr. på boligjobordningen. Det er jo en del, henset til at der er afsat 400 mio. kr. til den næste år. Hvor kommer de sidste 800 mio. kr. fra? Er det en snedig måde at investere på, eller regner man bare på en anden måde i Enhedslisten?

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, hvad svaret præcis er på det her spørgsmål. Jeg vil tro, at man har taget udgangspunkt i enten det tab, de udgifter, der er forbundet med det i år, eller alternativt er det en udgift, der er før beregning af tilbageløb og adfærdsændringer.

Hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Når jeg spørger, er det, fordi ordføreren gjorde et relativt stort nummer ud af før at stå om ikke blære sig så i hvert fald gøre sig vigtig på den baggrund, at indtægter og udgifter altid stemmer hos Enhedslisten. Det gør de så altså bare ikke her, hvor man bruger et beløb, der er tre gange større end det, der fremgår af forslaget til finansloven. Er det den sammenhæng, der generelt er i Enhedslistens økonomiske politik?

Ordføreren.

Det er det bestemt ikke. Jeg står desværre ikke med ændringsforslagene her, så jeg kan ikke give hr. Jakob Ellemann-Jensen et præcist og udtømmende svar på det spørgsmål, men jeg vil meget gerne vende tilbage til hr. Jakob Ellemann-Jensen. Når vi har stillet en række ændringsforslag, så har vi – og det vil du også kunne se tilbage på alle andre finanslove – finansieret de udgifter, som vi kommer med. Det synes vi er hamrende vigtigt. Vi går ikke ind for, at underskuddene på statens finanser skal vokse. Det er en dårlig idé.

Jeg skal minde om, at vi ikke bruger duformen på talerstolen.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Ole Birk Olesen.

Under førstebehandlingen af regeringens forslag til finanslov glædede jeg mig over grundelementerne i finanslovsforslaget. Jeg glædede mig især over omprioriteringsbidraget, som statsministeren har valgt at kalde »at lægge et udviklingspres på alle dele af den offentlige sektor«. Det synes jeg er et udmærket udtryk, altså »at lægge et udviklingspres på alle dele af den offentlige sektor«. For også den offentlige sektor skal føle en tilskyndelse til at gøre tingene bedre og billigere, og vi har ikke rigtig andre og bedre værktøjer her i Folketinget end at bevilge lidt færre penge næste år, end vi gjorde sidste år. Og det er det, som omprioriteringsbidraget er udtryk for.

Jeg glæder mig også over, at der blev afsat penge til målrettede erhvervsskattelettelser, bl.a. afskaffelse af NOx-afgiften, som så blev en meget kraftig sænkelse af NOx-afgiften, og også over tiltag inden for generationsskifte af familieejede virksomheder.

Jeg sagde til gengæld også under førstebehandlingen, at der manglede nogle borgernære lettelser, der gør, at den almindelige borger kan mærke en byrdelettelse i hverdagen. Og her nævnte jeg tre ting i min ordførertale ved førstebehandlingen. Jeg nævnte, at vi skulle have stoppet grundskyldens himmelflugt; jeg nævnte, at bilerne i Danmark er for dyre på grund af verdensrekordhøj registreringsafgift; og jeg nævnte, at det offentlige tilskud til fri- og privatskoler er for lille, så det bliver unødigt svært at drive fri- og privatskoler eller at søge fri- og privatskoler.

Den glædelige meddelelse her i dag ved tredjebehandlingen er, at alle de tre områder, som jeg nævnte i min tale ved førstebehandlingen, er blevet imødekommet. Det er sådan nu, at vi har fået fastfrosset grundskylden på 2015-niveau, så de urimeligheder, der allerede er opstået i ejendomsbeskatningen i Danmark, i det mindste ikke bliver større i 2016. Vi har fået registreringsafgiftens øverste sats sænket fra 180 pct. til 150 pct., så det nu for første gang er sådan, at biler til almindelige familier i Danmark bliver billigere. Og vi har fået hævet koblingsprocenten for fri- og privatskoler fra 71 til 73, så forældre, der sender deres børn i en fri- eller privatskole, ikke længere kun får 71 pct. af den offentlige omkostning ved at drive en folkeskole, men får 73 pct.

Ingen af de her tre punkter er den endelige store utopi for Liberal Alliance. Det er skridt i den rigtige retning. Vi ønsker ikke blot at fastfryse grundskylden i 2016. Vi ønsker at fastfryse den fra nu af og fremover. Der er ingen grund til, at den skal stige, og allerhelst ser vi en omprioritering af ejendomsbeskatningen i Danmark, så ejere af enfamiliehuse kommer ned på samme beskatningsniveau, som ejere af ejerlejligheder har i dag.

Vi ønsker heller ikke at beskatte biler med 150 pct. i registreringsafgift, men vi har fået den ned fra 180 pct., og det er første skridt til en fuldstændig afskaffelse af registreringsafgiften, som er vores mål. Der er ingen registreringsafgift i Tyskland, der er ingen registreringsafgift i Sverige, og det er begge velfungerende samfund. Det er det, på trods af at de ikke har nogen registreringsafgift.

Vi fik koblingsprocenten op fra 71 til 73 for fri- og privatskoler. Det er heller ikke vores endelige mål. Vi synes, at den allerhelst skal være på 80 pct., fordi vi synes, at det er en rimelig procent i forhold til, hvad en offentlig skoleplads koster.

De her tiltag skal ses i sammenhæng med, at vi faktisk modsat venstrefløjen tager ordene om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, alvorligt. Det er noget, som venstrefløjen taler meget om, men som jeg ikke synes venstrefløjen gør særlig meget ved. Vi går ind for, at folk skal beskattes med en fast procent, og det vil sige, at jo mere de tjener, jo mere skal de betale i skat.

Vores foreløbige mål er, at der skal være en skat på 40 pct., og det skal man betale, uanset om man tjener 200.000 kr., eller 1 mio kr. eller 2 mio. kr. om året. 40 pct. Det giver en betydelig højere beskatning af folk med høje indkomster end af folk med lave indkomster. Oveni mener vi, at de første 7.000 kroners månedsløn skal friholdes helt for beskatning. Det vil sige, at vi har et meget kraftigt element af, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.

Men de her skatter, som vi har fået sat ned, har jo intet med indkomst at gøre. Det er jo ikke sådan, at folk, der har brug for en bil, nødvendigvis har en højere indkomst end folk, der ikke har brug for en bil. Det er ikke sådan, at hvis man bor inde i København K og har sit daglige arbejde i København K og derfor ikke har brug for en bil, at man så nødvendigvis har en lav indkomst. Man har bare ikke brug for en bil, og derfor kan man slippe for at betale 180 pct. i afgift på bilen. Og det er ikke sådan, at fordi man bor i Jylland med 50 km til sin arbejdsplads og har behov for at købe en Opel Astra, eller hvad det måtte være, så har man nødvendigvis en høj indkomst, og man kan sagtens betale 180 pct. i afgift. Det er en fuldstændig arbitrær beskatning af folk baseret på deres livsstil og baseret på det sted i landet, de tilfældigvis bor. Det har intet med de bredeste skuldre at gøre.

Det er heller ikke sådan, at når man har et hus i København til 1,5 mio. kr., så har man en meget højere indkomst end folk med et hus til 1,5 mio. kr. i Tønder. Men beskatningen af huset til 1,5 mio. kr. i København er på fire gange så meget som beskatningen af huset til 1,5 mio. kr. i Tønder. Heller ikke der er det de bredeste skuldre, der er afgørende for, hvor meget man betaler i skat. Det er bare et ønske om at beskatte huse rigtig hårdt. Det tager vi et opgør med her.

Endelig er det heller ikke sådan, at fordi man har et bestemt ønske om en bestemt skole til sine børn, så har man flere penge at gøre godt med, end hvis man som undertegnede kan nøjes med den lokale kommuneskole til sine børn. I Vanløse, hvor jeg bor, bor mange forskellige forældre. Nogle sender deres børn i kommuneskole. Det har jeg og min kone gjort. Andre sender deres børn i privatskole. Det er ikke sådan, at vi, der har børnene i kommuneskole, har flere penge end dem, der sender deres børn i privatskole. Der er ingen sammenhæng mellem de ting. Derfor giver det heller ikke mening, at de, der sender deres børn i privatskole, skal betale så meget ekstra for at få lov til at vælge en skoleløsning, der ikke er den offentlige, blot fordi de er anderledes end de andre familier, som kan nøjes med kommuneskolen.

Når man hører folk på venstrefløjen, så hører man nogle gange – jo mere man kommer ud på venstrefløjen, jo mere hører man det – at samfundsstrukturerne i Danmark favoriserer en småborgerlig levevis. Endnu længere ude på venstrefløjen, i nogle afarter af venstrefløjen, taler man om, at der er en heteronormativ favorisering af familierne og deres levevis i Danmark. Det kan jeg så forsikre om der ikke er i skattesystemet. De, der betaler de højeste skatter i Danmark, er dem, der lever de mest forekommende liv. Altså, den mest almindelige livsform i Danmark er den hårdest beskattede. Det er nemlig det der med, at når man gerne vil have villa, Volvo og vovhund, så betaler man virkelig meget ekstra i skat i forhold til, hvis man ikke vil have de ting.

Vi har nu gjort noget ved villaen. Vi har gjort noget ved Volvoen, og på et tidspunkt kan det også være, selv om jeg ikke lige kan forestille mig løsningen, at vi kan gøre det billigere at have vovhund. Hvis det kan lade sig gøre det, er vi i hvert fald åbne over for det.

Men det er blot for at sige, at beskatningen af den almindelige livsform i Danmark er gået for vidt. Der er en overbeskatning af den almindelige livsform i Danmark, og det vil vi gerne gøre noget ved. Og det tager vi et lille spadestik til her i den her finanslovsaftale.

Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Benny Engelbrecht.

Jeg kan starte med at berolige hr. Ole Birk Olesen med, at hundeskatten jo blev afskaffet i 1970, et i øvrigt udmærket år, og også det år, jeg er født. Det kan vi jo så glæde os over.

Jeg går ud fra, og jeg antager, ellers må ordføreren korrigere mig, at Liberal Alliance er relativt glade for det skattestop, som er indskrevet i regeringens regeringsgrundlag. Derfor vil jeg egentlig godt spørge lidt ind til det faktum, at man med finansloven og finanslovsaftalen bryder skattestoppet. Det har statsministeren jo åbent erkendt i sidste uge. Er det en situation, som er opstået på grund af pres fra Liberal Alliance? Er det Liberal Alliance, som har ønsket, at regeringen bryder sit skattestop?

Ordføreren.

Nu kan et skattestop jo defineres på flere måder. Anders Fogh Rasmussen havde en form for skattestop, og jeg synes jo, vi endnu har til gode at høre, hvilken form for skattestop den her regering praktiserer. Men det er klart, at den øgede beskatning af fondene, som ligger i finansloven, bryder med det skattestop, som Anders Fogh Rasmussen havde.

Vi kan i Liberal Alliance egentlig godt lide skattestop. Omvendt kan vi også godt lide, at man gør nogle ting, som er til gavn for landet, og nogle gange kan de bryde med skattestoppet. Der kan f.eks. være nogle, der har nogle særlige skatteprivilegier, og som bliver særlig godt behandlet af skattesystemet. Hvis man så ophæver den begunstigelse af de virksomheder og bruger af provenuet til at sænke generelle skatter og afgifter, så synes vi faktisk, at det er en god ting. Vi vil hellere have lavere generelle afgifter, end vi vil have særbegunstigelse af bestemte mennesker.

Jeg synes godt, at vi stadig kan sige hr. Anders Fogh Rasmussen om den tidligere statsminister.

Så er det hr. Benny Engelbrecht.

Tak. Grunden til, at jeg spørger ind til det, er jo, at statsministeren i et interview med Børsen eller i hvert fald over for Børsen – i en forsamling, hvor de har været til stede – har tilkendegivet, at årsagen til, at man har brudt skattestoppet, er, at man jo ikke har særlig mange mandater, altså at der er situationer, der kan opstå, hvor andre partier kan presse regeringen til at bryde skattestoppet. Derfor vil jeg sådan set bare gerne vide, om det er Liberal Alliance, der har bragt det her forslag om fondene og yderligere beskatning ind. Jeg regner med, at ordføreren siger nej, men alligevel. Bare for en god ordens skyld: Er det det?

Ordføreren.

Nej, det er ikke Liberal Alliance, der har bragt det ind. Jeg tror, at det, som udsagnet fra statsministeren er møntet på, er, og hvis man står i sådan en finanslovsforhandlingssituation, kan der opstå det, at man mangler penge til at tilgodese de ønsker, der er omkring bordet, og så kan det være nødvendigt for regeringen at gøre ting, som den egentlig ikke havde planlagt at gøre. Jeg går ud fra, at det er det, der menes med udsagnet.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for ordførertalen. Jeg nyder altid de her lidt ideologiske sværdslag, vi har med Liberal Alliance. Det viser, at politik stadig væk findes i Danmark, og det er jo dejligt. Man kan godt synes, at der i øvrigt bliver lidt midtersump i det. Og tillykke med finansloven. Jeg kan på sin vis godt forstå, at der blev skålet i champagne. Jeg tror heller ikke, at I skålede for andre menneskers ulykke, men fordi I fik nogle forbedringer for nogle grupper, som I er gået til valg på at forbedre vilkårene for. Så tillykke med det.

Jeg vil gerne spørge om noget. I sommer og også senere har ordførerens partiformand, som også sidder hernede, jo været ude med ret kradsbørstige udtalelser om, at hvis ikke man fik en lettelse af topskatteprocenten, ville man være parat til at vælte regeringen. Det fik man jo så ikke her i forbindelse med finansloven, og jeg noterede mig, at hr. Anders Samuelsen så sagde, at nej, nej, men at det ikke var nu, det var til foråret. Så mit spørgsmål er egentlig bare: Står den trussel ved magt, altså, hvis ikke en skattereform i foråret indeholder en lettelse af topskatteprocenten, vil Liberal Alliance så trække tæppet væk under regeringen?

Ordføreren.

Det skal jeg ikke kunne sige og heller ikke, om man kan få lejligheden til det. Jeg tror bare, man skal konstatere, at Liberal Alliance i dag er et meget hjælpsomt støtteparti for regeringen og et meget loyalt støtteparti for regeringen, og det er vi bl.a., fordi vi i regeringsgrundlaget, som jo er den politik, som regeringen arbejder efter, har fået indføjet, at regeringen arbejder efter at få nedsat marginalbeskatningen med 5 procentpoint. Og så længe det er regeringens intention, så længe tror jeg, at vi vil være et meget loyalt støtteparti for regeringen. Skulle regeringen opgive den ambition, så er de forudsætninger, under hvilke vi har gjort regeringen til regering, ikke længere til stede, og så vil vi jo – jeg ved ikke lige, hvordan det sådan vil finde sted – i hvert fald ikke være så loyalt et støtteparti, som vi har været tidligere, tror jeg.

Hr. Pelle Dragsted.

Det var et lidt kringlet svar, synes jeg. Altså, det blev sagt rimelig klart af hr. Anders Samuelsen her i sommer, at det her sådan set var det, regeringen stod og faldt med. Og selvfølgelig kan man ændre holdning, og tillykke med, at det er blevet skrevet ind i regeringsgrundlaget. Jeg har set regeringsgrundlag tidligere, som ikke er blevet udfoldet bogstav til bogstav. Så kan Liberal Alliances vælgere regne med, at når man kigger i hr. Anders Samuelsens blå øjne, er de lige så stålfaste, når vi kommer hen i marts – og det vil sige, at hvis ikke topskatten bliver lettet, så falder regeringen?

Ordføreren.

Tidligere regeringers regeringsgrundlag, og i hvor høj grad de er blevet ført ud i livet, har jo også været afhængigt af de støttepartier, som regeringerne havde, og i hvilket omfang de var villige til at kæmpe for, at regeringsgrundlaget blev ført ud i livet. Det kan være, at hr. Pelle Dragsted der skal gøre sig nogle overvejelser om, om man kunne have gjort det bedre i de sidste 4 år, hvis man er fra Enhedslisten. Vi er fulde af fortrøstning til, at vi godt kan sørge for, at det her bliver gennemført, og vi har da ingen formodning om andet, end at regeringen også selv ønsker det.

Hr. Jens Joel, Socialdemokraterne.

Tak for det. Tak til ordføreren for talen, og først og fremmest tillykke med finanslovsaftalen. Jeg kan godt forstå, at Liberal Alliance fejrede det med champagne. Også tak for den direkte tale, som ordføreren har lagt for dagen i dag.

Jeg har to spørgsmål, og det er jeg sikker på ordføreren kan håndtere. I talen sagde ordføreren, at omprioriteringsbidraget var et sundt princip, da det ligesom lagde lidt pres på, fordi der hvert år var lidt færre penge. Så mit første spørgsmål er: Er omprioriteringsbidraget i Liberal Alliances optik noget værd, hvis man med den ene hånd fjerner pengene i et omprioriteringsbidrag og så med den anden hånd giver dem tilbage til kommunerne, som nogle andre partier siger de vil?

Det andet spørgsmål er i forhold til skattereformen. Der har man jo hørt, at I har fået så meget i finanslovsaftalen. Det har hr. Kristian Thulesen Dahl sagt. I har fået så meget i finanslovsaftalen, at I ikke skal regne med noget i forbindelse med skattereformen i forhold til topskattelettelser. Er det også jeres opfattelse i Liberal Alliance?

Ordføreren.

Et omprioriteringsbidrag, hvor man trimmer for overflødigt bureaukrati og fedt i kommunerne og så giver af pengene til målrettede velfærdsinitiativer, som man ønsker at opprioritere, er også en forbedring i forhold til den situation, vi har, hvor man spilder penge på ting, der ikke gør nogen nytte. Men vi ønsker at bruge omprioriteringsbidragets provenu til at lette byrden for borgerne. Det var det, vi gik til valg på. Vi gik jo faktisk til valg på et omprioriteringsbidrag. Det var det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål handlede om, at hr. Kristian Thulesen Dahl skulle have sagt, at vi har fået nok ved finanslovsforhandlingerne, og at nu kan vi ikke også få topskattelettelser. Det var nu vist – det er i hvert fald ham, jeg har hørt sige det – hr. Søren Espersen, der sagde det, og han er jo ikke leder for sit parti. Det er hr. Kristian Thulesen Dahl, så skal vi ikke gå ud fra, at det må stå for hr. Søren Espersens egen regning.

Hr. Jens Joel.

Jeg skal beklage, hvis jeg har gjort nogen uret der, men så kan jeg jo bare spørge Liberal Alliance, altså om Liberal Alliance mener, at man har fået nok til, at man kan leve med ikke at få topskattelettelser.

I forhold til omprioriteringsbidraget: Tak for det klare svar, men jeg forstår det også sådan, at Liberal Alliance ønsker, at der skal være minusvækst i det offentlige forbrug også i årene fremover.

Ordføreren.

Det er rigtigt. Det var det, vi gik til valg på, fordi vi ønsker at lette byrden for borgerne. Vi ønsker jo et skattetryk i Danmark, der går fra at være 48-49 pct., måske endda 50 pct., og ned til at være på svensk niveau, 43-44 pct. Det var det, der lå i vores 2025-plan, og det er det, som vi stadig væk ønsker.

Nej, vi mener bestemt ikke, at vi har fået nok ved finanslovsforhandlingerne til, at vi opgiver ønsket om, at topskatten skal lettes til foråret. Det ønsker vi bestemt stadig.

Så er det fru Lea Wermelin, Socialdemokraterne.

Tak. Og jeg vil da istemme med koret, i forhold til at jeg sagtens kan forstå, at ordføreren glæder sig over den her finanslovsaftale, og at Liberal Alliance lod champagnepropperne springe, for det lykkedes jer jo at komme igennem med en aftale, som er historisk skæv set fra det sted, jeg kommer fra, og hvor det er kontanthjælpsmodtagerne, der skal betale for, at de store dyre biler bliver billigere. Der er vi så uenige.

Jeg kan også forstå på ordføreren, at I jo netop ikke er kommet i mål, at I stadig har store drømme, hvad angår at få skatten endnu længere ned. Jeg er så ikke helt enig i jeres vision om det med de bredeste skuldre, altså hvordan det hænger sammen, men fred nu være med det. Men kan ordføreren i dag svare på, om det er Liberal Alliances opfattelse, at provenuet fra boligydelsespakken skal gå til at finansiere skattelettelser til foråret?

Ordføreren.

Åh, det skal gå til at forbedre de offentlige finanser, og så må det jo være op til de partier, som står bag finansloven, hvad det mere konkret skal gå til. Jeg tror ikke engang, jeg kan sige, at vi i Liberal Alliance har gjort os vores stilling klar, med hensyn til om de penge, der kommer fra boligydelsespakken skal gå til at lette skatten, eller om de skal bruges til at udvide sygehuskapaciteten, fordi der bliver flere ældre og den slags ting.

I bund og grund er det jo rigtigt, som hr. Jacob Jensen, Venstres ordfører, tidligere har sagt: Når man hælder varmt og koldt vand ned i et badekar og blander det hele, er det lidt svært at sige, når man tager en kop vand op, om det kommer fra det varme eller det kolde. Det er jo en blanding.

Fru Lea Wermelin.

Det er jo en let måde at komme uden om sådan rigtig at svare på spørgsmålet. Ordføreren siger selv, at man må spørge de partier, som er en del af finanslovsaftalen, hvordan det der skal skrues sammen. Og det er sådan set også derfor, vi i dag – meget åbent og ærligt – spørger: Er det Liberal Alliances holdning, at de penge skal gå til at finansiere skattelettelser?

Det vil ordføreren ikke svare på, men vil ordføreren så i dag sige klart, at der ikke er givet nogen garanti, altså at man ikke har aftalt, at provenuet fra boligydelsespakken ikke kan gå til skattelettelser?

Ordføreren.

Altså, jeg vil bestemt gerne svare på spørgsmålet, men mit svar var jo, at jeg faktisk ikke kan sige det lige nu, fordi vi ikke har snakket om, om det lige præcis skal gå til det ene eller det andet. Så jeg vil gerne svare, men kan ikke.

En garanti for, at pengene ikke går til at lette skatterne i samfundet, vil jeg bestemt ikke give, for det kan jeg sagtens forestille mig nogle af pengene kunne bruges til.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg kan forstå, at ordføreren er meget glad for den her blå finanslov, hvor der bliver brugt 360 mio. kr. til billigere biler. Der bliver brugt 755 mio. kr. til fastfrysning af grundskyld for boligejerne. Og så bliver der også skåret nogle steder. Man kan bl.a. se, at forsknings- og udviklingsmidlerne inden for energiområdet bliver halveret med dette finanslovsforslag. Den geotermi, der var under opbygning, bliver afskaffet. De store varmepumper i fjernvarmesystemerne bliver også afskaffet. Der er i det hele taget en voldsom tilbagerulning af de grønne tiltag, som ellers har været en væsentlig del af tidligere finanslove, og som er med til at skabe for 75 mia. kr. i eksport.

Jeg vil godt høre Liberal Alliances ordfører, om det er klimafornægterne i Liberal Alliance, som er skyld i, at man laver den her nedprioritering af energiområdet.

Ordføreren.

Nej, det er ikke Liberal Alliance, der specifikt har krævet de besparelser, som hr. Søren Egge Rasmussen der taler om. Det er det ikke.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ordføreren var i sin tale inde på grundskyld, altså at urimelighederne ikke bliver større i 2016. Jeg har lidt svært ved at genkende det billede, for det, som er realiteterne, er, at boligejerne har udsigt til, at deres grundskyld ikke stiger med 755 mio. kr., mens de to millioner mennesker, der bor i lejebolig, har udsigt til, at grundskylden stiger med 225 mio. kr. i 2016 inden tilbageløb. Der blev også sagt, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Jeg vil godt høre om, hvad ordføreren mener om, at de to millioner mennesker i lejebolig har udsigt til at få en højere grundskyld i 2016.

Ordføreren.

Det store problem med grundskyldens eksplosion er jo på enfamilieshusområdet. Det synes jeg også jeg illustrerede i det spørgsmål, jeg havde tidligere til hr. Pelle Dragsted, altså at ejerlejligheder er faldet i beskatning pr. ejendomsværdi, mens enfamiliehuse er steget i beskatning pr. ejendomsværdi. Det samme gør sig også gældende med udlejningsboliger, som lejerne så betaler huslejen for. Der er sket en skævvridning af beskatningen af boliger i Danmark de senere år, som har betydet, at folk, der kommer i enfamiliehus, kommer til at betale rigtig meget mere, og det er det, vi gør noget ved.

Så er det hr. Malte Larsen, Socialdemokraterne.

Nu er jeg jo ny i den her forsamling, og jeg glæder mig også til at få lov til at stille et spørgsmål her. Der er noget, jeg ikke forstår. Ordføreren taler om et skattetryk på 48 eller 49 pct., men hvordan kommer det til udtryk? Hvordan er det beregnet?

Ordføreren.

Det er OECD, som er en organisation med 34 medlemslande, som nogenlunde ligner hinanden, der hvert år udgiver en rapport om beskatningen i landene. Her lægger man alle skatter sammen, herunder også obligatoriske arbejdsmarkedsbidrag og lignende, og så siger man, at det er x millioner, og så deler man det med landets BNP og får en procentsats, som man kalder et skattetryk. For Danmarks vedkommende er vi nu lige kommet op på 51 pct. af BNP, men det er for 2014, og det skyldes nogle ekstraordinære tiltag. Vi ligger måske på omkring 47-48 pct. af BNP.

Hr. Malte Larsen.

Det giver mig så anledning til at følge op på spørgsmålet, for i Økonomisk Redegørelse fra december 2015 står der et andet tal, og jeg undrer mig bare over den forskel. Der står nemlig, at vi for 2016 bevæger os mod et skattetryk på 44,8 pct. Hvor opstår den forskel?

Ordføreren.

Jeg tror det ikke, og jeg kan ikke forestille mig det, men det kan være, at jeg tager fejl, at vi kommer ned på et skattetryk på 44,8 pct., hvis det er skattetryk som procent af BNP. Det kunne jo være en anden form for udregning, nemlig skattetryk som procent af BNI eller som procent af noget andet. Jeg kan ikke lige forestille mig, at vi kommer helt ned på 44,8 pct.

Så er det hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokraterne.

Tak for det. Jeg vil tillade mig indledningsvis at udtrykke en vis tristesse over den måde, ordføreren omtaler folkeskolen, når han taler om, at han må nøjes med den kommunale folkeskole. Sådan synes jeg ikke man skal tale om folkeskolen. Nok om det.

Kunne ordføreren ikke løfte sløret for noget? Når nu ikke det er Liberal Alliance, er det så Konservative eller Dansk Folkeparti, der har haft et ønske om at ændre beskatningen af fondene – den ændring af beskatningen, som har betydet, at det skattestop, som vi tidligere har talt om, nu er afgået ved døden?

Ordføreren.

Jeg kan ikke huske, at jeg sagde, at jeg skulle nøjes med folkeskolen til mine børn. Hvis jeg har sagt det, har jeg i hvert fald ikke ment det på den måde, som hr. Christian Rabjerg Madsen siger. Jeg synes, at folkeskolen ofte er udmærket, især når man har de gode lærere, for der er jo også forskel på lærere. I hvert fald er folkeskolen lokal, og det har også betydning for mange, at man gerne vil have sine børn til at gå i skole i lokalområdet, og det har betydning for mig og min familie.

Så var spørgsmålet, hvor det med fondsbeskatningen kom fra. Det var et udspil under forhandlingerne, men det kom ikke fra Liberal Alliance.

Hr. Christian Rabjerg Madsen, værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det var en passende og rigtig fin korrektion, vi hørte fra ordføreren her, vedrørende folkeskolen, og den var jeg glad for.

Jeg spurgte helt specifikt, hvor ønsket om at ændre fondsbeskatningen kom fra. Vil ordføreren ikke svare på, om det kom fra Konservative, Dansk Folkeparti eller måske fra regeringen?

Ordføreren.

Jo, det kan jeg godt. Jeg er lidt i tvivl om, hvad der sig hør og bør, og hvor meget man må fortælle fra forhandlingerne, men jeg vurderer, at jeg godt må sige, at på et tidspunkt under forhandlingerne, hvor det så ud, som om der manglede penge til, at alle kunne få deres ønsker opfyldt, så spillede regeringen ud med et forslag om, at man kunne finde nogle penge på den måde.

Hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens mening om det forestående indkøb af nye kampfly. Det kommer sikkert først til at være i det nye forsvarsforlig, tænker jeg, at de penge skal bruges. Men alt andet lige er det en pulje penge, som jeg tænker man har ret svært ved at finde i det eksisterende finanslovsgrundlag. Men jeg har fået fortalt, at de er sat til side. Og uden at det skal blive en snak om pærer og bananer, så tænker jeg, om ordføreren kunne prøve at fortælle, om der er udfordringer set fra Liberal Alliances synspunkt i, at man i en fremtidig ret snarlig periode skal ud og have så stor en investering på 30 mia. kr. plus. Er det den rigtige prioritering at indkøbe kampfly for så stort et beløb?

Ordføreren.

Det har jeg ærlig talt ikke særlig meget forstand på, og det er jo heller ikke i finansloven for 2016, at der er afsat 30 mia. kr. til formålet. Det har ikke været nødvendigt for mig at sætte mig grundigt ind i det under de her finanslovsforhandlinger, så jeg kan ikke svare ordentligt på hr. René Gades spørgsmål.

Hr. René Gade.

Det synes jeg også er helt rimeligt. Det var mere et spørgsmål til en holdning til, at det er blevet fortalt, at pengene er sat til side, og derfor burde de jo egentlig også være at finde i det, vi sidder med nu. Jeg har bare lagt mærke til, at der kun er sat sådan et par milliarder kroner af årligt til den her vedligeholdelse. Det er muligt, at vi ikke kommer det nærmere, men omvendt kunne jeg bare godt tænke mig at spørge om holdningen til, at man har det her forestående indkøb, som alt andet lige må komme til at påvirke en fremtidig finanslov. Og vi har fået fortalt, at pengene allerede er sat til side. Kan ordføreren følge mig i mit spørgsmål om, hvor de penge er? Jeg har ikke kunnet se dem.

Ordføreren.

Jeg har ikke sat mig ordenlig ind i spørgsmålet, men jeg går ud fra, at de ligger som en forventet fremtidig pulje til at købe dem; de ligger et sted, eventuelt som en del af et forsvarsforlig. Men jeg er ikke særlig god til at svare på spørgsmål, må jeg indrømme.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Når Liberal Alliance nu er med til at indgå en finanslovsaftale, støtte en finanslov, som reducerer investeringer i klima, miljø og natur over en bred front, er det så, fordi I mener, at de klimamæssige udfordringer, der er her i verden, er blevet mindre?

Ordføreren.

Nej, men vi synes måske, at nogle af de værktøjer, man tidligere har brugt, har været forfejlede. Tag nu sådan noget som Danmarks vindmølleplaner, hvor man har bygget rigtig, rigtig mange vindmølleparker, som koster rigtig, rigtig mange penge, som finansieres over PSO-afgiften, som er pålagt den strøm, almindelige forbrugere betaler for, og som forsinker en elektrificering af det danske samfund. Altså, elproduktion er jo faktisk en udmærket måde at producere energi til forbrugerne på. Det er i hvert fald bedre end at have sit eget lokale kraftværk stående i form af et oliefyr eller lignende. Det er også udmærket at køre i biler, der kører på el. Der er en større energieffektivitet i det. Men vi har altså beskattet elektricitet med en meget høj afgift i Danmark.

Hr. Torsten Gejl.

Okay, men når ordføreren mener, at nogle af de initiativer, vi foreløbig har taget, er forkerte eller ikke tilstrækkelige, hvilke ideer har I så, i og med at I jo er et entreprenant og iværksættermæssigt parti, til at reducere de problemer, der er i forhold til klima og miljø?

Ordføreren.

Jamen vi har da bestemt en idé, der vil virke meget bedre end at opsætte en masse vindmøller med tilskud fra staten, for det reducerer jo faktisk ikke CO 2 -udslippet i Danmark. Men vores idé har ikke opbakning fra andre partier i Folketinget end os selv, så derfor bliver det ikke til noget. Men man ville kunne få en reel CO 2 -reduktion ved at opkøbe CO 2 -kvoter og lægge dem i en skuffe uden at bruge dem. Det ville være utrolig billigt, og det ville faktisk føre til en reduktion af CO 2 -udledningen i Danmark.

Så er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Nu kan man godt sige, at Liberal Alliances ordfører skrydede lidt i starten og sagde: Det, vi har fået, var lige det, jeg sagde i min tale ved førstebehandlingen. Og det var jo nok, fordi ordføreren allerede på det tidspunkt havde en anelse om, hvad Liberal Alliance kunne få og ikke kunne få.

Det er jo ikke ligefrem nogen reformfinanslov, der er lavet her. Det er sådan lidt klatvise afgiftslettelser hist og pist, og derfor bliver jeg bare nødt til at spørge: Ville Liberal Alliance ikke hellere, med hånden på hjertet, have brugt alle de forskellige afgiftslettelser til en ordentlig lettelse af indkomstskatten, f.eks. topskatten? Det ville have skabt vækst, det ville have skabt arbejdsudbud, det ville jo virkelig have battet noget i stedet for det klatværk, som Liberal Alliance har været nødt til at lave med Dansk Folkeparti og de andre.

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at da jeg holdt tale ved førstebehandlingen af finanslovsforslaget, havde jeg ingen som helst idé om, hvad vi kunne komme igennem med. Jeg vidste, hvad vi prioriterede højt, og det har vi så fået igennem, men jeg havde vitterlig ingen idé om, at vi kunne komme igennem med det. Hele partiet var nervøse for, hvad vi kunne få, og hvad vi ikke kunne få, og hvordan forhandlingsklimaet ville være. Men vi ønskede det der, derfor bragte vi det til forhandlingsbordet, og derfor fik vi det – viste det sig.

Skulle man hellere have brugt pengene på topskattelettelser? Altså, lettelsen af registreringsafgiften er, som hr. Martin Lidegaard ved, mere effektiv i forhold til at skabe øget arbejdsudbud end at lette topskatten. Vi går ind for en topskattelettelse, også på grund af arbejdsudbuddet, men hvis man alene så på, hvad der skulle give mest arbejdsudbud, så skulle man sænke registreringsafgiften yderligere. Alle penge, der kunne hensættes til lettelser af skatten på arbejde, burde man ud fra et arbejdsudbudssynspunkt bruge til at sænke registreringsafgiften på biler i stedet for.

Hr. Martin Lidegaard.

Er det sådan, at ordføreren ikke vidste, hvad der ville ske? Når jeg spørger, er det selvfølgelig, fordi Dansk Folkeparti havde nedlagt forbud imod topskattelettelser, så det kunne Liberal Alliance jo ikke påregne at få.

Jeg vil prøve at spørge på en anden måde: Hvis Liberal Alliances ordfører havde, skal vi sige en halv milliard eller en hel milliard, som han kunne gøre med, lige præcis hvad han ville, ville han så helst lette topskatten, eller vil han helst lette registreringsafgiften? Hvis han helt selv kunne vælge, hvor ville han så helst bruge pengene?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg ville slå plat og krone om det. Det er jo svært, når man har en masse politiske hensyn og en masse politiske prioriteter og man synes, at alle er rigtig, rigtig vigtige, at sige, om den ene er vigtigere eller den anden. Det er faktisk rigtig svært for mig at svare på det spørgsmål, så plat og krone ville være et godt svar.

Hr. Jonas Dahl, SF.

Tak for det. Jeg håber ikke, at man har afgjort finansloven, ved at man har spillet plat og krone om den, men vi kan jo i hvert fald sige, at hvis det er det, der er sket, så har Dansk Folkeparti åbenlyst tabt, hver gang man spillede. Det synes jeg er lidt synd, og det er måske også statistisk usandsynligt, men lad det ligge.

Jeg vil godt vende tilbage til hele den her debat om boligydelsen. Det, der jo et eller andet sted er lidt forunderligt ved det her, er, at man er blevet enige om, at man skal skære i boligydelsen til de fattigste, hovedsagelig pensionister og handicappede, men man er så samtidig med den her finanslovsaftale blevet enige om, at man faktisk også skal lette ejendomsskatterne for de rigeste boligejere. Synes Liberal Alliance ikke, der er noget mærkværdigt i, at de fattigste dybest set kommer til at finansiere de skattelettelser? Det har så særlig været De Konservative, der kæmpede for det, og al ære og respekt for De Konservative. Men synes ordføreren ikke, der er noget grotesk i, at det er det kryds, der er kommet?

Ordføreren.

Først til det med Dansk Folkeparti, og hvem der har fået mest i finanslovsforhandlingerne: Jeg ved godt, at venstrefløjen har den teori – og den virker også – at hvis man bare snakker rigtig meget om, at Dansk Folkeparti ikke har fået noget som helst i forhandlingerne, så vil pressen nok skrive det. Og tillykke, det har I haft held med. Pressen skriver nøjagtig, hvad I siger om, at Dansk Folkeparti ikke har fået noget som helst. Men jeg er ikke enig. Dansk Folkeparti har fået meget i de finanslovsforhandlinger. Dansk Folkeparti har fået, hvad der cirka svarer til partiets størrelse, og det har vi også, og derfor er vi alle sammen glade. Men pressen skriver selvfølgelig noget andet.

Angående grundskylden og de fattigste: Prøv at høre her, i mit kvarter er der en ældre dame, som lige har sat sit hus til salg, fordi hun ikke kan betale grundskylden. Hun kan ikke betale grundskylden, og derfor har hun sat sit hus til salg. Det er det samme hus, jeg har nævnt så mange gange før, fordi det kun koster 1,5 mio. kr. og ligger i København. Nu er det så nedsat til 1,3 mio. kr., men de samlede ejendomsskatter er på 32.000 kr. om året, og af den grund har hun sat huset til salg. For hun kan ikke bo der længere.

Hr. Jonas Dahl.

Det er så baggrunden for, at man har villet skære i boligydelsen. Men lad os bare lige holde fast i boligydelsen et enkelt øjeblik, for er det også Liberal Alliances ordførers opfattelse, at man i går aftes har indgået en aftale, som også forpligter Dansk Folkeparti til at finde den her finansiering på små 2 mia. kr. over de kommende år for bl.a. at dække det hul, der nu opstår, fordi man udskød det i går aftes? Er det også Liberal Alliances opfattelse?

Ordføreren.