Jeg står her på vegne af vores sædvanlige ordfører på området, Rasmus Nordqvist, og i Alternativet har vi fra starten af været meget skeptiske over for den her aftale.
Vi anerkender fuldstændig, at der er behov for nye løsninger, også løsninger, der kan være problematiske, og som man måske ikke er hundrede procent enig i, men vi er meget, meget langt fra enige i, at man overhovedet fra Danmarks side skal indgå en sådan aftale som den, man diskuterer i dag.
Vi synes, at man på mange områder frasiger sig ansvaret fra Danmarks side og faktisk også på Europas vegne, når man vælger en samarbejdspartner som Tyrkiet med de udfordringer, der er i det land i dag, med den ledelse, landet har, til at være så vigtig en spiller.
Med det forhandlingsfundament, som vi giver Tyrkiet i øjeblikket med den her aftale, hvor vi på rigtig mange måder bliver afhængige af deres deltagelse i at løse den her stor flygtningekrise, som vi står over for, kommer vi simpelt hen til at lande i en situation, som man i Alternativet ikke kan sige er den rigtige vej, selv om det måske virker til at kunne løse tingene hurtigere, end vi ellers ville kunne løse dem.
Om debatten i dag om, hvorvidt vi skal tilbyde visum i en art studehandel med Tyrkiet, vil jeg sige, at jeg synes, at den frie ret til at rejse frem og tilbage, som man også har hørt om tidligere på dagen, kan Alternativet da i den grad bakke op om.
Det skal Tyrkiet også, hvis man ellers gør sig fortjent til det, nyde godt af.
Vi tænker ikke, at Tyrkiet skal være på en liste, hvor man aldrig kan tilnærme sig EU-samarbejdet.
Tværtimod ville det være glædeligt, hvis man en dag kunne se Tyrkiet i det her samarbejde.
Der er bare utrolig lang vej lige nu.
Derfor er vi modstandere af, at man bruger en tilnærmelsesproces, som det her alt andet lige må blive fremvist som i Tyrkiet internt og fra vores side lugter af at være, selv om det slet ikke er hensigten.
Man siger, at vi kan være klar til at handle med den her visumfritagelse.
Det er så langt fra, hvad man skal tilbyde Tyrkiet p.t.
Altså, Tyrkiet afhjælper på en eller anden kortsigtet måde for Europa det problem, som vi har bl.a.
her i Europa, men som man faktisk har globalt set.
Vi er måske dem, der har de allerstærkeste skuldre til at se det problem i øjnene.
Ved at give det ansvar og det forhandlingsfundament til Tyrkiet skaber vi en situation, som er uholdbar.
Vi mener i stedet for, at den løsning, som man forsøger at lave med den her aftale, bare kommer til at skubbe problemerne længere ud i fremtiden.
Så vil et af de opfølgende spørgsmål til mig nok være:
Hvad gør vi så, hvad er jeres alternativ?
Nu har jeg jo lige skitseret, at det her alternativ med den aftale, man har indgået med Tyrkiet, i hvert fald ikke løser selve problemet.
Det gør, at man udskyder det og i høj grad udskyder det for Europa i en periode.
Men vores alternative løsning er jo simpelt hen, at man ser problemet i øjnene og begynder at handle entydigt og målrettet mod at lave fælles internationale løsninger.
Jeg vil sige, at man skal bakke op om, at vi fra Danmarks side skal indgå i den kvoteordning, som der bliver lagt op til fra EU's side.
Det er egentlig ligegyldigt, at vi allerede i dag modtager så mange, som man måske vil blive tildelt ifølge aftalen, der så kunne være den, vi skulle ligge under for.
Hele humlen er, at vi viser en retning.
Det er Danmark i stand til at gøre.
Den retning skal vi vise i de internationale fora, hvor vi er til stede, også selv om vi ikke selv kan løse problemet.
Vi er ikke så naive at tro, at Danmark kan løse det her problem.
Vi tror ikke på, at Danmark kan rumme den her kæmpe udfordring.
Men vi tror på, at man kan være med til at sige, hvordan tingene bør gøres.
Så kan vi gå forrest, tage vores del og presse på for, at når vi nu faktisk langt hen af vejen opfylder de krav om at tage imod de mennesker, der skal tages imod i henhold til den europæiske aftale, der kunne blive lavet, så er vi jo et helt andet sted end mange af de andre lande.
Mange af de andre lande kan slet, slet ikke se for sig, at de skal leve op til de aftalenormer, som det ville kræve.
Så kunne vi jo komme ind på at tale om, hvorvidt man kunne lave en meget mere progressiv aftale, så man ikke kun modtager et antal flygtninge ud fra landets størrelse, men så der også tænkes på, hvad det egentlig er for et land, vi er, og hvem vi tager bedst imod.
Kan man begynde at se på, hvem vi vil være bedst til at tage imod?
Kunne man se på, hvilke forudsætninger vi har i Danmark for at tage imod flygtninge.
Er der nogle lande, der har mindre gode forudsætninger til at tage imod dem lige nu?
Altså hele den debat er jo den, vi skulle tage.
Men vi må for alt i verden ikke gå ind og sige, at vi ikke vil deltage i det internationale samarbejde og løse problemerne i fællesskab.
Men med lige netop den her aftale løser vi det kortsigtet og forkert og fralægger os ansvaret på Danmarks og Europas vegne, så det er vi imod.