Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 19:

Forespørgsel til udlændinge-, integrations- og boligministeren. (Hasteforespørgsel):

Vil ministeren redegøre for den nuværende lovgivning og praksis i sager om inddragelse af opholdstilladelse for studerende, der har arbejdet for meget, og herunder redegøre for, om ministeren vil foretage ændringer på området set i lyset af den senere tids sager, hvor studerende er blevet udvist på formodning om ikke at opholde sig i landet med det formål at studere, til trods for beståelse af alle kurser og eksaminer på studiet?

Af Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Ulla Sandbæk (ALT).

(Anmeldelse 05.02.2016. Fremme 09.02.2016).

Det lød, som om mikrofonen først kom på nu. Nu er den på. Det andet er jo også ført til referat, så det går nok.

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til den 11. februar 2016.

Så skal jeg sige i forhold til den her hasteforespørgsel, som jo varer 2 timer, at jeg synes, at vi skal bestræbe os på at få det til at fungere, sådan at når den næste ordfører melder sig her, siger jeg navnet, og så vil jeg meget gerne have, at ordføreren går op til ordførerbordet, for det sparer faktisk lidt tid, og det sparer også rigtig meget tid, hvis jeg ikke hele tiden skal stå og sige, at taletiden er overskredet.

Så værsgo til første ordfører for forespørgerne, fru Ulla Sandbæk.

Mange tak. Liberal Alliance og Alternativet har i dag indkaldt til en hasteforespørgsel vedrørende fratagelsen af udenlandske studerendes opholdstilladelse, som følge af at de en periode har arbejdet mere end det tilladte timetal. Der har på det seneste været sager, der har vist en tydelig problemstilling omkring praksis i afgørelsen af sager, hvor studerende har arbejdet mere end det tilladte timetal. I disse tilfælde er de studerende blevet udvist, med henvisning til at de ikke er studerende, men i stedet er her for at arbejde, til trods for at de med al tydelighed har prioriteret og klaret sig glimrende på studierne. De har tilmed betalt en bøde og rettet ind efter lovgivningen efter at være gjort bekendt med deres overtrædelse. Udvisningerne er en følge af, at man i forarbejderne til udlændingeloven angiver, at en overskridelse af den tilladte arbejdstid skaber en formodning for, at hensigten med opholdet ikke er at studere, men at arbejde.

Det kan ikke være hensigten automatisk at udvise studerende alene på en formodning, og det synes ganske urimeligt. Ministeren har tilkendegivet, at hun vil se på en nytænkning af ordningerne. Foreløbig er to unge mænd, som falder inden for den gruppe af unge, som ministeren gerne vil tiltrække, blevet udvist, og flere kan risikere at følge efter. Det haster derfor med at få en tilkendegivelse fra ministeren, som kan tjene som en foreløbig retningslinje for den fremtidige praksis til at afgøre, om der reelt er tale om en studerende, selv om 15-timersreglen for arbejde overskrides.

Derfor er vi glade for, at der i Folketinget har været opbakning til denne hasteforespørgsel, så vi kan få en grundig debat og forhåbentlig en bred tilkendegivelse af, at der bør ændres på denne praksis. Jeg ser frem til ministerens svar.

Tak for det. Så er der en besvarelse fra udlændinge-, integrations- og boligministeren, værsgo.

Regeringen er meget optaget af, at vi i Danmark skal kunne tiltrække dygtige studerende og arbejdstagere. Vi ønsker et Danmark for dem, der kan og vil. Det er helt klart for regeringen, at udenlandske studerende, der får en dansk uddannelse, har et stort potentiale til at bidrage til vækst og velfærd igennem beskæftigelse ved danske virksomheder. Udenlandske studerende kan bidrage med en ny viden på udenlandske markeder og kultur, som bl.a. hjælper med at styrke de danske eksportmuligheder.

I en tid hvor virksomheder begynder at opleve en stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft, er det af stor værdi for vores virksomheder, at de har adgang til at rekruttere veluddannede udlændinge, der allerede kender til den danske kultur. Danmark skal være et attraktivt land for dygtige udenlandske studerende, der kommer hertil.

Forespørgslen i dag har sit udspring i nogle konkrete sager, der har været meget omtalt i pressen. Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der træffer afgørelsen i første instans i sager om opholdstilladelse med henblik på uddannelse, herunder også inddragelsessager. Styrelsens afgørelse kan påklages til Udlændingenævnet, som er et uafhængigt, sagkyndigt domstolslignende organ, hvis afgørelser er endelige inden for det administrative system. Jeg har dermed som minister ikke mulighed for at omtale og udtale mig om konkrete sager. Derfor kommer jeg heller ikke i dag til at udtale mig om styrelsens afgørelse i de konkrete sager, der har givet anledning til dagens forespørgselsdebat.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg naturligvis er åben over for en generel drøftelse om, om reglerne for inddragelse af studieopholdstilladelser bør være mere smidige.

De nuværende regler er, som de er, fordi i 2010 var der et politisk flertal, der ønskede at slå hårdt ned på studerende, der arbejdede ulovligt. Her 5 år senere, hvor der er et politisk ønske om at se på reglerne, er jeg selvfølgelig klar til det. Regeringen er derfor indstillet på at komme med et udspil til at ændre reglerne for inddragelse af studieopholdstilladelser, så de bliver mere smidige.

Jeg vil dog samtidig understrege, at det er regeringens principielle holdning, at der skal være en grænse for, hvor meget man som udlænding må arbejde ved siden af sit studie. Udlændinge skal overholde de betingelser, der er for deres opholdstilladelse, og vi skal sikre, at udenlandske studerende er i Danmark for at studere og ikke for at arbejde. En smidiggørelse af reglerne kan ske på flere måder, der hver især har både fordele og ulemper indbygget i sig, og jeg vil rigtig gerne sikre en løsning, der også har en reel balance.

Reglerne skal være gennemskuelige for udlændinge og arbejdsgivere, de må ikke blive for bureaukratiske, og de må ikke medføre, at studieopholdstilladelsen bliver en genvej til ufaglært arbejde i Danmark. Med andre ord skal vi tænke os rigtig godt om i den her sag.

Selv om det ikke er muligt for mig at kommentere de konkrete sager om udenlandske studerende, der har arbejdet ulovligt, vil jeg gerne bemærke, at man kan se i medierne, at de afgørelser, der har været fremme i medierne den seneste tid, bygger på nogle overtrædelser af lidt ældre dato.

Siden 2015 er antallet af timer, man som udenlandsk studerende må arbejde ved siden af sit studie, blevet hævet fra de tidligere 15 timer til 20 timer om ugen. Ligeledes er opgørelsen ændret fra at være ugentlig til at være et månedligt gennemsnit. Med andre ord er rammerne omkring lovligt arbejde ved siden af studierne for udenlandske studerende allerede blevet mere fleksible.

Som sagt er jeg også villig til at ændre reglerne for inddragelse. Hvis jeg vender mig mod den nuværende lovgivning og praksis, er baggrunden for den timebegrænsede arbejdstilladelse, at udenlandske studerende skal opholde sig i Danmark med det primære formål at studere. Samtidig har den udenlandske studerende adgang til at supplere sine midler til selvforsørgelse med et deltidsjob, fuldstændig ligesom danske studerende har.

Reglerne om inddragelse af studieopholdstilladelse blev som nævnt senest ændret i 2010. Det politiske ønske udsprang bl.a. af en konkret kontrolindsats i forhold til studerende på Københavns vestegn, hvor 214 udenlandske studerende blev sigtet for ulovligt arbejde. Politisagerne blev typisk afsluttet med en mindre bødestraf.

Det nuværende Udlændingeservice gennemgik samtlige sager, og resultatet blev, at der ud af 162 tilfælde, hvor udenlandske studieopholdstilladelser stadig var gældende, kun var grundlag for at inddrage tilladelserne grundet manglende studieaktivitet i 17 tilfælde. I de resterende sager kunne studieopholdstilladelserne ikke inddrages. På daværende tidspunkt var der ikke hjemmel til at inddrage en studieopholdstilladelse, hvis den udenlandske studerende havde fået en bøde for ulovligt arbejde og samtidig var studieaktiv.

Med lovgivningen i 2010 blev reglerne ændret. Der blev indført en hjemmel til at inddrage studieopholdstilladelsen, hvis den studerende havde arbejdet ulovligt. Inddragelsen ville i praksis normalt ske i sager, hvor udlændingen har fået en bøde for ulovligt arbejde. Udenlandske studerende får typisk en sådan bøde på baggrund af en politianmeldelse, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration indgiver. En inddragelse kan dog efter reglerne ske allerede, hvis den udenlandske studerende over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration har erkendt at have arbejdet ulovligt.

Udlændingenævnet har på sin hjemmeside offentliggjort anonymiserede afgørelser om henholdsvis inddragelse eller afslag på forlængelse af studieopholdstilladelser. Udgangspunktet for nævnets praksis er, at en udenlandsk studerendes opholdstilladelse kan inddrages, hvis den studerende har arbejdet i strid med arbejdstilladelsen.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg er af den klare holdning, at vi skal sørge for at finde en balance i reglerne, som dels tager hensyn til den udenlandske studerende, dels tager højde for hensynet om, at det skal sikres, at den udenlandske studerende primært er her for at studere og ikke for at arbejde. Jeg vil dog gerne gentage, at regeringen er indstillet på at komme med et udspil til at ændre på reglerne for inddragelse af studieopholdstilladelser, så de bliver mere smidige.

Tak til ministeren. Og så går vi til forhandlingen, og det er ordfører for forespørgerne, fru Ulla Sandbæk. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne sige mange tak til ministeren for besvarelsen. Vi er godt klar over, at vi ikke kan komme ind på de to sager, men måske bare ganske lidt. I hvert fald er det to studerende, som har gjort denne hasteforespørgsel højaktuel. De to studerende har begge opnået topkarakterer og lever fuldt ud op til ministerens udtalelse, både i dag og i det svar, som ministeren kom med til fru Johanne Schmidt-Nielsen, om, at regeringen gerne vil tiltrække dygtige udenlandske studerende og arbejdstagere.

Denne forespørgsel sætter på ingen måde spørgsmålstegn ved, at der selvfølgelig skal være en øvre grænse for, hvor meget udenlandske studerende kan arbejde, at der skal være betingelser for opholdstilladelsen, og at der skal være konsekvenser af at bryde loven.

Men spørgsmålet er, om konsekvenserne nødvendigvis skal være en automatisk udvisning, for det er jo det, der har været tilfældet med de to unge studerende, hvis udvisninger er omtalt udførligt i dagspressen.

Den ene har efterfølgende fået arbejde i Danmark og kan nu lovligt vende tilbage, så hans sag har fået en lykkelig udgang. Men den anden opholder sig nu i Portugal sammen med sin kone og et 3-årigt barn, der var i behandling på Hvidovre Hospital, fordi han har en genfejl, som betyder, at han ikke kan nedbryde laktose. Derfor er han henvist til en særlig diæt, som er utilgængelig i Nepal, som familien kommer fra.

Problemet er opstået, fordi der i forarbejderne til udlændingeloven angives, at en overskridelse af den tilladte arbejdstid skaber en formodning om, at hensigten med opholdet ikke er at studere, men at arbejde – en formodning om. Og man kunne jo således tro, at denne formodning kunne afkræftes, ved at den studerende ganske enkelt dels dokumenterede, at han eller hun har bestået samtlige eksamener i perioden, hvor arbejdstidsoverskridelsen fandt sted, dels fremlagde dokumentation for, at vedkommende er mødt til undervisningstimerne i semesteret.

Den studerende har imidlertid overhovedet ikke fået mulighed for at afkræfte formodningen om at være arbejdstager, fordi praksis har været, at han eller hun automatisk er blevet udvist i det øjeblik, arbejdstiden er blevet overskredet.

Der står nemlig også i forarbejderne, at der ved overskridelse af arbejdstiden normalt skal ske inddragelse af studie- og arbejdstilladelsen, og det er så sket i alle tilfælde og automatisk.

Jeg er som sagt ikke uenig i ministerens svar. Men mens man nytænker lovgivningen på området, kan ministeren relativt let tilkendegive, at lovgivningen skal forstås således, at der er allerede som lovgivningen ser ud i det efter nogle ganske bestemte kriterier i form af beviser for, at der er tale om studier og ikke om arbejde, er mulighed for at undlade den automatiske inddragelse og pålæg om udsendelse.

De eksisterende regler er ikke urimelige, hvis der ud fra bestemte kriterier skabes en reel adgang til at afkræfte formodningen om arbejdshensigt. Sådanne kriterier kan være enkle og behøver ikke at levne mulighed for misbrug. De kan administreres med lempe og rette op på en praksis, der er uønsket af stort set samtlige partier i Folketinget.

Jeg ser frem til en god debat og glæder mig til ministerens svar.

Tak til fru Ulla Sandbæk.

Jeg skal i øvrigt lige læse forslaget til vedtagelse op. ( Formanden (Pia Kjærsgaad): Ja!).

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at regeringen vil komme med et udspil til at ændre reglerne for inddragelse af studieopholdstilladelse, så de bliver smidigere, således skal kun alvorlige overtrædelser medføre inddragelse uden forudgående advarsel i førstegangstilfælde.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 22.)

Tak for det. Det skal også lige læses op, hvem der har fremsat forslaget til vedtagelse.

Det er hr. Marcus Knuth, som har lavet den endelige formulering. (Formanden (Pia Kjærsgaard): Jo, men vi skal lige have partierne. Det er mere af hensyn til det bogførte). Ja. Det er på vegne af ALT, S, V, EL, LA, RV, SF og KF.

Tak for det. Så går vi videre til hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. For knap en måned siden modtog jeg en henvendelse fra en borger på Vestegnen. Hun fortalte historien om en ven, der i sommer blev uddannet på et dansk universitet, men som netop var blevet udvist. Jeg var herefter i kontakt med den udviste, der fortalte, at han ved siden af studierne havde arbejdet i et køkken. Da hans chef af og til spurgte, om han kunne tage nogle ekstra timer, ville han ikke sige nej. Hermed endte han med at overskride den daværende grænse på maksimalt 15 timers arbejde om ugen. Han kontaktede selv myndighederne og betalte bøden og hørte herefter ikke mere til sagen. Men da hans midlertidige opholdstilladelse udløb, og han søgte om permanent ophold, fik han afslag og besked på at forlade landet. Det synes vi fra Socialdemokraterne side ikke er rimeligt. Vi vil derfor gerne takke Alternativet og Liberal Alliance for at have indkaldt til den her forespørgsel.

Jeg er samtidig medlem af 3F og er dyb modstander af social dumping. I min egen branche sker der oftest, ved at østeuropæere aflønnes under overenskomsten, men i andre brancher er der problemer med udenlandske studerende, der indskrives på danske universiteter, men reelt er taget til Danmark for at arbejde. Det er ikke så mange måneder siden, at 3F's fagblad afslørede, hvordan kinesiske studerende knoklede rundt i Københavns sushibranche og dermed undergravede mulighederne for at få tegnet overenskomst og sikre ordentlige og danske løn- og arbejdsforhold i den her branche.

Det er med baggrund i sådan nogle eksempler, at vi har de nuværende regler om, at udenlandske studerende maksimalt må arbejde 20 timer om ugen bortset fra i juni, juli og august, hvor de må arbejde fuldtid. Timetallet blev sat op fra 15 til 20 i forbindelse med aftalen om international rekruttering fra juni 2014 med ikrafttrædelse fra 1. januar 2015, altså mens vi havde en socialdemokratisk ledet regering. I samme aftale blev det besluttet, at timetallet skulle udregnes i gennemsnit på månedsbasis.

På den her baggrund udvises omkring 300 studerende om året. Ifølge ministerens svar på mit spørgsmål 348, som jeg modtog i går, foretager Styrelsen for International Rekruttering og Integration et konkret skøn i hver enkelt sag, og til brug for behandlingen har styrelsen ingen cirkulærer, administrative forskrifter eller lignende, men sagsbehandlingen foretages med udgangspunkt i selve lovens ordlyd og i forarbejderne til loven.

Socialdemokraterne er sådan set tilfredse med intentionerne i den nuværende lovgivning, men vi mener, at den administreres lidt for restriktivt, når det ifølge ministerens svar er alle studerende, der udvises på baggrund af overtrædelse af loven, undtagen dem, som er beskrevet i udlændingelovens § 26, der bl.a. lægger vægt på den studerendes helbred, og hvorvidt vedkommende risikerer at lide asylrelevant overlast i hjemlandet. Det her undtager jo ikke personen, jeg var i kontakt med, ligesom det ikke undtager superstudenten Marius fra Herning. Det ville have været mere rimeligt, hvis de kunne betale bøden og fik en advarsel for førstegangstilfælde, men ikke blev udvist med det samme.

Derfor er vi indstillet på ændringer, om nødvendigt lovændringer. For Socialdemokraterne er det dog helt afgørende, at vi ikke samtidig risikerer at åbne op for mere social dumping. Vi er derfor glade for, at det er lykkedes blive enige med resten af Folketingets partier, undtagen Dansk Folkeparti, om et forslag til vedtagelse, som balancerer begge de her synspunkter. Vi er glade for, at det kan samle bred opbakning i Folketinget, og jeg vil godt opfordre Dansk Folkeparti til at overveje, om ikke det også var noget for dem.

Vi ser frem til diskussionen.

Tak til hr. Mattias Tesfaye. Tak. Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Med jævne mellemrum kommer der enkeltsager frem i medierne – sager, hvor man umiddelbart tænker, at det da også er for galt, og at man burde kunne gøre noget fra Christiansborgs side. Men så er det, man skal træde et skridt tilbage og tænke lidt over, hvorfor vi har de regler, som vi har. Der er jo en god forklaring. Der er faktisk et par gode forklaringer. Forklaringen er, at når en udlænding får en opholdstilladelse, er der til opholdstilladelsen knyttet en række betingelser. Den enkelte udlænding indgår reelt en aftale med staten, med det offentlige, og hvis aftalen bliver brudt og betingelserne ikke bliver overholdt, så har det selvfølgelig nogle konsekvenser. Det bør naturligvis være udgangspunktet. For ellers er der ingen grund til, at vi knytter nogle betingelser til selve opholdstilladelsen.

Forklaringen er også, at der tidligere har været omfattende snyd med opholdstilladelser på studieområdet, og derfor er Folketinget tidligere gået ind for at stramme op på området for netop at komme noget af den her omfattende snyd til livs. Dermed kan jeg også sige, at Dansk Folkeparti grundlæggende støtter det nuværende regelsæt på området, også fordi vi gerne ser, at man ikke igen åbner for muligheden for at snyde på området.

Dertil kommer – og det er måske den bedste forklaring – at Danmark inden for de seneste fem år som et eksempel har modtaget ca. 80.000 udenlandske studerende fra lande uden for EU, og oven i det tal kommer studerende fra EU-lande. Så lægger man det hele sammen inden for bare en femårig periode, har vi modtaget over 100.000 udenlandske studerende. Det er rigtig mange mennesker, og hvis man skal have bare en nogenlunde chance for at have styr på alle disse udenlandske studerende, bliver vi nødt til at have nogle klare regler og nogle klare retningslinjer, og vi bliver nødt til at håndhæve reglerne.

Derfor er Dansk Folkeparti skeptisk over for at lave generelle lempelser på udlændingeområdet på baggrund af enkeltsager, og det er jo dybest set det, som flere partier lægger op til i dag. Der er desværre en tendens til, at Folketinget laver lovgivning, som ikke altid er lige gennemtænkt, på baggrund af enkeltsager, og det kan godt være det, der ender med at blive resultatet på baggrund af det forslag til vedtagelse, som en række partier har lagt frem i dag. Det vil Dansk Folkeparti gerne advare imod, også selv om der er tale om sager, hvor jeg godt kan forstå at man umiddelbart har sympati for de personer, som det handler om.

Denne debat forekommer mig også at være udtryk for en mærkværdig prioritering af opgaverne på udlændingeområdet, når det samtidig er sådan, at andelen af indvandrere og efterkommere stiger dramatisk med det resultat, at Danmark stille og roligt bliver lidt mindre dansk, at vi mister Danmark som en sproglig og kulturel enhed og dermed sætter sammenhængskraften over styr.

Det er også tankevækkende, at den enkeltsag, som dybest set danner baggrund for debatten, tilsyneladende har fundet sin egen løsning, i og med at den pågældende person har fået ophold efter en anden paragraf i udlændingeloven.

Alt i alt ønsker Dansk Folkeparti at fastholde de nuværende regler på området, men som vi også har sagt tidligere, er vi åbne over for at diskutere, om man kan få en ny og særlig klageadgang direkte til ministeren. Det har man jo haft tidligere. Det har fungeret som en slags ventil i udlændingesystemet, så i de sager, hvor man tænker, om man ikke kunne gøre noget her, så har ministeren faktisk tidligere haft mulighed for at gribe ind og sige, at her kan vi gøre en undtagelse, vi kan alligevel godt give personen lov til at blive i Danmark, eller ministeren har kunnet give nogen besked om at kigge på sagen en ekstra gang. Det er meget godt med den slags fleksibilitet i systemet. Så undgår man også, at man laver generelle lempelser på udlændingeområdet på baggrund af enkeltsager, og det skal man altid være varsom med. Det tror jeg skal være bemærkningerne herfra. Og så har Dansk Folkeparti også et forslag til vedtagelse, som jeg vil tillade mig at læse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer regeringen til på udlændingeområdet at indføre en klageadgang, så ministeren i ganske særlige og få tilfælde kan ændre afgørelser, såfremt visse betingelser er opfyldt. Reglerne for udenlandske studerende skal fortsat sikre, at der er konsekvenser, såfremt en udlænding bryder de betingelser, der er knyttet til opholdstilladelsen.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 23).

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Forslaget til vedtagelse indgår i den videre forhandling.

Så er det hr. Marcus Knuth, Venstre.

Tak. I dag har Liberal Alliance og Alternativet stillet denne hasteforespørgsel til regeringen på baggrund af den seneste tids sager om studerende, der har fået inddraget studieopholdstilladelsen. Studieopholdstilladelserne kan inddrages, hvis den udenlandske studerende ikke overholder de regler, der er for, hvor meget man må arbejde ved siden af det studie, man er optaget på.

Lad det være sagt med det samme: Venstre vil naturligvis gerne være med til at se på, hvordan vi kan gøre reglerne mere smidige, så det bliver mere gennemskueligt både for den udenlandske studerende og for de danske arbejdsgivere. Men det skal være en balanceret ændring af reglerne, således at vi både skruer ned for bureaukratiet og sikrer os mod, at en studieopholdstilladelse ikke bare bliver en enkeltbillet til ufaglært arbejde i Danmark. Vi har tidligere oplevet, før reglerne blev strammet i 2010, at flere udenlandske studerende havde et proformastudie og i alt for vid udstrækning brugte tiden på at arbejde i Danmark i stedet for at studere i Danmark. Vi valgte dengang at give hjemmel i lovgivningen til at inddrage en studieopholdstilladelse i det tilfælde, at en udenlandsk studerende havde fået en bøde for ulovligt arbejde og samtidig blev vurderet til at være studieaktiv. Det er 5 år siden.

Hverdagen ændrer sig, og det gør det politiske flertal selvfølgelig også, og derfor er Venstre naturligvis også klar til at se på reglerne igen, hvis der foreligger et ønske om det. Dog vil jeg gerne gøre det klart, at det stadig væk er Venstres udgangspunkt, at der må og skal være en grænse for, hvor meget man som udlænding kan arbejde ved siden af sit studie. Der skal være en klar balance mellem, at Danmark forbliver et attraktivt land at studere i, og at vi samtidig sikrer, at vi ikke er naive og åbner for udnyttelse af reglerne.

Venstre støtter altså teksten her om smidigere regler på området, men reglerne skal selvfølgelig være balancerede, så vi ikke åbner for udnyttelse. Tak.

Tak til hr. Marcus Knuth. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Det går jo strygende. Værsgo.

Tak for det. Vi har jo set nogle sager i pressen, som jeg tror de fleste betragter som tåbelige. Allerede i forbindelse med at de to sager kom frem, meldte regeringen jo faktisk ud, at man gerne ville se på at ændre reglerne. Og jeg kan forstå, at med undtagelse af Dansk Folkeparti er den enighed i Folketingssalen her stadig. Så det er jo dejligt, at vi nu får bekræftet det, vi vidste i forvejen, nemlig at det vil være rigtig fornuftigt at få nogle mindre bureaukratiske regler.

Hvis jeg sådan kunne starte et andet sted, ville jeg sige, at i Enhedslisten synes vi jo generelt, at udlændingepolitikken er for stram, ikke mindst på flygtningeområdet. Jeg synes jo, det er meget ulykkeligt, at man f.eks. har gjort det sværere for flygtninge at få familiesammenføring med deres børn. Jeg synes også, det er trist, at vi ser så mange eksempler på danske borgere, som faktisk ikke får lov til at leve her i Danmark med deres ægtefælle.

Samtidig har vi det jo sådan i Danmark, at vi ikke bare har åbne grænser, vi har ikke bare fri indvandring. Det er ikke sådan, at alle bare kan komme til Danmark for at studere; det er ikke sådan, at alle bare kan komme til Danmark for at arbejde – og det er sådan set fornuftigt. Hvis vi gerne vil holde fast i det der med at kunne give beskyttelse til flygtninge – og det synes jeg jo vi skulle gøre i højere grad, end vi gør i dag – og hvis vi gerne vil holde fast i, at vi skal give danske borgere ret til at kunne leve sammen med deres ægtefælle, det vil jeg gerne i højere grad end i dag, ja, så er det fornuftigt, at man så i øvrigt siger, at der er nogle grænser for arbejdskraftindvandring. Vi kan ikke bare sige, at alle, der har lyst til at komme til Danmark for at arbejde eller studere, kan komme.

Derfor har vi bl.a. nogle regler, som siger, at man skal leve op til nogle betingelser, hvis man vil læse i Danmark. Man må f.eks. maks. arbejde 20 timer om ugen. Det er klogt. Det handler om lige præcis det, som hr. Mattias Tesfaye fortalte om på talerstolen, nemlig at bekæmpe social dumping, bekæmpe snyd. Altså, det kan ikke nytte noget, at der er arbejdsgivere, som tænker: Nå, det var da smart, så kan man lige hive noget arbejdskraft ind, tilmelde det et eller andet studie og så lave social dumping ad den vej. Så det er fornuftigt, at der er regler for, hvor meget man må arbejde, når man studerer.

Men der er heller nogen tvivl om, at de eksempler, vi har set i pressen her, er eksempler på, at reglerne er alt, alt for bureaukratiske. Altså, det er jo åbenlyst tosset, at der er nogle unge mennesker, som passer deres studier og gør alt, hvad de skal, og så får de at vide: Hov, I har arbejdet lidt for meget. De betaler deres bøde, de tror, at sagen er ude af verden, og så bliver de udvist. Det er jo så tosset, og heldigvis kan alle undtagen Dansk Folkeparti også se det. Det er jo godt. Det er positivt, at man nu vil ændre reglerne.

Jeg vil lige sige, at der i debatten har været nævnt det her med, at de jo er superstuderende, deres 12-taller har været fremhævet. For mig er det altså ikke det, der er det afgørende. Altså, det er jo ikke sådan, at hvis nu de havde arbejdet mere end de 15 eller 20 timer, men så havde fået 7-taller i stedet for 12-taller, at jeg havde syntes, at det var fair at kyle dem ud. Altså, det der superstudentargument er ikke det, der er det afgørende for mig. Det afgørende er, at der her er nogle regler, som bliver administreret alt for bureaukratisk. Det har fået nogle helt urimelige konsekvenser for nogle unge mennesker, og det er der ingen, der kan være tjent med. Heldigvis er der så et flertal, som vil lave reglerne om.

Jeg synes jo, det er i orden, at hvis man bryder reglerne, er der en eller anden form for konsekvens – det kan være en bødestraf. Men når bøden så er betalt, skal man altså ikke oven i købet miste opholdstilladelsen, medmindre der er tale om et eller andet bevidst og systematisk misbrug.

Så man kan sige, at vi i den her debat har fået bekræftet det, vi vidste, nemlig at et flertal vil være med til at lave reglerne om – det synes jeg er godt. Desværre, kan man sige, får det jo ikke konsekvenser for de mennesker, det allerede er gået ud over. Jeg kan forstå, at et af dem har fundet en anden løsning – det er jo positivt. Man kan håbe, at den anden person, som denne debat ligesom tager udgangspunkt i, også finder en vej tilbage.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll, værsgo.

Tak. I Liberal Alliance synes vi, Danmark skal være et attraktivt land for folk, der har lyst til at komme og bidrage og skabe sig en tilværelse, og som overholder landets love og ikke modarbejder folkestyret. Vi synes til gengæld, Danmark skal være et uattraktivt land for dem, der kommer for det modsatte: folk, der begår kriminalitet, folk, der modarbejder folkestyret, og folk, der ikke kan forsørge sig selv.

Men vi lever i øjeblikket med nogle utrolig mærkelige dilemmaer. Vi hører om sager med folk, der begår voldsom kriminalitet, og som man ikke udviser fra Danmark, ikke udsender fra Danmark, samtidig med at dygtige studerende, som kan blive en god arbejdskraft, kan blive gode borgere i Danmark, bliver vist ud for detaljer. Det er simpelt hen sådan helt omvendtslevagtigt. Det giver slet ingen mening, at man har en udlændingepolitik, der hjælper dem, der ikke vil være en del af det danske samfund, og som er hård over for dem, der gerne vil være en del af det danske samfund. Det må vi få lavet om, og det er baggrunden for, at vi sammen med Alternativet har taget initiativ til den her hasteforespørgsel.

Det er så kun den ene halvdel, som også hr. Martin Henriksen var opmærksom på, som vi tager fat på her, men det betyder ikke, at vi ikke sammen med hr. Martin Henriksen og andre også gerne vil tage fat på den anden halvdel.

For Liberal Alliances vedkommende ville vi allerhelst have, at der bare var nogle regler, der sagde, at hvis man er studerende og passer sine studier, består sine eksamener, skal staten slet ikke blande sig i, hvor meget man arbejder ved siden af. Det kan være, det en måned er smart, at man kun arbejder 10 timer, fordi der er meget på studiet. Der er en sommerferie, og der kan det være, man gerne vil knokle igennem både med 37 timer og meget mere end det, hvis det er det, man har lyst til, så man kan finansiere tilværelsen også i de måneder, hvor man netop skal studere mere og derfor kan arbejde mindre. Så vi synes egentlig, at en af de vigtige ting ved det her er, at vi får en fleksibilitet, i forhold til hvordan vi gør det.

Så må vi se, hvor langt enigheden rækker, når vi kommer dertil. Jeg er selvfølgelig meget glad for, at ministeren vil tage initiativ til, at man prøver at få den fleksibilitet ind i systemet, der gør, at man ikke får udvist folk, som i virkeligheden er en ressource for det danske samfund, for detaljer. Så på den måde kan man sige, at vi nu er kommet dertil, hvor vi ved, at det, vi er enige om, skal der gøres noget ved, og at regeringen vil tage et initiativ.

Men der kommer jo også nogle diskussioner om, hvordan det så skal ske, når det skal ske. Og så vil det i hvert fald være vores indgangsvinkel, at vi prøver at se på, at vi kontrollerer, om folk studerer. Dem, der snyder systemet, skal selvfølgelig ikke kunne gøre det. Men samtidig skal vi sørge for, at reglerne ikke bliver så stive, at det er umuligt for dem, der faktisk gerne vil arbejde ved siden af et studie og dermed være med til at finansiere sig selv og i øvrigt også være med til at finansiere en række af de overførselsindkomster, som andre mennesker modtager i det her samfund. I det hele taget synes jeg ikke, man skal være så forskrækket over, at der er folk, der gerne vil komme til Danmark og være med til at finansiere deres egen tilværelse. Man skulle måske være mere forskrækket over det modsatte.

Så er der de konkrete sager, som jo også har været udgangspunkt for, at vi har stillet hasteforespørgslen. Alle har talt om, at den sag, det startede med, er der blevet fundet en lykkelig løsning i, og det er vi selvfølgelig glade for. Jeg synes også, det ville være rart, hvis man på en eller anden måde kunne finde en løsning i den anden sag, hvis det i virkeligheden, som ministeren taler om, handler om, at det er tidligere regler, der har været gældende. Så kunne man jo gå ind i det og se på, om det virkelig er rigtigt, at folk skal blive ramt af regler, som Folketinget allerede har ændret. Det må vi tage med ministeren senere, måske når hun går på Folketingets talerstol. Men vi er selvfølgelig glade for, at regeringen vil tage initiativ til at gøre noget ved reglerne.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå, at de andre partier er enige om, at man kun kan inddrage opholdstilladelser ved alvorlige overtrædelser af de betingelser, som er knyttet op på opholdstilladelserne. Hvor alvorlig skal en overtrædelse så være, før det har konsekvenser, i forhold til at man inddrager en – i det her tilfælde – udenlandsk studerendes opholdstilladelse? Det kunne jo være meget rart at vide.

Ordføreren, værsgo.

Mit udgangspunkt er, at hvis der er tale om bevidst misbrug af nogle regler, fordi man i virkeligheden ikke ønsker at studere, så er det jo klart, at man er kommet med nogle helt andre intentioner end det, som lovgivningen har givet mulighed for. Men hvis der er tale om, at man arbejder et sted og er blevet bedt om at servere lidt ekstra, fordi det var en hyggelig fest og festen kommer til at vare lidt længere og man så pludselig har arbejdet for lang tid over en måned, så synes jeg altså, det er lige stift nok at blive udvist. Det håber jeg sådan set også hr. Martin Henriksen synes – og det tror jeg også jeg endda har læst at hr. Martin Henriksens synes. For det er jo helt tåbeligt, at dygtige folk bliver udvist på den baggrund.

Martin Henriksen.

Jo, men jeg kender ikke de enkelte sager i detaljer – det tror jeg heller ikke at alle herinde gør. Det er jo det, der er problemet, altså, så kommer de enkeltsager op i medierne, og så begynder man at lave lovgivning på baggrund af enkeltsager, hvor man ikke kender alle detaljerne. Det synes jeg i det hele taget er problematisk – også fordi det jo har konsekvenser for en række andre sager, som aldrig har været diskuteret i medierne og heller ikke har været diskuteret her i Folketingssalen. Og derfor står vi lidt og laver enkeltsagsbehandling her.

Vi vil jo gerne fra Dansk Folkepartis side rulle systemet tilbage, sådan at man genindfører den særlige klageadgang til ministeren, som der tidligere var, så man havde nogle strengere regler på området, men at der var mulighed for at træffe nogle andre afgørelser i ganske særlige tilfælde.

Men hr. Simon Emil Ammitzbøll mangler jo stadig væk at svare på, hvor alvorlig en overtrædelse skal være, før man så inddrager opholdstilladelsen. Det er jo lidt underligt at have nogle regler, der er knyttet op på en opholdstilladelse, men at man så ikke skal håndhæve dem.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg forsøgte faktisk efter bedste evne og med største velvilje at svare på det spørgsmål i første omgang, nemlig ved at sige, at hvis der er tale om bevidst misbrug af reglerne, synes vi selvfølgelig ikke, at man skal have lov til at opretholde sin opholdstilladelse. Men hvis der er tale om, at folk f.eks. har begået en fejl, eller at der er tale om en arbejdsgiver, der har sagt, at der er brug for, at den pågældende bliver 2 timer sidst på måneden, så synes vi altså, det er for stift et system, hvis det medfører, at folk får frataget deres opholdstilladelse.

Så det er jo bare den fleksibilitet, vi gerne vil have. Og så synes vi bare, man skal tage udgangspunkt i mennesker og ikke i systemer.

Tak for det, tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Regler skal generelt være til at forstå, de skal give mening. Det tror jeg måske er hovedsagen i den her sag. Vi kan være uenige om rigtig mange ting, men vi skal kunne forklare det, og vi kan ikke hegne meningsløshed ind i et eller andet stift bureaukrati. Alle de sager, som vi har hørt om på det her område, giver ikke mening. Det er faktisk mennesker, der har betalt – det er en detalje, der ikke rigtig har været oppe nu – fuld pris for den uddannelse, de har taget her i Danmark, fordi de er tredjelandsstatsborgere.

Vi har også med et bredt flertal i Folketinget vedtaget en fælles politik om at tiltrække flere udenlandske studerende, der kan betale for deres studier i Danmark. Så det er gennemgående meningsløst, at vi så smider dem ud, lige så snart de har arbejdet 2 timer for meget.

Jeg er rigtig glad for, at ministeren har velvilje – den slags velvilje, der kommer af 90 mandater. Det er rigtig godt at se, og helt generelt er der bare opbakning til, at vi kan lave det her om, når det ikke giver mening. Det ser jeg frem til, og det bakker vi selvfølgelig fuldt og helt op om i Radikale Venstre.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I SF er vi glade for, at man har lavet den her hasteforespørgsel, fordi den sætter fokus på et vigtigt problem. Vi er lige så glade for ministerens tilkendegivelse af, at regeringen er klar til at se på reglerne for inddragelse af studieopholdstilladelser.

De seneste måneder har der været eksempler på, at reglerne kan være så firkantede, at det går ud over helt almindelige mennesker, som kun er i Danmark for at gøre en positiv forskel for det danske samfund. Det har vi i den grad set i tilfældet med eksempelvis Marius, der var en aktiv del af lokalsamfundet, passede sin skole, passede sit arbejde, var aktiv i det frivillige og straks betalte sin bøde, da han kom til at arbejde for meget.

De firkantede regler mener vi ikke er rimelige, og vi synes, det er godt og på sin plads, at både et flertal i Folketinget og regeringen nu siger, at man vil kigge på reglerne.

Da det lader til, at der er enighed i Folketinget om, at de her regler skal være mere smidige og mindre bureaukratiske, men uden at vi åbner op for social dumping, vil jeg gerne kvittere og sådan set lade det være ved det, for vi mener, vi skal tiltrække flere udenlandske studerende, der vil en positiv forskel for Danmark, og ikke skræmme dem væk.

Tak til ordføreren. Der er lige hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, til en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan jo ikke lade være med at spørge, om hr. Jacob Mark er opmærksom på, at den person – nu er vi igen ude i enkeltsagsbehandling her i Folketingssalen – som hr. Jacob Mark nævner, rent faktisk har, sådan som jeg i hvert fald har fået oplyst i medierne, fået en opholdstilladelse i Danmark, og derfor er baggrunden for forespørgselsdebatten jo sådan set faldet bort, i og med at den person, som der har været genstand for debatten og været med til at rejse debatten, jo allerede har fået en opholdstilladelse efter en anden paragraf i udlændingelovgivningen. Så hvorfor nævner hr. Jacob Mark det som et problem, hvis problemet er løst?

Hr. Jacob Mark.

Problemet er jo netop ikke løst. Jeg synes, at det er fantastisk, at vedkommende er kommet tilbage og kan komme ind under en anden paragraf, men det udstiller jo netop behovet for, at man kigger de her regler efter i sømmene. Det har jeg også hørt regeringen vil, for så skulle vedkommende jo ikke have været ud fra starten. Det er jo spild af det menneskes liv, og det er synd for det menneske, at han har skullet igennem det her, og nu viser det sig, at han alligevel kommer tilbage. Det viser da netop, at der er brug for, at vi kigger det igennem, så andre mennesker ikke kommer ud for de samme problemer som ham.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg har et andet spørgsmål. Jeg synes, at hr. Simon Emil Ammitzbøll havde lidt svært ved at svare på det, måske hr. Jacob Mark kan svare på det. Jeg kan forstå, at SF også er tilhænger af, at der er nogle regler på det her område. Man mener så godt, at man kan overtræde reglerne i nogle bestemte tilfælde, og at det kun er ved grove overtrædelser af reglerne, at man skal inddrage opholdstilladelser. Hvor grov mener SF en overtrædelse af reglerne skal være, før man så inddrager opholdstilladelsen? Og kan hr. Jacob Mark ikke se, at man her lægger op til at pålægge regeringen at gennemføre nogle lempelser på det her område – så kan man så mene, om der skal være lempelser eller ej – hvor ikke engang hr. Jacob Mark har overblik over, hvad det konkret indebærer, og bør man ikke have det som politiker?

Ordføreren, værsgo.

Det, som jeg har sagt, er, at vi har haft nogle regler, kan vi se, der har været så firkantede, at de skaber nogle situationer, som åbenlyst ikke er godt for Danmark, fordi vi smider nogle udenlandske studerende ud, som vil det danske samfund. Så præcis hvordan reglerne skal se ud, har jeg simpelt hen ikke kompetence til at sige. Men det, som jeg har hørt i debatten, og som jeg sådan set umiddelbart er meget enig i, er, at når man nu laver en overtrædelse, der tydeligvis ikke er særlig stor, og man betaler sin bøde, og alle kan se, at det her jo ikke var i en ond mening, giver det jo nok ikke mening at udvise vedkommende med det samme. Så at give lige muligheder for, at man undersøger sagen, kunne være vores udgangspunkt i sådan en diskussion.

Tak. Så er det fru Ulla Sandbæk, Alternativet. Værsgo.

Mange tak. Kan ordføreren bekræfte, at der ikke bare var tale om én studerende, som nu har fået arbejde i Danmark, men om to studerende, hvoraf den sidste kommer fra Nepal? Hans hjem ligger i ruiner, han har intet at vende tilbage til. Han har oven i købet en 3-årig søn, som lider af en laktoseallergi. Den kan han ikke flytte tilbage til Nepal med, om der så fandtes et hus eller en familie eller nogen som helst chance for et arbejde i Nepal.

Så der er et meget, meget akut problem for studerende nr. 2, som i øjeblikket opholder sig i Portugal og venter på, at han kan få sin sag genoptaget. Det er bl.a., fordi den sag jo skal genoptages, at jeg har bedt om en hasteforespørgsel, så der her kan gives nogle retningslinjer for, hvordan han måske kunne have fået en anden afgørelse end at være blevet udvist.

Ordføreren.

Det kan jo godt bekræfte med det forbehold, at jeg ikke er lige så meget inde i den personsag, som fru Ulla Sandbæk er. Jeg synes også, det er en forfærdelig situation, og det er netop derfor, jeg også sagde til hr. Martin Henriksen, at vi skal have lavet de her regler om eller i hvert fald kigget på dem, så mennesker i fremtiden ikke kommer i samme uheldige og ulykkelige situation.

Altså, jeg var egentlig også meget enig med fru Johanne Schmidt-Nielsen, der sagde, at det her jo ikke kun er noget, vi skal lave om, fordi man har set, at nogle superstudenter er blevet smidt ud. Vi skal lave det om både for de svage og for de stærke, fordi de her regler tilsyneladende har været for firkantede.

Fru Ulla Sandbæk.

Mange tak. Men så kan ordføreren jo altså også bekræfte, at der faktisk er grund til denne forespørgsel, fordi der er tale om to studerende.

Ordføreren, værsgo.

Som jeg også startede med at sige i min tale, synes vi, at det er rigtig godt med den her forespørgsel, fordi den jo netop kommer på baggrund af nogle sager, som er helt åbenlyst urimelige, og hvoraf den ene stadig væk ikke er løst.

Tak for det. Så er det hr. Søren Pape Poulsen, De Konservative. Værsgo.

Tak. Som en, der er opvokset i og lever og bor i Produktionsdanmark, så finder man ud af, hvor vigtigt det er, at vi har den kvalificerede arbejdskraft, der er brug for. Også steder, hvor folk ikke nødvendigvis flokkes – som på de store uddannelsesinstitutioner og i de store byer – har man brug for at kunne få arbejdskraft. Når jeg møder erhvervsfolk, også lokale erhvervsfolk, så kommer debatten meget hurtig til at dreje sig om, hvordan det er, vi sikrer at få den kvalificerede arbejdskraft til vores virksomheder, til vores land.

Frustrationen bliver selvfølgelig stor, når man får diskussioner med dem om sådan nogle eksempler, vi har set i pressen, som virker tåbelige, og som en blind mand vel kan følge med en stok simpelt hen ingen steder holder. Når man så samtidig ser alt for mange, som også er i vores land, som begår kriminalitet og på alle måder viser, at de ikke har lyst til at være her, men får lov til at blive her, så deler jeg den frustration.

Men jeg er faktisk meget enig sådan i grundsubstansen i noget af det, Martin Henriksen sagde, nemlig at det jo altid er betænkeligt, når vi lovgiver ud fra enkeltsager. Hvordan er det lige, vi lovgiver i Folketinget? Hvor mange enkeltsager skal der til, før vi træder til med lovgivning? Nu rejser vi en sag her med baggrund i nogle tilfælde, og så håber jeg, at vi ender et sted, hvor vi generelt får en ny aftale, som kan give mulighed for, at man kan gøre det lidt mere smidigt.

Når det er sagt, har vi sådan set den tilgang, at vi som hovedregel ikke synes, at den her lov er helt hen i vejret. Langt hen ad vejen synes vi faktisk, at der er meget sund fornuft i den – det er også det, jeg hørte på ministerens indledende bemærkninger, hvis jeg hørte rigtigt. Det er vi faktisk meget enige i. Men vi er med på at kigge på, om det kan gøres mere smidigt.

En del af det kunne for os godt være, når vi skal kigge på det regelsæt, også at give ministeren en særlig adgang til at kunne gribe ind, hvis der er nogle helt særlige tilfælde. Men vi er med på at kigge på regelsættet generelt. Vi ønsker, at dem, der vil Danmark og kan bidrage, også kan komme til det, men at stå og sige, at den nuværende lovgivning er helt hen i vejret, mener vi på ingen måde er tilfældet, og der skal vi bare finde den rette balance.

Det, der ligger mig utrolig meget på sinde, er spørgsmålet om, hvorvidt vores virksomheder får den arbejdskraft, de skal bruge, at de får en velkvalificeret arbejdskraft, og at dem, som ikke vil vores samfund, finder et andet sted at bruge deres tid.

Så er det hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, og tak for ordførertalen. Jeg kan forstå på De Konservative, at I i hvert fald ikke er afvisende over for Dansk Folkepartis idé om en særlig klageadgang hos ministeren, sådan som der har været tidligere. Jeg tror endda, at din partifælle Erik Ninn-Hansen havde sådan en i 1980'erne, og der opstod noget diskussion i den forbindelse, nemlig ...

Jeg bliver nødt til at sige til hr. Mattias Tesfaye – for jeg har sagt det nogle gange under tidligere debatter – at man ikke bruger direkte tiltale. Man henvender sig i tredje person her i Folketingssalen.

Hr. Søren Pape Poulsens partifælle Erik Ninn-Hansen havde en i 1980'erne. Der opstod en diskussion om, hvorvidt man, når ministeren har sådan en særlig beføjelse, ikke inviterer til, at interesseorganisationer m.m. udøver et politisk pres på ministeriet i enkeltsager for at fremme en beslutning om en opholdstilladelse. Er det derfor i virkeligheden ikke bedre, at vi holder det ude af ministerens hænder og fastholder, at beslutningerne skal træffes af en myndighed?

Tak. Værsgo, ordføreren.

Tak. Jeg forstår godt bekymringen fra spørgerens side, men vi vil gerne lige holde begge muligheder lidt åbne i de forhandlinger, der skal være. For det, vi ikke ønsker, er, at man nu på baggrund af en sag får lavet nogle regler, som er alt for lempelige, og hvor man heller ikke holder fast på, hvad hovedsigtet er. Det hørte jeg egentlig også spørgeren selv var inde på i sin ordførertale. Altså, et eller andet sted er der jo en grænse.

Og så er jeg da helt sikker på, at vi har så dygtige ministre, at hvis der kommer sådan en særlig klageadgang, kan de håndtere det. Jeg er i hvert fald meget sikker på, at den nuværende minister ikke sådan med rund hånd vil uddele den ene tilladelse efter den anden. Men vi kan bare se, i dag hvor muligheden ikke er her, at hvis der ikke havde været de enkeltsager, stod vi jo ikke her i dag. Det er jo stadig væk på baggrund af enkeltsager. Nu bliver der så en forespørgselsdebat her. Der må vi stole på, at vores politikere, ministre og det embedsværk, vi har, kan håndtere den her slags ting. Men jeg forstår godt den afvejning, der skal ske i sådan en sammenhæng.

Tak for det. Så er det hr. Mattias Tesfaye igen.

Jeg har ikke flere spørgsmål.

Så er det fru Ulla Sandbæk, Alternativet. Værsgo.

Mange tak. Er ordføreren ikke enig i, at det netop er de her to enkeltsager, som har gjort os opmærksomme på, at der er noget, som bør laves om i lovgivningen? Det er jo derfor, at fru Johanne Schmidt-Nielsen stillede et spørgsmål til ministeren. Vi var ikke opmærksomme på det her, og vi kunne have risikeret, at folk kom hertil, betalte 400.000 kr. for deres studier og efterfølgende blev udvist på grund af en teknikalitet. Det er vel ikke særlig hensigtsmæssigt i forhold til at tiltrække andre studerende, at de kan risikere at blive behandlet sådan.

Ordføreren, værsgo.

Det er vel også derfor, at vi nu skal prøve at sætte os ned og se, om vi kan finde en mere smidig tilgang til det her. Men det kan vi jo godt gøre, uden at vi generelt får nogle store lempelser på det her område, for det er vi sådan set ikke med på.

Jeg er helt med på, at det her er et godt eksempel på, at det er en enkeltsag, der er med til at rejse en diskussion. Det har jeg også forståelse for. Så er det bare, synes jeg, meget, meget vigtigt, at vi som folkevalgte her i Tinget tager det ned og kigger på, om vi generelt kan se på nogle regler, så vi ikke får sådan en lovgivning på baggrund af enkeltsager.

Fru Ulla Sandbæk.

Jeg håber da i hvert fald, at det er fremgået af talerne, at det også er meningen. Det er ikke meningen, at det skal laves om til, at man kan arbejde ubegrænset. Meningen er, at man, hvis man studerer, ikke skal udvises.

Ordføreren, værsgo.

Som jeg hører hele den her debat, tror jeg, at vi i langt overvejende grad alle sammen er enige om, at vi godt vil kigge på det her. Udfordringen bliver selvfølgelig, når vi skal sætte os i et lokale og se på, hvor balancen lige præcis skal være.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll. Nej, det er først ministeren. Vi skal lige have klaret det af heroppe. Vi gik lidt forbi hinanden. Værsgo, det er ministeren.

Ja, det handler jo om at finde en balance i, hvordan man skal fordele goderne her i Folketingssalen, og sådan er det præcis også, når det handler om, hvordan vi skal sikre, at de, der kan og vil, kan komme til Danmark, og de, der ikke vil, ikke skal være her. Jeg synes jo i virkeligheden også, at det er det, hele debatten her i dag har handlet om. Jeg tror måske nogle gange, at de her sager umiddelbart kan virke meget simple, hvis man sætter enkeltsager op over for hinanden, nemlig sagen om den udenlandske studerende, der klarer sig godt, og som virkelig kan og vil, og sagen om den udlænding, der måske er kriminel, men som får lov til at blive i Danmark, fordi vi ikke kan sende vedkommende ud. Det er noget af det, der kan få sindene i kog, og det kan jeg sådan set godt forstå.

Når det handler om udenlandske studerende, handler det jo netop om at finde balancen. Når man er her for studere, er det primært for at studere, og så er det ikke for at arbejde. Det handler jo også om at passe rigtig godt på vores arbejdsmarked og om at sikre, at vi ikke kommer til at opleve løndumping. Det var i virkeligheden den diskussion, der tidligere førte til ændringerne på det her område.

Så det handler om at finde en balance, og når jeg lytter til partierne her i Folketingssalen i dag, hører jeg også, at man er villig til at prøve at finde den balance sammen med regeringen. Det takker jeg selvfølgelig mange gange for.

Der er et par korte bemærkningern. Hr. Simon Emil Ammitzbøll, værsgo.

Tak. Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke ros for, at regeringen gerne vil prøve at finde den balance. Det tror jeg sådan set vi alle sammen gerne vil. Det vil Liberal Alliance i hvert fald gerne være med til.

Jeg har så et spørgsmål i forhold til det her. Der opstår den her slags sager, og uden at vi overhovedet skal tale om de to konkrete sager, som er blevet omtalt i dag, så vil der jo sandsynligvis opstå flere af den slags sager, indtil vi bliver enige. Er der overhovedet mulighed for at kunne lave en eller anden form for ventil eller kattelem eller noget som helst, indtil man bliver enige om et nyt regelsæt. Ser ministeren en mulighed for det?

Ministeren, værsgo.

Det ser jeg faktisk ikke nogen mulighed for, som regelsættet er i dag. Hvis vi skal ind og ændre nogle ting, er det regelsættet. Man kan ikke ændre på praksis, som jeg ser det.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Heller ikke, hvis man sender et signal om, at man er overrasket over tolkningen, som den foregår?

Ministeren, værsgo.

Nej, sådan ser jeg det faktisk ikke. Det er jo sådan noget, der altid kan undersøges, men jeg mener faktisk, at det er en umulighed. Og jeg tror, der ville opstå andre problemer, hvis jeg begynder at tolke reglerne anderledes, end de er rent lovgivningsmæssigt.

Så er det fru Ulla Sandbæk, Alternativet. Værsgo.

Tak. Mit spørgsmål ligger lidt i forlængelse af hr. Simon Emil Ammitzbølls. Der står jo nemlig, at en overskridelse af den tilladte arbejdstid skaber en formodning om, at hensigten med opholdet ikke er at studere, men at arbejde. Kunne man så ikke sige, at den formodning lige så godt kunne være gået den anden vej, altså at man ikke havde behøvet at formode eller tage som givet, at der nu var tale om et studie, men om et arbejde? For man kunne vel lige så godt have formodet, at der faktisk var tale om et arbejde.

Så kan man ikke sige, at det lige præcis i forhold til den formodning er gået den forkerte vej i den her konkrete sag? Vil ministeren ikke godt bekræfte, at man ikke nødvendigvis behøver at udvise folk på en formodning?

Ministeren.

Nu er det jo sådan, at det ikke er mig, der sidder og afgør de her sager, og det er jo også sådan, at de, når der så bliver klaget over dem, går til Udlændingenævnet. Det er jo et nævn, som vi i Venstre var imod blev oprettet, men som det daværende flertal i Folketinget ønskede at oprette, altså sammen med den socialdemokratisk ledede regering. Jeg bliver nødt til at rette mig efter reglerne, hvad enten jeg har stemt for Udlændingenævnet eller ej, men når en sag ligger i Udlændingenævnet, kan jeg ikke blande mig.

Fru Ulla Sandbæk.

Reglerne er jo, at man selvfølgelig ikke må arbejde mere end 15 timer, men så har man betalt en bøde, og så kan man jo godt sige, at den sag dermed er ude af verden. Man behøver ikke oven i købet at tilføje, at man formoder, at vedkommende så er arbejdstager. Det er jo regeringen, som har skrevet de forarbejder, så derfor kan man vel godt sige, at ja, det formodes, men det er ikke dermed bevist.

Ministeren.

Altså, det har jo noget på sig, når man betaler en bøde, og så er det vel også, fordi man selv er klar over, at man har gjort noget forkert. Det er meget, meget sjældent, at man går ind og betaler en bøde sådan umiddelbart og uden i øvrigt også at klage over den, uden at man er klar over, at man har gjort noget forkert.

Tak for det. Fru Johanne Schmidt-Nielsen, værsgo.

Tak for det. Det er jo positivt, at alle partier med undtagelse af Dansk Folkeparti kan se, at de her regler er for bureaukratiske, og at de skal laves om. Jeg har to konkrete spørgsmål. Det første er: Hvornår regner ministeren med at kunne fremlægge et forslag til nye regler? Det andet er: Forestiller ministeren sig at indkalde alle partier til en form for forhandling, eller hvordan er forløbet tænkt?

Ministeren, værsgo.

Til det første spørgsmål om hvornår kan jeg sige, at det er til efteråret. Til det sidste spørgsmål kan jeg sige, at det endnu ikke er afklaret.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

For det første vil jeg spørge: Kunne ministeren blive lidt mere præcis end at sige, at det er til efteråret? For det andet vil jeg gerne opfordre ministeren til at indkalde alle partier til en forhandling om det her, når der nu er så bred enighed. Det har vi jo set tidligere i pressen, og det er altså blevet bekræftet i Folketingssalen i dag.

Ministeren.

Til det første spørgsmål om tidspunktet kan jeg sige: Nej, jeg kan ikke blive mere præcis. I forhold til det andet spørgsmål om ønsket om at blive inviteret er det selvfølgelig blevet hørt, og det er også forstået, men det vil jeg tage stilling til på et senere tidspunkt.

Tak for det. Så er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det er mest sådan et forståelsesspørgsmål: Bliver man udvist, fordi man bryder reglerne, eller fordi man ikke længere bliver opfattet som studerende, altså at man i det, man har gjort, ikke længere opfattes som studerende?

Ministeren.

Altså, igen må jeg jo ikke gå ind og kommentere de konkrete sager, det må man ikke som minister, men der er jo her et klart brud på reglerne. Så kan jeg jo så forstå, at tingene i den ene sag har ændret sig, ved at vedkommende har søgt et andet opholdsgrundlag i Danmark og har fået godtaget det.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet ... (En ordfører beder om ordet) . Det er så dejligt, at folk trykker sig ind, for så er jeg mere parat. Det er som den sidste af ordførerne, værsgo.

Jeg synes, at det har været en god debat i dag, og jeg vil gerne takke et bredt flertal af partierne for deres tilkendegivelser og også regeringen for viljen til at gøre noget ved det, sådan at vi kan få en bedre balance i de her ting. Så kan man måske stilfærdigt opfordre regeringen til at skynde sig lidt mere. Jeg ved godt, at det nogle gange er svært med multitaskingen, og at der er topartsforhandlinger og trepartsforhandlinger, og hvad ved jeg, men det er jo en meget lille sag, vi her taler om, så vi er i hvert fald fra vores side parate til at stille op, hvis ministeren er interesseret i dialog, drøftelse og aftaler på den her side af sommerferien. Jeg tror sådan set ikke, det vil tage mange timer for partierne at blive enige om at få ændret regelsættet.

Så jeg vil sige tak for alle de positive tilkendegivelser og den store samarbejdsvilje, der har været, og så har jeg bare et lønligt ønske om, at vi kunne få sat endnu mere speed, undskyld, fart, på processen.

Tak. Nu er der ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen faktisk sluttet, og det er overraskende 1 time før tid.

Der står på dagsordenen, at spørgetiden først starter kl. 15.00, så jeg skal udsætte mødet til kl. 15.00.

Mødet er udsat. (Kl. 14:03).