Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 16:

Forespørgsel til udlændinge-, integrations- og boligministeren. (Hasteforespørgsel):

Hvad kan ministeren oplyse om det stærkt stigende antal asylansøgere, der kommer til Danmark, og hvilken betydning, herunder økonomisk, vil det få for kommunerne i år og de kommende år?

Af Martin Henriksen (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 15.01.2016. Fremme 19.01.2016).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 21. januar 2016.

Jeg skulle måske også som indledning sige, at vi jo har 2 timer til den her hasteforespørgsel. Jeg vil også lige minde medlemmerne om, at man måske skal gemme nogle af de korte bemærkninger også til ministeren, så man ikke står lige pludselig og ikke har flere bemærkninger til rådighed.

Ordfører for forespørgerne er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Jeg kan ikke se, han er til stede. Han kommer løbende nu. Man bedes være til stede, når der indledes møde i Folketingssalen, hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Jeg beklager, jeg ikke var til stede, da vi startede. Det var en fejl.

Baggrunden for, at vi har indkaldt til hasteforespørgsel fra Dansk Folkepartis side, er jo, at vi ser, at kommunerne oplever et stigende pres i forbindelse med de mange migranter og flygtninge, som kommer til Danmark, og som på forskellig vis sætter vores velfærdssamfund og sådan set også vores kultur under pres. Vi ved, at det gør, at man må foretage nogle økonomiske prioriteringer ude i kommunerne, som jo alt andet lige gør – pengene kan kun bruges en gang – at pengene så vil gå til noget andet, og vi risikerer, at der ikke vil være ressourcer nok til at tage os af nogle af de allermest udsatte i vores velfærdssamfund.

Så det er det, der er baggrunden for hasteforespørgslen. Forhåbentlig kan vi finde en løsning på, hvordan vi kan aflaste kommunerne og dermed aflaste Danmark som helhed. Derfor skal jeg på vegne af De Konservative, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fremlægge følgende forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget pålægger regeringen inden den 1. marts at fremlægge et konkret beslutningsgrundlag for etablering af statslige flygtningelandsbyer til aflastning af kommunerne. Beslutningsgrundlaget skal indeholde en vurdering af de økonomiske og integrationsmæssige konsekvenser heraf.«

(Forslag til vedtagelse nr. F 16).

Tak. Jeg må lige sige, at det normalt er under forhandlingen, man fremlægger et forslag til vedtagelse. Jeg lader det passere denne gang, og så skal der helst ikke ske flere fejltagelser, hr. Martin Henriksen (Munterhed) .

Så er det udlændinge-, integrations- og boligministeren for besvarelse. Værsgo

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen er meget bevidst om, at antallet af flygtninge er en stor udfordring for rigtig mange danske kommuner lige nu. Regeringen har derfor gennemført en lang række initiativer for at bremse antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, og dermed antallet af flygtninge, der vil overgå til kommunerne.

Vi har i 2015 oplevet en historisk stor tilstrømning af flygtninge og migranter til Europa, og presset på de ydre grænser er fortsat markant. Det påvirker selvfølgelig også Danmark. Alene i november måned 2015 modtog Danmark mere end 5.000 asylansøgere. Siden november er antallet af asylansøgere faldet, og i december modtog Danmark ca. 2.700 asylansøgere. Samlet registrerede Danmark ca. 21.300 asylansøgere i 2015. De foreløbige tal for 2016 tyder på, at antallet af asylansøgere til Danmark fortsat er faldende, men fortsat befinder sig på et ekstraordinært højt niveau.

Men når det er sagt, så tror jeg også, at de fleste kender min holdning. Jeg mener, at den tilstrømning, vi aktuelt ser, uanset at vi i den seneste tid har set et fald i antallet af asylansøgere, er for stor. Vi har alle et ansvar for, at vort land hænger sammen. Danmark er et lille land, og der er grænser for, hvor mange udlændinge vi kan tage imod. Danmark skal hænge sammen økonomisk såvel som socialt og kulturelt. Derfor har regeringen siden dens tiltrædelse taget initiativ til en lang række stramninger på udlændingeområdet, herunder særlig asyl- og flygtningeområdet.

Venstre har længe ment, at vilkårene på asyl-og udlændingeområdet betyder noget for, hvor attraktivt det er at søge til Danmark. I dag er de fleste vistnok enige med regeringen i, at opholdsvilkår rent faktisk betyder noget for tilstrømningen. Bl.a. derfor har regeringen som noget af det første i løbet af sommeren 2015 indført en ny og lavere integrationsydelse. Endvidere har Folketinget inden for forholdsvis kort tid i slutningen af 2015 vedtaget to lovforslag om ændringer af asylloven, der bl.a. giver myndighederne en række nye redskaber, der styrker muligheden for at håndtere det store antal flygtninge og migranter, som indrejser og opholder sig i Danmark.

Jeg er glad for den opbakning, der har været, til at gennemføre lovforslagene. Det er jeg, fordi det er helt nødvendigt at dæmme op for tilstrømningen af flygtninge og migranter til Danmark. Det er en stor udfordring for Danmark, og det er en udfordring, som regeringen tager meget alvorligt.

Senest har regeringen med fremsættelsen af lovforslaget L 87 taget initiativ til yderligere stramninger, der alle sigter imod at begrænse antallet af asylansøgere af hensyn til integrationen. Regeringen foreslår med lovforslaget at udskyde adgangen til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelse, således at den gældende periode på 1 år forlænges til 3 år. Vi foreslår også, at gebyrerne på familiesammenføringsområdet genindføres, ligesom vi foreslår, at kravene til permanent opholdstilladelse skærpes, bl.a. således at der stilles større krav til danskkundskaber og beskæftigelse, samt at den særligt lempelige adgang til permanent opholdstilladelse for flygtninge afskaffes.

I asylfasen foreslår regeringen at ydelserne til asylansøgerne nedsættes, og at adgangen til at blive indkvarteret i særlige boliger uden for asylcentrene afskaffes. Desuden skal det tillægges betydelig vægt i forbindelse med afgørelser om inddragelse af opholdstilladelser, hvis flygtninge rejser på ferie i hjemlandet, når de har oplyst, at de risikerer forfølgelse og har fået opholdstilladelse på det grundlag.

Endelig foreslår regeringen at ændre kriterierne i forbindelse med udvælgelsen af kvoteflygtninge, således at der igen skal lægges vægt på pågældendes mulighed for at blive integreret i Danmark.

Med andre ord er der taget rigtig mange initiativer for at nedbringe antallet af asylansøgere og dermed antallet af flygtninge, der overgår til kommunerne.

Men som jeg også sagde indledningsvis, er regeringen meget bevidst om, at det nuværende antal flygtninge, der overgår til integration i kommunerne, er en meget stor opgave. Jeg ved godt, at det i den aktuelle situation ikke er nogen nem opgave, fordi kommunerne i den grad står med hænderne fulde. I 2016 forventer Udlændingestyrelsen, at 17.000 personer får asyl og skal boligplaceres rundtom i kommunerne. Hertil kommer et stort antal familiesammenførte, som også skal integreres. Jeg er meget opmærksom på det stigende pres, der er på kommunerne, ikke mindst for at finde boliger til de mange nye flygtninge. Det gælder både midlertidige boliger, men det gælder selvfølgelig også permanente boliger.

For at lette presset på kommunerne har vi gjort det muligt, at kommunerne kan indkvartere flere flygtninge på samme værelse på midlertidige opholdssteder. Regeringen er i løbende dialog med kommunerne om boligsituationen, og jeg er også lydhør, hvis kommunerne har gode forslag til, hvordan regeringen kan hjælpe kommunerne yderligere i forhold til den store udfordring, der er omkring boligsituationen.

I det hele taget ser jeg frem til de drøftelser om de kommunale rammevilkår for modtagelse og integration af flygtninge. Det er under alle omstændigheder noget, vi kommer til at drøfte i den dialog, vi skal have imellem regeringen og Kommunernes Landsforening, som vi jo har lagt op til. Den dialog ser jeg frem til, ligesom jeg ser frem til drøftelserne med arbejdsmarkedets parter, for vi er nødt til sammen at finde nogle løsninger nu. Og vi er nødt til at være ærlige og sige, at den hidtidige integrationsindsats ikke har skabt gode nok resultater. F.eks. er alt, alt for få kommet i arbejde.

For så vidt angår den kommunale økonomi, vil jeg gerne indledningsvis bemærke, at kommunernes samlede økonomi hører til under finansministerens ressort. Så for en nærmere gennemgang heraf vil jeg selvfølgelig henvise til finansministeren. Når det så er sagt, vil jeg gerne understrege, at kommunernes direkte udgifter til bl.a. integrationsydelse, danskundervisning og andre direkte afledte opgaver generelt er dækket under ét af refusion, tilskud og andre ting.

Derudover modtager kommunerne bl.a. et grundtilskud pr. flygtning til dækning af sociale udgifter og generelle udgifter til integrationen. Men der er også kommunale udgifter, der ikke er omfattet af refusion, som bl.a. udgifter til modtageklasser, dagtilbud og administration. Disse udgifter vil i 2016 skulle afholdes inden for den ramme, som regeringen har aftalt med Kommunernes Landsforening i økonomiaftalen for 2016, som blev indgået på det grundlag, at kommunerne skulle modtage et ekstraordinært stort antal flygtninge. Derfor aftalte vi også, at kommunerne modtager et ekstraordinært integrationstilskud på samlet 325 mio. kr. i 2016, som kommer ud over den generelle finansiering. Det gjorde vi netop med henvisning til det ekstraordinært store antal flygtninge, som kommunerne skal modtage her i 2016.

Så til spørgsmålet om etablering af statslige flygtningelandsbyer; det har jo også været bragt på bane som en del af løsningen på kommunernes udfordring. Fra regeringens side har holdningen til spørgsmålet været klar. Overvejelser om etablering af flygtningelandsbyer skal ske på et gennemarbejdet grundlag. Derfor er vi selvfølgelig også indstillet på at se på, om det er én mulighed blandt flere, som kan hjælpe kommunerne.

Afslutningsvis vil jeg dog endnu en gang understrege, at den bedste måde, vi kan hjælpe kommunerne i gang med arbejdet på, er ved at reducere tilstrømningen af asylansøgere til Danmark. Derfor har regeringen også gennemført en lang række initiativer for netop at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark.

Tak til ministeren. Så er det ordfører for forespørgerne hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Indledningsvis vil jeg gerne sige tak til de øvrige partier for opbakning til at afholde denne hasteforespørgsel om flygtningepresset på Danmark og dermed om det stigende pres, herunder også det stigende økonomiske pres, på kommunerne.

Migrantkrisen og asyltilstrømningen er en kæmpe økonomisk belastning og har potentiale til at udvikle sig til en katastrofe for dansk økonomi. Dansk Folkeparti ønsker at aflaste kommunerne ved at sikre, at der kommer færre flygtninge og migranter ude i kommunerne. Vi ønsker en omlægning af dansk asylpolitik, og vi ønsker at begrænse den ikkevestlige indvandring til Danmark. Og her er asyltilstrømningen for nuværende den absolut største udfordring, og det er den jo ganske enkelt, fordi antallet er så voldsomt, som det er. For det er med til at sætte vores kultur og vores økonomi, herunder også den kommunale økonomi, under et enormt pres. Det mærker mange ude i landets kommuner; det mærker borgmestre, det mærker kommunalbestyrelsesmedlemmer, men det mærker så sandelig også de danskere, som risikerer at blive sprunget over i boligkøen, eller de piger og kvinder, som oplever at blive forulempet af mandlige asylansøgere.

Disse fænomener ikke nye, men omfanget er blevet større, og det er nyt. Det gør alt andet lige, at det bliver sværere for partierne og meningsdannerne at blive ved med at ignorere problemerne og blive ved med at komme med halve løsninger, som vi allerede har prøvet, og som vi derfor ved ikke virker. Vi skal finde på noget nyt.

Tilstrømningen medfører også forringelser af vores velfærdssamfund, forringelser i forhold til vores indsats over for de allermest udsatte borgere, for pengene kan kun bruges en gang. Det er jo sådan, at når nu midlerne i stigende grad bruges til at finansiere integrationen af og modtagelsen af de mange migranter og flygtninge ude i kommunerne, ja, så går de jo fra noget andet. De kommer i sidste ende fra den samme kasse.

Den tidligere regering formåede ikke at vende udviklingen og vedtog en række lempelser af asyl- og udlændingepolitikken. Den nuværende regering og dens flertal har med en række stramninger forsøgt og forsøger at vende udviklingen, men man skal også være ærlig og sige, at det ikke er nok. Der skal mere til, og derfor denne forespørgselsdebat.

Derfor ønsker Dansk Folkeparti at gå skridtet videre og arbejde på dels at etablere statslige flygtningelandsbyer, så dem, der er i Danmark, placeres i disse enheder, indtil de kan hjemsendes, eller indtil presset på kommunerne er aftaget. Dels ønsker Dansk Folkeparti – og jeg kan forstå, at Socialdemokraterne og Konservative er enige – at regeringen skal arbejde på at etablere flygtningecentre eller drive dele af eksisterende flygtningelejre i nærområderne eller andre steder for den sags skyld med henblik på at kunne sende de flygtninge, der finder vej til Danmark, til disse flygtningelejre, hvor de jo så vil modtage hjælp.

Det er glædeligt, at der tilsyneladende er sket et så markant ryk i dansk asylpolitik, og når man tager i betragtning, at også Venstre tidligere ytrede sig positivt om denne model, jamen så er der jo mulighed for, hvis det føres ud i livet, et historisk kursskifte på asylområdet. Men skal man være realistisk, når vi nok ikke den del i dag, men mindre kan sådan set også godt gøre det.

I dag fokuserer vi derfor på muligheden for at etablere statslige flygtningelandsbyer i Danmark til aflastning af kommunerne og som et redskab til at begrænse tilstrømningen. Dansk Folkeparti ønsker at arbejde konstruktivt med at omlægge dansk asylpolitik, for det er klart i Danmarks interesse, at vi effektivt får stoppet og vendt den nuværende udvikling, som på mange måder er stærkt uholdbar. Kommunerne kan ikke blive ved med at tage imod flygtninge og migranter, og Danmark skal finde nye måder at hjælpe flygtninge på. Omlægger vi dansk asylpolitik både på kort og på langt sigt, vil vi i sidste ende kunne hjælpe mange flere mennesker, og det er dem, der er de allermest udsatte. Det tror jeg faktisk helt oprigtigt på.

Samtidig med det kan vi passe bedre på Danmark. Det burde alle partier samles om. Vi har noteret os fra Dansk Folkepartis side, at flere partier har rykket sig, og derfor kan vi forhåbentlig i dag tage de første små skridt hen imod en ny asylpolitik i Danmark. Det er i hvert fald det, der er håbet herfra. Så må vi se, hvor langt vi kommer med det. Og så har formanden gjort mig opmærksom på, at jeg har oplæst forslag til vedtagelse.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare spørge ordføreren helt enkelt: Tror ordføreren, at de flygtninge, der bor i flygtningelandsbyer, som ordføreren ønsker, bliver bedre eller dårligere til dansk af at bo der?

Altså, vores udgangspunkt er jo, at de her mennesker ikke skal integreres i det danske samfund. Så ved jeg godt, at der er forskellige opfattelser af det blandt partierne i Folketinget. Men det er jo ingen hemmelighed, at vi ser sådan på det, at når det ikke er lykkedes at integrere de mennesker, som er kommet til Danmark, hvordan i alverden skal det så lykkes at integrere de mange mennesker, som kommer til Danmark nu, hvor antallet alt andet lige er meget større? Derfor synes jeg, der er brug for en ny kurs fra Folketingets side, og det er jo glædeligt, at det ser ud til, at der er nogle, der har rykket sig i retning af, at man godt kan se formålet med statslige enheder.

Vi håber også, at det på et tidspunkt når dertil, hvor flere partier i Folketinget indser, at det altså ikke er i orden at bilde danskerne ind, at vi har en realistisk mulighed for at sørge for, at de her mennesker bliver integreret på en god og fornuftig måde. For når alt kommer til alt, er vi ganske enkelt alt for forskellige.

Fru Sofie Carsten Nielsen, værsgo.

Jeg anerkender helt Dansk Folkepartis politik, og jeg tager ordførerens svar som udtryk for et nej. Man bliver dårligere til dansk af at bo i flygtningelandsbyer, men det er ikke det, som er ordførerens pointe.

Jeg vil så spørge sådan: Anerkender ordføreren så, at når flygtninge efter en flygtningelandsby – for det er jo sådan, forslaget fortsat er strikket sammen – kommer ud i en kommune, er de flygtninge dårligere til dansk, end de ellers ville have været?

Værsgo.

Det, der ligger i det her, er jo, at regeringen bliver forpligtet til at komme med et beslutningsgrundlag, altså et forslag til, hvordan man kan etablere flygtningelandsbyer i Danmark. Og der vil så være partier herinde, som mener, at de skal integreres, når de er i de pågældende flygtningelandsbyer, og der vil være Dansk Folkeparti, som har det synspunkt, at de ikke skal integreres. Så må vi jo se, hvor enderne kan mødes.

Altså, hvis det var, at man antog, at der kom flygtningelandsbyer, og man antog, at de så fik danskundervisning, jamen så ville danskundervisningen jo i store træk svare til den danskundervisning, de modtager i dag.

Så er det hr. Jesper Kiel, Enhedslisten.

Jeg skal måske lige sige det, da jeg kan se her, at de korte bemærkninger begynder at melde sig, at man lige skal huske sin tid til ministeren – det er bare til orientering – hvis man ellers ønsker en tid til ministeren og ikke bruger sin taletid op nu.

Værsgo, hr. Jesper Kiel.

Tak. Nu har Dansk Folkeparti jo rejst den her forespørgsel for at få klarhed over, hvad de økonomiske konsekvenser er for kommunerne. Jeg synes jo, at man med det her forslag om flygtningelandsbyer sådan set befrier regeringen for det spørgsmål. Det vil jeg gerne lige høre ordførerens kommentarer til.

Hvis regeringen så skal svare på det andet spørgsmål, som der nu bliver stillet, om, hvad konsekvensen vil være af at lave flygtningelandsbyer, så synes jeg jo, at forslagsstillerne bag det her forslag må komme med nogle bud på, hvad man forestiller sig med en landsby. Altså, en landsby kan jo have 200 indbyggere eller 2.000 indbyggere eller 3.000 indbyggere eller 4.000 indbyggere. Hvad er det for et omfang?

For det er klart, at hvis en kommune nu får en flygtningelandsby med 4.000 indbyggere, er spørgsmålet jo: Skal de så gå på den lokale skole, eller skal de køres ud derfra på en masse forskellige skoler? Hvad hvis flygtningene ønsker at flytte, fordi de får et arbejde og må flytte ud, er det så til den kommune, hvor de er placeret i deres flygtningelandsby, eller kan de bevæge sig frit rundt?

Værsgo til ordføreren.

Omfanget af flygtningelandsbyer, og hvor mange der skal bo i en flygtningelandsby, kommer jo an på, hvor mange der kommer.

I forhold til skolefaciliteter kunne man jo forestille sig, at de, såfremt det bliver vedtaget, bliver placeret et sted, hvor kommunen ønsker at stille nogle lokaler til rådighed. Der vil jo være en kommune, og så kan man lave en aftale med kommunen. Der kan være tale om private aktører, der kan også være tale om, at undervisningstilbud bliver tilrettelagt i flygtningelandsbyen.

Undervisningen skal så, hvis det står til Dansk Folkeparti, tjene det formål at forberede dem på at vende tilbage til deres hjemland, så de kan være med til at genopbygge deres hjemland. Hvis de f.eks. ikke har så gode engelskkundskaber, lad os så opkvalificere deres engelskkundskaber, og hvis der er voksne, som ønsker at få et kursus i, hvordan man kan starte en virksomhed op, når man vender tilbage til sit hjemland, eller på anden måde at blive opkvalificeret, så mener vi, at det er nogle af de ting, der skal være mulighed for.

Hr. Jesper Kiel.

Nu synes jeg sådan set ikke, at ordføreren svarer på mit spørgsmål. Hvis regeringen skal give et svar med hensyn til det forslag, I kommer med, må man vel vide, om der i en flygtningelandsby skal bo 4.000 mennesker eller 200 mennesker. Ellers ved I jo ikke, hvad I får svar på, for hvis det er 200, jamen så er det jo stort set den fordeling, vi har af flygtninge i dag ude i kommunerne, og så er der jo i virkeligheden ingen forskel.

Tak. Og vi tiltaler ikke medlemmerne direkte.

Værsgo til ordføreren.

Jeg forsøgte faktisk at svare præcist på spørgsmålet, men jeg kan jo ikke præcis svare på, hvor mange mennesker der skal bo i en flygtningelandsby, for det kommer an på, hvor mange mennesker der kommer til Danmark. Så kommer det også an på, hvad der praktisk er muligt. Vi ser gerne, at flygtningelandsbyer bliver etableret i forlængelse af eksisterende asylcentre. Så er der det med, hvor store de så kan være, som også vil komme an på, hvor mange der så skal være.

Så det kommer jo dybest set an på, hvad der er praktisk muligt, og hvor mange mennesker der kommer til Danmark. Det kan jo ikke blive mere konkret end det.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak. Jeg vil gerne spørge ordføreren om, hvor meget omprioriteringsbidraget kommer til at koste kommunerne i de kommende år. Jeg kan godt svare – det er et retorisk spørgsmål: 15 mia. kr.

Så vil jeg også gerne spørge om, hvor meget der skal gives i skattelettelser til de allerrigeste arvinger, også over de næste par år; det var også retorisk. Det er 2 mia. kr. Allerede næste år bliver der givet 0,5 mia. kr. i lettelse på registreringsafgiften for de allerdyreste biler.

Alt det støtter DF. Derfor mener jeg, og det vil jeg gerne høre ordførerens reaktion på, at man er ved at spille nogle af de svageste grupper i det her samfund ud mod hinanden, samtidig med at man skriver under på en politik, der er enormt asocial og går ud over kommunerne i et langt større omfang i de næste par år, end den regning, der kommer i forhold til flygtninge, vil gøre.

Værsgo til ordføreren.

Spørgeren var så venlig selv at svare på spørgsmålene. Så på den måde kan man altid køre en dialog med sig selv. Det er fint nok.

Altså, nu er det jo ikke en hasteforespørgsel om finansloven. Men nu fik vi jo i finanslovsaftalen sat ressourcer af til eksempelvis bedre ældrepleje, et bedre sundhedsvæsen, noget, som jeg mener i høj grad kommer de mest udsatte grupper i det danske samfund til gavn. Og det er jo ting, der er kommet, fordi vi har rejst spørgsmålet om dem fra Dansk Folkepartis side.

I forhold til den debat, vi har her i dag, synes jeg altså, det er vigtigt at holde sig for øje, at det vil være nogle af de mest udsatte borgere i det her samfund, dem, der ikke har ressourcerne til at råbe højest, som kommer til at betale prisen for den meget massive asyltilstrømning, som der sker, her til landet. Hvis man ønsker det, som Dansk Folkeparti ønsker, og som jeg også tror Socialistisk Folkeparti ønsker, nemlig et velfærdssamfund, hvor man er i stand til at tage hånd om dem, der ikke kan tage hånd om sig selv, og som har brug for en hjælpende hånd fra det offentlige, så skal man arbejde på at begrænse asyltilstrømningen. Og vi ser frem til, at SF bidrager til det.

Værsgo.

Når jeg stiller det spørgsmål, er det jo præcis, fordi det, vi diskuterer i dag, er økonomien og kommunerne, og DF prøver at fjerne fokus fra, at man fjerner 15 mia. kr. fra kommunerne – det har man skrevet under på. Man har skrevet under på en politik, som giver skattelettelser i milliardklassen, og alt det påvirker kommunerne i de næste par år i langt, langt højere grad. Og hvem går det ud over? Det går ud over kernevelfærden, det går ud over børnene, i forhold til at der bliver færre pædagoger, det går ud over ældreplejen osv., og derfor giver det ingen mening, at DF ikke vil tage det på sig. For SF vil gerne have kernevelfærd, og derfor støtter vi jo ikke en regering, der i den grad skærer på kernevelfærden ude i kommunerne, som DF gør.

Værsgo.

Så vidt jeg husker, var der minusvækst i en vis periode under den tidligere regering, og det er der ikke for nuværende. Og i forhold til synspunktet om, at jo flere mennesker der kommer til Danmark, jo flere mennesker der har krav på offentlig forsørgelse i Danmark, jo flere mennesker kommunerne skal bruge ressourcer på at finde en bolig til, jo flere mennesker der skal have adgang til vores sundhedsvæsen, er der jo bare det at sige, at de penge altså kun kan blive brugt én gang.

Så er det jo sådan, at der er nogle andre, som kunne være kommet til lidt hurtigere, altså danske statsborgere, hvis familier har været med til at opbygge det her land i generationer – det betyder noget for Dansk Folkeparti – som risikerer, at de skal vente lidt længere. De risikerer jo så, at det, som de ellers kunne få fra det offentlige, bliver lidt ringere, fordi der er nogle partier, der ikke ønsker at gøre, hvad der skal til, for at begrænse tilstrømningen. Asylpolitik er jo også et spørgsmål om dansk finanspolitik.

Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Og også tak fordi Dansk Folkeparti har stillet et rigtig godt hasteforespørgselsspørgsmål, for det jo en helt central problemstilling: Hvad er konsekvenserne for kommunernes økonomi af det store antal flygtninge, som vi allerede har taget imod, og som vi kommer til at tage imod i i hvert fald det næste års tid eller to? Det er et meget centralt spørgsmål. Hvorfor forsøger ordføreren så ikke at besvare det? I stedet snakker ordføreren om noget, der jo overhovedet ikke hjælper kommunerne her og nu eller inden for det næste års tid.

Mit spørgsmål til Dansk Folkeparti er: Hvordan vil Dansk Folkeparti undgå, at det øgede antal flygtninge og de udgifter, der er til dem, går ud over velfærden i kommunerne? Der ligger en klar advarsel fra KL og fra en lang række kommuner om, at hvis ikke der bliver tilført flere penge – KL taler om ca. 2,5 mia. kr. – så kommer det til at gå ud over velfærden. Jeg troede, det var en vigtig opgave for Dansk Folkeparti at sikre velfærden i kommunerne. Så hvad er Dansk Folkepartis eget svar på det udmærkede spørgsmål, de har stillet?

Værsgo til ordføreren.

Det er jo det, som jeg i al beskedenhed har forsøgt at svare på. Og jeg kan ærlig talt ikke forstå, hvordan det kan være, at der er partier herinde, herunder Enhedslisten, som stadig væk render rundt i den vildfarelse, at de simpelt hen tror, at der ikke er en sammenhæng mellem, hvad vi har råd til i forhold til vores velfærdsydelser over for danske statsborgere, og hvor mange mennesker der så kommer udefra og får adgang til de samme velfærdsydelser. Der er da en klar sammenhæng.

Så hvis man ønsker at sikre dansk velfærd – og så må det første skridt jo være at sørge for, at man har økonomien til det – skal man altså også kigge på, hvor mange mennesker der kommer til Danmark udefra, og hvor meget de har adgang til i forhold til danske velfærdsydelser. Altså, de to ting hænger unægtelig sammen, og nu kan jeg jo dårligt stille et spørgsmål, men det kunne jo være interessant at høre, om ikke Enhedslisten anerkender, at der er en sammenhæng.

Hr. Finn Sørensen.

Det gør vi i allerhøjeste grad. Det er jo derfor, vi lige er kommet med et forslag – det var her i lørdags – som jeg tror at ordføreren har stiftet bekendtskab med, og som er, at vi anerkender KL's regnestykke. Det ligger på omkring 2,5 mia. kr. med de her små 40.000 mennesker, vi taler der vil komme om inden for det næste års tid eller halvandet, og det vil vi finansiere ved at udskyde selskabsskattelettelserne. Det er jo en øvelse, som Dansk Folkeparti tidligere har været ude at tale lidt om, altså at det kunne man måske godt, når der var nogle andre ting, man ville finansiere.

Men mit spørgsmål til Dansk Folkeparti er: Anerkender Dansk Folkeparti KL's vurdering af, at det her på kort sigt vil koste 2,5 mia. kr.? Og hvordan vil Dansk Folkeparti finansiere det? Og hvis man ikke svarer på det, er man jo medskyldig i, at det kommer til at gå ud over velfærden ude i kommunerne.

Værsgo.

Til de partier, som bærer et ansvar for, at vores velfærd ikke er så god, som den burde være, hører altså også Enhedslisten. For man har i Enhedslisten været meget naiv i det her spørgsmål. Man har jo i mange år haft det synspunkt – og så vidt jeg ved, har man det stadig væk – at Danmark bare kan tage imod og tage imod. Og grunden til, at vi står i den situation, som vi står i nu, er jo, at der er partier, der har haft det synspunkt.

Der har været et flertal i Folketinget, hvor nogle har ment, at man skulle gøre en indsats for at begrænse tilstrømningen, men man var ikke parat til at gøre det, der virkelig ville rykke noget. Derfor mener jeg i høj grad, at de partier, som nu står og siger, at man bare skal sende flere penge ud til kommunerne, gør sig skyldig i to forglemmelser. For det første kommer pengene jo i sidste ende fra den samme kasse, og for det andet skulle man for lang tid siden have sagt fra og udtrykt vilje til at begrænse asyltilstrømningen.

Tak. Så er det fru Ulla Sandbæk, Alternativet. Værsgo.

Mange tak. Ordføreren benyttede i sin tale endnu en gang lejligheden til at fremføre det synspunkt, at det er billigere at finansiere flygtninge i lejre i nærområderne, end det er at få dem her til Danmark. Dertil er der jo så at sige, at der slet er ikke kommet nogen penge til lejrene, så hvis man forfægter det synspunkt, må man jo komme med pengene først – og tilstrækkeligt til, at folk også gerne vil blive der. Men vi havde netop besøg af UNHCR, og de gjorde opmærksom på, at folk i lejre i reglen bliver der i 20 år, og dermed bliver det i sidste ende faktisk dyrere at have folk i lejre end at have dem her i Danmark, have dem i et asylcenter i et år og bagefter få dem integreret, hvor de kommer ud på arbejdsmarkedet og tjener deres egne penge. Er det en udtalelse, som ordføreren finder relevant?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes da bestemt, det er relevant at lytte til, hvad UNHCR har at sige. Men jeg tror også godt, man kan konstatere i al stilfærdighed, at Dansk Folkeparti og UNHCR ser forskelligt på en række spørgsmål. UNHCR har jo det synspunkt, at Danmark sagtens kan tage imod en masse flygtninge, og at vi skal tage imod endnu flere flygtninge, og grundlæggende mener de, at vi er inde på en helt forkert kurs i Danmark, for vi har da økonomisk overskud til at tage imod en masse flygtninge i Danmark. Der ser Dansk Folkeparti og UNHCR jo lidt forskelligt på sagerne.

Fru Ulla Sandbæk, værsgo.

Men det er jo sådan set ikke det, UNHCR gør opmærksom på, altså at vi bør tage flere flygtninge. UNHCR gør opmærksom på – og det er tal, man kender – at en flygtning i reglen kommer til at sidde 20 år i en flygtningelejr, hvor man altså skal forsørge en flygtning i 20 år med alt – simpelt hen alt: mad, tøj, lægehjælp, uddannelse, og at det bliver væsentlig meget dyrere end at modtage en flygtning i et land, hvor man kan integrere flygtningen, sådan at flygtningen bliver en del af det land og kommer til at betale skat.

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, at der er tale om eksisterende flygtningelejre i f.eks. Jordan, Tyrkiet eller andre steder. Det, vi taler om her i forhold til dette forslag til vedtagelse og den diskussion, vi har, er jo at etablere statslige flygtningelandsbyer i Danmark. Så jeg mener altså, at man tager udgangspunkt i forskellige ting, i forhold til hvad debatten rent faktisk drejer sig om.

i øvrigt må man sige, at det jo alt andet lige har store økonomiske konsekvenser at tage imod en masse flygtninge i Danmark, og man kan også i al stilfærdighed gøre opmærksom på, at mange af de flygtninge, som kommer til Danmark, rykker ud af asylcentrene, som det jo er i dag, og kommer ud og har mulighed for at indgå på arbejdsmarkedet. De har jo mulighed for at tage et arbejde. De har mulighed for at bidrage til samfundet, men gør det jo ikke i særlig stort omfang.

Tak for det. Hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg er jo enig med ordføreren i, at vi gerne skulle hjælpe nogle flere i nærområderne og nogle færre i Danmark, så at sige. Men jeg forstår det sådan, at når man taler om de her flygtningelandsbyer, er det, fordi man håber at kunne sende folk tilbage igen på et tidspunkt. Er det ikke et meget naivt håb eller ønske eller drøm, eller hvad vi skal kalde det? For jeg gætter på – og det bliver jo taget til referat – men nu gætter jeg helt vildt på, at alle dem, der kommer ind, selv i flygtningelandsbyer, ender med at blive i Danmark for evigt. Risikerer vi så ikke bare at gøre udfordringen og udgifterne endnu større ved at placere folk i flygtningelandsbyer? Altså, det, som i hr. Martin Henriksens optik er den bedste af alle verdener, ender i virkeligheden med at blive hr. Martin Henriksens mareridt, der bliver til virkelighed.

Tak til ordføreren. Hr. Martin Henriksen.

Jeg tror, at det naive i den her sammenhæng er at tro på, at vi kan få integreret alle de her mennesker. Det er jo det, der er det naive. For den kurs, som et flertal af Folketingets partier ønsker, er jo den, som vi kender. Vi gør det jo i dag. Vi har gjort det i mange år. Vi har jo gjort det i 1980'erne og i 1990'erne, hvor man end ikke havde sådan en klar integrationspolitik, og hvor man ikke havde de store integrationstiltag over for de mennesker, der kom til Danmark. Det virkede ikke. Så begyndte man i slutningen af 1990'erne, så vidt jeg husker, at udarbejde integrationspolitikker, iværksætte integrationsprogrammer osv. Det gjorde man jo også op igennem 00'erne, og det virkede heller ikke. Så den kurs, som man argumenterer for vi skal have mere af, har vi prøvet, og vi ved, at den ikke virker. Så det naive er jo sådan set at tro, at vi kan integrere de her mennesker.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det bliver lidt en parallel diskussion, for nu vil hr. Martin Henriksen gennem mig diskutere med nogle andre. For hr. Martin Henriksen og jeg er jo enige om, at vi skal have færre, der får asyl i Danmark, og flere, vi hjælper i nærområderne. Det er vores fælles politiske synspunkt.

Hvis man så har det synspunkt, så er mit spørgsmål: Ender det ikke med, at det store flertal, som hr. Martin Henriksen lige omtalte i sit første svar, når der er gået et par år, siger – i modsætning til hvad Dansk Folkeparti ønsker – at de her mennesker så alligevel skal blive i Danmark?

Så har vi opbevaret dem i asyllandsbyer og med det gjort udgifterne fremadrettet endnu større, fordi beskæftigelsesfrekvensen bliver lavere, fordi uddannelsesfrekvensen bliver lavere, og fordi integrationen kommer langsommere. Det er i hvert fald det, jeg frygter med det forslag om de her flygtningelandsbyer.

Tak. Ordføreren.

Det kommer an på, hvordan man indretter dem. Det er så en politisk diskussion, som vi stadig væk har til gode. Dansk Folkepartis synspunkt er jo, at de skal blive der, indtil de kan sendes hjem. Så er vi jo helt med på, at der er andre partier herinde – Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og andre – som mener, at de skal ud og integreres. De skal ud i kommunerne på et eller andet tidspunkt. Hvis man så vælger at indrette det på den måde, at der så at sige kommer en udskydelse, i forhold til hvornår de kommer ud i kommunerne, så mener jeg ikke, man kan sige, at det, at man så etablerer statslige flygtningelandsbyer, vil være til ugunst for integrationen, hvis man vælger at integrere dem. For vi har jo tidligere haft erfaringer med statslige flygtningelandsbyer. Det var i forhold til bosniere i 1990'erne, og der kan man jo ikke sige, at de sådan på afgørende parametre er dårligere integreret end andre, som hurtigere er kommet ud i kommunerne. Det kan man ikke sige.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgere. Så er det hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Den nuværende regering kom til magten på et meget enkelt løfte: De ville levere en straksopbremsning i antallet af asylansøgere til Danmark. Det lød besnærende enkelt. Udfordringen med flygtningestrømme skulle løses med en integrationsydelse og et par annoncer i libanesiske aviser. Skal vi ikke bare sige, at de enkle løsninger, som regeringen stillede befolkningen i udsigt, ikke holdt i den virkelige verden?

I virkelighedens verden er det åbenlyst, at kommunerne er under et massivt pres. Regeringens minusvækst har ikke gjort det nemmere for kommunerne at skulle tage imod et historisk antal flygtninge. Alene i år vurderes det, at mere end 35.000 flygtninge og familiesammenførte skal ud og bo i kommunerne. Det svarer til en helt by på størrelse med Køge eller Viborg, og kommunerne har regnet sig frem til, at der mangler 5.000 nye boliger, 300 modtageklasser og 1.200 pædagoger – for blot at nævne tre eksempler. Jeg tror, at enhver kan se, at det risikerer at føre til besparelser på danskernes nære velfærd, på vores skoler og i vores ældrepleje.

Derfor har vi gennem længere tid foreslået, at man opretter statslige landsbyer for at aflaste kommunerne. Det er nødvendigt for at sikre vores velfærd, og det er nødvendigt for at kunne tage os ordentligt og anstændigt af de mennesker, der kommer til vores land som flygtninge. Det har regeringen indtil videre afvist, men nu tyder meget på, at de alligevel er blevet overbevist om, at der er brug for at gøre noget. Så sent som i sidste uge affejede finansminister Claus Hjort Frederiksen ellers alle bekymringer som jammer.

Vi har foreslået, at man i flygtningelandsbyer skal kunne gå i skole, at flygtningene skal kunne arbejde i det omkringliggende samfund og i det hele taget leve et aktivt liv, så de er klar til at tage del i samfundet, når de kommer ud i kommunerne, eller er bedre rustet til at vende hjem igen, hvis hjemlandet bliver sikkert. Vi har ikke en fiks og færdig model for, hvordan landsbyerne skal se ud eller indrettes. Det skal tilrettelægges i samarbejde med kommunerne, men første skridt er, at regeringen tager opgaven på sig, og det vil vi fortsat presse på for. Tak.

Så er der nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg har bemærket, at Socialdemokraterne jo er meget begejstrede for det her flygtningelandsbyforslag, og de har talt meget om, hvor godt det var i 1990'erne. Nu er jeg jo ikke sådan detaljeekspert i de socialdemokratiske udlændingediskussioner i 1990'erne og i de erfaringer, man har draget deraf, men kan hr. Dan Jørgensen så, nu det er sådan en god idé, fortælle, hvor lang tid bosnierne i snit sad i de flygtningelandsbyer?

Ordføreren.

Der er flere ting, der er galt i den måde, ordføreren præsenterer det spørgsmål på. Først vil jeg sige, at vi ikke er begejstrede for noget som helst. Vi er tværtimod meget opmærksomme på, at det her er en utrolig vanskelig opgave, som man skal løse så godt og sagligt som muligt. Og nej, jeg ligger heller ikke, hvilket ordføreren heller ikke gør, inde med detailkendskab til de diskussioner, der foregik i mit eget parti; jo ikke i ordføreren, for det eksisterede ikke dengang, men andre partier. Og jeg kender heller ikke de gennemsnitstider, som ordføreren spørger til.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det er jo egentlig lidt interessant, især fordi man kunne forestille sig, at det havde betydning, hvor lang tid folk skal opholde sig i de her flygtningelandsbyer, altså en betydning for, hvordan det kommer til at gå dem. Jeg synes egentlig, det er lidt bemærkelsesværdigt, at man hele tiden taler om, at det var sådan en succes i 90'erne, når man så ikke ved, hvor lang tid folk var der. For det må da være en af grundforudsætningerne for overhovedet at kunne sige, at man kan tage det op igen.

Men så kan jeg måske aktualisere mit spørgsmål i stedet for. Hvor lang tid forestiller Socialdemokraterne sig at flygtninge skal sidde i de byer, og hvad skal der ske bagefter? Tror man som Dansk Folkeparti, at folk kommer hjem igen, eller tror man, at der er en integrationsindsats, der forestår bagefter?

Værsgo.

Ordføreren er selvfølgelig meget velkommen til at være så polemisk, som ordføreren ønsker at være, men det er selvfølgelig meget polemisk, når ordføreren siger, at man da for overhovedet at kunne sige noget om, hvordan det vil fungere i dag, bør vide, hvor lang tidsrammen var dengang. Men det er ikke tilfældet, for situationen er jo markant anderledes i dag.

Det, vi påpeger, er, at når f.eks. Dansk Røde Kors – det er jo næppe en organisation, som er imod, at integrationen skal fungere – er ude at sige, at vi skal se på nogle af de erfaringer, vi gjorde os i 90'erne, så bakker vi da selvfølgelig op om det. Jeg synes, det er vanskeligt at sige, præcis hvor lang sådan en periode vil skulle være, for det vil jo afhænge af, hvor mange der kommer; det vil afhænge af, hvor stort presset på kommunerne er i forhold til at finde de her boliger; det vil igen afhænge af, hvorfor nogle økonomiske vilkår kommunerne har helt generelt, hvor spørgerens parti jo har været med til at lave en finanslov, der bestemt ikke gør det nemmere.

Jeg forsøger virkelig at være retfærdig heroppefra, men vi skal stadig væk overholde tiden, så jeg må kigge lidt på, hvem der har haft ordet, og også hvor mange bemærkninger man egentlig har ret til. Nu er det hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Først tak til Socialdemokratiet for medvirken til, at vi nu får, jeg havde nær sagt tvunget regeringen til at lave et beslutningsgrundlag for flygtningelandsbyer. Selv om vi ser lidt forskelligt på, hvad flygtningelandsbyer skal og kan bruges til, er det selvfølgelig et skridt på vejen, at vi nu vedtager det her forslag til vedtagelse i dag. Det synes jeg er rigtig positivt. Også tak, fordi Socialdemokratiet i hvert fald retorisk har flyttet sig i spørgsmålet om udlændingepolitikken og også har erkendt, at integrationen, som den har fundet sted de sidste 20-30 år, er slået fejl. Det er meget tydeligt tilkendegivet.

Så frem til spørgsmålet: Når integrationen så er slået fejl de sidste 20-30 år, hvor der vel er kommet sådan i snit måske 6.000 flygtninge som familiesammenførte om året, hvis vi kigger på hele perioden, hvad er så egentlig grunden til, at man tror på, at man kan integrere 50.000 mennesker, der kommer på 1 år eller 2? Altså, hvad er det for et columbusæg, Socialdemokratiet har fundet, og som vi andre ikke har kunnet få øje på, der gør, at når man ikke har kunnet integrere det antal, der er kommet hidtil, kan det lade sig gøre at få en vellykket integration, når der kommer ti gange så mange?

Værsgo til ordføreren.

Hr. Kristian Thulesen Dahl siger »jeg havde nær sagt tvunget regeringen«. Der kunne hr. Kristian Thulesen Dahl nu nok have været mere direkte og sagt »tvunget regeringen«, for det er vel reelt det, der er sket – og også tak for det gode samarbejde i den forbindelse.

Det er klart, at begge vores partier er optaget af, at vi får aflastet kommunerne. Der, hvor uenigheden indtræder, og hvor enigheden holder op, er selvfølgelig, i forhold til om vi skal arbejde på at integrere de her mennesker eller ej. Vi anerkender blankt, at skiftende regeringer har fejlet i den opgave tidligere, men vi nægter bare at give op og internere folk i lejre, som man nogle gange nærmest får indtryk af at Dansk Folkeparti ønsker. Vi skal fortsætte – vi skal fortsætte integrationsindsatsen – og noget af det allervigtigste for os er, at mennesker kan få et arbejde. Det er vigtigt for deres eget velvære og deres egen dagligdag at have noget at stå op til, men det er da så sandelig også vigtigt for vores samfundsøkonomi, for det, at de får et arbejde, betaler skat og bidrager, er selvfølgelig langt bedre, end at de er på overførselsindkomst.

Hr. Kristian Thulesen Dahl, værsgo.

Det forstår jeg selvfølgelig godt. Det er da langt bedre, at folk er i arbejde og bidrager. Man kan bare sige, at når vi ser på gruppen af ikkevestlige indvandrere i Danmark, er det under halvdelen, der selv efter 20-30 år er i arbejde. Og i kriminalitetsstatistikkerne er der desværre en klar overrepræsentation. Det er på baggrund af, at der er kommet langt, langt færre til Danmark igennem de årtier, end der kommer i de her år.

Så det, jeg bare spørger hr. Dan Jørgensen om, er, hvad det er for et instrument til vellykket integration, som hr. Dan Jørgensen har fået øje på, der nu kan få det til at lykkes, som ikke har kunnet lykkedes hidtil.

Værsgo, hr. Dan Jørgensen.

Jeg tror, der skal mange instrumenter til, og der er behov for en langt mere samlet integrationspolitik i Danmark. Det er også derfor, vi har opfordret regeringen til at indkalde til forhandlinger om det. Vi forestiller os, det skal være meget, meget nemmere at få flygtninge i arbejde, at vi skal indgå i en meget tættere dialog med erhvervslivet, og at vi skal ryste posen i forhold til den indsats, der gøres, for at gøre folk arbejdsparate.

Det, der i hvert fald bare er helt sikkert, er, at løsningen på det problem, der ligger i, at ikke nok er i beskæftigelse, jo i hvert fald ikke er at sige som Dansk Folkeparti gør, nemlig at ingen skal i beskæftigelse. For det at isolere mennesker, at nægte dem beskæftigelse, vil da kun gøre problemerne endnu større i Danmark.

Tak for det. Så er det hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til Socialdemokraternes ordfører for den uddybning. Jeg vil egentlig gerne fortsætte der, hvor hr. Kristian Thulesen Dahl slap. Der er jo tilsyneladende enighed mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om at bruge ordet flygtningelandsby, men det er lidt min oplevelse, at enigheden stopper der. Det svarer til at sige, at man taler om en bil, og den ene part mener, det er en Mercedes, og den anden part mener, det er en smartcar.

Så må jeg så spørge ind til Socialdemokraternes oplevelse af det her. Hvem er det, der skal bygge de her landsbyer? Hvor skal de landsbyer ligge henne? Hvem skal drive dem? Skal der være skoler? Hvem skal drive skolerne? Skal der være sygehuse, lægehuse? Hvem skal drive dem? Skal man kunne arbejde? Skal der være hegn om? Skal man kunne færdes ud og ind? Er der tale om en lejr eller om en landsby? Jeg er med på, at ordføreren ikke kan huske alle de her spørgsmål. Det var blot for at give lidt inspiration til, hvordan Socialdemokraterne forestiller sig, at sådan en landsby ser ud.

Værsgo til ordføreren.

Jeg har ikke nogen problemer med at huske hr. Jakob Ellemann-Jensens spørgsmål. Når jeg ikke kan svare på dem, skyldes det ikke min dårlige hukommelse. Så skyldes det, at regeringen ikke har været sin opgave voksen. Hvis regeringen, da vi for flere måneder tilbage påpegede det her behov, havde taget sin opgave alvorligt og var gået i gang med at tilvejebringe et beslutningsgrundlag, så kunne vi jo have substansbehandlet sagen nu, så kunne vi have været i gang med at behandle et lovforslag i stedet for nu via en hasteforespørgsel at skulle tvinge regeringen til bare at tilvejebringe de mest elementære data, som selvfølgelig er nødvendige for at kunne svare på de ellers udmærkede spørgsmål, som hr. Jakob Ellemann-Jensen fremhæver her.

Værsgo, hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Man har med andre ord ikke rigtig gjort sig nogen tanker om, hvad det egentlig er, man vil, eller hvad man forestiller sig. Altså, jeg synes, at det her er en meget, meget alvorlig situation. Så skal jeg tage det som udtryk for, at det bare er sådan lidt drilleri fra ordførerens side mod regeringen, eller har man nogen som helst substans i sin forestilling om, hvad en flygtningelandsby er – hvad som helst, bare en lille flig? Hvad forestiller hr. Dan Jørgensen sig?

Værsgo til ordføreren.

Jeg må sige, at det klinger en anelse hult, når hr. Jakob Ellemann-Jensen ligesom prøver på at give indtryk af, at det her skulle handle om drilleri. Altså, det er jo hr. Jakob Ellemann-Jensen, som i dagens aviser fremturer med, at det sandelig var deres idé først, og nej, det var min idé, og nej, du er dum, og nej, du er dum. Prøv at høre: Vi har fremhævet det her behov i månedsvis, men i stedet for at have meget bastante holdninger og ultimative krav til, præcis hvor store de her landsbyer skal være; præcis hvordan det skal foregå med skoler og muligheder for at samarbejde med kommunerne – i stedet for at lukke debatten der, har vi sagt til regeringen: Kom nu med på banen. Det er jer, der har regeringsmagten. Hvis ikke I vil have den længere, så overgiv den til os. Vi vil gerne have den. Vi skal nok fremsætte sådan et forslag. Det er da nødvendigt at have et beslutningsgrundlag, så vi ved noget om, hvad økonomien er, og så vi kan forhandle med kommunerne om at gøre det ordentligt. Og det er det, vi i dag nu tvinger jer til at fremlægge.

Tak for det. Så er det fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Sammen med Enhedslisten, Alternativet og SF har vi fremsat et forslag til vedtagelse, der lyder:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget finder, at integrationsopgaven løses bedst i kommunerne. Kommunernes krav om øgede bevillinger i lyset af flere flygtninge skal imødekommes. Regeringen bør hurtigt sikre en fælles plan med kommunerne, som giver tryghed om finansieringen. Vellykket integration kræver samspil med lokalsamfund, skoler, uddannelsessteder og arbejdspladser. Derfor skal flygtningene sikres boliger lokalt.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 16).

Vil ordføreren redegøre for, hvilke dele af det forslag til vedtagelse Socialdemokraterne er uenige i?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror ikke, jeg er uenig i noget af det, der står i det forslag til vedtagelse. Jeg er uenig i noget af det, der ikke står der. Jeg er uenig i noget, der mangler.

Det var måske lidt knudret udtrykt: Jeg mener, at der mangler noget, for at vi ville kunne støtte det, nemlig flygtningelandsbyer, der, så vidt vi kan se, vil være det eneste middel til her og nu at hjælpe kommunerne. Alt det andet, som fru Sofie Carsten Nielsen fremhæver, er jo rigtigt. Der er et enormt behov for også at se på økonomien derude, og der må man jo bare sige, at vi har en regering, som åbenbart er ligeglad. Finansministeren kalder det jammer, når kommunerne ganske retfærdigt, synes vi jo, påpeger, at de står med nogle alvorlige udfordringer.

Men der, hvor vi mener at der altså er behov for yderligere ting end det, der står i jeres forslag til vedtagelse, er simpelt hen i forhold til den umiddelbare situation her og nu, hvor vi mener, at de flygtningelandsbyer, som vi har foreslået, kan være en god idé.

Tak. Fru Sofie Carsten Nielsen. Og til ordføreren: Man bruger ikke direkte tiltale.

Tak til ordføreren for det. Jeg går ud fra, at det så også betyder, at ordføreren og hans parti mener, at integrationsopgaven bedst løses i kommunerne. Medgiver ordføreren dermed, at integrationsopgaven udskydes eller forlænges af etableringen af flygtningelandsbyer eller -lejre, hvad det nu er, det bliver til?

Værsgo til ordføreren.

Nej, sådan kan man ikke sige det, af to årsager. Først og fremmest kan man sige, at det jo ikke fungerer særlig godt, som det er nu, fordi der er nogle kommuner, der er så pressede, at de simpelt hen ikke har de boliger, de skal bruge. Det vil sige, at de indkvarterer flygtninge på steder, hvor det er meget dyrt og ikke særlig omkostningseffektivt, firestjernede hoteller har der været eksempler på. Andre steder er der flygtninge, der må lide under, at de ikke kan få ordentlige boliger, men må bo i nedlagte vandrerhjem og alt muligt andet. Og det er jo da i hvert fald heller ikke godt for integrationen.

Dertil kommer, at vi selvfølgelig skal tænke os om, når vi indretter de her flygtningelandsbyer. Det skal jo ikke være den model, som Dansk Folkeparti lægger op til. Det skal tværtimod være en model, hvor vi netop sikrer, at integrationsindsatsen ikke tager skade, men at det foregår i samklang med det omkringliggende samfund.

Tak. Hr. Jesper Kiel, Enhedslisten. Værsgo.

Vi synes fra Enhedslistens side, at det er et rigtig godt spørgsmål, som Dansk Folkeparti har stillet, nemlig hvordan vi sikrer, at kommunerne får råd til integrationsindsatsen og til de flygtninge, der kommer ude i kommunerne. Jeg synes jo, at når Socialdemokratiet bidrager til det her forslag om flygtningelandsbyer, lykkes det faktisk regeringen at undslippe det spørgsmål – og det lykkes også Socialdemokratiet at undslippe det spørgsmål. For selv om det er staten, der køber nogle pavilloner og stiller dem op ude på en mark og lader folk flytte ind, så koster det vel det samme, som hvis kommunerne skulle gøre det samme.

Jeg forstår, at ordføreren anerkender KL's regnestykke om, at hvis mængden af mennesker svarer til en gennemsnitlig dansk kommune, er det også sådan, at det er det, det koster. Og så kan man sige, at enten skal staten betale for det i statslige flygtningelandsbyer, eller også skal man give penge til kommunerne. Derfor skal ordføreren jo stadig væk svare på – og regeringen skal svare på det – hvor man vil tage pengene. Vi har foreslået at udskyde selskabsskattelettelserne. Men bare at placere regningen hos regeringen ændrer jo ikke ved, at regningen skal betales. Så derfor kan man sige, at finansieringen sådan set er væsentlig, uanset om det er kommunerne eller regeringen, der skal løse opgaven.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det har hr. Jesper Kiel jo fuldstændig ret i, nemlig at det her med flygtningelandsbyer jo kun adresserer en del af problemet. Det er da klart, at den finanslov, der er vedtaget, ikke er noget, vi har støttet. Vi synes, at de skattelettelser, der blev givet der, at man nu f.eks. skal kunne købe langt billigere biler i Danmark – nu nævnte hr. Jakob Ellemann-Jensen tidligere en meget dyr bilmodel, som vil blive markant billigere; jeg ved ikke, om det var derfor, den lige var på nethinden – og den slags ting er vi selvfølgelig imod. Det er klart, at det ville give mere frirum ude i kommunerne. Den minusvækst, der er nu, er selvfølgelig ikke vores kop te.

Tak for det. Hr. Jesper Kiel for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Bagefter er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Og jeg skal sige, at det så er den sidste korte bemærkning til ordføreren, og så har der været brugt 12 af de 21 korte bemærkninger, som vi forventer at kunne nå inden for de 2 timer.

Nu hæftede ordføreren sig jo ved det, som ikke stod i vores forslag til vedtagelse, nemlig ordet flygtningelandsbyer. Og så vil jeg bare sige, at der ikke står noget [i jeres forslag] om, hvordan man løser problemet for kommunerne. Kommunerne har jo fået flygtningene ud i kommunerne, og der bliver familiesammenføringer. Det løser nogle flygtningelandsbyer, som kan stå klar om et års tid, eller hvornår de overhovedet bliver klar, jo ikke. Det der med, hvordan vi løser problemerne her og nu, indgår jo ikke i jeres forslag til vedtagelse. Så hvad er ordførerens bud på det?

Tak. Og man anvender stadig væk ikke direkte tiltale. Så er det ordføreren. Værsgo.

Det har hr. Jesper Kiel fuldstændig ret i. Der er vi måske inde på en grundlæggende forskel på hr. Jesper Kiels parti og mit eget parti. Vi kunne selvfølgelig godt have lavet et forslag til vedtagelse, der indeholdt alt det, vi gerne ville, og så ikke få det vedtaget. Vi ville sådan set hellere lave et forslag til vedtagelse sammen med nogle partier, der giver os flertal, sådan at det bliver til virkelighed, også ude i den virkelige verden. Det tror vi er bedst for kommunerne, og det tror vi sådan set også er bedst for flygtningene.

Tak. Hr. Alex Ahrendtsen, værsgo.

Tak til Socialdemokraterne for at være med til vedtagelsen, det er jo aldeles glimrende. Jeg bliver dog lidt i tvivl om, hvad Socialdemokraterne egentlig vil. Socialdemokraternes formand, fru Mette Frederiksen, holdt en tale til sine nordiske partikolleger for nylig, og der fortalte hun jo ganske åbent, bl.a. henvendt til svenskerne, at en åben flygtningepolitik ødelægger den nordiske velfærdsdagsorden, ødelægger de nordiske velfærdssamfund. Hvorfor i alverden vil I så integrere de flygtninge, når de har været i en flygtningelandsby? Hvorfor vil I integrere de mennesker, der kommer, i en flygtningelandsby, og så skal de bagefter ud i lokalsamfundet – de skal arbejde, de skal i skole, de skal lære dansk? Så er der jo ingen forskel i forhold til Socialdemokraternes tidligere politik. Den eneste forskel er, at de skal en omvej i flygtningelandsbyerne af hensyn til kommunerne. Endemålet er stadig væk det samme, og dermed er det en åben flygtningepolitik og dermed også en underminering af det nordiske velfærdssamfund, sådan som fru Mette Frederiksen har sagt det.

Tak. Man må stadig væk ikke tale direkte. Nu har jeg sagt det mange gange under den her forespørgsel inden for en time.

Værsgo.

Jeg er glad for, der også er mere garvede folketingsmedlemmer end mig selv, der laver den slags fejl. Det trøster mig i hvert fald.

Tak til ordføreren for at referere en tale fra min formand, som jeg ikke selv har haft lejlighed til at høre eller læse, men det lyder som noget, hun kunne have sagt. Og jeg vil erklære mig fuldstændig enig, vi kan ikke bare have åbne grænser her i vores land. Det er jo også derfor, vi anerkender højt og tydeligt, at antallet betyder noget. Vi skal begrænse antallet af udlændinge, der kommer til vores land, ellers kan vi ikke opretholde vores velfærdsstat, som den er nu, og ellers kan vi heller ikke tage os ordentligt af de mennesker, der kommer, så det er også for deres skyld.

Men der, hvor kæden hopper af, synes jeg, for Dansk Folkeparti, er, når de så argumenterer for, at man så ikke skal forsøge at integrere. Jo, man skal da sandelig forsøge at integrere dem, der så er her. Det er rigtigt, at vi kan være enige om, at det vil være godt, hvis antallet kunne blive bragt ned, men jo ikke til nul, som Dansk Folkeparti ønsker, for vi mener faktisk, man skal hjælpe i Danmark og tage imod flygtninge. Men det, man jo bliver nødt til at have fokus på, er: Hvad så med dem, der er her? De skal da ikke være passive og på overførsler og isoleres. De skal da tværtimod have et arbejde, både for deres egen skyld og for samfundets skyld.

Tak. Hr. Alex Ahrendtsen, værsgo.

Det er jo egentlig meget enkelt: Hvis man ikke vil have åbne grænser og en åben flygtningepolitik, bliver man nødt til at have en lukket flygtningepolitik. Det betyder, at de mennesker, man placerer i en flygtningelandsby, selvfølgelig skal tilbage, når der er sikkerhed derhjemme. De skal ikke blive integreret. Så hvordan hænger det sammen: På den ene side siger fru Mette Frederiksen, at vi ikke skal have en åben flygtningepolitik, vi skal ikke gøre det, fordi det underminerer velfærdssamfundet, og på den anden side står hr. Dan Jørgensen på talerstolen og siger, at vi skal integrere? Det hænger da ikke sammen.

Værsgo til ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg kan forklare det mere tydeligt, end jeg egentlig gjorde første gang, hr. Alex Ahrendtsen spurgte. Det hænger sådan sammen, at selvfølgelig betyder antallet noget for vores evne til at opretholde vores velfærd her i landet og for vores evne til at integrere mennesker, der kommer. Men det er da ikke det samme, som at de mennesker, der så er her, ikke også skal integreres. Man kunne jo omvendt sige, at det er klart, at hvis man fulgte den strategi, som Dansk Folkeparti gerne vil have at man skulle følge, så ville udgifterne til det danske samfund jo være langt, langt større. For uagtet at der ikke er nok af den gruppe udlændinge, der er i Danmark nu, som er i arbejde, så er der da trods alt en del af dem, der er i arbejde, og de bidrager til samfundet og betaler skat og er ikke en udgift. Den udgift ville jo være til stede, hvis Dansk Folkeparti fik magt, som de har agt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg har fået lov at få tjansen i dag i stedet for vores integrationsordfører, hr. Marcus Knuth, som er under hastig hjemmarch til Danmark. Tak til forespørgerne for at rejse den her debat.

Der er ikke nogen grund til at lægge fingrene imellem, når det drejer sig om den virkelighed, vi oplever på asylområdet i denne tid. Virkeligheden er, at Danmark er voldsomt udfordret af en tilstrømning af mennesker, som langt overstiger det, vi tidligere havde forestillet os var muligt. Titusindvis søger tilflugt fra krig, og andre søger efter en tilværelse i Danmark, der er bedre end den, som deres hjemland kan tilbyde dem. Det mærker man især i kommunerne, hvor man virkelig oplever, hvor svært det er at følge med. For det koster naturligvis mange penge, når Danmark, sådan som Kommunernes Landsforenings formand, Martin Damm, beskrev det, pludselig oplever, hvad der svarer til en ekstra kommune bølge ind over den danske grænse.

Netop derfor er Venstre også trukket i arbejdstøjet fra den første dag i regeringskontorerne. Vi har hele tiden haft den tilgang, at antallet af mennesker, der kommer til Danmark, betyder noget for vores mulighed for at integrere disse mennesker og for vores muligheder i det danske velfærdssamfund generelt. Derfor må og skal vi gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark for at søge asyl. Det har været nødvendigt at stramme op, sådan at vi sikrer, at Danmark ikke er unødigt attraktivt sammenlignet med andre lande, og at vi ikke tager så mange asylansøgere, at vi ikke kan følge med. På den ene side af Venstre er der nogle, der ønsker at åbne porten på vid gab og gå i svenskernes fodspor, mens nogle på den anden side ønsker at lukke Danmark hermetisk for udlændinge.

I Venstre ønsker vi at finde en balance mellem de her to yderpunkter. Vi skal tage vores del af ansvaret, og det gør vi, men vi skal ikke tage flere, end vi har mulighed for at tage os af. Det ødelægger nemlig muligheden for at lægge alle kræfter i for at integrere dem, som vi tager imod, og hvis integrationen ikke lykkes, kommer regningen senere. Vi skal lære af de fejl, som vi har begået i alt for mange år, og lige netop integrationen er en vigtig sag for Venstre. Det nytter ganske enkelt ikke noget at have grupper af mennesker, som lever i parallelsamfund, fordi systemet på et tidspunkt gav op. Vi skal sætte alle sejl til, så vi kan blive markant bedre til at få de flygtninge, der opholder sig i Danmark, ud på arbejdsmarkedet.

Netop derfor har regeringen meldt ud, at trepartsdrøftelserne bliver noget af det første, man tager fat på her i 2016. På samme måde har statsministeren i sin nytårstale inviteret kommunerne til en dialog om, hvordan vi sammen løfter den enorme opgave at få flest muligt integreret bedst muligt. For det er i høj grad kommunerne, som skal tage ansvar, når flygtningene skal integreres og have en tilværelse i Danmark. Vi ønsker en tæt dialog med kommunerne for at sikre holdbare og omkostningseffektive løsninger.

I dag foreslår Dansk Folkeparti så, at regeringen fremlægger et konkret beslutningsgrundlag for etablering af statsligt drevne flygtningelandsbyer, og her bliver integrationen igen et springende punkt. For det er ikke altid sådan helt lysende klart, hvad der menes med »flygtningelandsbyer«, når de bliver nævnt i den offentlige debat. Jeg er f.eks. ikke helt sikker på, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er enige om, hvad de forestiller sig, idet Socialdemokraterne jo indtil videre ikke forestiller sig noget, og vi bliver nødt til at være opmærksomme på, om de flygtningelandsbyer, der eventuelt i fremtiden måtte blive etableret som en hjælp til kommunerne i en presset tid, fører til ghettodannelser. For det vil forpurre den integrationsproces, som vi arbejder hårdt for.

Derfor mener Venstre også, at det er fornuftigt, at vi handler på et så oplyst grundlag som muligt. Og derfor foreslog regeringen allerede sidste år at tilvejebringe et sådan oplyst grundlag, men de partier, regeringen forhandlede med, kunne ikke sige ja til denne aftale. I dag er vi så enige om at fremskaffe et oplyst grundlag, og derfor støtter Venstre også teksten i forslaget til vedtagelse. Tak for ordet.

Tak for det. Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for opbakningen til vedtagelsen. Det luner selvfølgelig. Det er godt at have Venstre med om bord.

Statsministeren sagde i sin åbningstale tilbage i oktober måned, at han var »overbevist om, at antallet har betydning for, om integrationen kan lykkes.« Altså, antallet har betydning for, om integrationen kan lykkes. Hvis vi nu lægger til grund, at der sådan i mange år er kommet ca. 6.000 til Danmark om året, der har fået asyl, og som er kommet som familiesammenførte, og vi er enige om, at det ikke er lykkedes – for det står også i åbningstalen, at statsministeren ikke mener, det er lykkedes med integrationen hidtil – hvad er det så, Venstre har fundet på, der gør, at man tror på, at hvis der kommer 50.000 om året, så kan det godt lykkes med integrationen? Altså, hvad er det for et columbusæg, som man ikke indtil nu har villet fortælle os andre om, men som jo kommer som en lille bombe i debatten her og nu? Hvad er det for et columbusæg, man har fundet, som gør, at man tror på, at man kan integrere, lad os sige 50.000 om året, når man ikke har kunnet integrere 6.000 om året?

Værsgo, hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Tak for det. Jamen jeg tror sådan set ikke, at der er tale om noget columbusæg, men altså, det er rigtigt, at hvis man fortsætter på samme måde, som man har gjort det hidtil, vil man ikke få succes med et større antal, når man nu ikke har haft det med et mindre. Men det, der er helt centralt i integrationen, er, at man kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er nu engang den bedste måde at lære os danskere at kende på og at lære vores samfund at kende på, altså at komme ud på arbejdsmarkedet. Det er jo derfor, regeringen har inviteret arbejdsmarkedets parter til drøftelser for også at få arbejdsmarkedets parter til at tage deres del af ansvaret, løfte deres del af den her opgave og få så mange mennesker ud på arbejdsmarkedet som muligt.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Men hvad er der nyt i det? Det har man da sagt i årevis. Jeg kunne også forstå på regeringen i efteråret, at man tog et møde – jeg tror, det var på Marienborg – og sagde til virksomhedslederne og en bred kreds, at nu skulle de gå hjem og ansætte nogle syrere, der var kommet som flygtninge. Så vidt jeg husker – jeg kan ikke det endelige tal, men det kan være, at hr. Jakob Ellemann-Jensen har været involveret i nogle diskussioner om det – er det ganske få, der er kommet ud i arbejde på den konto. Altså, sagen er jo, at det, som statsministeren siger i sin åbningstale, er, at af alle indvandrere fra ikkevestlige lande er ikke engang halvdelen i arbejde, selv om mange har været her i 10, 20 og 30 år. Det er dybt bekymrende, siger han. Det er jeg jo enig i. Men hvad er det, der lige pludselig skulle få arbejdsgiverne til at ansætte alle de her mennesker? Hvad er det for et instrument, hr. Jakob Ellemann-Jensen vil bruge over for dem?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en lidt nedslående tilgang at have, at fordi noget ikke har virket tidligere, så skal vi tilsyneladende bare smide alt på gulvet og give op. Jeg holder altså fast i, at integration på arbejdsmarkedet er den bedste form for integration, man kan få i Danmark. Det er derfor, vi ønsker at tale med arbejdsmarkedets parter. Det er derfor, vi ønsker at øge tilskyndelsen til at tage et arbejde, hvilket hr. Kristian Thulesen Dahl også har stemt ja til, altså at indføre en integrationsydelse, således at vi også sikrer et økonomisk incitament til at tage et arbejde. Jeg tror stadig væk på, at man kan tale med arbejdsmarkedets parter, lave aftaler med arbejdsmarkedets parter og få dem til at tage deres del af ansvaret for at få flere mennesker ind på arbejdsmarkedet herfra.

Tak for det. Så er det hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå, at hr. Jakob Ellemann-Jensen er meget pikeret over, at vi ikke er mere detaljerede i de krav, vi nu pålægger regeringen. Det skal vi selvfølgelig tage ad notam og huske, næste gang vi finder et flertal uden om jer . Jeg troede nu egentlig, at man ville opfatte det som en høflighed og et oplæg til en god diskussion om måske at finde nogle fælles løsninger.

Jeg har hørt for nylig, at der i Sverige nu er halvandet års ventetid på, at børn kan komme til tandlægen. Det er nogle af de ting, der kan ske, når meget store mængder af udlændinge kommer til et land. Mit spørgsmål er: Kan hr. Jakob Ellemann-Jensen garantere, at der ikke er kommuner i Danmark, hvor vi – på grund af den store mængde udlændinge, der kommer til Danmark lige nu – vil se store problemer med at leve op til de velfærdsløfter, man har givet danskerne?

Jeg bliver nødt til at gentage, at vi ikke bruger direkte tiltale. Og jeg har bestemt ikke noget personligt behov for at korrekse nogen som helst; jeg holder mig bare til forretningsordenen.

Værsgo til ordføreren.

Tak for det, formand. Jeg kan berolige hr. Dan Jørgensen med, at jeg sjældent bliver pikeret. Jeg bliver af og til forundret, og det undrer mig lidt, at man ønsker noget undersøgt, som man ikke selv kan definere hvad er, altså flygtningelandsbyer. I svaret fra hr. Dan Jørgensen før var der jo ikke et eneste eksempel på, hvad det egentlig er, man taler om. Derfor opfatter jeg det lidt som et sådan – undskyld udtrykket – fluffy udtryk, man anvender fra Socialdemokraterne side uden helt at have taget stilling til, hvad det er. Men det ville jo også ødelægge den fine forbrødring mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, hvis man skulle til at forklare, hvad det egentlig er man mener.

At give garantier for ventetider hos tandlægerne i det kommunale system tror jeg ligger en lillebitte smule uden for min jobbeskrivelse og mit ansvarsområde, så nej, det vil jeg ikke give mig i kast med.

Værsgo til hr. Dan Jørgensen.

Så kan jeg måske spørge lidt mere overordnet. Når man nægter at forhandle med kommunerne igen, på trods af at det, man lovede kommunerne, som var en straksopbremsning i antallet af asylansøgere, har vist sig at være noget, man ikke kunne leve op til, da man lavede en aftale med kommunerne, ja, så vil resultatet jo blive, at kommunerne har færre penge, end de troede de ville have til at løse de opgaver, de nu står over for. Kommunerne vurderer, at de kommer til at skulle spare 2-3 mia. kr. Så kan hr. Jakob Ellemann-Jensen fortælle mig, hvordan man skal kunne få samme velfærd i Danmark for 2-3 mia. kr. mindre?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, det er en interessant udlægning, at regeringen nægter at forhandle med kommunerne, al den stund at regeringen har indkaldt kommunerne til forhandlinger, som har fået det lidt besynderlige udtryk topartsforhandlinger, altså det, vi andre kalder en samtale. Det handler netop om at drøfte med kommunerne, hvad det er for tiltag, som ikke bare indeholder den der socialdemokratiske universalløsning »send flere penge« , men som man kan iværksætte sammen med kommunerne for at gøre den her byrde nemmere at løfte for deres vedkommende.

Det er også nødvendigt at sige, at man i forbindelse med den aftale, der blev lavet i efteråret mellem regeringen og kommunerne, tilførte kommunerne ekstra 325 mio. kr. til at løfte den her indsats med. Så nej, der er bestemt ikke nogen, der nægter at tale sammen ovre på vores side af hegnet.

Tak for det. Hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes, det er meget glædeligt, at Venstre tilslutter sig ønsket fra Socialdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti om at lave statslige flygtningelandsbyer – eller gør man i virkeligheden det? Jeg kan godt blive lidt i tvivl, når jeg hører hr. Jakob Ellemann-Jensens udtalelser her under debatten i dag.

Så kunne vi ikke få en meget klar tilkendegivelse fra regeringen om, at er der et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti, der ønsker at indføre flygtningelandsbyer, så vil regeringen selvfølgelig rette sig efter det? Som en del af den parlamentarisme, vi har i Danmark, retter regeringen sig selvfølgelig efter det flertal, også selv om der er alle mulige undskyldninger om, at det ikke er godt, og at man kan se problemer med hospitalsbehandling, med lærere til skolen osv. osv. Det skal man jo finde løsninger på. Det er netop derfor, at vi beder om et beslutningsgrundlag.

Så kan vi ikke en gang for alle få at vide: Vil regeringen rette sig efter et flertal i Folketinget?

Ordføreren.

Det vil jeg antage at regeringen vil. Nu er jeg ikke en del af regeringen, jeg er politisk ordfører for Venstre. Jeg medgiver, at Venstre udgør en god portion af regeringen, men jeg er dog mit partis ordfører og cykler ofte.

At gøre det her til et spørgsmål om, hvorvidt man tilslutter sig ønsket om flygtningelandsbyer eller ej tror jeg vil være at drive det vidt. Jeg tror f.eks. – nu skal jeg ikke tage hr. Naser Khaders taletid – måske ikke ligefrem, at Det Konservative Folkeparti tilslutter sig det her, men har et ønske om at undersøge det her. Det er jo det, der fremgår af forslaget til vedtagelse, nemlig at man ønsker at undersøge det her. Og jeg hører næsten ordførerens indlæg, som om at uanset hvad en sådan undersøgelse måtte bringe frem af nyt under solen, jamen så er man forhippet på, at det her ønsker man at gøre. Hvorfor er det så ikke det, man har stillet forslag om at gøre, i stedet for at stille et forslag om at undersøge det?

Jeg må forstå, at Dansk Folkeparti ønsker det her uanset hvad, uanset hvor godt eller tåbeligt det måtte vise sig at være.

Hr. Peter Skaarup.

Godt. Jeg forstår det sådan, at det vil regeringen og Venstre rette sig efter, hvis der måtte være et sådant flertal, der på den anden side af, at vi har et beslutningsgrundlag, ønsker det.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Jakob Ellemann-Jensen lidt i forlængelse af det spørgsmål, som hr. Kristian Thulesen Dahl stillede: Hvad er det for nogle jobs, hr. Jakob Ellemann-Jensen forudser at det vil kunne lykkes at få, lad os sige, 50.000 asylansøgere og flygtninge, der kommer til Danmark, til at tage i de forhandlinger, der skal være om arbejdsmarkedet?

Jeg må indrømme, jeg har svært ved at se, hvad det er for nogle jobs. Vi har jo danske ledige, skal vi huske på, på arbejdsmarkedet. Er det de jobs, som de ellers skulle have, der skal tages af flygtninge, eller hvem skal levere de jobs, som hr. Jakob Ellemann-Jensen så optimistisk tror der lige pludselig nu og her ligger på den flade?

Værsgo til ordføreren.

Jeg må lige starte med at rette en lille misforståelse fra hr. Peter Skaarups side. Det er altså ikke asylansøgere, der skal i job, det er mennesker, der har fået asyl og ikke asylansøgere. Der må vi jo trods alt lave en sondring. Og det er jo netop det, vi vil drøfte med arbejdsmarkedets parter. Hvad er det for nogle hindringer, der ligger i vejen for, at de her mennesker kan blive ansat? Og hvad det er for en type jobs? Jamen det afhænger jo altså af kvalifikationer, hvilket det også gør de fleste andre steder i samfundet end lige her, hvor vi er nu, og det må man jo se på hos den enkelte. Men det er en drøftelse, som vi ønsker at tage med arbejdsmarkedets parter, fordi vi altså mener, at de, snart sagt hver gang man spørger dem om noget, kan komme med begavede og kvalificerede input.

Tak for det. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg vil gerne høre, om ordføreren anerkender KL's vurdering af opgavens størrelse, som jo er, at tæt på 40.000 flere flygtninge vil få opholdstilladelse her i landet i løbet af det næste års tid eller halvandet. Når vi regner det hele med og med alt det, der skal til for at løse sådan en opgave, taler vi om ca. 2½ mia. kr., skønner KL.

Er ordføreren enig i, at det er opgavens størrelse? Hvad er ordførerens svar til KL, når KL siger, at hvis ikke de får tilført flere penge, vil det gå ud over velfærden? Vil ordføreren gå ind for, at der bliver tilført flere midler til kommunerne, så de kan løse opgaven, eller har ordføreren en opfattelse af, at det skal KL klare for de penge, de har til rådighed i dag?

Værsgo til ordføreren.

Der er lidt en tendens til den der sædvanlige løsning, også fra Enhedslistens side, der hedder, at hvis man har en udfordring, skal man bruge flere penge. Den er jeg altså grundlæggende bare ikke enig i. Jeg anerkender, at der er en stor opgave forude og særlig for kommunerne, men om det er det ene eller andet tal, ønsker jeg ikke at lægge mig fast på. Faktum er, at det her er en stor opgave, og at det er en bekostelig opgave.

Det er derfor, regeringen har inviteret kommunerne til en drøftelse af, hvordan vi kan gribe det her an. Er der andre værktøjer end bare det, der går på at sende flere penge, som man kan trække på for at gøre det nemmere, for at gøre det smidigere for kommunerne, og er der nogle lempeligere krav, man kan stille på andre områder?

Der er KL allerede kommet med en række forslag, og vi er også i Venstre meget lydhøre for, hvad man må komme med af yderligere forslag her.

Men pengene skal jo komme et sted fra, som det er, hver gang vi diskuterer noget som helst her i salen. Om pengene kommer fra den ene eller anden kasse – de skal jo komme et sted fra.

Jeg er med på, hvad Enhedslisten har foreslået, og det synes jeg ikke er nogen god idé.

Værsgo til hr. Finn Sørensen med sit sidste spørgsmål.

Tak. Det, jeg bad ordføreren forholde sig til, var kernen i KL's udmelding, som er, at hvis ikke man får tilført flere penge, kommer det til at gå ud over velfærden ude i kommunerne. Det er da noget, man skal forholde sig ret alvorligt og seriøst til, men jeg synes ikke rigtig, ordføreren svarede på det.

Nej, det kommer ikke bag på mig, at Venstre er modstander af, at man udskyder selskabsskattelettelserne, men så spørger jeg bare: Hvad er Venstres forslag til finansiering? Eller er ordførerens budskab til kommunerne: Det må I bare klare for de samme penge? Hvis det er det, vil ordføreren så indrømme, at så er ordføreren medansvarlig for, at der på den her baggrund bliver skåret i velfærden ude i kommunerne?

Værsgo til ordføreren.

Jeg anerkender altså simpelt hen ikke den præmis, der hedder, at der ikke findes andre løsninger end flere penge. Den præmis anerkender jeg ikke. Vi bliver altså nødt til at få den lidt kreative tænkehat på her og finde andre løsningsmodeller og finde måder at få pengene til at strække længere på, for der er ikke flere penge, ellers skal man tage dem et andet sted fra. Og regeringen har jo netop i efteråret forhandlet med kommunerne om at give yderligere tilskud på 325 mio. kr. til det her område. Uanset hvordan man vender og drejer det: bruger man flere penge, så skal de findes et sted.

Tak for det. Der er meget stor spørgelyst, men jeg er nødt til at gå videre i ordførerrækken nu. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jesper Kiel, Enhedslisten. Værsgo.

Egentlig blev Enhedslisten glad, da Dansk Folkeparti indkaldte til den her forespørgsel for at få sat fokus på, at kommunerne ikke bliver kompenseret for de flere flygtninge og familiesammenførte, der kommer ud i kommunerne, men med forslaget fra Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Konservative får man nu regeringen til netop ikke at svare på spørgsmålet om, hvad man vil gøre, for at kommunerne får råd til at løse den opgave, som de allerede har fået.

Man bliver bedt om at belyse flygtningelandsbyer, som vi ikke har kunnet få at vide hvad er for en størrelse eller hvad formålet med dem er. Vi frygter jo, at flygtningelandsbyer vil isolere flygtningene fra de lokale skoler, fra de lokale arbejdspladser, fra de lokale uddannelsessteder, og det vil svække integrationen og isolere flygtningene i nogle særlige ghettoer, som jeg i stedet for landsbyer nærmere synes man skulle kalde dem. Og det hjælper jo ikke kommunerne i den aktuelle situation, hvor flygtningene jo er kommet ud i kommunerne og deres familier er på vej. Mange af dem bor i midlertidige boliger, og det får man heller ikke løst.

Min egen erfaring med kommunalt byggeri er jo, at kvadratmeterprisen ofte er den samme, uanset hvor man bygger det henne. Barakker kan muligvis være lidt billigere på kort sigt, men dyrt i længden. Så der vil være begrænsede muligheder for besparelser, ved at det skal være flygtningelandsbyer fremfor noget lokalt byggeri, som kommunerne stod for.

I stedet for at bygge nogle flygtningelandsbyer ude på den bare mark isoleret fra samfundet, og som vil komme til at stå tomme, efterhånden som flygtningene selvfølgelig bevæger sig ud og bliver integreret i Danmark eller vender hjem til deres hjemland, som det også kan være, vil vi jo hellere have, at man bruger pengene på at bygge boliger, billige boliger, til de mange forskellige grupper, som efterhånden har svært ved at finde en bolig, de har råd til.

Jeg synes jo, at man kan sige, at Kommunernes Landsforening klart har illustreret opgavens omfang ved at sige, at hvis der kommer 60.000 mennesker til vores land, svarer det til en gennemsnitlig dansk kommune. Og hvad koster en gennemsnitlig dansk kommune? Den koster omkring de her 2½ mia. kr., så det er de penge, det koster at drive et lokalsamfund, og som vi skal finde. De penge skal skaffes et sted fra, og vi foreslår, at vi finder pengene og giver dem til kommunerne, som så løser opgaven, og det gør vi ved at udskyde den lempelse af selskabsskatten, som der er lagt op til.

Når vi diskuterer de her 2½ mia. kr., passer det sjovt nok lige præcis til det omprioriteringsbidrag, man har tænkt sig at hente ude i kommunerne, og som regeringen og Dansk Folkeparti hidtil har ment ingen som helst konsekvenser havde. Men vi tror på, at begge dele sådan set får konsekvenser.

Vi er sikkert uenige om, hvor pengene skal komme fra, men Enhedslisten er gået sammen med De Radikale, Alternativet og SF om at fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget finder, at integrationsopgaven løses bedst i kommunerne. Kommunernes krav om øgede bevillinger i lyset af flere flygtninge skal imødekommes. Regeringen bør hurtigt sikre en fælles plan med kommunerne, som giver tryghed om finansieringen. Vellykket integration kræver samspil med lokalsamfund, skoler, uddannelsessteder og arbejdspladser. Derfor skal flygtningene sikres boliger lokalt.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 16).

Tak for ordet.

Forslaget indgår i den videre drøftelse.

Der er foreløbig en spørger. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge Enhedslisten, om Enhedslisten anerkender, at antallet, der kommer til Danmark, og dermed også antallet, der kommer ud i kommunerne, betyder noget for den velfærd, som man har ude i kommunerne, og det betyder noget for, hvor mange midler der er til rådighed i forhold til ældrepleje, i forhold til skoleområdet, i forhold til så mange andre ting inden for velfærdsområdet? For hvis Enhedslisten anerkender det – og det er jo så det første spørgsmål – så kunne jeg også godt tænke mig at vide, hvad Enhedslisten så vil foretage sig fremadrettet. Mener man, at man skal blive ved med at finde penge forskellige steder, for de kommer jo i sidste ende fra den samme kasse, eller mener man også, at det er så alvorligt, at man også bliver nødt til at kigge på, hvordan man begrænser antallet, der kommer til Danmark, sådan at man kan opretholde et ordentligt velfærdssamfund over for de borgere, der nu engang bor i Danmark?

Værsgo.

Jamen Enhedslisten anerkender fuldt ud, at der selvfølgelig i første omgang, når der kommer så mange mennesker til Danmark, følger nogle udgifter med. Derfor har vi jo også sagt, at nogle af de lempelser på selskabsskatten, som man har lagt op til, synes vi, man skal sætte i bero og så bruge pengene på det. Så spørgsmålet er, om vi skal dele penge ud til selskabsskattelettelser, billigere dyre biler og måske også lettelser af topskatten, som der er flere på den borgerlige fløj, der ønsker. Det kan vi jo vælge at bruge pengene på, eller vi kan vælge at bruge pengene på den opgave, som rent faktisk er, og som skal løses ude i kommunerne, uanset om Dansk Folkeparti så kan lide det eller ej.

Hr. Martin Henriksen.

Det er stillet op på en noget forsimplet måde af hr. Jesper Kiel. Altså, Enhedslisten har så det synspunkt – det er selvfølgelig ikke nogen overraskelse, men det har man så – altså at de her mennesker kan vi sagtens integrere i det danske samfund. Men vi har fra Dansk Folkepartis side spurgt de andre ordførere ind til, hvad det så er, man vil gøre anderledes i forhold til at integrere dem, for man har jo sådan set prøvet, jeg var lige ved at sige det hele i forhold til at integrere de mange mennesker, der kommer, og det er jo ikke lykkedes for rigtig manges vedkommende, så hvad er det nye, Enhedslisten forestiller sig man skal gøre i forhold til at få de her mennesker integreret på arbejdsmarkedet osv., når alt det, vi har gjort hidtil, ikke har lykkedes? De andre partier har ikke været i stand til at svare på, hvad det nye er, men det kan Enhedslisten måske svare på.

Værsgo.

Jamen det handler om: Hvad er alternativet? Selvfølgelig skal vi gøre mere og lære af de bedste erfaringer ude fra kommunerne om, hvordan man sikrer en god integration. Hvordan får vi børnene til at lære dansk? Det gør vi ved at sætte dem på lokale skoler. Hvordan får vi de voksne, der kommer hertil, til at få et arbejde? Det gør vi ved at placere dem lokalt i nogle lokalsamfund, hvor de støder på danskere og de lærer folk at kende, og man siger: Hey, måske kunne du få et job henne på min arbejdsplads. Og så inviterer man folk ind. Det er jo den måde, som man kommer til et samfund på, og den måde, man får integreret mennesker på. Derfor er det jo utrolig vigtigt, at flygtningene placeres lokalt, netop for at vi kan opnå det bedst mulige resultat. Men Dansk Folkeparti foreslår, at man isolerer flygtninge, sådan at der bliver nul integration, og det er jo det mest håbløse, man overhovedet kan foreslå.

Hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti, værsgo.

Altså, nu vil det nok være for meget at forlange, at der på det her område skulle indfinde sig et gran af virkelighedserkendelse fra Enhedslistens side. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvor grænsen går for Enhedslisten på det område, for Enhedslisten taler altid om, at der kan bruges flere penge på integration. Hvor mange må der komme? Er der en grænse? Er det 60.000 på 1 år? Er det 100.000 på 1 år? Eller hvor går grænsen egentlig?

Altså, jeg har aldrig nogen sinde hørt Enhedslisten komme med et eneste bud på, hvordan Danmark skal se ud om 10 og 20 år. Man lufter nogle løse forestillinger om integration, men det er jo ikke realistisk, at vi kan integrere 60.000 i Danmark, som måske kunne komme i løbet af et år. Og hvad så næste år og næste år? Så hvor går grænsen egentlig for, hvor mange flygtninge Danmark kan tage, og hvor mange flygtninge Danmark kan integrere? Det kunne jeg godt tænke mig at høre et bud på.

Værsgo til ordføreren.

Jeg må så bare sige, at når nu Dansk Folkeparti har indkaldt til en forespørgselsdebat om, hvordan vi løser kommunernes økonomiske problemer med den opgave, de har fået med flygtningene, synes jeg, at det er en lille smule flabet, når Dansk Folkepartis spørger så stiller spørgsmål om noget, som de ikke selv har rejst en debat om. Derfor synes jeg jo, at Dansk Folkeparti mangler at svare på, hvordan man vil løse kommunernes økonomiske problemer. For selv om man laver flygtningelandsbyer – og det er en rigtig dårlig idé, og man sikrer totalt dårlig integration – løser det jo ikke det problem, at det også vil koste noget. Og hvor skal de penge komme fra? Det har Dansk Folkeparti ikke svaret på. Dansk Folkeparti har til gengæld sagt ja til at snuppe 2,5 mia. kr. i omprioriteringsbidrag fra kommunerne, uden at det åbenbart skulle have nogen konsekvenser.

Tak for det. Hr. Christian Langballe.

Nu er det ikke mig, der så at sige forudsætter, at integrationen bare kan løses, ved at man giver kommunerne nogle flere penge. Vi forudsætter, at den sociale ingeniørkunst simpelt hen ikke kan lade sig gøre, og vores forudsætning har været, at de her flygtninge jo ikke skal integreres, men at de skal hjem til deres eget samfund, for sådan er de elementære vilkår for det at være flygtning, nemlig at man på et tidspunkt kommer hjem igen.

Så spørger jeg ordføreren omvendt, når ordføreren siger, at der bare skal tilføres kommunerne flere penge, om, hvor grænsen går for Enhedslisten, i forhold til hvor mange mennesker Danmark kan tage imod i løbet af 1 år eller i løbet af de næste 4 år, og så om, hvor grænsen går for, hvor mange man kan integrere.

Ja tak. Ordføreren.

Jamen altså, det spørgsmål rejser man mange gange, men problemet er jo, at vi har nogle forpligtelser til, når folk kommer til vores land, at tage imod dem, hvis de har ret til asyl, og så skal vi finde en løsning. Det er det problem, vi skal løse. Enhedslisten har ikke, regeringen har ikke, Dansk Folkeparti har ikke sagt: Så og så mange vil vi have, og så inviteret dem herop. De er kommet herop af sig selv, netop fordi man internationalt ikke har fundet en løsning på, hvordan man kunne fordele flygtningene bedst muligt. Det så vi gerne. Så kunne vi diskutere, hvor mange hvert land skulle have, men det har man ikke kunnet komme frem til. Derfor er der dem, der kommer hertil, og den opgave skal vi løse, men den opgave vil Dansk Folkeparti ikke være med til at løse.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance. Værsgo.

Dansk Folkeparti har indkaldt til denne hasteforespørgsel om, hvad det stærkt stigende antal asylansøgere, der kommer til Danmark, betyder for kommunerne økonomisk i år og næste år.

Der er jo ingen tvivl om, at det vil presse udgifterne i kommunerne. Det er hævet over enhver tvivl. Så kan man diskutere, hvordan man kan svare på den udfordring. Jeg mener, at man kan svare, ved at kommunerne kan gøre nogle ting bedre i forhold til deres almindelige drift, de kan afbureaukratisere nogle af de procedurer, der i dag er i forhold til integrationsarbejdet, men først og sidst kan man sørge for, at der kommer færre asylansøgere til Danmark, ved at vi hjælper i nærområderne i langt større grad, end vi gør i dag, i stedet for at hjælpe her.

Så foreslår en række partier, at vi skal undersøge forholdene omkring flygtningelandsbyer, og om man kan etablere dem. Det er sådan set mit indtryk, at regeringen på et eller andet tidspunkt alligevel ville komme med en sådan undersøgelse. Det var der i hvert fald noget diskussion om på et tidspunkt. Om det så lige skal være 1. marts eller 1. april, kan man jo så godt have lange diskussioner om. Det kunne da i hvert fald skabe en forside på Jyllands-Posten. Jeg er meget optaget af, som jeg forstår, at en måned i dansk politik nu er vildt afgørende, eftersom 6 måneder i sidste uge var ligegyldige, men det er jo noget, vi selvfølgelig har noteret os. Og også at det der med, om tingene går lidt hurtigere eller lidt langsommere, er væsentligt.

Vi er i Liberal Alliance meget skeptiske over for konceptet flygtningelandsbyer. Det er vi, fordi vi i virkeligheden tror, at det ender med, at mennesker kommer til at sidde der i rigtig lang tid, og at de kommer til at komme ud i det danske samfund bagefter i stedet for tilbage til de lande, hvor de kommer fra. Det vil sige, at man besværliggør tilknytningen til arbejdsmarkedet, man besværliggør tilknytningen til uddannelsesinstitutionerne, og man besværliggør integrationen. Derfor er vores frygt, at disse flygtningelandsbyer vil gøre det dyrere for de danske skatteydere, som er dem, der i sidste ende kommer til at betale. Alle taler om, at det er den samme kasse, pengene kommer fra. Altså, pengene kommer ikke fra en kasse, pengene kommer fra danskernes lommer, og det er det, vi er optaget af, nemlig at danskerne ikke skal betale for meget.

Så frygter vi også, hvis man nu skal skære det med integrationsdelen lidt mere ud i pap, at disse flygtningelandsbyer bliver deciderede ghettofabrikker, at det i virkeligheden bliver nye ghettoer, som vi bare nærmest beslutter os for at vi gerne vil have, med alle de problemer med parallelsamfund, kvindeundertrykkelse osv., som man kan være bekymret for. Og det ønsker vi ikke at medvirke til. Derfor afstår vi fra at stemme til den række af forslag til vedtagelse, der er i dag, fordi vi på den ene side jo heller ikke støtter de partier, der står til Venstre for Socialdemokraterne og i øvrigt medlemmer af rød blok, da vi mener, at deres politik bare vil føre til flere asylansøgere i Danmark og dermed endnu flere udgifter og endnu større integrationsbesvær.

Men lad os hjælpe folk i nærområderne og så lade være med hele tiden at skulle diskutere lappeløsninger, for det er både det her og de aftaler, vi også selv har været med til at indgå med regeringen tidligere.

Tak. Der er et par enkelte spørgsmål, og jeg skal anmode om, at man overholder taletiden, for ellers kommer det til at knibe med tiden her til sidst.

Den første er hr. Kristian Thulesen Dahl.

Tak for det. Og tak for ordførertalen. Hr. Simon Emil Ammitzbøll siger højt og flot til at starte med, at partiet ønsker, at der skal komme færre til Danmark. Hvad vil Liberal Alliance konkret gøre for at sikre, at der kommer færre til Danmark? Altså, man afviser en række løsninger som f.eks. det her med, at de kun bliver hjulpet midlertidigt, hvilket jo vil have den effekt, at der selvfølgelig kommer færre til Danmark. For mange af dem, der vandrer på motorvejene rundtom i Europa, vandrer jo ikke for at få midlertidig beskyttelse, de vandrer for at få en permanent ny tilværelse. Hvis vi får vores politik gennemført, vores instrument her, så vil der jo komme færre til Danmark. Når man så afviser det, hvordan vil man så i stedet sikre, at der kommer færre til Danmark?

Ordføreren.

Det, jeg afviste, var flygtningelandsbyerne. Det er bare lige, så vi holder fast i, hvad jeg egentlig afviste. Vi er sådan set meget villige til at diskutere det andet spørgsmål om, hvorvidt man kan give asyl af mere midlertidig karakter, end man gør i dag. Det vil vi gerne diskutere, for det tror vi faktisk kunne hjælpe.

Man kan også begynde at diskutere ydelserne en gang til. Vi har jo sammen været med til at sætte dem ned i den her valgperiode, men det kunne godt være, at man skulle se på, om det ikke er den her lukrative velfærdsstat, som vi har, der lokker folk hertil.

Man kan jo have mange diskussioner om, hvad årsagen er til, at vi får så mange asylansøgere i Danmark. Det er jo efter vores overbevisning den fejlagtige måde, man har indrettet staten på; man er så gavmild i forhold til at give mange penge til folk. Det tror jeg betyder rigtig meget.

Grunden til, at jeg er bekymret over det med landsbyerne, er, at jeg også har hørt en af hr. Kristian Thulesen Dahls partifæller, der har været ude at sige: Det kan godt være, at vi ikke kan få vores model, men vi vil så gerne have landsbyerne. Og så ender det med landsbyer, og det ender med, at de bliver her, og så ender det med ghettoer.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Hvis vi nu er enige om, at mange af dem, der vandrer igennem Europa, vandrer med henblik på at komme et sted hen, hvor de får en permanent ny tilværelse, og at de ikke vandrer med henblik på at komme til et land, hvor de får midlertidig beskyttelse fra den krig, de siger at de oprindelig flygter fra, men simpelt hen for permanent at få en ny tilværelse i et nyt land, så er det afgørende jo, at man ikke får en permanent ny tilværelse, men at man bliver hjulpet midlertidigt, til man kan vende tilbage, og hvis man ved det, vil man måske fravælge Danmark.

Så er spørgsmålet: Genererer det system, vi har i dag, dette; sikrer det dette? Nej, for selv om vi i lovgivningen opererer med midlertidighed i opholdstilladelserne, er det jo sådan i den praktiske verden, at folk bliver integreret fra dag et. Derfor er flygtningelandsbyer jo et instrument, hvor man kan understrege, at den midlertidige hjælp er midlertidig, altså til folk vender hjem, og så vil der komme færre til Danmark. Og det er en del af løsningen.

Ordføreren.

Jeg synes lidt, problematikken er, at hr. Kristian Thulesen Dahl egentlig stiller nogle rigtig gode spørgsmål, men giver nogle lidt dårlige svar. Vi er jo lidt tilbage ved hr. Jakob Ellemann-Jensens indlæg om, at det eneste, som Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne egentlig er enige om, er, at man vil have de her flygtningelandsbyer. Men hvordan de skal være, hvordan de skal indrettes, samt den midlertidige karakter er man sådan set ikke enige om. Og det kan jo godt være, at hr. Kristian Thulesen Dahl kan bosse det igennem Folketinget, og held og lykke med det, men jeg vil godt indgå et væddemål med hr. Kristian Thulesen Dahl om, at hvis det sker, ender det med – i den virkelige verden – at det bliver de rene ghettofabrikker, som kommer til at blive vedtaget med Dansk Folkepartis stemmer, og det tror jeg ikke er det, danskerne ønsker.

Fru Ulla Sandbæk.

Tak. Jeg vil gerne spørge ordføreren, hvordan han forestiller sig at man skal hjælpe i nærområderne. Er det i form af lejre, eller er det i form af, at man giver en meget stærkere udviklingsbistand, så også det omliggende samfund, altså de folk, som bor der i forvejen, får en hjælp?

Vi havde besøg af UNHCR i går. De sagde, at man slet ikke kan fastholde folk i lejrene. Vi får et mere og mere urbaniseret samfund, og folk vil simpelt hen ikke acceptere, at de skal bo i lejre. Men lad os så endelig sige, at der er nogle, som bliver tvunget til at blive, fordi de er for svage til at forlade området: Så vil de typisk være i en lejr i 20 år. Og at opretholde livet for et menneske i en lejr i 20 år bliver alt andet lige, sagde UNHCR, meget dyrere, end det vil være at få et menneske til Danmark, få det integreret og få det ud på arbejdsmarkedet.

Ordføreren.

Jo, men i modsætning til fru Ulla Sandbæk vil vi i Liberal Alliance ikke acceptere, at mennesker selv kan bestemme, hvilket land de vil bo i, og selv kan bestemme, hvilket lands skatteydere de vil finansieres af. Det kan man ikke gøre i den virkelige verden.

Så hvis vi ligesom kommer ud af fantasien og tilbage til den virkelighed, vi er i, hvor vi er her også for at passe på det danske samfund, så må vi hjælpe færre i Danmark og flere i nærområderne. Vi havde jo diskussionen – er det 1 uge eller 2 siden? – her i salen, hvor jeg også gjorde det klart, at Liberal Alliance så sent som i finansloven kæmpede for, at der skulle flere penge til den humanitære hjælp. Det er også vores synspunkt i denne uge. Og hvis jeg bliver spurgt i næste uge, vil jeg gentage, at det stadig er vores synspunkt. Det lover jeg.

Fru Ulla Sandbæk.

Det, jeg taler om, er jo ikke, om flygtninge selv skal bestemme, hvilket land de kommer til, men det er, hvor man hjælper bedst. Ordføreren siger, at vi kan hjælpe flere i nærområderne, end vi kan hjælpe, ved at de kommer her til Danmark. Nej, siger UNHCR, det passer ganske enkelt ikke. Vi kan hjælpe færre mennesker i nærområderne for de samme penge, for de mennesker kommer til at sidde i flygtningelejre i 20 år. I Danmark kommer de måske til at være et par år, inden de bliver integreret og bliver selvforsørgende. I en flygtningelejr skal vi hjælpe de samme mennesker med alt i 20 år, og det bliver meget dyrere.

Ordføreren.

Skal vi nu ikke lige være enige om, at det almindelige er, at man ikke bliver selvforsørgende? Det almindelige er ikke, at man bliver selvforsørgende. Det er derfor, at fru Ulla Sandbæk og Alternativet simpelt hen må komme ind og spille på den samme bane som os andre og fremlægge beregninger. Jeg kan sagtens fremlægge beregninger, der viser, at man kan hjælpe flere for de samme penge, hvis man gør det i nærområdet.

Jeg vil gerne udfordre fru Ulla Sandbæk til, at det bliver andet end bare snak: Fremlæg et regnestykke, der viser, at man kan hjælpe flere for de samme penge i Danmark og sørge for, at de fleste, som der endda blev sagt, bliver integreret og selvforsørgende. Jeg synes, det lyder spændende, og vi er meget åbne over for at diskutere det, hvis der er reelle beregninger bag.

Hr. Christian Langballe.

Jeg må sige, at der er noget i forudsætningerne i forhold til den måde, som ordføreren fremstiller tingene på, jeg simpelt hen ikke forstår. For det, som gælder nu, er, at de flygtninge, der kommer til landet, bliver konverteret til indvandrere fra dag et. Man forudsætter, at de her mennesker skal integreres i det danske samfund. Det mener vi er en fejl. Vi mener sådan set, at den grundlæggende præmis er, at de folk, der kommer, er flygtninge. Og det vil sige, at de skal vende tilbage til deres hjemland, når det er sådan, at der er fred i hjemlandet.

Så spørger jeg: Hvordan kan det være, at ordføreren forudsætter, at hvis vi opretter de her flygtningelandsbyer, kommer de her mennesker aldrig nogen sinde hjem igen, når selve problemet er, at man gør folk til indvandrere fra dag et og dermed foregiver – eller måske endda forudsætter, hvilket vi ikke gør – at de sådan set bliver her for altid?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvordan jeg bedst skal illustrere det, men vi kan jo sige det sådan, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance var enige om, at vi skulle stemme nej ved afstemningen om retsforbeholdet den 3. december sidste år. De to partier repræsenterer tilsammen 50 mandater. Men deraf kan man jo ikke sige, at der er 50 mandater bag Liberal Alliances EU-politik, og det er lidt den metode, Dansk Folkeparti bruger i sin spørgeteknik i dag. Man går sammen med Socialdemokraterne og De Konservative, har en lillebitte fællesmængde, der handler om ordet flygtningelandsbyer, og så påstår man som forudsætning for sine spørgsmål, at Socialdemokraterne og Konservative i øvrigt er enige i Dansk Folkepartis udlændingepolitik.

Jeg tror, man plejer at bruge ordet usandhed her i Folketinget, men jeg tror faktisk godt, at jeg vil gå så langt som til at sige: Det er jo løgn.

Hr. Christian Langballe.

Altså, ordføreren må lige prøve at se på, hvad der faktisk står i det forslag til vedtagelse, som vi i fællesskab står inde for. Det forslag implicerer også en uenighed, og den er så sandelig kommet frem i den her debat. Så det vil sige, at forudsætningen er, at der etableres flygtningelandsbyer. Derfra er der en uenighed. Men det, jeg gerne vil spørge ordføreren om, og som ordføreren ikke svarede på, er:

Jeg mener, at problemet i den politik, der bliver ført nu, er, at man konverterer flygtninge til indvandrere fra dag et og dermed egentlig sådan uden at sige det til danskerne forudsætter, at de kommer til at blive her for evigt, og det synes jeg er et problem.

Ordføreren.

Jamen jeg kan sagtens forstå problematikken. Min påstand er bare, at det, Dansk Folkeparti er med til at fremme i dag, er, at man gør de samme mennesker til indvandrere, men man sørger bare for at besværliggøre integrationen og sender dermed en dyrere regning til de danske skatteydere. Det er min påstand, at det er det, der kommer til at ske, hvis Dansk Folkeparti i dette spørgsmål får magt i den lille del, I er enige med Socialdemokraterne om, fordi resten af sætningen bliver vedtaget af et bredt flertal uden om Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Derfor får I det dårlige fra jeres eget forslag og det dårlige fra de andres forslag. Og så får I bare skatteyderudgifter og dårligere integration, og det vil vi ikke være med til.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det fru Ulla Sandbæk, Alternativet, som ordfører.

Jeg skal lige sige, at da vi skal være færdige på et tidspunkt og der også skal være plads til ministeren og spørgsmål, er vi af tidsmæssige årsager nødt til at korte det ned til, at der kun bliver ét spørgsmål til hver af de resterende ordførere. Og I skal overholde tiden stramt – ellers afbryder jeg!

Værsgo.

Mange tak. Alternativet anerkender fuldt ud, at kommunerne er presset, og at de skal tilføres ekstra penge fra staten, men det, som det først og fremmest handler om, er, at hvis presset på kommunerne skal lettes, skal vi lykkes med integrationen, så flygtningene hurtigst muligt kan komme ud på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Det vil et ophold i en flygtningelandsby absolut ikke føre til, tværtimod.

Asylansøgerne kommer med et stort ønske om at lære dansk og komme i arbejde, at blive integreret og bidrage til det danske samfund. Det ønske skal vi gøre alt for at støtte, og det begynder bedst allerede i asylfasen på asylcentrene. Det er en investering, som betaler sig, uanset om asylansøgerne får asyl eller ej. Ca. 80 pct. af asylansøgerne får i dag asyl, og hvad de sidste 20 pct. angår, vil de komme tilbage til deres hjemlande med en række kompetencer, som vil komme både dem selv og deres lande til gode. Det er totalt nedbrydende for asylansøgerne – både fysisk og psykisk – at tilbringe de første mange måneder i et asylcenter, i uvirksomhed og klientgjorte. Det, at man i alt for mange år har budt asylansøgere den tilværelse, er jo netop grunden til, at integrationen hidtil er mislykkedes.

Jeg vil gerne anerkende Det Radikale Venstre for en række konkrete forslag til, hvordan tiden i asylcentrene bedst fremmer integrationen. Det er tanker, som vi også i Alternativet har gjort os, tanker om, at det kan ske med en intensiv sprogundervisning, ved kompetenceafklaring, i samarbejde med kommunerne og erhvervslivet, med ret til at arbejde fra dag et, ved, at flygtninge boplaceres i de kommuner, der efterspørger deres kompetencer, og ved, at pengene følger flygtningen, så det bliver muligt at flytte til en kommune, hvor der findes arbejde – for blot at nævne nogle af de meget gennemtænkte og konstruktive forslag, som Det Radikale Venstre er kommet med.

Der er nogle højskoler, som allerede i dag med stor succes modtager flygtninge som elever. Det koster kun 700 kr. om ugen, og det er en unik mulighed for en flygtning for at få den bedst tænkelige mulighed for at blive velintegreret både sprogligt og samfundsmæssigt i form af kendskab til dansk kultur og oparbejdelse af venskaber, som kan lede til alle tænkelige indgange til job- og boligmarkedet. Og kommunen ville få et halvt eller måske endog et helt års respit med at finde bolig og arbejde til flygtningen.

At anbringe en flygtning i en flygtningelandsby vil være en katastrofe for integrationen. Når man kommer til et nyt land og endnu ikke har fået familiesammenføring og derfor befinder sig i en permanent bekymring for sin familie og i total usikkerhed om, hvordan livet vil forme sig i det nye land, vil man naturligvis søge sammen med de naboer, der deler ens situation og taler ens sprog. Og man vil ikke have overskud til at bevæge sig ud over landsbyens grænser. Derfor påpeger vi i vores fælles forslag til vedtagelse, at vellykket integration kræver samspil med lokalsamfund, skoler, uddannelsessteder og arbejdspladser, og at flygtninge derfor skal sikres boliger lokalt.

Flygtninge er ikke kun en udgift. Det hænger sammen med, at samfundets udgifter til en borger ligger i de første 20 år af en borgers liv, hvor der er udgifter til vuggestue, børnehave, skolegang og lægebesøg, og de sidste 20 år af en borgers liv, hvor der især er udgifter til folkepension og sygdomsbehandling. Samfundets indtægter ligger i de mellemliggende 40-50 år, hvor en person er aktiv på arbejdsmarkedet. Når asylansøgerne kommer til Danmark som 20- eller 30-årige, har de altså levet mange af de første dyre år et andet sted og er i en alder, hvor de kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet og bidrage positivt til samfundet, hvis vi vel at mærke lykkes med integrationen. (Den fg. formand (Bent Bøgsted): Tiden er gået). Er tiden gået? O.k., så må jeg jo holde her.

Tak til fru Ulla Sandbæk. Der er ingen spørgsmål, så jeg siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak, formand. Den her forespørgsel handler om kommunerne og flygtninge. Kommunerne efterspørger økonomisk hjælp og hjælp til nye boliger, både permanente og midlertidige. Regering efter regering har fremlagt planer for at bekæmpe de såkaldte ghettoer. Vi har faktisk brugt årtier på at komme væk fra den vej. Og nu, hvor krisen kradser, er svaret altså, at vi skal rippe folk for deres medbragte værdier og internere dem i interimistiske statslige landsbyer. Men det er jo netop de ghettoer, som vi ønsker at bekæmpe. Hvorfor vil vi have mere af det? Vi ved jo, at det er der, det går galt. Det er gift for integrationen, og det vil blive en rigtig dyr fornøjelse.

Man siger, at det er for at aflaste kommunerne, men hvordan bliver integrationen nemmere for kommunerne ved at internere flygtninge endnu længere tid i isolerede ghettoer, uden at de skal være en del af samfundet? Hvordan kan det lette integrationen, at børn skal vokse op i flygtningebørnehaver? Hvordan gør det det lettere for flygtninge at lære dansk kun at møde hinanden? Det giver ikke nogen mening.

Kommunerne står over for en kæmpeopgave, men så lad os da give dem den hjælpende hånd, de har brug for. De efterspørger ikke statslige flygtningelandsbyer, de efterspørger finansiering til opgaven, i takt med at den vokser. Og det manglede bare. Så måske skulle vi på Christiansborg skændes lidt mindre, lytte lidt mere til dem, der står med opgaven til hverdag ude i den virkelige verden, som statsministeren også talte om i går, og finde sammen om nogle realistiske løsninger, som også kan give os mere succes med integrationen.

Alle håber det jo, men ingen ved, hvornår der bliver fred i Syrien og de omkringliggende lande, og derfor skal man tænke sig rigtig godt om, før man beslutter sig for at isolere flygtninge i landsbyer. Vi ved erfaringsmæssigt, forskningsmæssigt, at jo mere normal en hverdag, flygtningene får, desto bedre. Og derfor skal vi sætte gang i en værdig integration fra den allerførste dag. At udskyde integrationen gør kun opgaven større og prisen højere.

En ny integrationsindsats bør bygges på mantraet om job først. Kortere og mere intensive virksomhedsrettede integrationsforløb – det er det centrale. At betragte job som det sidste skridt efter traumebehandling og sprog, bør være slut. Og først at starte efter et udefineret langt ophold i en flygtningelandsby er jo det modsatte. Vi skal tage udgangspunkt i flygtningenes motivation, lige når de kommer, til at genetablere en selvforsørgende hverdag så hurtigt som overhovedet muligt. Det er det afgørende. Det burde vi bruge al vores tid på at hjælpe kommunerne med – det er det, de beder os om at hjælpe dem med – i stedet for at bruge vores tid på noget, som de ikke beder os om.

Socialdemokraterne vil have flygtningelandsbyer, men siger ikke – det kunne jeg i hvert fald ikke få ud af dem – hvordan de skal fungere. Venstre er sådan set imod flygtningelandsbyer, men ender alligevel med at stemme for. Og derfor må jeg bare sige til Dansk Folkepartis ordfører: Kæmpestort tillykke, I er nu i stand til både at administrere regeringen og oppositionens største parti – det er alligevel meget godt gået.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

I SF frygter vi, at flygtningelandsbyer kommer til at skade integrationen, specielt hvis Dansk Folkeparti får deres vilje med, at flygtningene bare skal sidde i landsbyerne i stedet for at gå i skole, på uddannelse eller at tage et arbejde. Flygtningelandsbyer vil skabe parallelsamfund og ghettoer, og derfor er det fuldstændig paradoksalt, når man siger, at vi har fejlet med integrationen, så at komme med et forslag, som vil skade integrationen endnu mere.

En vellykket integration kræver samspil med lokalsamfundet. En afskaffelse af fattigdomsydelserne vil give bedre mulighed for at finde boliger, fordi flygtninge så bedre kan betale huslejen, men DF har støttet regeringen i, at der skal være fattigdomsydelser. Man har også støttet regeringen i, at den mulighed, kommunerne havde for billigere boliger, blev afskaffet.

Det er helt uforståeligt for os i SF, at regeringen har afvist at mødes med kommunerne for at drøfte det stigende økonomiske pres som følge af et stigende antal flygtninge, og regeringens omprioriteringsbidrag er samtidig med til at presse kommunernes økonomi. Regeringen bør indkalde Kommunernes Landsforening til en drøftelse af, hvordan vi økonomisk kan hjælpe kommunerne, så de har tilstrækkelig med ressourcer til at løse integrationsopgaven.

KL's formand har været ude at sige nej tak til flygtningelandsbyer. Han mener, det vil skade integrationen og efterlyser et møde med regeringen. Når flere landes regeringer – inklusive ikke mindst den danske regering – har skåret markant ned på hjælpen til nærområderne, får det flere til at tage flugten til Europa, fordi børn og voksne i flygtningelejrene mangler mad og vand og andre helt basale ting. Vi ved, at det er et faktum, at grunden til det stigende antal flygtninge, der flygter, er, at der simpelt hen ikke var penge til helt basale ting som fødevarer. Det er derfor også helt uforståeligt, at regeringen har valgt at sidde et flertal i Folketinget overhørigt, da SF foreslog regeringen at gennemføre de budgetterede udbetalinger af udviklingsbistanden på 1,4 mia. kr.

Det er vigtigt, at vi i Europa finder fælles løsninger på flygtningekrisen. I SF mener vi ikke, at grænsebomme og nationale løsninger er svaret. Vi skal finde solidariske løsninger sammen med en mere fair fordeling af de flygtninge, som kommer til Europa.

I dag er den her hasteforespørgsel jo omkring kommunernes økonomi, og jeg synes, vi skal gøre det helt klart, hvad det er, vi taler om, når vi taler om økonomi. Der er et omprioriteringsbidrag, som man så pænt har kaldt det, besparelser i kommunerne, på 2,4 mia. kr. årligt – 15 mia. kr. de kommende år. Der er skattelettelser til de rigeste virksomhedsarvinger i det her land på 2 mia. kr. de kommende år. Der er en registreringsafgift på luksusbiler på 1,2 mia. kr. de kommende år. Der er skattelettelser til de rigeste boligejere på ½ mia. kr. allerede i det her år. Man har valgt at have fattigdomsydelser, der gør integrationen endnu vanskeligere. Man har valgt at fjerne kommunernes mulighed for billigere boliger, som gør det sværere at finde boliger til de her mennesker, og man har skåret markant, man har faktisk sat danmarksrekord i besparelser på ulandsbistanden, og det gør, at vi får endnu flere flygtninge. Det er et faktum.

Jeg synes, det er ekstremt uklædeligt, at regeringen og DF forsøger at gøre det her til et spørgsmål om, at den eneste grund til, at kommunernes økonomi ikke hænger sammen, er, at der et flygtningepres. I de her år er grunden til, at kommunernes økonomi ikke hænger sammen, at man fjerner 15 mia. kr., som DF har skrevet under på. Det er langt mere, end den her opgave koster her og nu. Det er jo ikke, fordi det ikke er en udfordring. Vi er alle sammen enige om, at det, der sker i de her år, er en udfordring, men at sige, at grunden til, at der ikke er penge ude i kommunerne, er et flygtningepres, er direkte løgn. 15 mia. kr. er I i DF direkte ansvarlige for ikke er ude i kommunerne! Det er 15 mia. kr., der ikke kommer til at gå til pædagoger, til ældrepleje, til kommunal sundhed, og det er jeres ansvar!

Tak til ordføreren.

Så skal jeg lige sige, at når man siger, at noget er løgn, skal man i hvert fald kunne bevise det bagefter.

Så er det hr. Naser Khader, Konservative, som ordfører.

Det, jeg vil sige nu, er sandt. Vi står midt i en historisk flygtningekrise i Danmark og i resten af Europa. Flygtningekrisen er ikke global, for der er en masse lande, der slipper: De rige arabiske lande tager ikke imod syriske flygtninge, og USA, der virkelig har haft et stort ansvar i forhold til det, der sker, har kun givet asyl til omkring 1.500 syriske flygtninge på 3 år, og Japan har kun givet asyl til 15. Så det er primært EU, der står med den her udfordring. Schengenaftalen er i praksis brudt sammen, Europas grænser er under pres, og herhjemme har kommunerne svært ved at følge med. Derfor synes jeg, at det er en vigtig debat, vi har i dag. Hvad stiller vi op med flygtninge- og migrantsituationen?

Der er ingen tvivl om, at flygtninge-, migrantkrisen allerede har sat sine spor i kommunernes økonomi, og det gælder integrationsindsatsen, boliger, skoler, arbejdsmarkedet, og det vil det gøre i de kommende år. Derfor er det også helt naturligt, at man fra KL's side ønsker at drøfte spørgsmålet i forbindelse med de kommende økonomidrøftelser mellem KL og regeringen. Umiddelbart lyder det, som om kommunerne har en række gode argumenter for, at de skal kompenseres yderligere. Det Konservative Folkeparti respekterer dog aftalesystemet, og derfor vil vi overlade forhandlingerne til dem og regeringen.

For at aflaste presset, udfordringen er der kommet politiske ønsker om at oprette statslige flygtningelandsbyer. Vi kan se både fordele og ulemper ved flygtningelandsbyer. Der er så mange ubesvarede spørgsmål i forhold til statslige flygtningelandsbyer, men vi vil gerne være åbne og fordomsfrie, og derfor bakker vi i dag op om flertallets ønske om at få det undersøgt: Hvad er konsekvenserne, de økonomiske og integrationsmæssige konsekvenser af statslige flygtningelandsbyer? Nu er der kommet en dato, en deadline, og det skal undersøges, og det støtter vi helt.

Når alt det er sagt, er det vigtigt at understrege og gentage igen og igen, at alt det, vi gør og siger i øjeblikket, er symptombehandling. Vi danser rundt om den varme grød. De fleste, der kommer hertil, kommer fra Syrien og nabolandene, og der er en del, der kommer i slipstrømmen på dem – det kan være iranere, det kan være pakistanere og andre. Faktum er, at det internationale samfund har svigtet Syrien og den syriske krise. Der har ikke været det nødvendige politiske lederskab til at stoppe vanviddet i Syrien, der har ikke været en vilje til at beskytte de 10 millioner internt fordrevne ved f.eks. at indføre flyforbudszoner og humanitære korridorer. De 4-5 millioner flygtninge, der bor i nabolandene, får ikke hjælp nok, og nogle af dem lever i huller i jorden, og nu ser vi altså konsekvenserne af, at vi har ladet stå til i forhold til den syriske krise.

Det internationale samfund burde have udvist rettidig omhu for 3-4 år siden, da det stod klart, at især Syrien var ved at udvikle sig til en krudttønde. Men nu er tønden eksploderet med effekt på nabolandene, og det har også konsekvenser for os her i Danmark.

Jeg synes, det er ynkeligt, det er trist. Dem, der betaler prisen, er de civile, det er børn, det er uskyldige børn.

En del af dem, der kommer her, måske flertallet, er enlige mænd, og derfor vil jeg gerne gentage, at det nuværende asylsystem er hamrende usolidarisk, for det er dem, der har råd, det er dem, der fysisk er i stand til at komme her, der kommer her. Man skal have foden på dansk jord for at få asyl, og det kan simpelt hen ikke være rigtigt, og derfor skal vi tænke ud af boksen. Vi skal hente flygtninge fra flygtningelejrene, vi skal hente familier, så der ikke er grund til familiesammenføringer bagefter, og vi kan underminere menneskesmuglernes forretning på den måde.

En sidste ting: Den aftale, som EU-landene har lavet med Tyrkiet, virker ikke, for der kommer hver evig eneste dag 5.000 flygtninge fra Tyrkiet ind i EU. Derfor må aftalen implementeres, den skal op i højere omdrejninger. Det er i hvert fald noget, der kan reducere det pres, vi er udsat for i dag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Jesper Kiel, Enhedslisten.

Tak for ordførerens indlæg. Når jeg hører det, bliver jeg egentlig lidt i tvivl om, hvorfor ordføreren støtter det forslag om flygtningelandsbyer, som man nu har lagt frem. Jeg hørte egentlig, at ordføreren var af den opfattelse, at kommunerne og KL har en god sag, med hensyn til at man har behov for at få øgede økonomiske midler for at kunne løse den opgave, man har fået, og at man egentlig løser den godt derude. Det er jo det, som Enhedslisten sammen med nogle andre partier har foreslået, og så burde De Konservative vel stemme for det.

Derimod hørte jeg ikke rigtig nogen særlig rosende ord, med hensyn til at flygtningelandsbyer skulle være løsningen på problemet. Og jeg har ikke kunnet få at vide af Dansk Folkeparti, om der med flygtningelandsbyer menes sådan noget meget stort noget, hvor man bliver interneret i en ghetto og skal bo der og ikke må bevæge sig ud og ikke må arbejde, og om der skal være interne skoler. Sådan forestiller jeg mig det, men jeg har ikke kunnet få at vide, om det er det, der menes. Og så er der Socialdemokratiets model, som er sådan lidt mere lokalt integreret, men om det er 2.000 eller 200 mennesker, der skal bo der, har jeg stadig væk ikke rigtig kunnet blive klog på.

Men hvad er De Konservatives bud på, hvad en flygtningelandsby er? For det er jo lidt interessant at vide, om der er tale flygtningelandsbyer, der skal huse 2.000 mennesker eller 200, når regeringen skal svare på, hvad konsekvensen af at oprette dem er.

Ordføreren.

I forhold til økonomien synes vi det er vigtigt, at der er tæt dialog mellem kommunerne og regeringen, og vi respekterer aftalesystemet. Hvad angår statslige flygtningelandsbyer, så vil jeg gentage det, vi sagde under forhandlingerne i november, nemlig at vi ikke har problemer med, at man undersøger konsekvenserne af statslige flygtningelandsbyer.

Altså, hvis det afhjælper kommunerne med hensyn til boliger i en periode, så kan der være fornuft i det, men hvis det handler om at oprette statslige ghettoer, er det ikke så fornuftigt. Derfor siger vi, at vi gerne vil have det undersøgt. Der er en masse spørgsmål, vi gerne vil have besvaret, og det er jo det, man vedtager i dag, nemlig at få det undersøgt.

Hr. Jesper Kiel får lige 15 sekunder til det sidste spørgsmål. Vi er under tidspres.

Det, jeg gerne vil vide, er, om det er Dansk Folkepartis store interneringslejre, som man støtter at regeringen skal undersøge, eller om det er Socialdemokraternes små, lokale flygtningelandsbyer, som regeringen skal give et svar på om er en løsning?

Ordføreren.

Vi tager stilling til statslige landsbyer, når der er blevet foretaget en undersøgelse af de integrationsmæssige og økonomiske konsekvenser. Indtil da vil vi ikke tage stilling.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, og så går vi over til udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Og så skal jeg lige sige, at når vi går til spørgsmål til ministeren, er det 30 sekunder pr. spørgsmål. Vi er under tidspres, det skyldes simpelt hen, at Folketinget har en meget, meget flink formand, der har været lidt for large til at starte med. Men sådan er det at have en rigtig flink formand, og det skal vi selvfølgelig ikke klage over.

Så er det ministeren.

Tak. Jeg synes jo, vi har haft en interessant debat, men måske mest af alt en debat, der har vist, at der i hvert fald er et grundlag for at få undersøgt, hvad flygtningelandsbyer reelt skal indeholde, hvis vi overhovedet skal have dem. Altså, vi bliver nødt til have et beslutningsgrundlag, for når man lytter til debatten i dag, er der jo milevid forskel på, hvordan partierne stiller sig. Så det er måske mere ordet flygtningelandsby, man er enig om, end det er indholdet i en flygtningelandsby.

Derfor har debatten selvfølgelig været interessant. Den har ikke afklaret så mange af de spørgsmål, som vi hver især måtte have. Især kan det da undre, at Socialdemokratiet plæderer voldsomt for flygtningelandsbyer, men samtidig ikke rigtig kan definere, hvad det er for et indhold, man forestiller sig.

Tak til ministeren. Der er en række spørgsmål, det første er fra hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Og det er altså 30 sekunder pr. spørgsmål.

Det er forstået. Tak for det, hr. formand. Antallet af flygtninge er en stor udfordring for kommunerne, sagde ministeren i sin besvarelse i forespørgselsdebatten her. Og derfor skal jeg i og for sig bare spørge ministeren, om ministeren er enig med finansministeren i, at kommunerne jamrer, eller er enig med statsministeren i, at kommunerne ikke jamrer over de udgifter, de bliver påført i forbindelse med flygtninge.

Før ministeren svarer, skal jeg lige sige, at der ikke er flere, der kan skrive sig på til at stille spørgsmål. Ministeren.

Som jeg allerede sagde i min tale, er der jo ingen tvivl om, at kommunerne står over for en gigantstor opgave lige nu. Men det er også sådan, at langt den største part af udgifterne til de flygtninge, der bliver placeret i de enkelte kommuner, jo er finansieret. Derudover er det sådan, at man via økonomiaftalen sidste år allerede aftalte en ekstra pulje til kommunerne til de udgifter, der ikke følger med den enkelte flygtning, når han eller hun kommer ud.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg skal så blot bede ministeren bekræfte, at det er sådan, at efter at den aftale blev lavet med kommunerne, nemlig i december måned, ændrede Udlændingestyrelsen tallet for, hvor mange flygtninge der på landsplan forventes at overgå til integration i kommunerne i 2016, fra et tal på 12.000 til et tal på 17.000 – og dermed også bekræfte, at det faktisk er sådan, at der ikke er taget højde for det ekstra antal på 5.000, da man lavede aftalen med kommunerne.

Ministeren.

Men det ændrer ikke på, at langt den største del af økonomien følger den enkelte flygtning uanset det antal, der måtte komme ud til kommunerne. Og det er jo en rimelig væsentlig parameter i hele den her diskussion om økonomien.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Forespørgslen handler jo om, hvad konsekvenserne af det store antal flygtninge er for kommunernes økonomi. Det har jeg ikke hørt ministeren svare på endnu, på trods af at det er anden gang, ministeren er på talerstolen. Hvad er de konkrete konsekvenser?

Men jeg må så spørge på en anden måde: Anerkender ministeren det nødråb, der er kommet fra KL, nemlig at det kommer til at gå ud over velfærden, hvis kommunerne ikke får tilført flere penge til at løse den store opgave? Hvad er ministerens svar på det? Hvad vil regeringen gøre for at undgå, at det går, som KL advarer imod?

Ministeren.

Det er helt entydigt, hvad regeringen vil gøre for at undgå den situation, at vi kommer til opleve forringelser på f.eks. kernevelfærden. Det er at stramme op, og der kunne Enhedslisten jo sådan set bare melde sig ind i den kamp. Vi har med et bredt flertal i Folketinget fremsat forslag til opstramning på asyl- og udlændingeområdet, og Enhedslisten er hjertelig velkommen til at melde sig positivt ind i den debat. For hvis vi får en mindre tilstrømning til Danmark, skal der også bruges færre penge, og det vil jo dermed sige, at kernevelfærden ikke vil blive presset i det samme omfang.

Så det er en åben invitation til Enhedslisten, og jeg vil da imødese med stor interesse og glæde, hvis også Enhedslisten vil anerkende den mekanisme.

Hr. Finn Sørensen.

Når Enhedslisten ikke melder sig ind i den kamp, er det, fordi det ikke nytter noget.

Vil ministeren ikke gerne forholde sig til det, KL siger, nemlig at med de nuværende regler for asyl og de nuværende regler for familiesammenføring vil vi i løbet af det næste års tid eller halvandet – måske i op til to år – modtage op imod 40.000 flere flygtninge, end vi har nu? Det er den kontante opgave. Hvad er ministerens svar til KL, når KL siger: Hvis ikke kommunerne får tilført flere penge, kommer det til at gå ud over velfærden?

Ministeren.

Jamen regeringen svar er, at der skal opstramninger til på udlændingeområdet, og det tror da pokker, når man ser på, hvilken lempelig udlændingepolitik der har været ført igennem en årrække med Enhedslisten som støtteparti. Så kan man jo ikke undre sig over, at man har set en meget stor tilstrømning til Danmark. Og når vi så ydermere ser et meget, meget stort pres på de europæiske grænser lige nu, er det da på høje tid, at vi får strammet op på udlændingepolitikken. Så det entydige svar på det her er at mindske tilstrømningen.

Jeg tror sådan set kun, det kan være Enhedslisten, der ikke vil dele holdningen om, at opholdsvilkår betyder noget. Det er jo derfor, det er et af de steder, hvor vi sætter ind, altså opholdsvilkår bredt, som både er familiesammenføringsregler, hvilke sociale ydelser man modtager, når man kommer hertil, hvordan man bliver huset. Alle de ting har da en enorm betydning.

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Nu har regeringen jo haft travlt med at dele gaver ud til de rigeste i det her land i finansloven – bilejere, boligejere og de rigeste virksomhedsarvinger – men hvis vi lægger det til side og kun kigger på kommunernes økonomi, vil ministeren så bekræfte, at det beløb, som omprioriteringsbidraget koster, 2,4 mia. kr., nogenlunde svarer til det, KL siger at det om nogle år kommer til at koste kommunerne i forhold til flygtningestrømmen?

Ministeren.

Det kommer fuldstændig an på, hvordan vi håndterer den opgave, vi står over for. Altså, hvis vi får bremset tilstrømningen – og der skal da igen lyde en invitation til Socialistisk Folkeparti om også at melde sig ind i den kamp – så vil den danske økonomi da ændre sig. Hvis vi så ydermere rent faktisk sikrer, at de her mennesker kommer ud på arbejdsmarkedet, og det kan man jo gøre bl.a. ved integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, så er SF også velkommen til at melde sig ind i den kamp. Det er jo noget af det, der vil ændre økonomien, altså hvis vi både kan bremse tilstrømningen og samtidig stille rette og rimelige krav, så vi rent faktisk får de her mennesker presset ud på arbejdsmarkedet. Det ville ændre noget, vil jeg sige til fru Lisbeth Bech Poulsen.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det var en meget lang sang fra de varme lande. Det var jo en måde at undgå at svare på et meget simpelt spørgsmål på: Svarer omprioriteringsbidraget – det, som kommunerne skal spare de kommende år – nogenlunde til det, KL selv vurderer at den her opgave kommer til at koste? Siden ministeren ikke vil svare nej til det, må jeg jo regne med, at den lange forklaring var en bekræftelse.

Så er det rigtigt, at det, kommunerne vurderer det vil komme til at koste, svarer til det, som regeringen siger man skal spare ude i kommunerne? Så kunne man løse opgaven ved at tilbagerulle besparelserne, altså omprioriteringsbidraget.

Ministeren.

Altså, der er åbenbart flere forskellige måder at se verden på, og jeg kan bare sige, at jeg slet ikke deler fru Lisbeth Bech Poulsens syn på den her sag. Det her handler for mig at se om, at vi skal sikre, at vi kan følge med – at vi kan følge med både økonomisk, men også værdimæssigt. Det betyder altså, at vi kommer til at gennemføre nogle opstramninger både på arbejdsmarkedsområdet, men jo i høj grad også på asyl- og udlændingeområdet – og det er noget af det, der allerede ligger i Folketingssalen nu. Så der kan man jo sådan set melde sig positivt ind i den debat.

Når det er sagt, vil jeg sige til fru Lisbeth Bech Poulsen, at det er klart, at hvis man bare lader stå til, som Socialistisk Folkeparti vil, så bliver det her en dyr omgang, og så kan KL's regnestykke jo meget vel blive rigtigt. Det kan også være, at det bliver endnu dyrere, men så skal man jo da i hvert fald nok have SF og Enhedslisten til roret.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Tak til ministeren for at slå fast, at det helt afgørende selvfølgelig er, at der kommer færre til Danmark – at det, som ministeren betegner som tilstrømningen, bringes ned. Tidligere på dagen bragte Ritzaus Bureau et telegram, der fortæller, at Østrig har valgt en ny strategi i forhold til at bringe antallet ned. Den østrigske regeringskoalition har med sig selv vedtaget et maksimumantal asylansøgere, man simpelt hen vil acceptere. Sidste år tog de vel en 90.000, og de har så vedtaget, at det maks. må være 127.500 frem til 2019 – altså årligt at bringe det betragtelig ned. Hvis det at sætte sådan et maksimumantal er foreneligt med de internationale konventioner for Østrig, må det jo også være det for Danmark. Derfor vil jeg spørge ministeren, om ministeren vil overveje et lignende træk for Danmark, så vi simpelt hen laver et maksimumantal for, hvor mange asylansøgere vi mener det danske samfund kan klare hvert år.

Ministeren.

Jeg kender faktisk ikke til det østrigske forslag eller initiativ endnu, men jeg vil selvfølgelig læse det med interesse. Men jeg kan betvivle, om man holder sig inden for de internationale konventioner. Det skal vi selvfølgelig først bruge tid på at se om man rent faktisk gør.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Men hvis Østrig kan, kan Danmark også. Vi er bundet af de samme konventioner mig bekendt, og så er det jo afgørende, om ministeren har en positiv holdning til tankegangen. Den østrigske regeringskoalition er nået frem til, at det er den eneste måde at håndtere det på.

Når man nu absolut vil integrere dem, der kommer, i det danske samfund, er det helt afgørende, at der kommer så få, at det faktisk er muligt at integrere dem, og da antallet har betydning og statsministeren jo også sagde i oktober i sin åbningstale, at antallet har betydning for, om integrationen kan lykkes, så er det afgørende, om vi rent praktisk får et redskab, så vi kan få bragt antallet ned. Og man må jo bare sige, at de stramninger, vi i fællesskab har gennemført indtil nu, ikke har bragt antallet til Danmark ned. Antallet af asylansøgere til Danmark er fortsat med at stige. Så hvis vi skal have det bragt ned, skal vi komme med nye redskaber, og hvis den østrigske regeringskoalition står fast på, at de sætter et maksimumantal for, hvor mange asylansøgere de mener at kunne magte at tage pr. år, vil ministeren så positivt overveje – altså hvis de får lov til at gøre det – det samme for Danmark?

Ministeren.

Ja, men vi mangler jo stadig væk svaret på, hvorvidt forslaget rent faktisk er indeholdt i de internationale konventioner, som Østrig har skrevet under på, og som vi har skrevet under på, og det må være en forudsætning.

Så er den sidste, der stiller spørgsmål, hr. Peter Skaarup.

Jeg hæftede mig ved det, som ministeren sagde til hr. Finn Sørensen, nemlig at Enhedslisten måske ikke på alle måder havde bidraget med stramninger i forhold til den udlændingepolitik, vi har haft og har i øjeblikket, og det kan man jo kun være enig med ministeren i. Men så vil jeg så sige til ministeren, at en god idé jo er at lytte til Folketinget. Hr. Kristian Thulesen Dahl var inde på det forslag, der nu bliver en realitet i Østrig, nemlig at man der laver en kvote, kan vi kalde det, for, hvor mange asylansøgere man vil tage hvert år. Vil det ikke være oplagt for regeringen, hvis man vil stramme mere, og det forstår jeg på ministeren at man gerne vil, at sige: Ja, det vil vi også gøre i Danmark, hvis Østrig kan.

Ministeren.

Som sagt kender jeg ikke i detaljer til det østrigske forslag, og jeg tror alt andet lige, det er på sin plads, at vi får kigget forslaget godt og grundigt igennem, inden der bliver taget endelig stilling. Men jeg må fastslå, at vi har skrevet under på en række konventioner, og dem agter vi selvfølgelig at overholde.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg har hørt nogle gange nu fra ministeren, at vi har skrevet under på nogle internationale konventioner, og dem agter vi at overholde. Det har jeg hørt, det har vi hørt, og det ønsker Folketinget jo så også. Men når det så er sagt, kan man jo grundlæggende vælge to veje her i forhold til det forslag, der er kommet i Østrig: Enten kan man sige, at det sikkert er i strid med konventionerne, så det gider vi ikke røre ved, eller man kan tage kontakt til Østrig og etablere et samarbejde med Østrig om at arbejde for en model som det. For vi har jo – det har den her debat også vist – nogle gigantiske udfordringer med integration, asyltilstrømning og lignende. Derfor synes jeg, det er oplagt, at ministeren på regeringens vegne må kunne sige ja til, at man vil arbejde positivt med den model, som Østrig åbenbart gør til en realitet nu.

Ministeren.

Jo, men med al respekt tror jeg, at nyheden fra Østrig er kommet, mens vi har siddet her i Folketingssalen, og det har altså ikke efterladt mig med nogen som helst form for mulighed for at få kigget forslaget igennem – som det ene. Og som det andet har det selvsagt heller ikke givet mulighed for at tage kontakt til Østrig, i og med at jeg er bundet til at sidde i Folketingssalen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 21. januar 2016.

(Talen er under udarbejdelse)