Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
B 99
Offentligt
1637970_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
25. maj 2016
Besvarelse af spørgsmål 1 ad B 99 stillet af udvalget den 20. maj 2016
efter ønske fra Mette Reissmann (S).
Spørgsmål:
Ministeren redegøre for sin vurdering af de økonomiske konsekvenser af
den lovgivning, der ønskes gennemført med forslaget, herunder særligt de
økonomiske konsekvenser for boligejerne. Ministeren bedes i besvarelsen
redegøre for, hvilket grundlag eller hvilke oplysninger ministerens vurde-
ring bygger på.
Svar:
Det er vurderingen, at det vil kunne svække tilliden til det danske realkre-
ditsystem, hvis de danske realkreditinstitutter underlægges den priskon-
trol, der lægges op til i forslaget. Med forslaget vil de danske realkreditin-
stitutter blive begrænset i deres muligheder for at handle og imødekomme
markedets krav og forventninger til indtjening, soliditet mv. Det kan ska-
de de finansielle markeders tillid til realkreditinstitutterne.
Ringere tillid til det danske realkreditsystem kan blandt andet resultere i,
at danske realkreditobligationer får en mindre gunstig status, end tilfældet
er i dag. Den gode status, som danske realkreditobligationer i dag har, er
en væsentlig del af forklaringen på den lave rente, som danske låntagere
betaler. Forværres denne status, er det således sandsynligt, at boligejernes
rente vil stige.
De foreslåede begrænsninger i institutternes indtjeningsmuligheder kan i
øvrigt medføre, at bidragssatserne vil blive højere ved en låneaftales ind-
gåelse, end de er i dag. Det kan ske for at sikre instituttet dækning for
øgede omkostninger, som måtte opstå i lånets løbetid.
Samlet set er det derfor vurderingen, at forslaget kan gøre realkreditlån
dyrere for boligejerne.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen