Skatteudvalget 2015-16
B 82
Offentligt
1625491_0001.png
26-04-16
J.nr. 16-0413960
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 82 - Forslag til folketingsbeslutning om indberetningspligt for virksomhe-
der, der formidler udlejning.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 7. april 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Dennis Flytkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
B 82 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at undersøge, om der er mulighed for at indføre en model, hvorefter en formidler af boligudlejning, f.eks. AirBnB, frivilligt indberetter lejeindtægter for udlejer af en privatbolig, til skatteministeren
1625491_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren undersøge, om der er mulighed for at indføre en model, hvorefter en for-
midler af boligudlejning, f.eks. AirBnB, frivilligt indberetter lejeindtægter for udlejer af en
privatbolig, og at udlejer samtidig får ret til et skattefrit bundfradrag i lighed med det, som
sommerhusejere, der udlejer gennem udlejningsbureauer, har? Vil ministeren oplyse de
provenumæssige konsekvenser af en sådan model?
Svar
SKAT har i foråret 2016 påbegyndt et analyseprojekt, der skal give SKAT et nærmere
kendskab til deleøkonomi, herunder omfang og eventuel pligt til at betale skat af aktivite-
terne.
SKAT vil i analyseprojektet se nærmere på forretningsmodellerne i deleøkonomien, de
skattemæssige udfordringer i koncepterne, og hvordan SKAT kan medvirke til, at de
skattemæssige forhold på området er klare og kendte. Derudover skal der ses nærmere på,
hvordan SKAT kan udøve kontrol på området, og om der er behov for at ændre lovgiv-
ningen.
Når resultaterne af SKATs analyseprojekt foreligger, vil der være et bedre grundlag for at
kunne vurdere, om der er mulighed for at indføre en frivillig indberetningsordning – fx
med Airbnb, og jeg vil drøfte resultaterne og eventuelle muligheder med Folketingets
partier. Her vil det være naturligt at se på, om det er muligt at indføre en model, hvorefter
en formidler af boligudlejning frivilligt indberetter lejeindtægter vedrørende udlejning af
en privat bolig, og boligudlejeren samtidigt får ret til et skattefrit bundfradrag i lighed med
det, sommerhusudlejere har, hvis de udlejer via et udlejningsbureau.
Skatteministeriet har p.t. ikke oplysninger, der vil kunne danne grundlag for beregning af
de provenumæssige konsekvenser af en sådan model.
Side 2 af 2