B 77 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, under henvisning til svar på spørgsmål nr. 1, at redegøre for, hvilke dele af forarbejderne til Grundloven, man støtter sig til, når man antager, at disse peger på, at det er urådigheden over formuen, der har været afgørende for at knytte tabet af valgret til umyndiggørelse, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
B 77
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2016 - 2422

Doknr.

338100

Dato

12-04-2016

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 16. marts 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 3 vedrørende beslutningsforslag nr. B 77 til social- og indenrigsministe-

ren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper

(EL).

Spørgsmål nr. 3:

”Under henvisning til svar på spørgsmål nr. 1 bedes ministeren redegøre for, hvilke

dele af forarbejderne til Grundloven, man støtter sig til, når man antager, at disse pe-

ger på, at det er urådigheden over formuen, der har været afgørende for at knytte

tabet af valgret til umyndiggørelse?”

Svar:

Social- og Indenrigsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Justitsministeriet. Justitsministeriet har oplyst følgende:

”1.

Betingelserne for at opnå valgret til Folketinget følger af grundlovens § 29. Be-

stemmelsen blev oprindeligt indført ved vedtagelsen af grundloven den 5. juni 1849.

Den del af bestemmelsen, der angiver, at umyndiggjorte ikke har valgret, har ændret

ordlyd i 1915 og 1953.

I oversigtsform ser bestemmelsens historiske udvikling således ud:

Årstal

1849

Grundloven

§ 35

Ordlyd

”Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand,

som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar,

medmindre han:

…

c. er ude af Raadigheden over sit Bo”.

”Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde,

som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar og har fast

Bopæl i landet, medmindre vedkommende:

…

c. er ude af Raadighed over sit Bo paa Grund af Kon-

kurs eller Umyndiggørelse”.

”Valgret til folketinget har enhver, som har dansk ind-

fødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 om-

handlede valgretsalder, medmindre vedkommende er

umyndiggjort.”

1915

§ 30

1953

§ 29, stk. 1,

1. pkt.

Junigrundloven af 1849

fulgte valgretsbetingelserne således af grundlovens § 35.

Betingelserne var genstand for indgående drøftelser på den grundlovgivende rigsfor-

samling. Det blev bl.a. drøftet, om der skulle knyttes indtægts- eller formuebetingelser,

såkaldte ”censuskrav”, til valgretten. At umyndige personer ikke skulle have adgang til

B 77 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, under henvisning til svar på spørgsmål nr. 1, at redegøre for, hvilke dele af forarbejderne til Grundloven, man støtter sig til, når man antager, at disse peger på, at det er urådigheden over formuen, der har været afgørende for at knytte tabet af valgret til umyndiggørelse, til social- og indenrigsministeren

at stemme, var dog – modsat censuskravene – mere ukontroversielt, jf. Beretning om

Forhandlingerne Paa Rigsdagen, Andet Bind, spalte 2184 f.

Det blev tilføjet ved ændringen af

grundloven i 1915,

at den manglende rådighed over

boet skulle være ”på Grund af Konkurs eller Umyndiggørelse”. Det er om baggrunden

for den sproglige tilføjelse anført i forarbejderne til bestemmelsen, at kravet om, at

vælgeren ikke må være ude af rådighed over sit bo, blev begrænset ved tilføjelsen ”på

grund af konkurs eller umyndiggørelse…” af hensyn til de gifte kvinders valgret, jf.

Rigsdagstidende 1914-15, Folketinget II, spalte 3937. Ændringen var således en kon-

sekvens af, at kvinder fik valgret, uden at kvinder på dette tidspunkt havde rådighed

over eget bo, hvis de var gift.

Bestemmelsen fik sin nuværende affattelse ved ændringen af

grundloven i 1953,

hvorefter valgretten er betinget af, at den pågældende ikke er ”umyndiggjort”. Der er

om baggrunden for ændringen anført følgende i forarbejderne, jf. herved bemærknin-

gerne til § 29 i betænkning nr. 66 afgivet af Forfatningskommissionen af 1946, side

34:

”Der er enighed om, at konkurs ikke længere skal komme i betragtning

som udelukkelsesgrund. Derimod fastholdes det, at umyndiggørelse som

hidtil medfører tab af valgret. Forslaget knytter hertil ikke, som den gæl-

dende grundlov, krav om, at den umyndiggjorte er ude af rådighed over

sit bo. En sådan urådighed er ifølge myndighedsloven altid knyttet til

umyndiggørelse.” (Fremhævning foretaget her.)

Der kan i den forbindelse også henvises til Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. ud-

gave ved Peter Germer (1973), side 74f., hvoraf fremgår følgende om valgret til

umyndiggjorte:

”Den som er umyndiggjort har ikke valgret. Den rationelle begrundelse for

denne bestemmelse er svag, og bestemmelsen kan kun forstås på bag-

grund af den historiske udvikling. Grl. 1849 og 1866 afskar valgretten for

personer der var ude af rådighed over deres bo. Den betragtning som lå

til grund herfor var, at den som af en eller anden grund ikke af retsorde-

nen blev anset for at være i stand til at klare sine egne økonomiske an-

liggender, heller ikke skulle have indflydelse på statsstyret. Grl. 1915 be-

grænsede reglen til at gælde de tilfælde, hvor urådigheden skyldtes

umyndiggørelse eller konkurs. Ved grundlovsrevisionen 1953 var der

enighed om, at konkurs ikke burde medføre tab af valgret. Når kravet om

at være ude af rådighed over sit bo blev opgivet, skyldtes dette ikke no-

gen principielt ændret vurdering, men simpelt hen at det var overflødigt:

umyndiggørelse medfører ifølge myndighedsloven altid at den pågæl-

dende mister retten til at råde over sin formue.”

Alf Ross anfører i Dansk Statsforfatningsret I, 3. udgave ved Ole Espersen (1980),

side 287 f., om betingelsen om, at den pågældende ikke er umyndiggjort, at denne

betingelse – ligesom aldersbetingelsen – er begrundet i tanken om, at valgret forud-

sætter en vis åndelig formuenhed, men at det imidlertid af tekniske grunde må være

nødvendigt at knytte valgretsudelukkelsen til et skarpt kriterium. Man har derfor valgt

at knytte den til en stedfunden umyndiggørelse.

Med vedtagelsen af værgemålsloven, jf. lov nr. 388 af 14. juni 1995 (med senere

ændringer), blev lov om umyndighed og værgemål (myndighedsloven), jf. lovbekendt-

gørelse nr. 443 af 3. oktober 1985, ophævet. Af Myndighedslovsudvalgets betænkning

nr. 1247 fra 1993 om værgemål, side 151-157, fremgår bl.a. følgende om umyndig-

hedsbegrebet i forhold til grundlovens § 29:

”9. Umyndighedsbegrebet.

9.1.

I dansk ret og sprogbrug er ordene

'mindreårig', 'umyndiggørelse’,

'umyndiggjort’

'umyndig’

indarbejdede og velkendte. Den gældende

myndighedslov § 1, stk. 2, indeholder afgrænsninger af begreberne min-

dreårig og umyndig. Karakteristisk for umyndiggørelse er, at den voksne

får frataget handleevnen jf. myndighedslovens § 34. Betegnelserne an-

vendes hyppigt i lovgivningen til at fastlægge gruppens retsstilling. […]

9.2.1. I

grundloven

indgår ordet 'umyndiggjort' i § 29, stk. 1, om valgret,

der har følgende ordlyd:

'Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast

bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder,

medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved

lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen be-

tragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.'

I betænkningen fra forfatningskommissionen af 1946, s. 34, er bl.a. anført

følgende:

'Derimod fastholdes det, at umyndiggørelse som hidtil medfører

tab af valgret. Forslaget knytter hertil ikke, som den gældende

grundlov, krav om, at den umyndiggjorte er ude af rådighed over sit

bo. En sådan urådighed er i følge myndighedsloven altid knyttet til

umyndiggørelse.'

Lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget § 1 er i overensstem-

melse med § 29, stk. 1.

9.2.2. For udvalgets overvejelser om begreber og terminologi har det haft

særlig betydning at

vurdere grundlovens ordvalg.

Det er uden betydning,

om umyndiggørelsen alene er sket i formueretlig henseende, jf. den gæl-

dende myndighedslov § 2, eller tillige i personlig henseende, jf. § 46.

Umyndiggørelse som udelukkelsesgrund i grundlovens § 29 i forhold til

valgretten er ligesom aldersbetingelsen begrundet i forudsætningen om,

at valgret forudsætter en vis åndelig formuenhed. Efter forarbejderne må

det antages, at det er urådigheden over formuen som en konsekvens af

umyndiggørelsen, der førte til at knytte tab af valgretten til umyndiggørel-

sen. Med i vurderingen må også være, at umyndiggørelse efter den gæl-

dende myndighedslovs § 2 kan være begrundet i andet end manglende

åndsevner eller evnen til at handle fornuftmæssigt, f.eks. drikfældighed,

legemlig mangel, sygdom eller anden skrøbelighed. Hertil kommer, at det

som omtalt ovenfor i kapitel 2 og 4 langt fra er alle, der mangler evnen til

at handle fornuftmæssigt, der umyndiggøres. På baggrund heraf nævner

Max Sørensen, at den rationelle begrundelse for grundlovens § 29 er

svag, og at bestemmelsen kun kan forstås på baggrund af den historiske

udvikling, hvor grundloven fra 1849 og 1866 afskar valgretten for perso-

ner, der var ude af rådighed over deres bo, ud fra den betragtning at den

som af en eller anden grund ikke af retsordenen blev anset for at være i

stand til at klare sine egne økonomiske anliggender, heller ikke skulle ha-

ve indflydelse på statsstyret. Alf Ross har bemærket, at ved vurderingen

af, om forudsætningen vedrørende de umyndiggjortes valgret generelt

skulle være til hinder for at ændre retstilstanden omkring umyndiggørel-

se, må der lægges vægt på, om man ved vedtagelsen af grundlovens §

29 har gjort andet end at regne med, at de grundlæggende regler om

umyndiggørelse ville blive bestående, eller om man har villet tilkendegive,

at reglerne om umyndiggørelse skal bevares. Formodningen må være

imod, at der er tale om en bindende grundlovsforudsætning. Endelig har

Peer Lorenzen anført, at grundlovens § 29 ikke kan antages at være til

hinder for, at man ved almindelig lov ændrer myndighedslovens umyn-

diggørelsesbegreb.

9.2.3.

Ved afgørelsen af, hvilken betydning der kan tillægges grundlovens

§ 29, må der efter

udvalgets opfattelse

lægges vægt på, at bestemmel-

sen ikke har karakter af retsgaranti for den enkelte borger, men indebæ-

rer en begrænsning i visse borgeres adgang til at deltage i folketingsvalg.

Ifølge den statsretlige litteratur kan valgretsbetingelsen ikke opfattes som

et krav om et vist minimum af åndsevner eller evne til at handle fornuft-

mæssigt, idet umyndiggørelse som nævnt ovenfor under pkt. 9.2.2. kan

være begrundet i andre forhold. Heroverfor kan peges på, at en umiddel-

bar sproglig forståelse af § 29 kan tale mod, at umyndiggørelsesbegrebet

ophæves ved almindelig lov. Det er således i bestemmelsen udtrykkeligt

anført, at spørgsmålet om straffes og offentlig hjælps betydning for valg-

retten skal afgøres ved lov, mens umyndiggørelse efter grundlovens ord-

ning umiddelbart fører til valgretsfortabelse. Under hensyn til bestemmel-

sens tilblivelseshistorie og de reelle hensyn, der oprindeligt lå bag be-

stemmelsen, er der dog efter udvalgets opfattelse ikke grundlag for en

sådan modsætningsslutning.

Derfor er det udvalgets opfattelse, at grundlovens § 29 ikke kan hindre

nye lovregler om, hvorvidt en person helt eller delvis kan eller skal frata-

ges adgangen til at råde over sin formue og handle frit med hensyn til si-

ne personlige forhold. Udvalget finder heller ikke noget til hinder for, at

eventuelle begrænsninger i retshandleevnen betegnes med andre udtryk

end umyndiggjort, eller at det kendte umyndiggørelsesbegreb helt ophæ-

ves.

[…]

9.4.5.

Som anført ovenfor under pkt. 9.2. findes grundlovens § 29 om

valgret

ikke at udgøre nogen hindring for udvalgets begrebsbestemmel-

se, herunder undladelsen af at gøre brug af ordet umyndiggørelse. Der-

imod må grundlovens krav indebære, at i alle tilfælde, hvor en person

under en ny værgemålslov i overensstemmelse med

udvalgets tanker fra-

tages handleevne,

jf. udkastets § 6, eller efter mindretallets udkast frata-

ges rådigheden over personlige forhold, jf. udkastets § 6 a, må de på-

gældende efter valglovgivningen fortabe valgretten.”

Der blev i forbindelse med indførelsen af de nye værgemålsregler foretaget en række

konsekvensændringer i anden lovgivning. Bestemmelsen i folketingsvalglovens § 1,

hvorefter umyndiggjorte ikke havde valgret til Folketinget, blev i overensstemmelse

med Myndighedslovsudvalgets vurdering og forslag ændret til, at personer under vær-

gemål med fratagelse af den retlige handleevne ikke har valgret til Folketinget. Føl-

gende fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 127 af 13. december 1995 om

ændring af forskellige lovbestemmelser om umyndighed m.v. (Ændringer som følge af

værgemålsloven) om ændringen af folketingsvalglovens § 1:

"Det følger af grundlovens § 29, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 1, at en

person, der er umyndiggjort, ikke har valgret til Folketinget.

Tab af valgretten indtræder efter gældende ret ved formueretlig umyndig-

gørelse efter myndighedslovens § 2. Det er uden betydning, om den på-

gældende tillige er personlig umyndiggjort efter lovens § 46.

Ved værgemålsloven er reglerne om umyndiggørelse ophævet og erstat-

tet af regler om nye former for værgemål.

I overensstemmelse med Myndighedslovsudvalgets vurderinger, jf. be-

tænkning nr. 1247 om værgemål, side 152-154 og 156-157, er det Inden-

rigsministeriets opfattelse, at bestemmelsen i grundloven om, at umyn-

diggjorte ikke har valgret, må indebære, at en person, der efter de nye

regler sættes under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,

jf. værgemålslovens § 6, fortaber valgretten.

Det bemærkes i den forbindelse, at Myndighedslovsudvalget særligt har

vurderet betydningen af grundlovens ordvalg i relation til den ny værge-

målslov. Det er udvalgets opfattelse, at grundlovens § 29 ikke kan hindre

nye lovregler om, hvorvidt en person helt eller delvist kan fratages ad-

gangen til at råde over sin formue og handle frit med hensyn til sine per-

sonlige forhold. Udvalget fandt heller ikke noget til hinder for, at eventuel-

le begrænsninger i retshandleevnen betegnes med andre udtryk end

umyndiggjort, eller at det kendte umyndiggørelsesbegreb helt ophæves.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i folketingsvalglovens § 1 om, at

umyndiggjorte ikke har valgret, ændres, således at personer, der er un-

der værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslo-

vens § 6, ikke har valgret.”

Lovforslaget blev vedtaget enstemmigt.

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 1, må det efter forarbejderne til grundlo-

vens § 29, stk. 1, antages, at det er urådigheden over formuen (som en konsekvens af

umyndiggørelsen), der førte til, at man valgte at knytte tab af valgretten til umyndiggø-

relsen.

Bestemmelsens ordlyd blev som anført ovenfor ændret ved grundlovsændringen i

1953, således at det nu ikke længere udtrykkeligt fremgår af grundloven, at vælgeren

ikke må være ude af rådighed over sit bo. Der var dog – som det udtrykkeligt fremgår

af forarbejderne, der er gengivet ovenfor under pkt. 1 – ikke tilsigtet nogen ændring af

retstilstanden på dette punkt.”

Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann