Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-05-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 1601400
Dok. nr.: 88941
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. aprill 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 16 (B 7) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 16:
”Vil ministeren oplyse, om man på Sexologisk Klinik anvender nationalt tilpassede ko-
der for f.eks. transseksualisme, som skal ”oversættes” til de internationale koder, hvis
de skal anvendes internationalt?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrel-
sen. I bidraget oplyser styrelsen følgende:
”Sundhedsdatastyrelsen (SDS) kan oplyse at al lægelig behandling, inkl. pati-
entkontakter på Sexologisk Klinik, der ikke er overenskomstdækket (sygesik-
ringspatienter) skal indberettes til Landspatientregisteret. Indberetningen
sker med koder fra Sygehusvæsenets KlassifikationsSystem, SKS, som udgives
af SDS. Krav til indberetning er specificeret i ”Fællesindhold for Basisregistre-
ring af Sygehuspatienter”, som udgives af SDS.
I SKS indgår ”Klassifikation af sygdomme og helbredsrelaterede tilstande”,
som er baseret på WHO’s ICD-10. De diagnosekoder, der indberettes til LPR,
kan således genfindes i ICD-10, således at der er mulighed for at sammenligne
med andre lande, der benytter ICD-10. Der skal blot tages højde for, at de
danske diagnosekoder har et foranstillet ”D” i modsætning til WHO’s koder.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Mathias Ørberg Dinesen