Folketingets Forsvarsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3235
Doknr.
347900
Dato
03-05-2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 19. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 3 til
B 61 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jeppe Jakobsen (DF).
Spørgsmål nr. 3:
”Hvor mange regionsrådsmedlemmer er i løbet af de seneste 10 år blevet nægtet
fritagelse for deres hverv med den begrundelse, at det er et borgerligt ombud at være
regionsrådsmedlem?”
Svar:
Lovgivningen indeholder ikke regler, hvorefter Social- og Indenrigsministeriet skal
godkende eller orienteres om et regionsrådsmedlems anmodning om fritagelse for
hvervet. Ministeriet er derfor ikke i besiddelse af de ønskede oplysninger.
De i besvarelsen af spørgsmål nr. 1 beskrevne regler om kommunalbestyrelsesmed-
lemmers pligt til at varetage deres hverv og om mulighed for fritagelse for hvervet er
de samme, som gælder for regionsrådsmedlemmer. Der henvises derfor i øvrigt til
besvarelsen af dette spørgsmål.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann