Tusind tak for det.
Der er mange ting, jeg har lyst til at sige nu.
Jeg tror, jeg vil starte med at sige tusind tak til ministeren, til alle ordførerne og til privatisten her til sidst for de gode, til tider hårde og også meget konstruktive kommentarer til vores beslutningsforslag.
Jeg tror, at jeg allerallerførst skylder at forklare, at ja, vi har fremsat et beslutningsforslag, som ikke var særlig konkret.
Det er der to årsager til.
Den ene er sådan set, at vi på det tidspunkt, vi fremsatte beslutningsforslaget, ikke var nået så langt i vores overvejelser om, hvordan det her kunne se ud.
Men den anden og også vigtige årsag er sådan set, at vi i Alternativet gerne vil prøve at indføre en ny politisk kultur på Christiansborg, hvor vi faktisk kan drøfte de ting, som vi skal tage stilling til, og ud fra de drøftelser arbejde videre med det.
Det synes jeg sådan set er det, vi har prøvet at gøre her.
Vi lytter til det, der kommer i salen i dag.
Vi tager det til efterretning, og vi vil jo efterfølgende gå ud og arbejde videre med det sammen med de partier, der har lyst til at være med på det.
Så det er et forsøg på at åbne op, men jeg anerkender, at det måske ikke har været den mest heldige proces, og jeg er heller ikke bange for at sige, at vi har taget fejl, i forhold til at det kunne have været lidt mere skarpt.
Så dermed håber jeg, at vi har lukket den.
Det andet, jeg så vil sige, er, hvad det så er, vi gerne vil.
I Alternativet vil vi gerne indføre et forsøgsprojekt.
Nu har vi foreslået 3 år, og det kan sagtens være noget andet, og vores forslag går ud på, at vi importerer de hollandske præparater, som nemlig har en stor variation i forhold til effekt, og at vi, samtidig med at patienterne kan få det, laver en evidensmåling, en løbende effektmåling.
Hvordan den effektmåling skal skrues sammen, er noget, der skal afgøres af fageksperter.
Vi havde foretræde for Sundhedsudvalget af Tina Horsted i tirsdags, og hun nævnte bl.a.
SF-36, som jeg kender rigtig godt fra mit gamle arbejde.
Det er et rigtig godt instrument til at måle fysiske og psykiske effekter af medicinske interventioner og også andre interventioner.
Det er bare en idé.
Men vi vil gerne indføre en projektperiode, hvor vi, samtidig med at vi giver patienter muligheder for at få cannabis, måler på effekten.
Så vi snakker forskning og implementering i et.
Så har der været kritikken omkring Lægeforeningen.
Jeg tager Lægeforeningens brev til efterretning.
Jeg har ikke talt med, men skrevet med Andreas Rudkjøbing, som jeg kender meget godt, i forhold til det brev de har skrevet, og vi respekterer Lægeforeningens position.
Når det er sagt, må vi også sige, at vi har talt med bl.a.
PLO og mange selvstændige praktiserende læger, som har udtrykt, at der er mange læger derude, som faktisk godt kunne tænke sig at have muligheden for at udskrive cannabis til deres patienter, fordi der er mange patienter, der efterspørger det.
Og de må desværre sige:
Nej, vi kan ikke hjælpe dig.
Så vil jeg gerne takke Dansk Folkeparti for at have bragt det her på banen med at sige, at ja, vi har nogle præparater på markedet i dag.
Der mangler variation i de præparater, vi har på markedet i dag.
Det tror jeg vi har været inde på flere gange, og det er jeg meget, meget enig i.
Jeg vil gerne takke Enhedslisten for at være så åben over for at finde mulige løsninger.
Også tak til Liberal Alliance for de konstruktive kommentarer, og tak til De Radikale og SF for at pege på forskningen.
Og til sidst tak til privatisten for faktisk at prøve at se på, hvordan vi nuancerer den her debat, for vi er sådan set ikke interesseret i, at det her skal være en debat, hvor vi ikke kan nå hinanden.
Vi ville så gerne, at vi kunne nå en fælles løsning.
Vi ved for det første alle sammen, at mange danske patienter i dag indtager cannabis.
Mange bruger cannabisolie, nogle bruger tabletter, andre bruger andre former for cannabis.
Og alle med få undtagelser er altså henvist til at købe cannabissen på det sorte marked.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at danske patienter ikke kan nyde godt af cannabissens positive virkninger, uden at de faktisk begår en kriminel handling – dels går nogle glip af medicinen, dels har det nogle alvorlige konsekvenser for de patienter, der faktisk vælger at trodse loven.
Jeg har talt med mange patienter, som er rigtig kede af, at de faktisk begår kriminelle handlinger.
For det andet oplever mange også en stigmatisering fra omgivelserne.
For det tredje er det faktisk ret dyrt at gå ud på det private marked og købe medicinsk cannabis.
For det fjerde modtager patienterne ingen rådgivning om de produkter, de køber, og de ved ikke, hvad der er i dem.
Kan det virkelig være rigtigt, at syge patienter skal tvinges ud på et usikkert marked bare for at få deres medicin?
Det er jo nogle af de faktorer, vi bliver nødt til at tage med i den her diskussion, særlig når vi taler om patientsikkerhed.
Kan det virkelig være rigtigt, at vi lader vores patienter gå på det sorte marked og købe noget medicin, som de ikke aner hvad er, og at de selvmedicinerer sig, når vi faktisk med et politisk greb kunne knipse med fingrene og finde en løsning?
For hvis vi vil, kan vi godt.
Det er også derfor, jeg spørger:
Hvorfor er det så svært, at vi i Danmark finder en løsning, hvis vi gerne vil forskning?
Hvis vi også gerne vil imødekomme behovet for cannabis, kan vi faktisk godt.
Det kan godt være, at man har gjort det anderledes i Holland, altså at man ikke der forsker i de produkter, som man udleverer.
Det kan godt være, man forsker nogle steder, hvor det kun er kliniske forsøg.
Hvorfor kan vi ikke gå foran i Danmark og gøre det på en tredje måde, hvor vi både forsker og samtidig kan tilgodese de patienter, som faktisk gerne vil have glæde af medicinsk cannabis?
Det kan jeg simpelt hen ikke forstå, og jeg synes, det ville være så superfint, hvis vi i Danmark som det danske Folketing kunne gå ud og møde de kriterier for klinisk evidens, som vi alle sammen er enige om vi skal opfylde, samtidig med at vi faktisk tilfredsstiller behovet hos rigtig mange danskere.
Så jeg er helt med på, at vi mangler noget evidens i Danmark.
Vi siger ikke i Alternativet, at vi har evidens nok.
Ja, der mangler noget, og det vil vi gerne være med til at indhente.
Så bliver jeg også nødt til at pege på, at der er forskning bl.a.
jo særlig i USA, som peger på positive virkninger.
Så vi skal også passe på, at vi ikke er ude at sige, at der slet ikke er evidens.
Og det notat, som Sundhedsstyrelsen har revideret for nylig, fik mig til at grine lidt, da jeg læste det i går.
For det er lidt påfaldende, at alle de studier, som Sundhedsstyrelsen tager med i det notat, faktisk er nogle, der viser negativ effekt eller ingen effekt, og jeg kan gå ind på det amerikanske cancerinstituts hjemmeside og finde en masse andre studier, som ikke er taget med.
Så vi skal også huske at bevare den kritiske tilgang til vores myndigheder her.
Scleroseforeningen går også ind for medicinsk cannabis, så vi har jo også andre former for eksperter.
Hvorfor lytter vi ikke til dem?
Jeg fik en sms under debatten her fra en patientforening, som hedder Multiple Hereditary Exostosis – jeg ved ikke, hvad det er – men det var formanden derfra, der skrev til mig:
Vi du ikke godt være sød at sige, at vi også går ind for medicinsk cannabis, når du går op på talerstolen?
Så det er hermed gjort.
Jeg synes, vi skylder de her patienter muligheden for at afprøve et produkt, som så mange af deres lidelsesfæller har positive erfaringer med.
Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen:
Syv ud af ti danskere går ifølge analysefirmaet InFact ind for, at vi legaliserer medicinsk cannabis i Danmark – cannabis til medicinske formål.
Og så er jeg altså heller ikke i tvivl om, at resultaterne vil blive gode, når vi prøver det af.
Vi kan bare kigge til nogle af de andre lande, og så kan vi spørge:
Hvis det var, at det ikke virkede, ville man så fortsætte med at udskrive cannabis på recept i Holland, i Israel, i Tyskland, i Finland, i Canada, i Tjekkiet?
Ville man fortsætte med det, hvis det ikke virkede?
Nej, det ville man da ikke.
Så ville man da have stoppet det for lang tid siden.
Så hvorfor er vi så bange for at prøve det her af?
Altså, hvad er det værste, der kan ske?
Vi har historier fra Holland, der viser, at de ikke har nogen indrapportering af bivirkninger i løbet af 10 år.
Hvad er det værste, der kan ske?
Det værste, der kan ske, er, at vi om 3 år kigger os selv i øjnene, og at vi så forhåbentlig siger – og det tror jeg på – at det virkede, og at vi skal gøre det her til et fast tilbud.
Og hvis det ikke virkede, er det værste, der kan ske, at vi siger:
Nå, men det må vi jo så tage til efterretning.
Ministeren har også været inde på noget med økonomien, og her må jeg bare sige, at med alle de besparelser, man har lavet andre steder, og med alle de penge, man har postet i sundhedsvæsenet, virker det lidt mærkeligt, hvis man ikke kan finde de penge, vi vil finde.
Jeg tror, at hvis vi vil, kan vi godt.
Vi skal også huske, at nogle af de mennesker, der tager medicinsk cannabis, ikke behøver meget af den dyre medicin, så vi sparer nogle penge på den konto.
Jeg sidder i øvrigt også jævnligt og godkender aktstykker fra Sundhedsministeriet, hvor jeg skal nikke til, at man flytter penge fra en reservekonto til en anden, så der må jo findes nogle penge på nogle reserver hist og pist.
Til sidst vil jeg gerne løfte diskussion lidt op i helikopteren, for hvad er det egentlig, vi drøfter her i dag?
Det, vi snakker om her i dag, drejer sig om, at der findes en masse syge danskere, som hver dag oplever smerter, kvalme, muskelkramper, bivirkninger ved kemo.
Det her drejer sig om, at vi ved et rimelig simpelt politisk greb, hvis vi har viljen og modet til det, kan afhjælpe de her menneskers lidelser, samtidig med at vi kan få indført den forskning, som vi alle sammen skriger på.
Vi kan gøre det sådan her, hvis vi gerne vil, og det håber jeg inderligt at vi gerne vil her i Folketinget.
Ja, det er Alternativet, der har fremsat det her beslutningsforslag.
Det kunne have været et hvilket som helst andet parti i salen.
Lad os nu arbejde sammen om at finde en løsning for alle de patienter, der beder os om det.
Det kræver politisk mod, ja, det må vi udvise, men hvis der er nogle, der er modige i dag, er det alle de patienter derude, som hver eneste dag kæmper med smerter, og dem, der går på det kriminelle marked for at købe smertestillende cannabisprodukter til at bekæmpe de her smerter.
De er da modige.
Hvis de er modige, kan vi altså også godt være det.
Til sidst vil jeg gerne kvittere for debatten.
Jeg vil meget gerne takke for alle de konstruktive indlæg, der er kommet.
Jeg ser rigtig meget frem til det videre samarbejde, og jeg tror faktisk på, at vi kan finde en løsning, vi kan nikke til.
Tak.