Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
B 31
Offentligt
1601234_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 1241
Doknr.
319557
Dato
22-02-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 5. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 ad B31 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 5
”Vil ministeren redegøre for, hvor væsentlig dyrere det vil blive, hvis der kom billede
på sundhedskortet, når teknologien allerede forefindes?”
Svar:
For at kunne besvare spørgsmålet, har jeg indhentet bidrag fra Sundheds- og Ældre-
ministeriet, som har oplyst følgende:
”Sundhedskortet i sin nuværende form koster 1,93 kr. pr. kort at fremstille, ifølge en
beregning fra 2012. Hertil kommer udgifter til porto.
Det blev senest i 2011 undersøgt, hvad det ville koste at udforme det nuværende
sundhedskort som et identifikationskort med billede. De tre primære udgifter til et
sundhedskort med billede vedrører produktion af kort, administration og porto. Ud-
giftsvurderingerne er behæftet med betydelig usikkerhed.
Produktion: Det anslås, at udgiften til produktion af sundhedskort med billede vil
variere mellem 9 - 25 kr. pr. kort, alt efter kvalitet og hvilken egenskaber (chip,
magnetstribe, m.v.), kortet skal have. En pris på ca. 14 kr. pr. kort vurderes at have
den fornødne kvalitet, svarende til et kørekort, der sikrer mod forfalskning.
Administration: Det anslås, at udgiften til administration af sundhedskort vil være
ca. 50-100 kr. pr. kort, idet det er forventningen, at borgere ved tilføjelse af billede
på kortet som udgangspunkt skal møde op i borgerservicecentret, da det skal veri-
ficeres, at kortindehaver og billede er overensstemmende. I dag bliver sundheds-
kortene sendt ud automatisk pr. post.
Porto: 10 kr. pr. kort. Samme pris, uanset om der er billede på eller ej.
Merudgifterne ved at tilføje billede på sundhedskortet vil derfor være ca. 12 kr. for
produktion alt efter kortets kvalitet og egenskaber og 50-100 kr. for administration.
Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at formålet med sundhedskortet er at
dokumentere retten til ydelser efter sundhedsloven, jf. sundhedslovens § 12, stk. 1.
Sundhedskortet er derfor i sin nuværende form ikke at betragte som et identifikati-
onskort”.
Jeg kan henvise til Sundheds- og Ældreministeriets svar.
B 31 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om hvor væsentlig dyrere det vil blive, hvis der kom billede på sundhedskortet, når teknologien allerede forefindes, til social- og indenrigsministeren
1601234_0002.png
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2