Forsvarsudvalget 2015-16
B 26
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 12. november 2015
Spørgsmål fra Forsvarsudvalget til
udenrigsministeren af 10. november 2015.
FOU B 26 – spørgsmål 3 stillet af Christian
Juhl (EL)
FOU B 26 – spørgsmål 3:
”Ministeren har i forbindelse med beslutningsforslaget om deltagelse i indsatsen i Mali afvist at
oversætte 3 FN-resolutioner, som danner grundlag for beslutningen, til dansk for Folketinget.
Hvad er årsagen til, at ministeren ikke bruger Udenrigsministeriets egen oversætterservice, som
ministeriet reklamerer med på deres hjemmeside, jf. http://um.dk/da/om-
os/umkc/oversaettelse/?”
Svar:
Svar:
Udenrigsministeriet har ikke siden begyndelsen af 1990’erne haft en fastansat translatørtjeneste.
Udenrigsministeriets Kompetencecenter råder over en begrænset kapacitet i huset til at foretage
oversættelser. Større oversættelsesopgaver i form af autoriseret oversættelse af komplicerede
juridiske tekster fra engelsk til dansk løses gennem et etableret netværk af eksterne kompetente
samarbejdspartnere, således som det også er fremgangsmåden i den konkrete sag.
Der henvises i øvrigt til udenrigsministerens besvarelse af FOU alm. del spørgsmål 48 og FOU
B 26 spørgsmål 1.