Forsvarsudvalget 2015-16
B 26
Offentligt
1567685_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
13. november 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 11. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 14 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem
Rene Gade (ALT).
Spørgsmål nr. 14:
”Er det regeringens opfattelse, at bidraget til FN-indsatsen i Mali er det sted, det danske
forsvar gør mest gavn med de mange millioner, som indsatsen vil komme til at koste?”
Svar:
Danske styrkebidrag til internationale operationer vil til enhver tid afspejle den udenrigs- og
sikkerhedspolitiske prioritet, som de enkelte operationer tillægges samt det økonomiske
råderum til brug for deltagelse i internationale operationer.
Som det fremgår af beslutningsforslaget, er der mange grunde til, at Regeringen ønsker at
bidrage til FN’s fredsbevarende mission i Mali. Det er udgangspunktet, at man fra dansk side
bidrager med kapaciteter, som samlet set stemmer overens med den politiske prioritering,
operationernes aktuelle behov, økonomien og den militærfaglige rådgivning.
Det er vurderingen, at et C-130J flybidrag og specialoperationsstyrker er bidrag, der er til
gavn for FN missionen i Mali, mens det samtidig sikres, at der bevares et fornuftigt
økonomisk råderum på reserven for internationale operationer i 2016.
Med venlig hilsen
Peter Christensen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200