Udvalget for Forretningsordenen 2015-16
B 169
Offentligt
1636161_0001.png
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
Sagsnr.
2016 - 3896
Doknr.
355323
Dato
23-05-2016
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har den 17. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 13 til beslutningsforslag nr. B 169 til social- og indenrigsministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).
Spørgsmål nr. 13:
”Vil ministeren oplyse niveauet for udgifterne til etablering og løbende drift af den digi-
tale løsning til indsamling af vælgererklæringer for nye partier, der ønsker opstilling til
folketingsvalg?”
Svar:
Det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium, nu Social- og Indenrigsministeriet,
indgik i september 2014 en kontrakt med it-leverandøren KMD om udvikling og efter-
følgende drift i fire år af den digitale løsning til indsamling af vælgererklæringer for nye
partier, hjemmesiden vælgererklæring.dk.
Vælgererklæring.dk blev sat i drift den 12. januar 2016.
Social- og Indenrigsministeriets udgifter til vælgererklæring.dk fordeler sig på dels
etableringsudgifter, dels driftsudgifter.
Den forventede, totale udgift til vælgererklæring.dk i perioden fra marts 2013 til og
med juli 2019 forventes på nuværende tidspunkt at blive på ca. 12,6 mio. kr. Dette og
alle følgende beløb er opgjort eksklusiv moms. Den forventede, totale udgift fordeler
sig med ca. 6,6 mio. kr. i etableringsudgifter og ca. 6,0 mio. kr. i driftsudgifter.
Etableringsudgifterne dækker perioden fra udarbejdelse i foråret 2013 af en forbere-
dende undersøgelse, der dannede baggrund for indgåelsen af den politiske aftale om
digitalisering af vælgererklæringer den 25. oktober 2013, og til udløbet af den igang-
værende driftsperiode i juli 2019. Etableringsudgifterne omfatter udgifter til anskaffelse
af systemet, udgifter til juridisk og teknisk rådgivning i forbindelse hermed samt udgif-
ter til implementering af ændringer i systemet.
Driftsudgifterne omfatter ministeriets interne direkte lønudgifter til en projektleder og al
løbende betaling til it-leverandøren ud over udgifter til implementering af ændringer i
systemet. Hertil kommer ministeriets øvrige medgåede tid, som ikke er opgjort.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann