Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2664
Doknr.
357594
Dato
30-05-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. maj 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 2 (ad B 143) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 2:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. maj 2016 fra Gro Nielsen, Tran-
bjerg, jf. B 143 - bilag 3.”
Svar:
Udvalget har i spørgsmål 2-6 til B 143 bedt mig om at kommentere på fem forskellige
henvendelser fra forældre til børn med handicap, som har skrevet til udvalget om de
udfordringer, de oplever i hverdagen.
Henvendelserne bekræfter, at nogle forældre til børn med handicap oplever mødet
med det offentlige som usammenhængende og ufleksibelt, og at dette giver dem ud-
fordringer med at få hverdagen til at hænge sammen.
Selv om henvendelserne selvfølgelig er forskellige, omhandler de nogle generelle
problemstillinger i forhold til tilrettelæggelsen af hjælpen. Jeg vil derfor kommentere
samlet og overordnet på disse problemstillinger i denne besvarelse.
Mange af forældrenes frustrationer har udspring i, at barnet har fået tilkendt støtte fra
hjælpere fra forskellige offentlige instanser. Forældrene oplever det som ufleksibelt, at
der skal bevilges forskellige hjælpere til at løse forskellige opgaver og ønsker i stedet,
at den samme hjælper kan følge barnet dagen igennem og yde assistance både i
skolen, med praktiske ting og personlig pleje, som ledsager og - hvis der er behov for
det – yde sundhedsfaglig assistance i form af respirationshjælp.
Jeg har fuld forståelse for, at det kan opleves som tungt og uhensigtsmæssigt for den
enkelte familie, når der er mange hjælpere i spil for at dække barnets behov. Men som
jeg også nævnte under førstebehandlingen af forslaget, kan jeg ikke bakke op om en
løsning, hvor alle opgaver per definition udføres af én hjælper, som forældrene selv
kan råde over uanset det konkrete behov.
For mig er det således helt afgørende, at hjælpen dækker de konkrete behov, barnet
har, og at den hjælper, der giver støtten, er fagligt kvalificeret til at løfte opgaverne. I
skolen er det for eksempel vigtigt med pædagogiske færdigheder, mens respirator-
hjælp skal ydes af en person med sundhedsfaglige kompetencer. Kompetencerne skal
bruges målrettet og fornuftigt – både af hensyn til barnet og til den offentlige økonomi.
En stor del af de andre eksempler, forældrene nævner, handler om tilrettelæggelsen
af den hjælp, kommunen har tilkendt barnet og familien. Familierne nævner blandt
andet udfordringer med at få lov til at lade barnet tage sine hjælpere med over kom-