MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. maj 2016
2015.6523
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 12. april 2016 stillet mig følgende
spørgsmål til beslutningsforslag B14 om at ophæve arealreservationerne i Ring
5-transportkorridoren, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 5
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. april 2016 fra Poul Drews,
Helsingør, jf. B 14 – bilag 8.
Svar:
I sit brev spørger Poul Drews om, hvorvidt den nordvestlige del af transport-
korridoren, defineret som strækningen fra Rørtang til Højstrup i Helsingør,
udelukkende er reserveret til gastransmissionsledning, eller om den også er
reserveret til vejnet og trafikanlæg. Poul Drews spørger endvidere, om jeg vil
medtage den nordvestlige del af transportkorridoren i behandlingen af B14 og
om den nordvestlige del af transportkorridoren bliver taget med i den kom-
mende høring.
Først og fremmest er det vigtigt at have sig for øje, hvad transportkorridorerne
er i dag. De er nemlig en planmæssig reservation af areal til fremføring af muli-
ge fremtidige overordnede infrastrukturanlæg. Det vil sige regionale, nationale
og internationale trafik- og forsyningsanlæg og lign., der har betydning for hele
hovedstadsområdets udvikling. Reservationen er først og fremmest tænkt som
en reservation til fremtidige strækningsanlæg, der kan blive behov for på læn-
gere sigt, men som ikke er kendt eller besluttet endnu.
Reservationen har en generel karakter, fordi den reserverer mulighed for flere
anlæg og for alternative linjeføringer i kraft af bredden på 1 km. Som udgangs-
punkt er den nordvestlige del af transportkorridoren dermed ikke udelukkende
reserveret til gastransmissionsledning.
Jeg kan oplyse, at det overordnede tema for den kommende høring vil være
perspektiverne i en evt. Ring 5-motorvej i transportkorridoren. En Ring 5-
motorvej kan imidlertid have relevans for en evt. kommende HH-forbindelse,
hvorfor vi også bør forholde os til den nordvestlige del af transportkorridoren.