B 128 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke regler der findes i dansk ret i forhold til diskrimination i nattelivet, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
B 128
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

25. maj 2016

Besvarelse af spørgsmål 1 ad B 128 stillet af udvalget den 2. maj 2016

efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke regler der findes i dansk ret i for-

hold til diskrimination i nattelivet. Herudover bedes ministeren redegøre

for hvordan reguleringen er i Norge og Sverige, samt evt. i andre lande,

hvor ministeren er bekendt med lovgivningen, eller finder det relevant at

sammenligne regelgrundlag.

Svar:

Lovgivning om diskrimination i nattelivet findes i lov om forbud mod

forskelsbehandling på grund af race m.v. (racediskriminationsloven) un-

der Justitsministeriet, i ligestillingsloven under Ministeriet for Børn, Un-

dervisning og Ligestilling og i lov om etnisk ligebehandling under Ud-

lændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Racediskriminationsloven

Det følger af racediskriminationslovens § 1, stk. 1, at den, som inden for

erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons

race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orien-

tering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre,

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Ligestillingsloven

Ligestillingsloven indeholder et forbud for erhvervsdrivende mod at for-

skelsbehandle på grund af køn uden for arbejdsmarkedet. Det følger af

lovens § 2: ”Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte

forskelsbehandling på grund af køn. En instruktion om at forskelsbehand-

le en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling”.

I tilfælde, hvor en person mener sig forskelsbehandlet på grund af sit køn,

som omtalt i ligestillingsloven, kan den pågældende klage til Ligebehand-

lingsnævnet over overtrædelse af loven.

Lov om etnisk ligebehandling

Lov om etnisk ligebehandling (LBK nr. 438 af 16. maj 2012) blev vedta-

get ved lov den 28. maj 2003 og gennemfører dele af EU direktiv af 29.

juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uan-

set race eller etnisk oprindelse (2000/43/EF).

Det fremgår af lovens § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for

direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

CVR-nr

33 92 33 50

35 29 10 01

10 09 24 85

[email protected]

www.evm.dk

B 128 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke regler der findes i dansk ret i forhold til diskrimination i nattelivet, til erhvervs- og vækstministeren

2/4

eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Det fremgår af lovens § 7, at hvis en person, der anser sig for krænket, jf.

§ 3, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode,

at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det

modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet til-

sidesat.

I tilfælde, hvor en person mener sig forskelsbehandlet, som omtalt i lov

om etnisk ligestilling, fx i forbindelse med afvisning ved indgangen til en

natklub, kan den pågældende klage til Ligebehandlingsnævnet over over-

trædelse af loven.

Ligebehandlingsnævnet behandler sager om diskrimination efter lov om

etnisk ligebehandling. Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt nævn, der

træffer afgørelse i sager om forskelsbehandling, herunder på baggrund af

etnicitet. Ligebehandlingsnævnet træffer løbende afgørelser vedrørende

påstået forskelsbehandling på baggrund af etnicitet i forbindelse med

færden i nattelivet, fx adgang til en natklub. Nævnet har således i perio-

den 2009-2014 modtaget i alt 15 klager over adgangsforhold i relation til

natteliv, diskoteker mv. Der kan i den sammenhæng henvises til Kort-

lægningsrapport fra 2016 om domme og nævnssager om nævnssager om

diskrimination på grund af etnicitet og handicap. Rapporten kan findes på

ministeriets hjemmeside.

Som led i Danmarks gennemførelse af EU’s diskriminationsdirektiver er

Institut for Menneskerettigheder udpeget til at være nationalt ligebehand-

lingsorgan i forhold til race og etnisk oprindelse (siden 2003), og som

yder bistand til folk udsat for diskrimination.

Frakendelse

I Danmark kan en restauratør nægtes en alkoholbevilling hhv. fornyelse

af en alkoholbevilling på grund af en dom for diskrimination. Efter re-

staurationslovens § 19 kan en alkoholbevilling frakendes, hvis bevillings-

haveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår

for alkoholbevillingen eller af bestemmelser i loven. Afgørelse i sådanne

sager om frakendelse træffes af domstolene.

Efter straffelovens § 79 er det muligt ved dom for et strafbart forhold at

frakende retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at

udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen.

Jeg har fået undersøgt reguleringen i Norge og Sverige, som har oplyst

følgende:

3/4

Sverige

Den svenske enhed for diskrimineringsspørgsmål i Kulturdepartementet

oplyser, at den svenske diskrimineringslov (2008:567) gennemfører EU

direktiv af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehand-

ling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (2000/43/EF). Lovens § 12,

stk. 1 giver beskyttelse mod forskelsbehandling på baggrund af etnicitet i

forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser. Det omfatter natteliv

og restauranter.

Derudover findes der i den svenske straffelov en bestemmelse om ulovlig

forskelsbehandling. Bestemmelsen indeholder et forbud mod visse former

for forskelsbehandling i erhvervslivet mv. Efter bestemmelsen er det

strafbart for en erhvervsdrivende i erhvervsmæssig sammenhæng at dis-

kriminere mod nogen på grund af race, hudfarve, national eller etnisk

oprindelse, religiøs overbevisning eller på grund af seksualitet, ved ikke

at betjene den pågældende på samme vilkår som andre.

Norge

Det norske Børne- og Ligestillingsdepartement oplyser, at diskrimine-

ringsloven om etnicitet forbyder diskriminering på grund af etnicitet, re-

ligion og livssyn. Loven gælder på alle samfundsområder, med undtagel-

se af familieliv og andre rent personlige forhold. Det indebærer, at også

diskriminering af for eksempel gæster eller dørvagter på natklubber, re-

stauranter osv. er forbudt.

Norge har gennemført EU direktiv af 29. juni 2000 om gennemførelse af

princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse i

norske ret gennem diskrimineringsloven om etnicitet. Direktivet er ikke

en del af EØS-aftalen, men Norge har alligevel valgt at gennemføre di-

rektivet.

Den norske diskrimineringslov om etnicitet er en civilretslig lov med

civilretslige sanktioner (erstatning). Loven har imidlertid også en straffe-

bestemmelse som forbyder grov diskriminering på grund af etnicitet, reli-

gion og livssyn. § 26 giver straf med bøder eller fængsel indtil tre år for

forsættelig grov diskriminering på grund af etnicitet, religion og livssyn

begået af en person i fællesskab med mindst to andre personer. Bestem-

melsen tager særlig sigte på at forhindre grove former for rasisme begået

af flere i fællesskab.

Derudover har den norske straffelov enkelte regler, som er særskilt knyt-

tet til diskriminering. Herefter er det strafbart at nægte nogen varer eller

tjenester (for eksempel at nægte nogen servering eller adgang til en nat-

klub) på grund af deres hudfarve eller nationale etniske oprindelse, religi-

on og livssyn, homofile orientering eller nedsatte funktionsevne, leve-

form eller orientering. Straffen for dette er bøder eller fængsel i indtil

seks måneder. Justits- og beredskabsdepartementet har ansvaret for straf-

feloven.

4/4

Det kan supplerende oplyses, at der i Norge i alkoholloven er indsat en

bestemmelse, hvorefter en restauration kan miste sin alkoholbevilling

resten af bevillingsperioden eller for en kortere periode, hvis restauratio-

nen flere gange dømmes for diskrimination af grunde som nævnt i straffe-

loven, jf. alkohollovens § 1-8, tredje led. I en konkret sag, hvor en restau-

ration i Oslo for tredje gang var blevet dømt for diskrimination, blev al-

koholbevillingen således inddraget i en periode på 2 uger.

Jeg er desværre ikke bekendt med reguleringen i andre lande.

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen