Forsvarsudvalget 2015-16
B 108
Offentligt
1621888_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
17. april 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 14. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 52 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villum-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 52:
”Kan ministrene oplyse, om der har været eksempler på grupper, der har været støttet af
koalitionen, som har støttet ISIL og al-Nusrafronten?”
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af B 108 spørgsmål 5, lægger koalitionen i forbindelse med
udvælgelsen af grupperne særlig vægt på, at de ønsker at støtte koalitionens kamp mod
ISIL. Dertil gennemfører koalitionen en godkendelsesproces rettet mod ledelsesniveauet
samt en vurdering af grupperingerne som helhed også for at søge at undgå, at koalitionen
ikke yder støtte til grupper med tilknytning til ISIL eller andre ekstremistiske grupper – her-
under også al Nusra-fronten.
Situationen i Syrien er både kompleks og dynamisk. Den væbnede opposition består samlet
set af op mod 1.600 forskellige grupper, som i mange tilfælde samarbejder med eller mod-
arbejder hinanden på kryds og tværs og de enkelte gruppers konkrete allianceforhold kan
ændre sig med kort varsel. Der følges dog i koalitionen løbende op på, at grupperne, som
udgør et meget begrænset antal ud af de op mod 1.600 forskellige grupper, lever op til ud-
vælgelses- og godkendelseskriterierne.
Med venlig hilsen
Peter Christensen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
B 108 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om der har været eksempler på grupper, der har været støttet af koalitionen, som har støttet ISIL og al-Nusrafronten, til forsvarsministeren og udenrigsministeren