B 107 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, hvilke konklusioner kan man drage ud fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Hirsi Jamaa and Others v. Italy med hensyn til personer, der opsamles på havet af danske skibe, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Finansudvalget 2015-16
B 107
Offentligt

Ministeren

Finansudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Finansudvalget har den 30. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 21 til B 107

til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 21:

31. marts 2016

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016 - 2739

58017

Hvilke konklusioner kan man drage ud fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Hirsi Jamaa and Others v. Italy med

hensyn til personer, der opsamles på havet af danske skibe – uanset om der er

tale om handelsskibe eller krigsskibe eller patruljefartøjer, der indgår i Frontex-

eller NATO-operationer – og disses beskyttelse mod tilbagesendelse til lande,

hvor de risikerer dødsstraf, tortur eller anden nedværdigende behandling? Vil

ministeren bekræfte at Hirsi Jamaa-dommen indebærer, at de pågældende

personer vil være beskyttet mod landsætning i Tyrkiet? Og at de også vil være

beskyttet mod tilbagesendelse til Grækenland, såfremt Grækenland i praksis

tilbagesender asylansøgere til Tyrkiet uden prøvning af deres asylsag?

Svar:

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen

indhentet følgende bidrag fra Justitsministeriet:

”1.

Sagen Hirsi Jamaa and Others v. Italy (application no. 27765/09)

omhandler elleve somaliske statsborgere og tretten eritrianske

statsborgere, der i 2009, som en del af en større gruppe immigranter, forlod

Libyen ombord på tre både med kurs mod Italien. Den 6. maj 2009 blev

bådene standset af de italienske toldmyndigheder og kystvagt. Bådenes

passagerer blev herefter alle overdraget til et italiensk krigsskib og sejlet til

Tripoli, hvor de blev overdraget til de libyske myndigheder. Den 7. maj 2009

oplyste den italienske indenrigsminister, at overdragelsen til Libyen var sket

i overensstemmelse med en bilateral aftale med Libyen, der var trådt i kraft

den 4. februar 2009 med henblik på at begrænse ulovlig immigration.

Klagerne gjorde bl.a. gældende, at de grundet overdragelsen til de libyske

myndigheder var i risiko for at blive udsat for tortur, umenneskelig eller

Side

1/3

B 107 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, hvilke konklusioner kan man drage ud fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Hirsi Jamaa and Others v. Italy med hensyn til personer, der opsamles på havet af danske skibe, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

nedværdigende behandling eller straf i strid med artikel 3 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (konventionen), herunder beskyttelse mod

at blive returneret til henholdsvis Somalia og Eritrea, hvor de ville risikere at

blive udsat for en sådan behandling.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) fandt, at

klagerne havde opholdt sig på skibe, der var underlagt italiensk jurisdiktion,

hvorfor klagerne derfor også var under italiensk jurisdiktion, jf.

konventionens artikel 1. De italienske myndigheder var således forpligtiget

til at sikre klagerne de rettigheder og friheder, der følger af konventionen.

For så vidt angår klagernes risiko for at blive udsat for overgreb i strid med

konventionens artikel 3 under deres ophold i Libyen fandt Domstolen, at de

italienske myndigheder grundet de daværende baggrundsoplysninger om

forholdene i Libyen vidste eller burde have vidst, at klagerne ved en

overdragelse til de libyske myndigheder risikerede at blive udsat for

behandling i strid med konventionens artikel 3. Domstolen fandt i den

forbindelse ikke, at den bilaterale aftale mellem Italien og Libyen i sig selv

var tilstrækkelig til at sikre den nødvendige beskyttelse mod behandling i

strid med konventionens artikel 3.

For så vidt angår klagernes risiko for at blive tilbagesendt til deres hjemland

af de libyske myndigheder, hvor de risikerede at blive udsat for behandling i

strid med konventionens artikel 3, fandt Domstolen med henvisning til

princippet om non-refoulement, at de italienske myndigheder grundet de

daværende baggrundsoplysninger om forholdene i Libyen vidste eller burde

have vidst, at der ikke forelå tilstrækkelige garantier fra de libyske

myndigheder til at beskytte klagerne mod at blive returneret til deres

hjemland.

Det følger af konventionens artikel 1 og Domstolens praksis – herunder

Hirsi Jamaa and Others v. Italy – at personer, der er under en stats

jurisdiktion, skal sikres de rettigheder og friheder, der følger af

konventionen.

De pågældende har således efter konventionens artikel 3 krav på en absolut

beskyttelse mod at blive overdraget til en stat, hvor de risikerer at blive

udsat for behandling i strid med konventionens artikel 3, herunder

beskyttelse mod at blive overdraget til en stat, som vil overdrage dem til en

tredje stat, hvor de risikerer at blive udsat for en sådan behandling.

Skibe, der sejler under dansk flag, er underlagt dansk jurisdiktion, og

personer, som opsamles af sådanne skibe, vil ligeledes være under dansk

jurisdiktion.

Hvis der er tale om danske statsskibe, f.eks. krigsskibe, vil Danmark være

direkte ansvarlig for at sikre den enkeltes rettigheder og friheder efter

Side

2/3

konventionen, herunder ansvarlig for ikke at overdrage personer fra skibet

til en stat, hvor de risikerer at blive udsat for behandling i strid med

konventionens artikel 3.

Hvis der er tale om private danske skibe, og den private virksomhed

overdrager personer til andre lande, hvor de pågældende risikerer at blive

udsat for behandling i strid med konventions artikel 3, vil Danmark som stat

ikke være direkte ansvarlig efter konventionen. Derimod vil den danske stat

kunne ifalde et indirekte ansvar i sådan situation, hvis den danske stat har

forsømt sin positive forpligtelse til at etablere en retstilstand, der forhindrer

eller sanktionerer privates handlinger i strid med konventionen.”

Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse.

For så vidt angår landsætning i Tyrkiet af personer, der opsamles på havet af

danske skibe, kan jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 6 til B 107.

For så vidt angår landsætning i Grækenland og muligheden for efterfølgende

tilbagesendelse til Tyrkiet, kan jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 7 til B

107.

Inger Støjberg

Morten Duus

Side

3/3