Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. juni 2016
J nr.
2016-890
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 20. maj 2016 stillet mig
følgende spørgsmål B 96 1-3 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Poll (ALT), Jens Joel (S), Maria
Reumert Gjerding (EL), Mette Abildgaard (KF), Johannes Lebech (RV) og Pia
Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål 1
Hvornår mener ministeren, at Danmark i overensstemmelse med de juridiske
omstændigheder, som er beskrevet i notat om Rådets Juridiske Tjenestes
analyse af de juridiske aspekter i relation til ratifikation af Parisaftalen, jf. EFK
alm. del
–
bilag 283, hurtigst kan ratificere Parisaftalen?
Svar
Rådets Juridiske Tjeneste har vurderet,
at deponeringen af EU’s og medlemssta-
ternes ratifikationsinstrumenter til FN bør ske koordineret og samtidigt i medfør af
princippet om loyalt samarbejde og som følge af, at EU og medlemsstaterne vil
opfylde sine forpligtelser under Parisaftalen i fællesskab. Deponeringen af
Danmarks ratifikationsinstrument til FN vil derfor først ske, når EU og alle dets
medlemsstater har afsluttet sine respektive nationale ratifikationsprocesser og er
klar til at deponere deres ratifikationsinstrumenter i fællesskab.
Rådets Juridiske Tjeneste vurderer i deres analyse, at det ikke er et krav, at den
lovgivning, der skal implementere
EU’s bidrag til Parisaftalen er vedtaget på tids-
punktet for EU’s og medlemsstaternes ratifikation. Rådets Juridiske Tjeneste vurde-
rer derfor, at EU og medlemsstaterne kan deponere deres ratifikationsinstrumenter
til FN forud for, at den implementerende lovgivning er på plads.
Rådets Juridiske Tjeneste forholder sig i deres analyse ikke eksplicit til, hvornår
medlemsstaterne kan påbegynde de nationale ratifikationsprocedurer, men rege-
ringen annoncerede den 12. maj 2016, at den snarest muligt i næste folketings-
samling vil ratificere Parisaftalen. Det er endnu ikke alle 28 EU-lande, som har
meldt ud, hvornår de agter at påbegynde de nationale ratifikationsprocesser.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk