Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 9:

Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af hastighedsgrænsen til 90 km/t. på landeveje.

Af Kim Christiansen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 08.10.2015).

Forhandlingen er åbnet. Og vi starter med at give ordet til transport- og bygningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil godt starte med at sige, at jeg har sympati for forslaget, men det kommer nok ikke som nogen overraskelse, da Venstre jo i foråret sidste år var med til at fremsætte et beslutningsforslag, som bl.a. indeholdt en forhøjelse af den generelle hastighed på landeveje til 90 km/t.

Jeg mener helt overordnet, at det bør være et mål at gøre hastighedsgrænserne forståelige og logiske for trafikanterne. Det gavner trafikmoralen, og det gavner og øger respekten for fartgrænserne. Hvis fartgrænserne opleves som for lave, i forhold til hvad der føles sikkert på en given vejstrækning, er der en tendens til, at man overskrider dem. Det bliver det selvfølgelig ikke mere rigtigt af, men jeg konstaterer bare, at det er sådan, vi kan se det er. Og det undergraver så også respekten for fartgrænserne – også der, hvor de giver god mening.

Men der er selvfølgelig nogle ting, som er vigtige at holde sig for øje. Man skal vurdere vejene, og lige nu er Vejdirektoratet ved at lægge sidste hånd på deres rapport om, hvordan det er gået på de godt 100 km statsvej, hvor der igennem 3 år har været kørt med 90 km/t. Jeg synes, det er rimeligt, at vi ser, hvad forsøget viser. Det var i øvrigt et forsøg, der blev igangsat, mens jeg selv var transportminister sidste gang, og derfor må jeg jo sige, at jeg synes, det er en god idé, at vi får det undersøgt. Men jeg forventer, at vi får resultatet om ganske kort tid.

Så er der et andet forhold, som vi er nødt til lige at vurdere – og det er ikke en kritik af dem, der har lavet beslutningsforslaget, for det er jo ikke altid, man lige tænker alle tingene igennem. Det gælder, med hensyn til hvordan man benævner forskellige veje. Færdselsloven sondrer grundlæggende mellem veje i tættere bebygget område, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t., og veje uden for tættere bebygget område, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t. Og derudover er der naturligvis motorveje og motortrafikveje.

Hvis vi alligevel bruger betegnelsen landeveje – og det er jo meget naturligt at gøre – er landeveje derfor alle veje, som ikke er veje i tættere bebygget område, motorveje eller motortrafikveje. Det efterlader jo en broget skare af vejtyper lige fra større veje i nogle byområder til det vidtforgrenede net af småveje på landet. Og en meget stor del af de veje, vi kalder landeveje, er kommuneveje med meget smalle kørebaner og skarpe sving. Andre landeveje er faktisk veje i nogle af forstæderne rundt omkring København.

Derfor skal vi nok også, når vi får Vejdirektoratets rapport, kigge lidt på, hvad det egentlig er for nogle veje, vi tænker på, når vi taler om landeveje.

Det er også vigtigt, at vi husker på, at der selvfølgelig også er noget økonomi i det her. Når vi ikke i lovgivningen i dag opererer med begrebet landeveje ved en udpegning af strækninger med 90 km/t., er det, fordi det kræver en særlig skiltning, og det koster nogle penge. Desuden viser erfaringen, at det kan være nødvendigt at opgradere mange af de valgte strækninger med nogle sikkerhedsforanstaltninger, som gør det sikkert og forsvarligt at tillade 90 km/t.

Det må vi se på sammen, men jeg vil godt sige til forslagsstillerne, at jeg har en positiv tilgang til det. Jeg har sådan set i dag været mest overrasket over, at der har været enkelte journalister, der har set, at der her skulle være et modsætningsforhold. Jeg har forsøgt at vise min positive tilgang i min tale, og det håber jeg også at forslagsstillerne helt klart forstår. Næh, det drejer sig om, at jeg synes, at når man har en rapport på vej, vil det være en god idé lige at se, hvad rapporten siger. Altså, er der her nogle erfaringer, som kan hjælpe os til at finde ud af, hvordan vi skal gøre i fremtiden? Det andet er, at jeg har fuld forståelse for – og som sagt er det slet ingen kritik – at man bruger udtrykket landeveje, for det gør vi jo alle sammen mere eller mindre. Men vi er bare nødt til, når vi går ind og begynder at kigge på sådan noget, lige at have set på, hvad det er for nogle, vi tænker på.

Så jeg vil bare håbe, at vi på en eller anden måde kan finde hinanden i udvalget, så vi også på en eller anden måde kan få skrevet, hvad det er, vi kunne tænke os med det. Men det må jo komme an på en forhandling.

Men helt overordnet, og mens jeg afslutter, vil jeg gentage, at jeg har sympati for forslaget, og at jeg også er indstillet på, at vi skal bevæge os i retning af at få nogle fornuftige hastighedsgrænser på større danske veje, hvilket vi også allerede er i fuld gang med. Og til februar fremsætter regeringen så et lovforslag om netop at gøre det muligt at hæve hastighedsgrænsen på motortrafikveje til 100 km/t., hvor det giver mening og er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Men lad os se evalueringen af Vejdirektoratets forsøg og beslutte de videre skridt i forhold til landevejene på et bedre og oplyst grundlag. Og så tror jeg simpelt hen, at vi kan gå hen og finde frem til noget fornuftigt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Christiansen. Værsgo.

Tak for det, og tak for de trods alt positive ord om forslaget. Andet ville også have undret mig meget, når man nu selv har været med til at fremsætte det før valget. Det, der så lige fik mig til at ville stille et enkelt spørgsmål til ministeren, var den her undersøgelse, som Vejdirektoratet er i gang med. Man kunne i Venstre tilsyneladende godt fremsætte et beslutningsforslag om det her uden at være vidende om Vejdirektoratets evaluering af det her forsøg, der kører. Er det er anderledes, når det er et B-forslag, end når det er et lovforslag?

Ministeren.

Nej, det er sådan, at når man er i regering og vi lige nøjagtig har en evaluering af det forsøg med at sætte det op fra 80 km/t. til 90 km/t., er det bare, at det giver mest mening at se den. Med hensyn til det, der omhandler det, jeg lige nævnte, nemlig motortrafikveje, er det sådan, at de steder, hvor man har gjort det, sørger man så også for, at der trafiksikkerhedsmæssigt bliver fulgt op på det. Det, jeg tror er forslagsstillerens pointe – sådan har jeg i hvert fald tolket det – er jo, som jeg forstår det, at forslagsstilleren måske godt kunne tænke sig, at der også var strækninger, hvor hastigheden kunne hæves fra 80 km/t. til 90 km/t., uden at man behøvede at investere meget økonomi i det. For ellers skal man jo ind og finde de penge. Sådan har jeg i hvert fald tilladt mig at tolke det.

Hr. Kim Christiansen.

Så har ministeren tolket det rigtigt, for det her indebærer selvfølgelig ikke, at vi skal lave samtlige små biveje i kongeriget Danmark om til at have motortrafikvejstandard. Det tror jeg egentlig også godt at ministeren ved. Nu kan det her jo så blive en strid om at definere ordet landeveje. Men jeg tror dybest set godt, at ministeren ved, hvad der her i forslaget menes med landeveje, for det er måske ovenikøbet nogle af de strækninger, som Vejdirektoratet i forvejen har kørt forsøg på. Så har vi jo strækninger i Jylland, hvor man rent faktisk ikke kan se enden af vejen, selv om det er klart vejr. Nu nævnte ministeren også, at nogle af de her landeveje faktisk ligger i byområder, og jeg håber, at vi er enige om, at vi, når vi er i bymæssig bebyggelse, er nede på 50 km/t., og så har det ikke noget med en landevej at gøre. Så jeg håber ikke, at det her skal blive en strid om en definition af, hvad der er en landevej.

Ministeren.

Det er jo i hvert fald det, jeg lægger op til ikke sker. Men jeg synes heller ikke, at vi behøver at bruge megen tid på det her. Jeg siger, at der jo altid er forskel på det, når man fremsætter et beslutningsforslag og bruger et udtryk som landeveje, og når det kommer fra regeringskontorerne. Der får vi også besøg af jurister, som siger, at vi lige skal huske, at når vi diskuterer færdselslove, er der ikke et begreb, der hedder landeveje. Så er der altså nogle inden for bymæssig bebyggelse, så er der motortrafikveje eller motorveje, og så er der alle de andre veje. Og hvis man agter at skelne imellem dem, må man lige have defineret, hvordan man gør det. Jeg er indstillet på, at vi finder en definition. Det kan jeg høre at forslagsstilleren også er. Jeg tror også, at vi i det her tilfælde vil have mulighed for at finde hinanden.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, hr. Erik Christensen. Værsgo.

Beslutningsforslag nr. B 9 af Dansk Folkeparti går ud på, at vi generelt skal hæve hastighedsgrænsen på de danske landeveje fra 80 km/t. til 90 km/t. Og ligesom ministeren vil jeg godt indledningsvis dvæle lidt ved begrebet de danske landeveje, for jeg synes heller ikke, at det fremgår klart af beslutningsforslaget, hvad der menes med begrebet de danske landeveje. Er det de danske hovedveje, der menes, eller er det alle veje uden for bymæssig bebyggelse, der menes, og dermed også en del små, snoede veje rundtomkring i landet?

Jeg må også sige, at Socialdemokraterne ikke går ind for generelt at hæve hastigheden fra 80 km/t. til 90 km/t., hvad enten det gælder begrebet de danske landeveje eller hovedveje. Vi er generelt imod at hæve hastigheden på landevejene skråstreg hovedvejene, fordi vi ved, at fart er medvirkende årsag til over halvdelen af alle trafikdrab, og vi kan se i statistikkerne, at landevejene skråstreg hovedvejene er overrepræsenteret i statistikkerne over de alvorligste uheld. Når det så er sagt, er vi ikke afvisende over for at undersøge, om der er strækninger, hvor det giver god mening og ikke mindsker trafiksikkerheden at hæve den tilladte hastighed fra 80 km/t. til 90 km/t., men for os er det helt centrale altså, at vi ikke går på kompromis med sikkerheden, for os bør højere fart rent faktisk gå hånd i hånd med sikkerhed.

Hvorfor mener vi så, at det kan være fornuftigt at undersøge, om der er strækninger, hvor hastigheden kan hæves fra 80 km/t. til 90 km/t.?

Vi ved jo fra midtvejsevalueringen af det forsøg, som ministeren omtalte, fra 2011, hvor Vejdirektoratet på 100 km udvalgte strækninger har hævet hastigheden fra 80 km/t. til 90 km/t., at det faktisk ikke på de strækninger har resulteret i flere trafikdrab, og at det generelt ikke har fået folk til at køre stærkere. Og ifølge eksperterne betyder stor spredning i hastighederne, at flere vil forsøge at overhale, hvilket kan betyde flere farlige situationer med risiko for uheld. Med andre ord kan en højere fart på visse strækninger betyde mindre spredning i hastigheden og dermed færre antal uheld, trafikdrab og tilskadekomne. Det er også sådan, at politiet rent faktisk udtalte i forhold til de her udvalgte strækninger, at det på de her strækninger, i modsætning til hvad de troede, rent faktisk har givet større trafiksikkerhed.

Så er det jo sådan, at vi godt ved, hvad det er, der sker, når vi som trafikanter måske ikke altid lige overholder fartbegrænsningen, for hvis vi kører ud ad et stykke vej, hvor der er et godt, langt udsyn, finder vi det måske lidt meningsløst, at der er en forholdsvis lav tilladt hastighed, og er derfor fristet til at køre stærkere end tilladt. Derfor er det jo sådan, at hvis man på de udvalgte strækninger, hvor det kan give god mening, rent faktisk kan lave en mindre spredning på trafikken, altså på hastigheden, vil det faktisk også kunne betyde en større sikkerhed.

Men som jeg sagde, kan vi ikke stemme for beslutningsforslaget. Vi mener faktisk ligesom ministeren, at det er mest fornuftigt at afvente den egentlige evaluering, for vi har jo på nuværende tidspunkt kun en midtvejsevaluering af forsøget. Og jeg mener faktisk også, at vi så vil have et mere sagligt grundlag at tage beslutningen på. I den forbindelse vil jeg gerne sige, at vi vil opfordre alle Folketingets partier til, at man i tæt dialog med Vejdirektoratet, politiet og kommunerne, som i det her tilfælde også vil blive omfattet, og når evalueringen foreligger, går positivt ind i en fælles drøftelse af, om man på visse udvalgte strækninger kan øge hastigheden fra 80 km/t. og 90 km/t., og det kunne jo eksempelvis munde ud i en fælles beretning.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige til det, ministeren var inde på, at det også er meget fornuftigt at kigge på, om det rent faktisk er sådan, at vi også på motortrafikveje kan hæve hastigheden fra 90 km/t. til 100 km/t. på strækninger, hvor det giver god mening.

Så vi støtter som sagt ikke forslaget om generelt at hæve hastigheden fra 80 km/t. til 90 km/t., men opfordrer til en drøftelse blandt alle Folketingets partier om, at det på udvalgte strækninger vil være trafiksikkert at hæve hastigheden fra 80 km/t. til 90 km/t.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Det er vel ikke helt rigtigt, når ordføreren hævder, at midtvejsevalueringen af forsøget viste, at farten ikke var steget. For jo, det var den da – jeg tror, det var 2 km/t. i gennemsnit, farten var steget med. Og det tror pokker, for det var sådan set det, der var meningen, nemlig at man skulle kunne køre hurtigere end 80 km/t., nemlig 90 km/t.

Så det er jo ikke rigtigt, at farten ikke steg. Der er jo en konsekvens af stigende fart, og det er, at de ulykker, der opstår, bliver af alvorligere karakter med flere alvorligt tilskadekomne og døde til følge.

Ordføreren.

Hvis jeg skal referere fra midtvejsevalueringen i forhold til den artikel, der var i Jyllands-Posten, står der faktisk, at de langsomste bilister ganske vist har sat farten op, men de hurtigste, 15 pct. af bilisterne, kører i dag i gennemsnit 1 km/t. langsommere.

Det betyder rent faktisk, at man kan sige, at dem, der kørte for stærkt, har sat farten ned, og dem, som måske var med til, at trafikken netop ikke har det fornuftige glid, rent faktisk har sat farten op. Det er jo også en del af hele forklaringen på, at vi får en mindre spredning i hastigheden.

Hr. Henning Hyllested.

Netop, de langsomste bilister – formodentlig dem, som lå og kørte til fartgrænsen, altså 80 km/t., må man gå ud fra – har sat farten i vejret med de konsekvenser, der er, ved at farten stiger.

Ordføreren.

Det er så, hvordan man tyder det. Langsomste bilister er i min verden ikke dem, der overholder fartbegrænsningerne, det er de bilister, som måske ikke vælger at køre 80 km/t., men kører 70 km/t. eller 75 km/t.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at sige tak til Dansk Folkeparti for det her beslutningsforslag, som Venstre har stor sympati for, ja, faktisk rammes jeg lidt af genkendelsens glæde, når jeg læser forslaget.

Vi deler ønsket om mere logiske fartgrænser, også på landevejene, og det gør vi ud fra visionen »Fart med fornuft« . 90 km/t. på sikre landevejsstrækninger vil styrke samfundets mobilitet. Desuden – og det er nok så væsentligt – vil en mere logisk og rimelig fartgrænse bidrage til en øget forståelse og respekt for fartgrænser blandt bilisterne. Det styrker trafikmoralen og dermed også trafiksikkerheden. Der skal naturligvis tages højde for farlige steder i trafikken, hvor der kan være behov for at fastholde 80 km/t. eller skilte ned til 70 km/t. eller lavere.

Nu skal det her ikke blive en strid om definitioner, men det er vigtigt, at vi i debatten er helt skarpe på, hvad vi mener med ordet landevej. Ordet landevej omfatter de større, lige og sikre statsveje og en lang række tidligere amtsveje, der nu administreres af kommunerne. Det er én kategori. En anden kategori, som ordet landevej dækker, er de mange, mange kilometer mindre kommuneveje med smal kørebane og mange sving, nogle kalder dem også for biveje. Men når vi skal til at lovgive om det her med højere fart, er det selvfølgelig vigtigt, at vi er helt skarpe på og tager højde for den forskel, der er, og derfor har vi bedt Vejdirektoratet kigge nærmere på det.

Det står også klart, at der ved en indførelse af 90 km/t. på landeveje kan være behov for nogle trafiksikkerhedsmæssige kompenserende tiltag nogle steder, og det koster jo penge. Det gælder f.eks. skilte, autoværn, opfyldning af grøftekanter, og det kan være træfældning af hensyn til overskueligheden m.v. Disse penge skal vi selvsagt også have fundet, før vi kan bruge dem.

I april 2011 iværksatte vi et treårigt forsøg med 90 km/t. på en række udvalgte landevejsstrækninger, omkring 100 km strækning, så vidt jeg husker, og det har faktisk givet meget lovende resultater. Det tyder på, at der faktisk er færre, som kører over 100 km/t. på de strækninger, hvor vi hævede fartgrænsen. Der er også noget, der tyder på, at trafikken er blevet mere glidende, ved at nogle af dem, der kørte meget langsomt, kører lidt hurtigere, så vi får et bedre flow i trafikken, til gavn for sikkerheden. Så det er meget lovende, og Venstre noterer sig, at Vejdirektoratet lige nu arbejder på at færdiggøre den rapport, der kommer om resultaterne af det her forsøg, og når vi har den rapport, har vi et rigtig godt fagligt grundlag for en indførelse af fart med fornuft på landevejene.

Som nævnt har Venstre meget stor sympati for dette fornuftige forslag fra Dansk Folkeparti, og vi ser frem til den videre udvalgsbehandling af forslaget, som vi forhåbentlig kan lande med en beretning, der danner rammen om det videre arbejde på tværs af regeringen og partierne med at få indført 90 km/t. på langt flere af vores sikre landevejsstrækninger. Venstre fastholder således målet om 90 km/t. på sikre landeveje, og vi agter at leve op til vores løfter, i takt med at grundlaget og finansieringen er helt på plads, og derfor må jeg sige, at jeg deler transportministerens forbløffelse over dagens omtale af denne sag i dele af pressen. Vi fortsætter nemlig fremrykningen i den her sag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Christiansen. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan da godt bidrage en lille smule til at opklare det, hvis hr. Kristian Pihl Lorentzen undrer sig lidt over pressens tilgang til det her. Det er jo måske, fordi hr. Kristian Pihl Lorentzen i forrige samling, netop da vi havde et fælles beslutningsforslag om det, blev refereret for, at det her virkelig var et løfte, som de blå partier havde givet hinanden, og det var et håndslag på, at når der nu kom et regeringsskifte, så ville det blive gennemført, og derfor havde jeg det jo simpelt hen sådan, at jeg, da jeg så regeringens lovkatalog, tænkte, at det havde de glemt. Så det er jo i bund og grund af ren og skær hjælpsomhed, for jeg er da selvfølgelig lidt ked af det, hvis I har glemt det her. Men jeg kan også forstå, at hr. Kristian Pihl Lorentzen rejser problemet i forhold til det her med begrebet landevej, og det er faktisk taget lige ud af vores fælles beslutningsforslag. Så en landevej er ikke anderledes, end den var dengang.

Men jeg vil bare lige spørge hr. Kristian Pihl Lorentzen om noget. Hvis der nu sådan er andre ting, vi har håndslag på, kan vi så forvente, at det står ved magt? For det her gik jo ikke, i hvert fald ikke sådan lige i første omgang.

Ordføreren.

Først vil jeg gerne sige tak til Dansk Folkeparti for hjælpsomheden. Det er altid rart at have hjælpsomme venner, og det er jo rigtigt, at det ikke er alt, der er med i lovkataloget i første samling. Men den her regering har da en plan om at sidde 3-4 år, og så er det jo meget godt at have noget ammunition i kanonen ud over lige det første år. Så derfor kan det være en god idé at strække det ud, og her er der så et ekstra argument for det. For ordet landeveje – det er jeg blevet opmærksom på – er vi nødt til at få udboret lidt mere, og så er vi klar til at køre videre med det her. Og det er jo ikke nogen kritik af Dansk Folkepartis aktuelle forslag, tværtimod, og vi får så de konkrete resultater af de forsøg, vi har gang i. Det synes jeg faktisk er rigtig godt. Så Dansk Folkeparti sparker en åben dør ind, og Venstre agter at forfølge det mål, som vi også havde før valget.

Tak. Hr. Kim Christiansen frafalder. Og så er det hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen bliver nødt til at trækkes med mig. Det er jo interessant og morsomt, ja, jeg ved ikke, hvor morsomt det er, men det er i hvert fald interessant at sidde og høre på det spin, der sådan leveres, når hr. Kristian Pihl Lorentzen er på talerstolen – »Fart med fornuft.« Jeg har før anfægtet den der måde at argumentere på, fordi det jo i bund og grund dækker over, at der skal højere fart til, og det er jo ligegyldigt, om vi snakker motorveje eller motortrafikveje eller landeveje, hvad det så end er, eller forskellige køretøjstyper. Striben af forslag om at forhøje farten på udvalgte strækninger af den ene og den anden slags veje og for udvalgte køretøjer er rigtig lang fra hr. Kristian Pihl Lorentzen og Venstre og den øvrige borgerlige fløj.

Det skal styrke trafikmoralen, siger hr. Kristian Pihl Lorentzen også. Men der er jo en meget individuel opfattelse af, hvad der er den rette fartgrænse her og der. Man henviser meget til de lange, lige landeveje. Jeg er helt med på, at hr. Kristian Pihl Lorentzen gerne vil slippe BMW'en løs for fuld hammer og give den alt, hvad den kan trække. Men der er jo en meget individuel opfattelse af det. Det er vel egentlig meget godt, at der er nogle helt klare objektive regler fastsat af politiet og Vejdirektoratet om, hvad man må køre, frem for at vi overlader det til politikere og deres individuelle opfattelse af, hvad der her kan lade sig gøre.

Ordføreren.

Jeg kan godt høre på hr. Henning Hyllested, som jeg ikke var på flugt fra, for jeg elsker en god debat med hr. Hyllested, at Enhedslisten jo ikke er meget for fart og helst vil have farten mest muligt ned. Der mener vi jo i Venstre at det er utrolig vigtigt at finde den rette balance imellem hensynet til mobilitet og fremdrift på den ene side og trafiksikkerhed på den anden side. Den balance kan være skæv. Hvis folk har en opfattelse af, at her har vi en lang, lige landevej, hvor man kan se enden, som hr. Kim Christiansen sagde, så kunne de jo godt komme til at træde lidt for meget på speederen, fordi det er fornuftigt at køre stærkere der, og det drejer sig simpelt hen bare om at få bragt fartgrænserne i overensstemmelse med sund fornuft. Det tror vi på styrker trafikmoralen, respekten for fartgrænserne og i sidste ende styrker trafiksikkerheden.

Det er da rigtigt, at der er en række ting, vi justerer. Forleden behandlede vi forslaget om at hæve farten for trailere og campingvogne på motorveje og landeveje, fordi det er fornuftigt, og vi har også planer om 100 km/t. på motortrafikveje. Vi skal også have med, at lastbiler skal kunne følge trafikken i bymæssig bebyggelse. Så de her forslag er alle sammen under overskriften »Fart med fornuft«, og det er jeg sikker på i sidste ende vil styrke trafiksikkerheden.

Hr. Henning Hyllested.

Kan den her mobilitet og fremdrift, som hr. Kristian Pihl Lorentzen altid taler om i forhold til bilisterne, ikke købes for dyrt simpelt hen? Kan man ikke sætte det rigtig gode færdselssikkerhedsarbejde over styr, som har været under udvikling igennem forholdsvis mange år i det her land, og hvor vi i Færdselssikkerhedskommissionen har fastsat nye måltal frem mod 2020? Kan det ikke simpelt hen blive for dyrt? Er hr. Kristian Pihl Lorentzen af den opfattelse, at det er ubegrænset, hvor meget man kan forhøje farten med, havde jeg nær sagt, eller hvor mange køretøjer man kan forhøje fartgrænserne for? Det kan tippe over på et tidspunkt. Det går jo aldrig den anden vej. Jeg har endnu ikke hørt et forslag om at sænke fartgrænserne rundtomkring. Det har Enhedslisten heller ikke foreslået. Men det går altid den vej, nemlig opad med farten, opad med farten, på trods af at det har alvorlige konsekvenser. Det er trods alt noget, man ved.

Ordføreren.

Nu lyder det på hr. Henning Hyllested, som om vi er ved at lave en dramatisk forøgelse af fartgrænserne. Det er jo i virkeligheden ret små justeringer i fornuftig retning, som vi her foretager. Og der er vi overbeviste om, at de grænser, som vi plæderer for, er i den helt rigtige balance, og vi er absolut ikke ude på at sætte trafiksikkerheden over styr. Det er jo også derfor, at der bl.a. i forbindelse med det her med 90 km/t. på landevejen kan være behov for nogle kompenserende og sikkerhedsfremmende foranstaltninger nogle steder. Så lad være med at male sådan et billede af, at nu bliver der bare fri hastighed i Danmark. I øvrigt var det sådan, at da vi hævede farten på motorveje til 130 km/t., truttede man virkelig i dommedagsbasunerne, men virkeligheden er jo, at trafiksikkerheden faktisk blev bedre, da vi fik det gennemført.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er Enhedslistens ordfører, hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Tak for det. Det kommer nok ikke bag på nogen som helst, at vi synes, det her er et ualmindelig dårligt beslutningsforslag, og det har jeg sagt rigtig, rigtig mange gange fra den her talerstol til de rigtig, rigtig mange forslag, der er kommet fra højrefløjen, om at forhøje fartgrænsen på efterhånden alle typer veje – dog endnu ikke for alle typer køretøjer, men det kommer; det viste debatten om Tempo 100-campingvogne. Det sker, på trods af at man ved, at højere fart fører til flere alvorlige ulykker med flere døde og alvorligt tilskadekomne. Vi ved, som den tidligere ordfører også gjorde opmærksom på, at fart i omkring 50 pct. af tilfældene er hovedårsagen til alle dødsulykker i trafikken.

Jeg kan jo forstå på de debatter, vi har haft igennem lang tid, at det her flow – trafikkens flow – efterhånden er blevet en slags mantra, og at det efterhånden betyder alt for færdselssikkerheden. Vi så jo i forbindelse med lovforslaget om Tempo 100-campingvogne og -trailere, at det argument også spillede vældigt ind, på trods af at jeg vil vove at påstå, at det da var det eneste, som man ikke sikrede ved at give endnu flere bilister mulighed for at trække ud i bane to på motorvejene. Der synes jeg da at det her beslutningsforslag passer ualmindelig dårligt ind og er ude af trit med det lovforslag, L 84, om Tempo 100-campingvogne, -trailere osv.

Man kan sige, at det eneste sympatiske, der var i lovforslag L 84, var, at man gav Tempo 100-campingvogne og den slags lov til at forhøje farten fra 70 km/t. til 80 km/t., for så kom de i sync, kan man sige, med den øvrige trafik på de her berømte landeveje ved netop at måtte køre 80 km/t. Hvis man nu forhøjer fartgrænsen til 90 km/t. og de her campingvogne stadig væk ligger og kører 80 km/t., har vi jo igen balladen. Så det der med det flow er sådan noget, man hiver op, men man er jo ikke konsekvent. Det ender jo selvfølgelig også med, i og med at man sådan stykvis eller drypvis får forhøjet farten for nogle køretøjer, at farten for alle køretøjer – lastbiler, busser, campingvogne – sættes op til 100 km/t. eller til 110 km/t., det skal der nok også på et eller anden tidspunkt komme et forslag om. Jeg påstår ikke, at der er en aktuel plan om det, men lur mig, om det ikke kommer – lad os snakkes ved om nogle år. Der passer det her beslutningsforslag i hvert fald utrolig dårligt ind. Det giver ikke noget flow, tværtimod fastholder det, at vi stadig væk har to fartgrænser på det berømte landeveje. Det kan da ikke være til fordel for færdselssikkerheden.

Man kunne jo også forestille sig at gå den anden vej. Jeg ved godt, at det ligger helt uden for forslagsstillernes og for den sags skyld hele den borgerlige fløjs tankegang, men man kunne jo forestille sig, og det er der sådan set taget højde for, at vi beholder de fartgrænser, vi har. De har givet anledning til et stort dyk i antallet af ulykker med alvorligt tilskadekomne og døde. Vi har udviklet en rigtig god færdselssikkerhed i det her land. Den fart på f.eks. 80 km/t. på landeveje kan man jo holde nede, for som der også står i den artikel i Jyllands-Posten, som flittigt citeres her, er der jo rent faktisk en trafikforsker, der gør opmærksom på, at der er to ting, nemlig den psykologiske faktor og kontrollen, man kan holde farten i ave med. Og det er sådan set det, man har taget hul på ved at sende de her mange nye fotovogne på gaden.

Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti og for den sags skyld også Venstre hader de fotovogne. Det er pengemaskiner. Det er jo ærgerligt, for de har rent faktisk vist sig at give gode resultater. Farten falder, og den falder ikke mindst på de landeveje, som er de farligste vejstrækninger. Men nu kan jeg så forstå, at man vil indskrænke indsatsen med fotovogne. Man vil i hvert fald ophæve de måltal, der gør, at politiet ikke længere skal bekymre sig så meget om at sende fotovogne på gaden, og de har også rigtig meget andet at gøre og hist op og kom her ned. Så vi kan i det kommende års tid eller to eller i længere tid forvente en ringere fartkontrol med ATK – altså med fotovognene. Det er ærgerligt, for de er netop velegnet til at sige: Lad os da blive på de 80 km/t., som vi har gode resultater med. Og så får vi flowet på de 80 km/t. i stedet for de 90 km/t. – eller de 100 km/t., når det engang kommer.

Så vi synes, det er et utrolig dårligt forslag, og agter selvfølgelig endnu en gang at stemme imod forslaget om forhøjelse af fartgrænsen.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov.

Hr. Henning Hyllested sagde, at fart var involveret i omkring halvdelen af alle trafikuheld. Jeg vil bare høre, om hr. Henning Hyllested ikke kan bekræfte, at fart er involveret i 100 pct. af alle trafikuheld.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg fik tilføjet, at det var, hvad skal man sige, hovedårsagen imellem 40-50 pct. af dødsulykkerne. Det er så det helt præcise tal.

Hr. Rasmus Jarlov? Han frafalder. Så siger vi tak til ordføreren og går videre til den næste ordfører, og det er hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Liberal Alliance har intet at indvende imod, at vi prøver at finde en model for, hvordan vi kan hæve den generelle hastighedsgrænse til 90 km/t. på landevejene. Det er selvfølgelig helt afhængigt af, hvordan vi får defineret det begreb, det siger sig selv.

Noget kan jo tyde på, at der ikke altid er en sammenhæng mellem stigende fart og et stigende antal ulykker. Trafiksikkerhed handler jo også om, hvor ensartet et flow der er, undskyld udtrykket, altså hvordan man får afviklet trafikken, og alle ved, at det ofte er overhalinger, der giver de farlige situationer i praksis. I bemærkningerne til beslutningsforslaget henvises der en del til Jyllands-Postens artikler om sagen, men med al respekt for dette fremragende dagblad bør vi nok også konsultere den officielle ulykkesstatistik opsplittet på netop vejtyper og de mange lokale forhold, som oftest er helt afgørende.

Jeg er således enig med ministeren i, at vi bør kigge på den her forsøgsrapport og så finde en pragmatisk løsning på det her spørgsmål. Og målet og sigtet er fuldstændig, som Dansk Folkeparti har ønsket det, nemlig at vi de steder, hvor det giver sund fornuft, selvfølgelig også skal kunne hæve grænsen til de 90 km/t.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går til Alternativets ordfører, og det er hr. Nikolaj Amstrup. Værsgo.

Mange tak. Som vi læser forslaget, går det jo på at sætte den generelle hastighedsgrænse på landevejene op til 90 km/t. Nu kan jeg så forstå på debatten i salen, at der er lidt usikkerhed i forhold til, hvad det egentlig drejer sig om, og hvilke vejstrækninger det drejer sig om. Som jeg har sagt fra talerstolen her i forbindelse med en anden debat, er vi i Alternativet ikke umiddelbart tilhængere af at sætte hastighedsgrænser op, og det er vi heller ikke i det her tilfælde, men vi er altså heller ikke tilhængere af lavere hastigheder blot for de lavere hastigheders skyld. Vi har sikkerheden som førsteprioritet. Det er klart, at hvis der er undersøgelser, der viser, at det på visse typer strækninger og med en ordentlig og fornuftig indsats faktisk kan højne trafiksikkerheden, at man skilter op til 90 km/t., så er vi da også interesserede i det.

Vi lytter gerne til Rådet for Sikker Trafik, og der er også henvist til det, men jeg læser ikke artiklen, der er henvist til, på helt samme måde. Jeg ser nemlig også sådan på det, at der kan være nogle fordele ved det på en bestemt type strækninger, og det vil vi meget gerne se på. Men ikke overraskende kan vi, som vi læser forslaget, og som vi mener det foreligger, ikke stemme for det.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går til ordføreren for Det Radikale Venstre, og det er hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

I Radikale Venstre synes vi, at det kan være en god idé at sætte hastigheden op til 90 km/t. på en række landeveje, hovedveje, de veje, som man, når man ser på et krakkort, kender som de her røde, store, tykke veje, hvis man altså også foretager de investeringer, der skal til.

Når man ser på de forsøg, der er lavet, kan man jo også se, at der er sat ekstra autoværn op, der er rumleriller og ekstra skiltning. Noget af det, der formentlig har givet en effekt – nu skal vi have den endelige rapport – er jo, at man sætter flere skilte op og differentierer hastigheden, at man f.eks. sætter den helt ned til 60 km/t., når der er et kryds, og så igen op til 90 km/t. Det synes vi godt der kan være ræson i at kigge på, og det har vi også tidligere udtalt til pressen.

Det, som vi har taget til os i den debat, der er kommet derefter, er, at der også er rigtig mange landeveje, hvor det ikke vil give mening, fordi der er stor forskel på landevejene. Det, som de fleste af os ser for sig, når man siger en landevej, er jo de her statsveje, de gamle hovedveje, der forbinder de større byer, men der er også rigtig mange landeveje, som er sådan nogle, man kan kalde for markveje, som er nogle meget, meget små og smalle veje, og det er faktisk på dem, der er de allerfleste kilometer, når man gør det op i antal kilometer, og der synes vi, det ville være en dårlig idé at sætte hastigheden op til 90 km/t.

Så det, som debatten i dag også har bevæget sig hen imod, er, at vi måske gør op med det i loven, at der skal være én hastighed på alle landeveje, men at vi kan gå ind og differentiere hastigheden, sådan at det giver mere mening for bilisten. Men det kan faktisk også højne trafiksikkerheden, fordi bilisterne så overholder de her forskellige hastigheder, fordi de synes, de giver mening.

Så jeg synes egentlig, det har været en meget positiv debat, og nu har der jo været meget diskussion om, at vi her i Folketinget tit taler os væk fra hinanden, men det lader til, at man godt kan få enderne til at mødes. Det gælder måske ikke lige det, der er ordlyden i det her beslutningsforslag, men vi kan måske i hvert fald arbejde videre med det her og se, om ikke man kunne lave nogle differentierede hastigheder på landevejene. Så det er nej til beslutningsforslaget, men ja til den konstruktive dialog, som det ser ud til at vi skal i gang med i udvalget.

Tak. Der er kommet en enkelt kort bemærkning ind, og den er fra hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Ja, jeg nåede lige at trykke mig ind, og det var i forhold til hr. Andreas Steenbergs bemærkninger om differentierede hastigheder og forskellige vejtyper. Men hvis vi gør det, er der så ikke sådan rent pædagogisk en fare for, at man som bilist i virkeligheden får sværere ved at overskue, hvad det er for en vej, man er på? Det kræver i hvert fald mere skiltning, som ordføreren også siger. Men er det måske i virkeligheden ikke at foretrække, at der er en ens hastighed på de forskellige vejtyper?

Ordføreren.

Det er jo et helt centralt spørgsmål, som hr. Henning Hyllested kommer med, og jeg synes jo, vi f.eks. skal prøve at invitere Rådet for Sikker Trafik ind og diskutere det. Min egen oplevelse er, at det, at vi netop sætter flere skilte op og differentierer hastigheden, giver rigtig god mening, for det gør også, at man som bilist bliver opmærksom på, hvad hastigheden er. De ting, som jeg har læst i forhold til, hvad der sådan er af beviser fra fagkundskaben, viser i hvert fald også, at det på motorveje og de andre steder, hvor man har lavet differentierede hastigheder, har givet meget god mening. Og de foreløbige resultater af de her forsøg, man har lavet på landevejene, synes jo også at være positive. Netop de ting med, at der bliver sat mange skilte op og at hastigheden bliver differentieret, gør jo, at man hele tiden holder øje med, hvordan man kører, i stedet for at man glemmer det.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg siger det kun, fordi det er min egen oplevelse. For jeg kører faktisk en gang imellem i bil, i min lille Kia Picanto, og jeg bliver indimellem forvirret over, hvad jeg egentlig må køre på nogle af de der pågældende landeveje. Altså, var det nu lige en 90-kilometerslandevej? For der er da måske et skilt henne ved starten, men når man først har kørt en halv time på sådan en landevej, eller hvor længe man nu har kørt der, så kan man have svært ved at huske det, og der er det, der måske sådan rent pædagogisk kan være et problem med at sige – det kan godt være, at det er mig, der har et problem, men jeg tror ikke, jeg er den eneste – hvad der egentlig er for en hastighedsgrænse på den vej, man befinder sig på. Og der er det måske meget smart, at det på landevejene er 80 km/t. Det er i hvert fald at foretrække for vores vedkommende.

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget sjovt at høre Enhedslisten og hr. Henning Hyllested sådan gøre reklame for et bilmærke, eller hvad det nu er, det var elegant, og det tror jeg de er glade for hos Kia.

På de steder, hvor man lavet de her forsøg, er det jo i de fleste tilfælde 90 km/t., og så sætter man det ned, når der er et kryds, og der skal vi jo prøve at se den endelige evaluering. Men min oplevelse er i hvert fald, når jeg har kørt på en af de strækninger – og det har jeg gjort rigtig meget, for det er nemlig hele stykket mellem Viborg og Skive, hvor jeg kommer en del – at det virker udmærket, og oplevelsen hos politiet lokalt er også, at det har virket udmærket. Så jeg synes, man bør arbejde videre med det, f.eks. også i byområder.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til SF's ordfører, og det er hr. Karsten Hønge. Værsgo.

For SF er forslaget måske egentlig ikke helt så tosset, som det sådan lige virker i første omgang, for der vil jo altså være strækninger, hvor forholdene gør det muligt at sætte hastigheden lidt op, og der vil være strækninger, hvor det er bedst, at bilerne kommer til at køre lidt langsommere. Begge initiativer vil jo føre til en højere trafiksikkerhed, men det overlader vi så i øvrigt trygt til politiet og Vejdirektoratet at vurdere. Farten dræber, og alt for mange kommer til skade i trafikken. En generelt højere hastighedsgrænse er SF imod.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går over til den konservative ordfører. Det er hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Vi kan ikke umiddelbart støtte beslutningsforslaget. Vi er mere på linje med regeringen og med Venstre, som siger, at vi skal forsøge at lande det her med en betænkning. Vi er tilhængere af, at vi får højere fartgrænser rundtomkring. Jeg synes, man skal være ærlig og sige, at der selvfølgelig er en sammenhæng mellem fart og trafikuheld. Altså, alt andet lige er det sådan, at jo højere fart, jo flere uheld vil der nok være. Det skal man være ærlig omkring. Man skal ikke bilde nogen ind, at højere fart i sig selv giver mere trafiksikkerhed. Men omvendt må man jo også sige, at der altid her er en afvejning, når vi snakker fartgrænser, nemlig at det jo er godt for borgerne og for samfundet, at folk kan komme hurtigere frem, og så skal man afveje det i forhold til sikkerheden.

Der er vores vurdering, at der helt klart er strækninger på landeveje rundtomkring, hvor man godt kan køre hurtigere. Der findes strækninger i Jylland, hvor man kører fuldstændig ligeud, og hvor der er meget, meget god sigtbarhed. Der kunne man formentlig godt køre med 120 km/t., uden at der ville være nogen problemer i det. Det har jeg hørt, vil jeg lige understrege. Det er naturligvis ikke noget, jeg har gjort. Men omvendt er der også landeveje, hvor det ville være helt uforsvarligt at køre så stærkt, og formentlig ville ikke mere end 80 km/t. være forsvarligt. Så vi synes, det er fornuftigt, at man kigger på specifikke strækninger. Jeg vil meget gerne være med til at hæve hastighedsgrænserne rundtomkring til gavn for borgerne, men det er nok for vidtgående at sige, at det skal være på alle landevejsstrækninger, som der er lagt op til i beslutningsforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren, og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne. Det er hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil da godt sige tak for debatten og for de trods alt positive tilsagn, jeg egentlig også forventede, i og med at nogle af de partier, der er til stede her i hvert fald som opposition, syntes, at det var en vanvittig god idé. Så er der åbenbart nogle embedsmænd, der har bibragt nogle en anden opfattelse her på det seneste, men vi må jo så se, om vi kan ændre på den, så der stadig væk nås en politisk beslutning herinde i Folketingssalen. Det vil jeg da i hvert fald se frem til.

Jeg takker for den positive tilgang, ikke mindst fra ministeren. Selv SF var positiv, og det var vel egentlig kun hr. Henning Hyllested, der var en lille smule – eller måske meget – kritisk i forhold til det her, men vi fik dog opklaret, at hr. Henning Hyllested trods alt kører bil. Så for alligevel at legalisere det en lille smule fra Enhedslistens side fik vi også at vide, at det var en lille bil. Så er det jo ligesom på plads.

Jeg vil ikke dvæle mere ved det her. Jeg ser frem til, at vi får en god udvalgsbehandling, og takker for de tilkendegivelser, der er. Jeg håber selvfølgelig også, at vi kan lande det her i en beretning, for der er ikke noget, der som sådan er til hinder for, at vi kan gøre det her. Det mener selv Rådet for Sikker Trafik, og jeg tror, at det var hr. Andreas Steenberg, der ville invitere dem ind til en snak. De har jo tidligere givet udtryk for, at det her kan der være ganske sund fornuft i på baggrund af den midtvejsevaluering, der har været.

Så tak for debatten, og tak for tilsagnet om, at det her finder vi ud af at få banket på plads til efteråret, og det vil jeg selvfølgelig se frem til sammen med de danske bilister.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transport- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.