B 82 Forslag til folketingsbeslutning om indberetningspligt for virksomheder, der formidler udlejning.

Af: Rune Lund (EL) og Pelle Dragsted (EL)

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2015-16

Status: Beretning afgivet

1. behandling den 31-03-2016

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 82:

Forslag til folketingsbeslutning om indberetningspligt for virksomheder, der formidler udlejning.

Af Rune Lund (EL) og Pelle Dragsted (EL).

(Fremsættelse 02.03.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er skatteministeren. Værsgo.

Tak. Med beslutningsforslag B 82 er der stillet forslag om, at virksomheder, som via virksomhedens platform hjælper en skattepligtig med at udleje hele eller dele af sin bolig, skal pålægges indberetningspligt, så SKAT automatisk får indberetninger om, hvilke skattepligtige personer der har haft lejeindtægter via virksomhedens platform.

Først lidt overordnet: Deleøkonomi er i hastig udvikling både internationalt og nationalt, altså i Danmark. Jeg ser som skatteminister de her nye virksomhedskoncepter som udtryk for innovation, noget, som bidrager til at gøre os rigere som samfund og give alle danskere flere muligheder og mere frihed. Hvis man deleøkonomiagtigt kan udleje sin bil, bliver det jo billigere at eje en bil, og hvis man kan udleje sin lejlighed, bliver det billigere at have en lejlighed – det vil sige, at det giver flere muligheder for den enkelte. Det kan måske også gøre, at flere kan eje både bil og bolig.

Privatpersoner er i stand til via internettet og smartphones at handle, leje, låne og dele produkter og tjenesteydelser med hinanden via digitale platforme. Udviklingen mod flere og flere digitale forretningsmodeller er, kan man vist rolig sige, kommet for at blive. Deleøkonomi som forretningskoncept udfordrer jo også den måde, der traditionelt set er blevet drevet virksomhed på i Danmark, men samtidig rummer deleøkonomien altså gode muligheder for vækst, beskæftigelse og i den sidste ende også skattekroner til statskassen.

Når det er sagt, skal det samtidig understreges, at det er vigtigt, at aktørerne i deleøkonomien overholder de skatte- og afgiftsregler, der gælder, og at der ikke opstår ulige konkurrencevilkår. Der er således, i hvert fald set fra Skatteministeriets og min side, et klart behov for at følge udviklingen på området. Jeg vil også godt sige, at jeg som udgangspunkt ikke ønsker at skabe et stort kontrolregime, for jeg mener ikke, at det er den mest effektive måde at løse det her eller SKATs problemer generelt på. Jeg har derimod et ønske om at være i dialog med branchen, som kan være medvirkende til, at der findes gode og konstruktive og ikke mindst effektive løsninger på området.

SKAT vil i løbet af foråret 2016 påbegynde et analyseprojekt, som skal give SKAT et nærmere kendskab til deleøkonomi, herunder omfang af og eventuel pligt til at betale skat af aktiviteterne. SKAT ønsker i analyseprojektet at se nærmere på forretningsmodellerne i deleøkonomien, de skattemæssige udfordringer i koncepterne, og hvordan SKAT kan medvirke til, at de skattemæssige forhold på området er klare og kendte. Der skal også ses på – det har jeg ønsket som skatteminister – hvordan SKAT kan udøve kontrol på området, og om der skulle være et behov for at ændre lovgivningen. Derudover er der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal se nærmere på vækstpotentialet i deleøkonomien – det er i regi af erhvervs- og vækstministeren – herunder hvordan de eksisterende brancher i den traditionelle økonomi, f.eks. hotelbranchen, transportbranchen osv., kan få gavn af deleøkonomiske koncepter.

Når resultaterne af SKATs analyseprojekter og resultaterne af analysearbejdet fra den tværministerielle arbejdsgruppe foreligger, vil det være naturligt igen at vurdere både muligheder og behov for en ændring af reglerne i forhold til de deleøkonomiske tjenester. I den forbindelse vil jeg i dag give det tilsagn til Folketinget, at jeg naturligvis gerne vil drøfte resultatet af de her analyser med Folketingets partier, og der synes jeg at vi skal finde en måde at håndtere de udfordringer på, der også kan være på det skattemæssige område, men altså på et oplyst grundlag.

Der er således ikke tvivl om, at deleøkonomien kan give udfordringer, også for skattesystemet, men om en indberetningspligt, som beslutningsforslaget lægger op til, er løsningen, må jeg være ærlig at sige at jeg kan godt være i tvivl om. Og nu vil jeg lige komme ind på hvorfor. Virksomheder, som formidler deleøkonomiske tjenester via en hjemmeside i udlandet, vil ofte ikke være skattepligtige i Danmark. De vil ikke have fast driftssted i Danmark, og derfor vil en indberetningspligt ikke kunne gøres gældende over for de her virksomheder. Det vil sige, at vi sagt på almindeligt dansk godt kan vedtage det, der er i beslutningsforslaget om at pålægge indberetningspligten, men hvis selskabet kun har en hjemmeside, hvor de formidler udlejning af lejligheder, biler, haveredskaber eller andet, og den hjemmeside og det selskab, der står bag hjemmesiden, er hjemmehørende i USA eller Australien eller på Cayman Islands, så står de danske skattemyndigheder magtesløse i forhold til at håndhæve den pågældende indberetningspligt. Og det udfordrer jo sådan en indberetningspligt, at det kan være svært, måske endda umuligt at håndhæve den.

For at blive omfattet af en eventuel indberetningspligt er det nemlig en juridisk forudsætning, at der er tale om fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomheden fra et fast driftssted i landet. Og hvis de gør det, der bliver lagt op til i beslutningsforslaget, kan man også forestille sig, at de deleøkonomiske virksomheder, som har fast driftssted i Danmark og har medarbejdere, straks vil flytte virksomheden til et andet land, fordi det typisk ikke vil være den fysiske placering af en medarbejder, eller hvor man juridisk hører hjemme henne i Danmark, der er afgørende for, om man f.eks. kan drive udlejning via Airbnb eller andet. Det er som sagt det teknologiske, dvs. hjemmesiden, så man vel også åbner op for, at der i virkeligheden kan være spekulation på det her område – endnu et argument for, at man skal være varsom med det. Sker formidlingen gennem et selskab i udlandet, kan der indføres nok så mange indberetningspligter, uden at det pågældende selskab vil være omfattet heraf.

Noget andet er, at den person, der f.eks. lejer sine aktiver ud, er skattepligtig af lejeindtægten. Dog er der samtidig fradrag for de udgifter, der er forbundet med udlejningen. I forhold til udlejning af hele eller dele af egen bolig er der fastsat skematiske regler for opgørelsen af fradraget i lejeindtægten, som udlejeren kan gøre brug af. Ved udlejning af egen bolig en del af året kan der f.eks. benyttes et bundfradrag på 24.000 kr. pr. år i lejeindtægten. Ud fra forudsætningen om, at de fleste kun udlejer deres bolig i få uger om året, har det været Skatteministeriets vurdering, at lejeindtægten opnået via tjenester, som formidler udlejning af boliger som f.eks. Airbnb, relativt sjældent vil udløse beskatning, når der henses til de særlige regler på området. Der er så andre deleøkonomitjenester, f.eks. hvis man lejer sin bil ud via den tjeneste, der hedder GoMore, hvor der ikke er noget bundfradrag og man er skattepligtig af hele indtægten, og der har man selvfølgelig som skatteborger en forpligtelse til at indberette det beløb, man er skattepligtig af.

Som afslutning vil jeg gerne gentage, at deleøkonomi er et område, som både jeg og regeringen kommer til at se nærmere på i den kommende tid. Vi ønsker at omfavne og videreudvikle den deleøkonomiske idé, fordi den giver frihed og økonomiske muligheder for den enkelte og den udvikler nye markeder, som jo både på kort, men i særlig grad på lang sigt kan føre til, at staten og samfundet får skatteindtægter, vi ikke får i dag, men det forudsætter også, at vi ikke bruger skattereglerne til at slå deleøkonomien ihjel. Og det kan man, hvis man ønsker det. Det ønsker regeringen ikke. Men når det er sagt, skal man selvfølgelig svare skat, både som borger, der benytter sig af deleøkonomiredskaberne og forretningsmodellerne, og de selskaber, der står bag.

Som nævnt vil SKAT påbegynde et analysearbejde vedrørende deleøkonomi, ligesom en tværministeriel arbejdsgruppe skal se nærmere på området. Resultatet af det arbejde, herunder den fortsatte dialog med branchen, kan være med til at afdække eventuelle muligheder og behov for nye tiltag på området, der samlet set kan bidrage til at sikre, at branchen fortsat kan vokse i Danmark, mens der forhåbentlig på samme tid bliver afregnet skatter og afgifter korrekt. På den baggrund vil jeg give tilsagn om en drøftelse med Folketingets partier inklusive forslagsstillerne, når vi har et fagligt grundlag at gøre det på, og det betyder også, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget, som det ligger her.

Tak for det. Det er først hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

I Enhedslisten er vi meget begejstrede for deleøkonomi, fordi den netop giver mulighed for, at vi kan have en høj levestandard med et lavere ressourceforbrug, end vi har i dag. På den måde bidrager deleøkonomien også til den grønne omstilling af økonomien, som vi jo er store tilhængere af. Det, som vi også bare synes er vigtigt, er, at deleøkonomien ikke bliver en sort økonomi, men en hvid økonomi. Vi er godt klar over, at det her forslag langtfra løser alle problemer – det er ikke løsning en, som skatteministeren siger – men det er et første skridt, i forhold til at vi fra Enhedslistens side vil gøre meget for at fokusere på, hvordan den her nye, fremadstormende deleøkonomi bliver integreret ordentligt, så vi også får den skattebetaling, som skal til.

Men jeg vil gerne stille et spørgsmål til skatteministeren, som bunder i, at det jo i dag er sådan, at hvis man udlejer sin fritidsbolig via et udlejningsbureau, er udlejningsbureauet ifølge lovgivningen forpligtet til at indberette fortjenesten til SKAT på vegne af udlejer. Jeg vil gerne høre, om skatteministeren har nogen planer om at ændre den lovgivning, vi har i dag, på det område, eller om skatteministeren bakker op om lovgivningen, som den er i dag.

Ministeren, værsgo.

Altså, den lovgivning, som vi har på sommerhusområdet, er, at man har et fradrag – jeg tror, det er på 10.000 kr. – hvis man udlejer privat. Og det er det jo f.eks. gennem Airbnb, det vil også være privat, sådan som jeg forstår det. Hvis man til gengæld udlejer gennem et bureau, der indberetter, så har man et større fradrag på, jeg tror, det er 20.000 kr., altså et dobbelt så stort fradrag. Det synes jeg egentlig er en god og klog måde at gøre det på, for det skaber et incitament til at indberette.

Det er også derfor, jeg sådan set tror, at den mest effektive vej at gå er at lave en frivillig aftale mellem skattemyndighederne og nogle af de her deleøkonomiselskaber og overveje, om det princip er noget, vi kunne overføre på andre områder af deleøkonomien. For vi er udfordret af, at de redskaber, vi normalt har i værktøjskassen, jo altså ikke duer, når vi ikke kan håndhæve lovgivningen, som følge af at det, der er platformen, er en hjemmeside, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Så kan vi skabe et skattemæssigt incitament til at samarbejde med de danske skattemyndigheder til glæde for virksomheden, for borgeren, der benytter sig af deleøkonomien og foretager udlejning, og i sidste ende jo også for statskassen. Derfor synes jeg, det er en vej, man skal overveje at gå.

Hr. Rune Lund, værsgo.

Tak for den tilkendegivelse i hvert fald. For det her forslag handler jo i virkeligheden om at strømline lovgivningen, sådan at den lovgivning, der findes på sommerhusområdet, kommer til at gælde for andre boliger. Hvis ministeren går ind på Airbnb's hjemmeside og indtaster f.eks. Højby i Ellinge Lyng i Odsherred, vil ministeren kunne se, at der er en lang række sommerhuse, som man også kan leje via Airbnb. Så det her forslag går sådan set bare ud på at sige, at de regler, der gælder for sommerhuse, skal vi overføre til almindelige boliger.

Om der så skal være en form for fradrag, er vi meget villige til at diskutere i forbindelse med behandlingen af det her forslag. Det vil jeg gerne komme med en tilkendegivelse af. Men det her forslag – som jo ikke er et stort forslag, som er et mindre forslag, men dog et vigtigt forslag, fordi vi starter debatten om deleøkonomien – synes jeg sådan set, fordi der er tale om en strømlining, at man kan vedtage, som det ligger. Hvad er ministerens holdning til det?

Ministeren.

Jamen der er jo bare det problem – og det bliver hr. Rune Lund nødt til at forholde sig til – at Airbnb, hvis de ikke har fast driftssted i Danmark eller vælger at flytte de medarbejdere, de måtte have, og den registrering, de måske har, til et andet land, så kan vi ikke håndhæve lovgivningen. Og så vil vi komme i en situation, hvor det eneste sanktionsredskab, jeg lige kan komme på at vi har, er, at skattevæsenet så skal lukke ned for bestemte hjemmesider og apps. Og det er ikke en vej, jeg synes er farbar for skattevæsenet, at man skal gå ind og lukke og blokere hjemmesider. Men det er det eneste redskab, som jeg kan tænke mig at vi har.

Derfor bliver vi nødt til at tænke alternativt i forhold til de traditionelle lovgivningsmæssige redskaber, og derfor er der altså umiddelbart et problem i bare at stemme ja til beslutningsforslaget. Men jeg deler helt baggrunden for, at Enhedslisten har fremsat beslutningsforslaget, nemlig et ønske om, at man skal svare den skat, man skal. Og det skal vi nok få sikret.

Tak for det. Hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Først ros til skatteministeren, fordi man har sat gang i det her arbejde med at få analyseret området og finde nogle løsninger på længere sigt, og også fordi man har en dialog med de forskellige parter. Og selv om jeg godt er klar over, at det her ikke er en ny problemstilling, som lige er dukket op på skatteministerens bord, men at den også har været der tidligere, så har vi trods alt en interesse i at vide, hvornår det arbejde er færdigt, og i, at der ikke skal gå måske 2 eller 3 år, før man finder en løsning. Så jeg vil egentlig bare høre skatteministeren helt stilfærdigt om, hvornår man regner med at det her er færdigt. Og så vil jeg i øvrigt kvittere for, at man efterfølgende vil indkalde partierne til en drøftelse af det.

Skatteministeren.

Tak. Det er et arbejde, der er blevet sat i gang her i 2016, og det skal være færdigt i år. Men jeg synes, det er relevant, når nu hr. Dennis Flydtkjær rejser det spørgsmål, at jeg spørger ude i SKAT, hvor hurtigt de kan gøre det. Og så kunne det jo være, det var muligt, at vi kunne nå at tage den her drøftelse i efteråret.

Jeg ved, at Erhvervs- og Vækstministeriets undersøgelse – eller rapport, om man vil – ligger klar inden sommerferien. Jeg tror, SKAT kommer til at kræve lidt længere tid, for noget af skattelovgivningen på det her område kan godt vise sig at være lidt kompliceret, også hvis man skal finde nogle alternative lovgivningsmæssige løsningsmodeller. Vi kunne se, om det ikke kunne lade sig gøre i efteråret, men det vil jeg tage en snak med SKAT om, og så kan jeg vende tilbage som et led i udvalgsbehandlingen.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det tilsagn, det synes jeg i hvert fald lyder som en god måde at håndtere det på.

Jeg vil gerne bringe et andet emne op. Det handler om det her med fast driftssted. Det her forslag virker jo sympatisk, men vil ikke ramme dem, man egentlig gerne vil, altså Airbnb, fordi de ikke har fast driftssted i Danmark. Men kunne det være noget, man også kiggede på fremadrettet i den her analyse? For der er jo den udfordring, at man ret simpelt kunne forestille sig en situation, hvor alle apps og hjemmesider nu hørte hjemme på Cayman Islands for at undgå at betale skat og have dansk skattepligt. Så man er nødt til også at kigge på det med fast driftssted.

Jeg er med på, at det er ret kompliceret og kan have indvirkning på rigtig mange selskabskonstruktioner, men er det noget, man også kigger på i det her arbejde?

Tak. Ministeren.

Generelt udfordres vores danske skattesystem af globaliseringen og den teknologiske udvikling, og der tror jeg at man som lovgiver bliver nødt til at udvise rettidig omhu og på et tidligt tidspunkt overveje, om vi skal lave nogle grundlæggende ting om. Fast driftssted er en helt grundlæggende ting i det danske skattesystem, og det er et princip, der bliver udfordret. Derfor vil jeg gerne – det tilsagn kan jeg ikke give her i dag, men ved en anden lejlighed – se nærmere på den problemstilling. Det er noget, der vedvarende kommer til at være under pres, og derfor kommer der på et eller andet tidspunkt til at være et behov for, at vi måske ser på, om de regler skal ændres. Men det tilsagn kan jeg ikke helt give i dag til hr. Dennis Flydtkjær.

Så er det hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Tilbage i januar måned, da skatteministeren kom med sit udspil til, hvordan man ville gå i dialog, var vi i Alternativet meget, meget positive, og det er vi stadig væk. Jeg synes, det er en helt rigtig og meget progressiv måde at gå ind i deleøkonomien på, nemlig at få fundet ud af, hvad det er, der kan gøres, så vi sørger for, vi ikke lægger, jeg kan ikke huske, om det var jer eller os, der sagde gammel, dårlig lovgivning ned over den nye virkelighed. Det synes jeg er væsentligt.

Omvendt tænker jeg også, at skatteministeren måske kunne svare på, om de virksomheder, der opererer i samme områder som den her deleøkonomi, i forbindelse med den konkurrencesituation, vi så vil have i Danmark, ikke godt kunne forvente, at vi netop sagde ja til sådan et forslag her. Den udfordring, der så vil være i at inddrive skatten fra de pågældende virksomheder med adresse i andre lande, må vi så tage op. Så må vi tage nogle særhensyn efterfølgende.

Værsgo til skatteministeren.

Jeg tror, man bliver nødt til at se tingene i en helhed. Jeg har haft et møde med Airbnb og også andre deleøkonomiers tjenester for at sende det klare signal til dem, at der er behov for, at de samarbejder med de danske skattemyndigheder og har en god dialog. Det signal vil jeg også gerne sende fra Folketingets talerstol her i dag og opfodre Airbnb, Uber og andre til at indgå i en dialog og indgå frivillige aftaler med skattevæsenet. Hvis man ikke gør det, kommer man jo ud i det, der ligger her i beslutningsforslaget, og det, der i den sidste ende kan blive en lang juridisk kamp.

Der må jeg bare i al stilfærdighed sige, at der står vi som skattevæsen ikke så stærkt, fordi vi ikke kan pålægge en indberetningspligt over for selskaber, som ikke har fast driftssted eller er hjemmehørende og skattepligtige i Danmark.

Jeg ved ikke, om det var svar på hr. René Gades spørgsmål, men det er, hvad jeg kan sige på nuværende tidspunkt.

Hr. René Gade.

Jo, det var fint. Ud over det kunne jeg godt tænke mig, om vi kunne komme den tidshorisont, som Dansk Folkepartis ordfører også kom ind på, nærmere, og om man måske kunne få den med som et ændringsforslag her, sådan at det her beslutningsforslag fra Enhedslisten blev spiseligt, og sådan at man sagde ja til det her ændringsforslag, fordi vi er enige om hensigten. Det kunne så være, der skulle være en længere indfasningstid, og at der også var skrevet ind, at vi bliver nødt til at tage stilling til den her udfordring med adresserne, der ligger et andet sted.

Jeg mener bare, at hensigten tilsyneladende er så entydigt rigtig for alle partier.

Skatteministeren.

Parlamentarisk har man nogle muligheder, afhængigt af hvad forslagsstillerne vil. Man kan vælge at skrive en beretning, og det er sådan nogle politiske signaler til regeringen, som ikke vil være juridisk bindende, men som jeg som skatteminister selvfølgelig vil følge. Det er mit klare udgangspunkt i respekt for Folketinget. Det kunne være en god, blød måde at lande det her på.

Det, jeg i al stilfærdighed appellerer til, er, at vi tager en politisk drøftelse, når vi har et oplyst grundlag, og ikke kun ser isoleret på indberetningspligten, men også på nogle af de andre aspekter af deleøkonomien, så vi kommer i mål med det, jeg fornemmer de fleste partier vil, nemlig at se deleøkonomien blomstre, men at SKAT selvfølgelig også får sin del ned i statskassen til at finansiere vores velfærdssamfund og de mange gode ting, som det indeholder.

Tak. Hr. Pelle Dragsted, værsgo.

Jeg synes sådan set, at ønsket om en bredere gennemgang er fint. Men man skal bare også passe på, at man ikke slår brødet så stort op, at man ikke får løst de problemer, der ligger lige for. Og beskatningsproblemet er et problem. Nu har vi snakket Uber, og det opfatter jeg slet ikke som deleøkonomi, skal det så siges, men der står vi med et meget aktuelt, presserende problem, hvor vi har nogle erhvervsgrupper, som bliver udsat for en fuldstændig unfair konkurrence. Og det er altså lidt det samme, der er tilfældet her, når vi hører hr. Rune Lund fortælle om Airbnb, der jo også formidler sommerhusudlejning, at de ingen indberetningspligt har. Og så har vi traditionelle danske sommerhusformidlere, som har den byrde, kan man sige, at de har indberetningspligt.

Derfor vil jeg egentlig også gerne lige spørge skatteministeren om noget. Skatteministeren sagde, at hvis man gennemførte det her som lov, kunne det betyde, at virksomheder så ville flytte til udlandet, men hvad har erfaringen været med den lovgivning, der gælder på sommerhusområdet? Er det sådan, at de sommerhusformidlere, som er omfattet af det her – og så vidt jeg ved, er nogle af dem faktisk internationale virksomheder, Novasol f.eks., mener jeg uden at have stor viden om det – er flyttet til udlandet for at undgå den her indberetningspligt? Og hvis det ikke har været tilfældet, hvorfor skulle det så ske i det andet tilfælde?

Skatteministeren, værsgo.

Det er et udmærket spørgsmål. Der er jo bare forskel på de to måder at drive udlejningsbureauer på. Som jeg forstår rigtig mange danske udlejningsbureauer – også Novasol, som måske er udenlandsk, og det ved jeg ikke, men der må jeg tro på hr. Pelle Dragsteds udsagn – så er det jo udlejningsbureauer, som også udbyder fysiske ting som rengøring og en række andre ting. Det er lidt svært at flytte til udlandet. Men Airbnb er i virkeligheden bare en hjemmeside, hvor man formidler en tjeneste, og så aftaler udlejer og lejer tingene individuelt inden for en eller anden ramme.

Jeg tror, der er mange lande, som Airbnb opererer i, hvor de ikke har en eneste ansat, og hvor de ikke betaler en eneste krone i selskabsskat, og det er jo et problem. Men det er jo også, hvad skal man sige, udtryk for den teknologiske udvikling, og det er derfor, jeg appellerer til, at vi tænker nyt og innovativt også i vores skattesystem for at løse den her udfordring i stedet for at hive gamle kendte redskaber frem, som måske vil vise sig ikke at være virkningsfulde. For deleøkonomi og teknologi som en driver i deleøkonomi og vores samfund som sådan er noget, vi kommer til at se meget mere til. Og derfor kan vi lige så godt tage hul på den skattepolitiske diskussion af, hvordan vi så får indrettet skattesystemet, sådan at staten og SKAT får sin del af de indtægter, som retmæssigt hører hjemme i Danmark.

Pelle Dragsted.

Så har jeg to korte spørgsmål. Det ene går på det, skatteministeren siger om, at der har været en drøftelse med Airbnb: Hvad har Airbnb i den forbindelse tilkendegivet over for skatteministeren? Det synes jeg kunne være interessant at vide.

Det andet spørgsmål er – og nu spørger jeg måske dumt, fordi jeg ikke er skatteordfører: Vil man i forbindelse med f.eks. dobbeltbeskatningsaftaler og andre af den type aftaler kunne håndtere det problem her, altså at den her lovgivning, hvis vi indfører den, så også bliver gældende for tjenester i udlandet, som står for at formidle boliger i Danmark? Er der en mulighed for at håndtere det internationalt, sådan at de bliver skattepligtige i Danmark?

Ministeren.

Til det sidste må jeg være ærlig og sige, at selv om jeg er skatteminister, kan jeg ikke svare på det spørgsmål. Men jeg vil da opfordre hr. Pelle Dragsted til at stille det skriftligt, og så skal vi komme med et svar. Man kan jo ikke udelukke, at det kan lade sig gøre. Men jeg tror også, det var Pelle Dragsted, der sagde, at man ikke skal slå for stort et brød op. Og jeg ved ikke, når man så skal ind og ændre i dobbeltbeskatningsaftaler, som typisk er noget, der tager flere år at forhandle om, om det er den mest effektive måde at løse problemet på.

I forhold til det andet spørgsmål om mine snakke med Airbnb vil jeg sige, at det jo var en snak med en interesseorganisation, og af respekt for den snak og det rum, den er foregået i, vil jeg ikke referere den her. Men jeg kan bare sige, at jeg sendte det klare signal til Airbnb, at jeg ønsker et så godt samarbejde med skattemyndighederne som overhovedet muligt. Jeg fik også det tilsagn, som de også har givet i offentligheden, at man ønsker at betale skat. Det handler om at finde den gode og lette måde gøre det på for skattevæsenet, for Airbnb og for de personer, som udlejer.

Tak til skatteministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken. Det er hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet, først.

Tak for det. Og tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag. Vi deler faktisk intentionen med det fuldt ud. Enhedslisten skriver selv i begrundelsen til beslutningsforslaget, og skatteministeren har også været inde på det, at der sådan set er ganske positive aspekter i den udvikling, der er i gang. Og jeg er sådan set også enig i nogle af de spørgsmål, som Enhedslisten stiller, bl.a. om de forskellige typer af virksomheder, der er på markedet, hvor man kigger på, om det f.eks. er nogle, der bruger nye måder, eller om det er nogle, der bare udfordrer vores klassiske måde at se arbejdsmarkedet på.

Socialdemokraterne synes ikke, at virksomhedernes indberetningspligt skal afgøres af, hvad for en platform eller hvilken teknologi der benyttes. Det må bero på det forhold, der er mellem en ansat og en arbejdsgiver, en køber og en sælger, en lejer og en udlejer. Som danskere er vi generelt set vant til, at vores arbejdsgiver indberetter vores skatteoplysninger til SKAT, og en lignende model er der jo sådan set også på udlejningsområdet. Vi synes, at det er meget rimeligt at udfordre, hvordan vi kan udvikle det forhold, at vi har en indberetningspligt for de selskaber, vi har med at gøre, så også indberetningen af skatteoplysninger bliver så smidig, så nem og så gennemskuelig som muligt. Det er også den holdning vi har tilkendegivet flere gange, i forbindelse med at vi efterlyste, at regeringen satte et arbejde i gang på det her område.

Hvad jeg også antager der er relevant med det her beslutningsforslag, er, at det er udtryk for den utålmodighed, som jeg tror vi deler med Enhedslisten, med hensyn til at komme i gang med at angribe nogle af de her problemstillinger, og det er ikke kun set i et større perspektiv. Det handler også om at se på de udfordringer, der ligger lige foran os, for der er behov for at få styr på skatteforholdene. For nogle af virksomhederne adskiller sig i visse tilfælde fra de konstruktioner af virksomheder, som vi kender til i dag.

Det har også været diskuteret her, at det udfordrer hele lejemarkedet. Altså, det er jo sådan, at hvis jeg ejer et sommerhus og udlejer det gennem Novasol eller et lignende bureau, som har indberetningspligt, indberetter de oplysningerne til SKAT. Jeg får så et højere fradrag, nemlig bundfradraget på 21.000 kr. og 40 pct. af det resterende beløb, og jeg bliver ikke beskattet af de 40 pct., som jeg tjener over 21.000 kr. Hvis jeg udlejer mit sommerhus privat, halveres mit bundfradrag til 10.500 kr. Anderledes ser det så ud, hvis jeg udlejer min lejlighed gennem Airbnb. Så skal jeg selv indberette og kan så vælge mellem to modeller. Den ene model er med et bundfradrag, hvor jeg får op til minimum 24.000 kr. om året, og den anden er en regnskabsmæssig model, hvor jeg så kan betale skat af lejeindtægten, men fratrække de faktiske udgifter.

Derfor er lovgivningen i dag ikke umiddelbart sammenlignelig, når vi taler udleje af sommerhus og udleje af bolig. Men jeg synes, det klart er en af de ting, man også må diskutere, når man nu kigger på, hvordan vi skal sikre indberetningen af skatteoplysninger.

Mere komplekst bliver det, når det også er grænseoverskridende. Hvis jeg f.eks. ejede en ferielejlighed – nu har jeg ikke en sådan, i øvrigt har jeg heller ikke et sommerhus, så det er tænkte eksempler – i Frankrig og udlejede den gennem Airbnb, ville indberetningerne sådan set også blive mere komplekse. Så virksomheder som Airbnb, GoMore osv. har vist, at der sådan set er behov for at diskutere, hvordan vi laver konstruktionen, hvordan vi kan ændre dansk lovgivning på det område, og hvordan vi i givet fald måske også kan skabe skattemæssige incitamenter til, at det bliver gensidigt til gavn for virksomhederne, for danskerne generelt og for skattefællesskabet.

Så vi støtter intentionen med beslutningsforslaget. Vi stemmer ikke for det, og når vi ikke stemmer for, er det, fordi vi mener, at beslutningsforslaget er for snævert i sin formulering i forhold til den kompleksitet og den lidt bredere palet af virksomheder, som det handler om, og i forhold til de udfordringer, som den såkaldte dele- eller platformsøkonomi giver på området.

Jeg forstår også, at der af Skatteministeriet er sat et tværministerielt analysearbejde i gang med bl.a. Erhvervs- og Vækstministeriet, og jeg vil gerne opfordre til, at vi i Skatteudvalget laver en beretning, hvor vi pålægger regeringen at komme med nogle konkrete analyser, og måske også prøver at målrette det lidt og tage højde for den kompleksitet, der er i det, og at vi fra Folketingets side tilkendegiver, hvad det er for nogle områder, vi særlig ønsker at se på og komme lidt mere i dybden med end det, vi får mulighed for med det her beslutningsforslag. Den mulighed vil jeg gerne lægge op til at vi benytter os af i Skatteudvalget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Først vil jeg kvittere for den nuance, som Socialdemokraternes ordfører kommer med: at man nok skal tænke sig godt om på det her område og ikke bare lige slå til det første og bedste forslag, der ligger, fordi det her er temmelig kompliceret.

Det, jeg lige faldt lidt over, var formuleringen om, at Socialdemokratiet også var meget utålmodig på det her område, og at det nu handlede om, at der skulle ske noget. Det er jo sådan, at Airbnb ikke er noget, der er opstået i løbet af de sidste 9 måneder. Jeg kunne bare godt tænke mig at vide, hvilke initiativer den socialdemokratisk ledede regering, der sad fra 2011 til 2015, tog for at håndtere de skattemæssige udfordringer i forhold til deleøkonomi, når nu Socialdemokratiet er så utålmodig i dag.

Værsgo, hr. Jeppe Bruus.

Det er jeg ikke sikker på at jeg kan give et kort svar på, hvis jeg skal være helt ærlig.

Når jeg siger »utålmodig«, er det, fordi vi jo kan se – én ting er Uber, som jeg er enig i er noget lidt andet – hvordan udbredelsen af, hvordan de her platforme bliver benyttet, tager fart, og derfor deler jeg sådan set utålmodigheden.

Samtidig, og det anerkender jeg så også at Venstres ordfører lægger mærke til, er det et komplekst område. Derfor er det da fornuftigt, at man bruger noget tid, og jeg mener sådan set også, at den tid og de ressourcer selvfølgelig skal ligge i ministerierne, på at få kortlagt, hvordan vi skal angribe det. Men det mener jeg sådan set også vi kan gøre i Skatteudvalget gennem en beretning og dermed også prøve at signalere, hvad det er for nogen områder, vi vil være særlig opmærksomme på.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det, jeg egentlig søgte efter, var en anerkendelse af, at vi nu har en regering, der handler. Det var derfor, jeg syntes, det var lidt påfaldende at høre om den her utålmodighed fra Socialdemokratiets side, som om det her har været et åbenbart problem i en årrække, som man har valgt ikke at gøre noget ved. Jeg ville egentlig bare gerne bede om, at der var en anerkendelse af, at problemet nu bliver adresseret og adresseret på en velovervejet måde, i stedet for at det bliver et frisk skud fra hoften.

Så vil jeg bare bemærke, at det åbenbart ikke har været en problemstilling, man var optaget af, da man sad i regering, men at man så er det i opposition. Sådan er der så mange ting, men jeg glæder mig selvfølgelig over en positiv tilgang til det arbejde, som skatteministeren har sat i værk.

Værsgo, hr. Jeppe Bruus.

Ja, det bliver vist sådan lidt politisk polemik. Vi brugte ganske mange kræfter på at bekæmpe social dumping – en indsats, som vi frygter bliver svækket under den her regering.

Jeg anerkender fuldt ud, og det var også det, jeg sagde – for at svare direkte på spørgsmålet fra hr. Torsten Schack Pedersen – at det her er en kompleks problemstilling. Jeg synes, det er godt, at regeringen har sat gang i arbejdet tværministerielt, både i Skatteministeriet og i Erhvervs- og Vækstministeriet. Det er rigtigt. Jeg synes set, det var en udmærket tale, som skatteministeren holdt i forhold til at få afspejlet, hvor der er nogle muligheder. Det deler jeg sådan set.

Utålmodigheden består i, at jeg tror, at vi er nødt til at sikre, at der ikke går 3 eller 4 år, før vi får en løsning på, hvordan det er, vi håndterer den udfordring.

Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, fordi ordføreren bakker op om intentionen. Sådan som jeg har forstået Socialdemokraternes holdning i pressen, har man fra Socialdemokraternes side også en holdning om, at der bør ske en automatisk indberetning. Og det kan jo godt være, at det ender med, at vi laver en beretning i udvalget, og det kunne være én mulig udgang. En anden mulig udgang kunne jo være det, som hr. René Gade fra Alternativet foreslår, nemlig at vi måske i det her forslag bløder formuleringen lidt op og sender et klart signal, en hensigt om, at når man arbejder med det her, skal man kigge grundigt og positivt på muligheden for at se på en automatisk indberetningspligt. Ville det f.eks. være en linje eller en mulighed, som ordføreren ville kunne støtte?

Ordføreren, værsgo.

Jamen lad mig endelig bare gentage det: Vi mener sådan set, der skal være en indberetningspligt. Det var også det, jeg sagde, altså at det tror jeg sådan set er rigtig fornuftigt.

Skatteministeren belyste også nogle af udfordringerne ved bare at indføre det, og derfor synes vi sådan set, at det måske er lidt mere kedeligt, men måske lidt mere rigtigt og grundigt at lave en beretning i Skatteudvalget, hvor vi får mulighed for også at konkretisere noget af den kompleksitet, som det her indeholder. I bemærkningerne til forslaget her skriver Enhedslisten jo sådan set også, at man ønsker den her samfundsmodel på det private marked. Altså, det må jeg sige at jeg nok tror kommer til at kræve noget mere arbejde, end at vi lige laver et beslutningsforslag i Folketinget. Og derfor synes jeg, det rigtige er at male det lidt mere gråt og lave en beretning i Skatteudvalget, hvor vi får lejlighed til i fællesskab at udfordre det.

Hr. Rune Lund.

Jamen jeg vil da takke for opbakningen til princippet omkring det her. Og det kan også være, det ender med en beretning. Det, som jo er meningen med det her forslag, er sådan set at strømline den allerede eksisterende lovgivning, hvad angår indberetningspligten – selv om det ikke løser alle problemer. Men det er rigtigt, som ordføreren siger, at vi i Enhedslisten har en utålmodighed i forhold til både at fremme deleøkonomien, men også at sikre, at det ikke bliver en sort deleøkonomi, men at det bliver en hvid deleøkonomi.

Men jeg vil da gerne takke for opbakningen til princippet omkring indberetning. Jeg er sikker på, at vi kan arbejde videre med det her på et fornuftigt grundlag.

Ordføreren.

Jeg har bare den tilføjelse, at vi jo i en beretning godt kan skelne mellem – hvis vi evner det – hvad det er for nogle umiddelbare udfordringer, vi mener vi bør løse på den korte bane, og hvad det er for nogle ting, som vi ønsker at få udforsket lidt mere, og som måske kræver et lidt større analysearbejde. Så den drøftelse ser jeg frem til i Skatteudvalget.

Tak for det. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det her forslag handler jo om deleøkonomi og mere konkret om, hvordan man udlejer sin bolig, og hvordan det så sikres, at der bliver en beskatning af det. Jeg vil gerne slå fast, at vi fra Dansk Folkepartis side faktisk synes, at det er ganske udmærket, at man kan leje sin bolig ud, som man kan i dag. Det er sådan set også ganske lovligt, men der er jo den udfordring, som Enhedslisten rigtigt peger på i forslaget, med, hvad man så gør for at sikre, at det også bliver en hvid økonomi, altså hvordan man sikrer, at folk får indberettet, at de har haft den her indtægt ved at leje deres lejlighed eller deres ejerbolig ud.

Jeg synes også, det er vigtigt, at man sikrer, at der kommer nogle ordentlige forhold, for der er jo i dag en risiko for, at der bliver en skæv konkurrence, i og med at der kan være sommerhusudlejere eller hoteller, som er omfattet af nogle regler, som gør, at de får indberettet deres indtægter, mens folk via de her deletjenester måske kan undgå at gøre det. Så derfor deler vi fuldt ud intentionen om, at man skal have fundet nogle rammer, så man sørger for, at der er plads til deleøkonomien, og så det ikke er alt for bureaukratisk. Der synes jeg faktisk at en indberetningspligt umiddelbart lyder som en oplagt og god løsning, men der er også det store men i det, som skatteministeren har været inde på, at det her ikke vil ramme Airbnb. Så den udfordring og det problem, man gerne vil løse, løser det her forslag ikke. Det skyldes ganske enkelt, at Airbnb hverken er en fysisk eller juridisk person i Danmark og heller ikke har fast driftssted her i landet, og derfor vil de ikke være omfattet af det.

Betyder det så, at der ikke skal være nogen indberetningspligt eller nogen mulighed for indberetning fremadrettet? Nej, det tror jeg sådan set at det ender med at der skal være lige meget hvad, men en løsning kan jo eventuelt være, at man får lavet en frivillig aftale med Airbnb, så de får indberettet. Og guleroden, for at de vil gå med i det, kunne være, at man kunne give dem samme mulighed, som der er for sommerhusudlejere i dag, nemlig at de får et højere fradrag, hvis de er med i et organiseret bureau. På den måde får de en gulerod til at være organiseret via Airbnb, og Airbnb har en gulerod til at få folk med, i og med at de kan sige til dem: I får faktisk et øget fradrag, hvis I gør det via os. Jeg tænker, at det kunne være en god løsning, man kunne prøve at arbejde videre med.

Derfor synes jeg faktisk også, det er positivt, at skatteministeren, som han har givet udtryk for, allerede er i god dialog med Airbnb, Horesta, Dansk Erhverv og andre parter, som jo har en aktie i den her sag. Det synes jeg da er rigtig positivt. Så i Dansk Folkeparti vil vi egentlig gerne afvente resultatet af det, og det var også derfor, jeg i mit spørgsmål til ministeren var interesseret i at høre, om man ikke kunne sørge for, at det trods alt blev ret hurtigt færdigt, så parterne kunne sætte sig sammen. For det er jo en helt reel problemstilling, der ligger, og som vi skal have løst, men det er også en problemstilling, der måske kræver, at man kigger lidt bredere på det end at kigge alene på indberetningspligten.

En ting kunne jo være fradrag, som jeg har nævnt nu, men også det med fast driftssted synes jeg da er oplagt at vi får en runde om. Fremadrettet kan det altså give ret store udfordringer, for man kan nemt forestille sig, at nogle kan have en hjemmeside eller en app til at ligge på en server eller en virksomhed på Cayman Islands. Og er de så undtaget fra skattepligt i Danmark? Man kan jo meget berettiget sige, at det er her i Danmark, værdierne bliver skabt, fordi det er her, husene er og bliver lejet ud. Så der er mange aspekter i det, og det er en meget kompliceret problemstilling, som gør, at det giver god mening, at vi får et meget gennemarbejdet grundlag, som vi som Folketing kan tage stilling ud fra.

Så afslutningsvis vil jeg egentlig bare sige tak til Enhedslisten, fordi de berettiget rejser den her problemstilling. Men jeg tror bare ikke, at løsningen med at indføre en indberetningspligt i Danmark er den rette løsning, fordi det netop ikke vil ramme Airbnb, som man egentlig gerne vil prøve at lægge nogle ordnede rammer for, så de passer ind i den virksomhedsstruktur, der nu er i branchen. Men jeg vil gerne sige, at jeg egentlig synes, at det lyder fornuftigt, hvis vi, som det er foreslået af Socialdemokraterne og også lidt af ministeren, prøver at se på, om vi kan lave en fælles beretning, eller også prøver den model, som Enhedslisten nævner, med, at vi måske kan rette beslutningsforslaget lidt til, så det passer ind i de tanker, som jeg egentlig tror vi er ret enige om i Folketinget. For jeg hører sådan set ikke, at der er den store konflikt i det. Men om det skal ende med, at vi retter beslutningsforslaget til eller vi laver en fælles beretning, er jeg egentlig rimelig åben for at vi kigger på i udvalgsarbejdet.

Tak for det. Hr. Rune Lund, værsgo.

Jeg vil godt takke ordføreren for de positive tilkendegivelser om forslaget og forslagets intention. Jeg kan sige, at det fra Enhedslistens side aldrig har været vores holdning, at det her løser alle problemer. Det har været et forsøg – et godt forsøg, synes vi selv – på at starte debatten om deleøkonomi. Hvordan gør vi deleøkonomien hvid, i stedet for at den er sort? Hvordan får vi startet debatten her i Folketinget? Og hvordan får vi den debat til at foregå i et måske lidt højere tempo, end det har været tilfældet tidligere?

Men jeg vil da også gerne takke for tilkendegivelsen af, at vi eventuelt kan kigge på, hvordan vi kan tilrette beslutningsforslaget på den måde, at formuleringerne måske kan blødes lidt mere op, hvis der er et ønske om det. Det vil jeg og Enhedslisten være meget imødekommende over for, og Enhedslisten vil også meget gerne se på muligheden for at kigge på, om vi i udvalget kan lave en beretning og i det hele taget dykke dybere ned i problematikken. Det synes jeg også ville være yderst interessant at arbejde videre med.

Hr. Dennis Flydtkjær, værsgo.

Det var ikke så meget et spørgsmål. Jeg vil egentlig også bare kvittere for det og sige, at jeg er meget enig i de synspunkter, som bliver nævnt af Rune Lund. Det er meget konstruktivt. Jeg synes da, det er oplagt, at vi sætter os sammen i udvalgsarbejdet for at finde ud af at komme lidt i dybden med det, men også for at finde ud af, om vi kan møde hinanden i forhold til en tilretning af beslutningsforslaget eller eventuelt lave en beretning for trods alt at løfte den her vigtige problemstilling.

Tak. Man skal lige huske, at det hedder hr . Rune Lund.

Har hr. Rune Lund lyst til en ekstra bemærkning? Nej, o.k. Tak til ordføreren. Så er det hr. Torsten Schack Elholm, Venstre. Værsgo. Undskyld, det er fruens navn. Det er, fordi fruens navn står her. Det skal man passe på med. Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Tak for det. Det bliver i familien, og det er også med kort varsel, jeg er trådt til, men jeg har jo en, jeg ved ikke, om man kan sige skummel fortid som skatteordfører, og jeg er stadig medlem af Folketingets Skatteudvalg, så det er en fornøjelse at få lov at diskutere et forslag på skatteområdet igen.

Det er så Enhedslisten, som har fremsat et beslutningsforslag om, at der skal kigges på deleøkonomiens beskatningsforhold. Og der er ingen tvivl om, at der er masser af positive elementer i deleøkonomi, og at deleøkonomi er kommet for at blive. Der er mange fordele og muligheder ved, at folk deler biler, tøj, lejligheder, haveredskaber og alt muligt andet. Det er der et kæmpe potentiale i, og det er et potentiale, som vi i Venstre sagtens kan få øje på, og vi kan også se, at det er et marked, der udvikler sig rigtig, rigtig hurtigt.

Men der er naturligvis også udfordringer i så at få en voksende deleøkonomi til at fungere inden for de gældende rammer for at drive virksomhed i Danmark, som jo har en lidt mere klassisk tilgang, hvor deleøkonomien i sit væsen er en kende anderledes. Og det betyder selvfølgelig også, at det inden for skatteområdet giver nogle udfordringer. Der vil jeg jo selvfølgelig hæfte mig ved, at skatteministeren allerede har underholdt med og berettet om, at der er et arbejde i gang, som skal afdække de skattepolitiske og skatteøkonomiske konsekvenser af deleøkonomi. Der arbejdes derudover også bl.a. i Erhvervs- og Vækstministeriet for at afdække vækstpotentialet for deleøkonomi og for udviklingen af teknologier og andet inden for deleøkonomi.

For der er brug for mere viden og klarhed om potentiale og faldgruber, og derfor giver det rigtig god mening, som debatten jo også allerede har afspejlet, at vi får et bedre beslutningsgrundlag og tager en endnu mere oplyst diskussion om forholdene. Det gøres jo nok noget mere hensigtsmæssigt, når vi har et mere fyldigt grundlag at tage stilling på, nemlig både de analyser, som erhvervs- og vækstministeren har igangsat, og den analyse, som skatteministeren også har omtalt i dag.

Selvfølgelig skal skattelovgivningen holdes. Man skal betale den skat, man skal, uanset om man agerer på den ene eller den anden måde, om det er deleøkonomi eller ej – hvis en ydelse er skattepligtig, skal der selvfølgelig betales skat.

Til det konkrete forslag vil jeg sige – det er selvfølgelig nævnt, men jeg vil bare for god ordens skyld sige det – at man bør prøve at forholde sig lidt til den reelle virkelighed. Når det gælder Airbnb, er det en virksomhed, der drives via en hjemmeside, der har hovedsæde i USA, og der er altså så tale om en situation, hvor der hverken er en fysisk eller juridisk person, som er hjemmehørende i Danmark, eller har det, der kaldes fast driftssted. Det giver så den helt naturlige udfordring, at Folketinget godt kan vedtage regler på det her område, men de kan så ikke håndhæves. Og jeg tror måske ikke, det er hensigtsmæssigt, at vi slår i bordet og siger, at nu skal der ske noget, selv om vi godt ved, at det ikke virker.

Så derfor tror jeg, som man allerede har været inde på i debatten, at det giver rigtig god mening, at vi kommer en kende dybere ned på det her felt. Og jeg synes et eller andet sted, at man må rose dem, der tager initiativet, og det er der så nogen der har rost Enhedslisten for, men jeg synes faktisk på sin vis, det er mere på sin plads at rose skatteministeren, for det var sådan set skatteministeren, der tog den her diskussion, forud for at Enhedslisten den 2. marts fremsatte det her beslutningsforslag. Nu skal der ikke være copyright på politik, men en gang imellem skal man også lige huske, hvem det var, der greb bolden først, og det var faktisk i al beskedenhed skatteministeren, som igangsatte det her arbejde. Men det skal selvfølgelig ikke skille os ad, og med hensyn til hvem der skal have æren for hvad, er det gerne sådan, at sejrene har mange fædre, som andre har underholdt med.

Men jeg vil bare konstatere, at det selvfølgelig er et spændende område, som også rummer nogle udfordringer på en lang række lovgivningsmæssige områder, fordi tingene pludselig bliver grebet an på en anderledes måde. Det ændrer opfattelsen af og muligheden for at drive virksomhed, og det har også nogle skattemæssige konsekvenser. Det er derfor rigtig, rigtig klogt, at vi får kigget det grundigt efter i sømmene, så vi handler på et oplyst grundlag og også gerne på en så eftertænksom og klog måde, at det er et setup, der også tager højde for, hvordan tingene kan udvikle sig i løbet af relativt kort tid.

Jeg tror også, vi må konstatere, at innovationen på det her område nok er en smule større uden for Folketingssalen end i Folketingssalen, men det ville jo være ærgerligt, hvis vi konstant på bagkant skulle komme med nye initiativer, fordi der opstod nye ideer og nye måder at drive virksomhed på. Derfor ville det jo være rart at kunne lave et setup, der var mere fremtidssikret, og løsningen på det spørgsmål kan jeg i hvert fald ikke give på nuværende tidspunkt, men det er jo så det, der arbejdes på at få tilvejebragt.

Så med de betragtninger må vi sige, at vi synes, det er et spændende område, men det beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat, kan vi ikke støtte fra Venstres side.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund fra Enhedslisten.

Jeg ønsker bare lige at præcisere over for ordføreren, at det her beslutningsforslag jo ikke er et Airbnb-forslag. Det er jo ikke sådan, at vi i Folketinget laver lovgivning i forhold til bestemte virksomheder. Det er et beslutningsforslag, som handler om indberetningspligt for alle virksomheder, som formidler udlejning. I dag er det sådan, som det også er fremgået af debatten, at på sommerhusområdet findes faktisk en automatisk indberetningspligt.

Så mit spørgsmål er i virkeligheden: Er selve det, at der eksisterer en automatisk indberetningspligt, noget, som ordføreren for Venstre grundlæggende synes er en fornuftig måde at organisere det her område på, f.eks. på boligudlejningsområdet?

Ministeren. Nej, undskyld, ordføreren.

Det bliver mere og festligt her i dag!

Hvis man nu bare læser første sætning i bemærkningerne til forslaget, vil man se, at Airbnb direkte nævnes. Så der er en grund til, at en del af diskussionen bevæger sig rundt om den konkrete virksomhed.

Det er altid en balancegang, hvornår man skal lave tredjepartsindberetninger. Det er jo en let og effektiv måde, hvis det kan håndhæves, og hvis det kan gennemføres. Helt almindelige skatteydere kan i dag åbne deres skattemapper og se, at SKAT allerede har en række oplysninger, der er blevet indberettet fra skatteydernes pengeinstitut, deres realkredit, deres fagforening – tingene er fortrykt, de er indberettet, og det er selvfølgelig nemt og smidigt. Men det skal jo heller ikke være sådan, at alle, der driver virksomhed i Danmark, skal til at udlevere samtlige kundeoplysninger, og jeg synes egentlig, at eksemplet med sommerhusområdet er et godt eksempel på et område, hvor der var nogle regler, som det måske kneb lidt med at få håndhævet i sin tid. Og for at få en større efterrettelighed gav man den gulerod, at hvis man udlejede gennem et bureau, som så fik den her indberetningspligt, var der et større skattefradrag, end hvis man selv stod for det.

Det synes jeg – og det mener jeg også stort set var, hvad skatteministeren sagde fra talerstolen – var en god måde at finde en løsning på et problem på, og det kunne sagtens være, at det var et eksempel til efterfølgelse. Men igen skal man sørge for, at det så også er et eksempel, der fungerer i virkeligheden, og der er der nogle faldgruber i forhold til nogle af de eksempler, der er nævnt i dag, og det er så bl.a. det, som analysen fra SKAT jo gerne skulle adressere.

Spørgeren.

Det er rigtigt, at Airbnb er nævnt i bemærkningerne. Men jeg vil sige, at det ville være mærkeligt at fremsætte sådan et beslutningsforslag her uden at nævne Airbnb, som jo er en meget stor spiller. Men det, som er det grundlæggende her, er i virkeligheden bare at sige, at vi skal strømline lovgivningen, og Airbnb udlejer jo også sommerhuse.

Vi ved godt, at det her ville være et første skridt, også i forhold til at få debatten hernede i Folketingssalen, men hvis man så at sige har den automatiske indberetning på plads – og det er det, der er baggrunden for, at vi fremsætter beslutningsforslaget – kan den ligesom hakkes af, så man kan sige: Tjek, så har vi styr på den. Og så må vi kigge på spørgsmål om skattepligt og fast driftssted, som jo er en længere diskussion, og som har at gøre med de dobbeltbeskatningsaftaler, som der er indgået osv. osv.

Vi synes i hvert fald, og det er derfor, vi fremsatte forslaget, at der er en logisk lavthængende frugt eller en logisk strømlining af reglerne, man lige så godt kunne lave her. Vi vil også gerne være med til at kigge på, om der kunne vedtages noget, der har en lidt blødere formulering med nogle hensigtserklæringer. Hvordan ville ordføreren for Venstre have det med det?

Så må vi hellere give ordet til Venstres ordfører.

Tak for det. Vi indgår jo altid i konstruktive drøftelser under udvalgsarbejdet. Der er forskellige muligheder, og vi må tage en drøftelse af det, der jo et eller andet sted tegner sig en bred opbakning til, altså det, som skatteministeren har sat i gang, nemlig at vi får analyseret det her med henblik på at få nogle fremtidssikrede svar på nye måder at drive virksomhed på. Det ville også overraske mig meget, hvis ikke vi var bredt enige om det her i Folketinget. Så det tager vi selvfølgelig konstruktivt, når sagen behandles i udvalget.

Jeg må selvfølgelig bare lige anfægte noget, som Enhedslistens ordfører siger, nemlig at hvis vi indfører den her indberetningspligt, er der styr på den. Jeg tror, formuleringen var sådan. Det er desværre det, der så er udfordringen, for så nemt er det ikke. For hvis ikke den kan håndhæves, hvis ikke de danske skattemyndigheder har mulighed for at sige, at de her regler også gælder for en virksomhed, der ikke er registreret i Danmark, så tror jeg også, at vi så efterlader den undrende befolkning i en tilstand, der gør, at de tænker: Nu siger de, de her gjort noget i Folketinget, men de ved jo godt, at det ikke virker.

Jeg er sådan set mere optaget af, at vi laver noget, der har en effekt, der adresserer den reelle problemstilling, i stedet for at vi siger, vi gør noget, der reelt ikke løser problemet.

Så siger vi tak til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, Danmarks liberale parti, og vi går over til fru Merete Riisager fra Liberal Alliance.

I starten elskede venstrefløjen deleøkonomien. Man forstod, at deleøkonomien skulle redde den vestlige kapitalistiske verden fra sig selv. Borgerne skulle ved initiativ og ansvarlighed tage over og hjælpe hinanden med at løse udfordringer og problemer, de havde, og på denne måde indrette sig sådan, at der var mere bæredygtighed og mere socialt ansvar. Mennesker skulle række ud efter hinanden.

Så skete der noget: Pludselig gik det op for den røde fløj, at staten kunne risikere at gå glip af penge, og så vendte vindene. Pludselig skulle deleøkonomien ikke fordele så meget mellem mennesker; den skulle reguleres, således at de værdier, der skabtes mellem mennesker, ikke gik statens næse forbi.

Debatten om Airbnb ligner debatten om Uber og andre af de tjenester, der bringer mennesker sammen, så de kan hjælpe hinanden med at løse et problem. Løsninger som Airbnb giver helt almindelige mennesker mulighed for at gøre ting, de ellers ikke ville kunne gøre, f.eks. rejse og komme på ferie. Både for den person, der udlejer sin bolig, og den person, der kan leje en bolig billigt og nemt og samtidig få et indblik i kulturen i det pågældende land – hvordan lever mennesker her, og hvordan indretter sig? – er Airbnb en kæmpe gevinst.

For Airbnb gælder det, at der for den borger, der udlejer sin bolig, er et bundfradrag, man kan benytte. Jeg kan forstå på ministeren, at langt de fleste borgere, der udlejer via tjenesten, ligger under dette bundfradrag. For dem, der ligger over det, gælder der naturligvis det, at de skal overholde loven. Derfor skal den enkelte borger, der har en indtægt, der er højere end de 24.000 kr., indberette sin indtægt og svare skat af denne.

I virkeligheden ligner denne manøvre meget den måde, man betalte skat på i Danmark førhen. Man havde en indtægt, og man var selv ansvarlig for at svare skat af denne. I dag ved de færreste, hvor meget skat de betaler, og hvordan denne skat er sammensat. Det er et kæmpe problem. Tilliden mellem staten og borgerne er erstattet af et system, hvor man kan logge ind på sin selvangivelse, og hvis man er mere end almindeligt intelligent og snarrådig, kan man også gennemskue, om denne er sat rigtigt sammen.

Jeg kan forstå på skatteministeren, at Danmark slet ikke kan pålægge Airbnb at indberette til SKAT, eftersom virksomheden ikke er hjemmehørende i Danmark. Så er den jo ikke så meget længere. Derfor må vi have tillid til, at danskerne betaler den skat, de skal, og at SKAT kan efterprøve aktiviteterne, hvis de erfarer, at der sker snyd. Det vil være det rigtige at gøre.

Samtidig må vi glæde os over, at danskerne har taget deleøkonomien til sig, og at de hele tiden løser problemer for hinanden og derved oplever mere frihed og velstand, end de ellers ville have gjort. Det er i den grad gode nyheder i et land, der lægger verdens tungeste skattebyrder på skuldrene af deres borgere.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Jeg troede egentlig, Liberal Alliance var tilhænger af en fri og lige konkurrence, altså at de aktører, der opererer, skal have de samme vilkår. Vi har i Danmark nogle sommerhusudlejningsbureauer, som har eksisteret i årevis og lavet et vigtigt stykke arbejde med at formidle sommerhuse mellem kunder, som ønsker at få en uge ved Vesterhavet, og folk, der har et sommerhus, som de ikke selv bruger hele tiden, og som er omfattet af krav om indberetning. Så opstår der andre, nu Airbnb, som ikke er omfattet af den samme indberetningspligt. Mener ordføreren slet ikke, det er et problem?

Nu nævner ordføreren selv Uber, som intet har med deleøkonomi at gøre. Altså, det er jo taxakørsel. Deleøkonomi handler om, at man deler nogle fælles ressourcer. Det er sådan set grundlaget. Der er ikke mange, der mener, at Uber er deleøkonomi, andre end dem selv. Men det er jo et andet eksempel på en ulige konkurrence. Altså, vi har en taxabranche, som er pålagt nogle krav om sikkerhed og om skattebetaling. Dem kan ordføreren så være uenig i, men det er altså nogle, der stadig væk fungerer. Og så fremhæver ordføreren gudhjælpemig et selskab, som optræder med fuldstændig unfair konkurrence over for den branche. Er det det, Liberal Alliance står for?

Ordføreren.

Tak. Det er fuldstændig rigtigt, at deleøkonomien udfordrer den måde, vi gør tingene på, og det mener vi i Liberal Alliance grundlæggende er rigtig godt. Når vi taler om taxabranchen – og nu kommer vi så ind på noget her, der jo ikke er i dette beslutningsforslag – så er det helt tydeligt, at det er en overreguleret branche. Og når der så kommer en virksomhed og udfordrer den måde, som man gør tingene på i taxabranchen, så bør vi glæde os over det, fordi det så kan føre til deregulering.

Sådan er det også i forhold til udlejning af ejendomme. Der er jo ikke nogen, der siger, at den måde, vi gør tingene på i dag, er den rigtige. Vi bør starte med at kigge på, om der er noget i de eksisterende brancher, vi kan deregulere, i stedet for at kigge på de nye brancher og sige: Hvordan kan vi pålægge dem mere regulering?

Spørgeren.

Civil ulydighed kan selvfølgelig være positivt, altså at man bryder nogle love for at få sat nogle spørgsmålstegn. Men det her er jo et stort, globalt selskab, som går ind og underbyder, og som underbetaler sine medarbejdere – altså når vi snakker Uber, ikke Airbnb. Så det er et mærkeligt synspunkt, Liberal Alliance har på det her, nemlig at det, at nogen bryder loven, er en god måde at udfordre vores regler på. Jamen hvis man synes, der er for meget regulering af taxabranchen, så kan man da fremsætte forslag om mindre regulering. Det vil jeg opfordre Liberal Alliance til at gøre, og så kan vi diskutere det.

Skal vi også lade en restaurationskæde åbne uden fødevarekontrol, fordi det er godt, at det udfordrer vores krav om fødevarekontrol – og så er det da ærgerligt, hvis der er nogle, der bliver syge af at spise deres mad? Jeg er faktisk lidt chokeret over Liberal Alliances tilgang til det her spørgsmål. Altså, uanset hvad man i øvrigt mener, må det da være sådan, at vi tilstræber en fri og lige konkurrence mellem de private aktører, som er på f.eks. taxaområdet eller udlejningsområdet.

Ordføreren.

Vi kan næppe finde et samtaleemne, som tydeligere viser forskellen på Liberal Alliance og venstrefløjen. I Liberal Alliance stiller vi os på borgernes side. Vi mener faktisk også, det er borgerne, der i høj grad udvikler samfundet. Gode ideer om, hvordan samfundet skal indrettes, og hvordan vi skaber velstand og fremdrift, kommer i høj grad fra borgerne. Det er helt forkert opfattet og helt vendt på hovedet at sige, at man altid skal sidde herinde og finde på de geniale forslag. Vi mener, at innovationen oftest sker ude i befolkningen, og vi skal sørge for at gøre det så nemt for borgerne som muligt at leve det liv, de gerne vil.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Rune Lund fra Enhedslisten.

Jeg synes nu ikke, ordføreren svarede på hr. Pelle Dragsteds spørgsmål om den frie og lige konkurrence, men lad nu det ligge.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge lidt ind til, hvordan Liberal Alliance vil sikre, at deleøkonomien, som Enhedslisten ønsker at fremme – og deleøkonomi er i vores optik ikke Uber; Uber er pirattaxakørsel på en digital platform – bliver hvid i stedet for sort. Jeg kan jo konstatere, at Liberal Alliance ikke er specielt positivt indstillet over for beslutningsforslaget eller over for Enhedslistens intentioner. Men jeg kan også konstatere i forhold til den debat, vi har haft i dag, at Liberal Alliance står alene med den holdning ikke at være positivt indstillet over for intentionerne og hensigten med forslaget. Men hvad er Liberal Alliances bud på, hvordan vi fremadrettet sikrer, at deleøkonomien – den fornuftige del af den – bliver fremmet, samtidig med at vi sikrer, at det bliver en hvid økonomi og ikke en sort økonomi?

Ordføreren.

Det er jo igen, fordi vi i Liberal Alliance har en fuldstændig anden tilgang til det her område. Det, at man fremsætter sådan et beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat her, skyldes for mig at se, at man er så bange for, at staten går glip af noget. Det er det første, man tænker, når borgerne går i gang med at gøre noget af egen drift: Åh nej, går staten nu glip af noget? Det er det, der er hele tankegangen. Og man tænker: Der må være noget sort her, det er sort, der sker noget sort.

Det er ikke sikkert. Det kan da sagtens være, at borgerne virkelig skaber vækst og fremdrift, og at det ikke er sort. Hvis der så er noget, som ikke er efter gældende regler, og folk overtræder loven, ja, så skal myndighederne træde ind. Men selve det, der er grundtanken i det her beslutningsforslag, er jo, at man er bange for, at staten går glip af noget.

Spørgeren.

Jeg vil sige, at når vi i Enhedslisten tænker deleøkonomi, som vi er store tilhængere af, så tænker vi netop ikke i udgangspunktet sort. Vi tænker grønt, vi tænker deleøkonomien som en helt central del af den grønne omstilling, som vi arbejder meget hårdt for. Vi tænker, at deleøkonomien giver mulighed for at have en høj velstand, samtidig med at vi forbruger færre ressourcer. Så vores udgangspunkt for i det hele taget at fremme deleøkonomi er jo, at vi ønsker den grønne omstilling og vi tænker grønt.

Men det er da rigtigt, at vi nok i forhold til Liberal Alliance har nogle andre holdninger til, hvor mange penge der skal bruges til at finansiere vores alle sammens velfærd. Og det er rigtigt, at vi går op i, at der er nok pædagoger i børnehaverne, at vi har en ordentlig folkeskole, at der er en ordentlig ældrepleje, og at der ikke skal skæres ned der. Og en af måderne, vi undgår at der bliver skåret ned på, er jo at sikre, at vi også i fremtiden med en voksende deleøkonomi har et ordentligt skattegrundlag.

Ordføreren.

Jamen tak for det. På venstrefløjen tænker man meget i farvekoder: Er tingene sorte, er de hvide, er de grønne? I Liberal Alliance byder vi al vækst velkommen uanset farven. Der må gerne komme vækst i alle regnbuens farver. Det er vi glade for. Der må gerne komme grøn vækst, der må gerne komme blå vækst, der må gerne komme alle mulige former for vækst, så længe man ikke bryder loven.

Men vores udgangspunkt er et helt andet. Vi er positive over for det, når mennesker af egen drift skaber velstand, skaber nye måder at løse problemer for hinanden på. Og så antager vi ikke straks, at der må være noget galt. Vi regner som udgangspunkt med, at det er godt. Finder vi så ud af, at der er nogle, der bryder loven, så skal myndighederne selvfølgelig træde til.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jeppe Bruus, Socialdemokraterne.

Tak. Jeg forstår på den fortælling, som jeg nærmest opfatter at det var, eller historie, at Liberal Alliance sådan set hylder, at der er virksomhedskonstruktioner, hvor man deler, uden at man nødvendigvis involverer staten eller statskassen. Så må jeg antage, at Liberal Alliance er fejlciteret i en artikel fra DR fra den 15. januar, som lige præcis handler om politisk pres på Airbnb, at de skal kontrolleres af SKAT, og der fremgår det simpelt hen, at både DF og LA bakker op, og der står så her, at man bakker op om, at der skal være ordnede forhold, og at der også skal være skattepligt for de her virksomheder. Er man simpelt hen blevet misforstået af DR i den her forbindelse?

Ordføreren.

Det er så et klassisk begreb, som man bruger i Socialdemokratiet: ordnede forhold. Vi kan så være uenige om, hvad ordnede forhold er. Man skal overholde loven, og det har vi sagt, og det mener vi fortsat, og det har jeg også sagt i min tale, altså at borgere og virksomheder skal overholde loven. Spørgsmålet er, hvor meget man skal kontrollere, og hvordan man skal kontrollere, og det kan være en diskussion. Jeg kan ikke sige, præcis hvor vi kommer til at ende henne. Jeg kan sige, at vi som udgangspunkt mener, at det er rigtig positivt, at der er nogle, der løser problemer for hinanden på andre måder, end man hidtil har set, og det første, vi tænker, er ikke: Uha, er der noget galt, går staten glip af noget? Det er ikke det første, vi tænker.

Spørgeren.

Så tror jeg ikke, at LA er blevet misforstået, men så bakker man sådan set også op om at få styr på, hvordan det her passer ind, for det er jo rigtigt nok, at når man har et samfund og et fællesskab, så indretter man det efter nogle regler, som så efterfølgende skal overholdes. Den sidste del er vi sådan set enige i. Så er det spørgsmålet, hvad det er for nogle regler, vi så vil indrette det efter, og der er det jo traditionelt set Liberal Alliances synspunkt, hvis man f.eks. kigger på taxibranchen, at det gerne skal være et frit marked, hvor man kan undergrave hinanden og se, om man kan få de laveste lønninger. Der spørger jeg bare, om man ikke på det her område har en intention om at gå positivt ind i at finde ud af, hvordan vi indretter det her fællesskab, så vi tilgodeser de muligheder, der er, men sådan set jo også sikrer os, at det sker inden for ordnede forhold.

Ordføreren.

Men som jeg har sagt en del gange nu, er det første, vi tænker, når vi ser de her tjenester, både Airbnb og andre: Hvordan kan vi hjælpe eksisterende brancher med at blive mindre reguleret nu, hvor der kommer nogle brancher, som er deregulerede? Det er det første, vi tænker. Vi tænker ikke som det første, hvordan vi kan regulere yderligere. Så det, vi er mest optaget af, er, hvordan vi kan hjælpe eksisterende brancher, og i det her tilfælde vil det jo så f.eks. være hotelbranchen. Har de nogle ønsker til, hvordan de kan få mindre regulering, vil vi selvfølgelig gerne se på det. Det er det, der er vores første tanke.

Vi siger tak til fru Merete Riisager. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi byder velkommen til næste ordfører, der er hr. René Gade fra Alternativet.

Som jeg også gjorde det under et af mine spørgsmål til ministeren, vil jeg starte med at kvittere for ... nej, jeg sagde simpelt hen ikke kvittere! Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg aldrig må sige kvittere, for jeg synes, det er sådan et mærkeligt ord at bruge, når man står heroppe. Jeg vil derimod gerne rose skatteministeren for det udspil, der kom den 15. januar. De ord, jeg ville ønske jeg havde skrevet om Alternativets tilgang til deleøkonomi, var faktisk stort set ordret dem, der kom fra Skatteministeriet. Det var en meget, meget progressiv tilgang til netop deleøkonomien, hvor man vil ud at tale med de virksomheder, der er involveret, og hvor man vil finde ud af, hvordan vi implementerer en lovgivning, der passer til en ny virkelighed.

Derfor var jeg også en af dem, der kæmpede hårdt med DR – da de lavede den artikel – for rent faktisk at blive citeret korrekt, i forhold til hvor vi stod. For vi er helt enige i hensigten i det beslutningsforslag, der er kommet her fra Enhedslisten, og vi bakker også op om det. Men hvordan kommer vi derhen? Og der synes jeg faktisk at skatteministerens tilgang er helt rigtig.

Derfor har vi også en udfordring i at komme videre herfra. For hvis vi får det her beslutningsforslag stemt ned, er jeg lidt bange for, at der kommer til at gå en lang periode, hvor der ikke rigtig sker noget. Måske får vi det behandlet i efteråret, og måske gør vi ikke.

Der kommer vi så til at nærme os et problem. Jeg tror, jeg kom til at misinformere før, for jeg sagde, at vi alle sammen entydigt var enige i hensigten, men jeg kan så høre, at Liberal Alliance ikke er enige i hensigten. Det kan jeg på sin vis have forståelse for, for når jeg hører om deleøkonomi, tænker jeg også i første omgang: Yes, lad os få alle de her driftige folk til på en eller anden god måde at bidrage til, at der skabes vækst. Omvendt tænker jeg med et endnu større spørgsmålstegn: Men hvad så med fælleskassen? Hvad med skat? Hvad med dynamoen for hele vores velfærdssamfund?

Der har vi altså en stor problematik lige nu med, at der er mistillid til vores skattesystem. Det synes jeg egentlig er ærgerligt, for det er et hamrende godt skattesystem. Men der er mistillid til den måde, vi inddriver vores skat på, og med hensyn til hvem der betaler, og om det er okay at arbejde og betale sort. Der er lige nu blevet nedsat en tværpolitisk gruppe i Skatteudvalget, som er rigtig god. Her kigger vi på de udfordringer, der kan være med sort betaling og sort arbejde, og på, hvordan vi kan få det minimeret.

Der tænker jeg altså det er væsentligt, at vi – når vi her har noget, som virkelig skævvrider konkurrencen herhjemme og lægger nogle brancher ned – i forhold til de muligheder, som deleøkonomien har, siger: Vi bliver simpelt hen nødt til at sikre nogle forhold for de virksomheder, der er i Danmark, som gør, at de i det mindste kan kæmpe på lige vilkår med de nye teknologier, der kommer. Vi skal så have fundet en måde at gøre det på, hvor vi ikke bremser de nye teknologier.

Derfor er jeg meget indstillet på, at vi kigger på beslutningsforslaget og ser, om vi kan få det igennem med nogle ændringsforslag, der gør, at skatteministeren kan se den vision om den gode involvering af branchen i det her beslutningsforslag – og om ikke andet laver en beretning.

Men der er en kraftig tilkendegivelse herfra af, at beslutningsforslaget er væsentligt, og at vi bliver nødt til at sikre, at vi understøtter den her nye teknologi, der buldrer derudad – uden at det går ud over de spillere, der er i Danmark i øjeblikket.

Så har jeg en enkelt kommentar: Det her er jo igen en god grund til – nu sidder der også flere it-ordførere i lokalet – at vi får lavet et nyt it-forum, hvor vi taler om sådan nogle ting, for jeg er ikke sikker på, at det lige er i skatteministerens ressort, at vi skal vurdere, hvordan vi går til sådan noget her. Måske skulle der være nogle visioner om, hvordan man arbejder med en ny virkelighed, hvor digitalisering ikke længere er digitalisering, men hvor digitalisering bare er en del af virkeligheden. Og det bliver altså svært, når vi kommer til at få mange, mange flere af de her spørgsmål, hvis vi ikke har et sted, hvor vi drøfter sådan nogle ting her på et lidt mere ambitiøst og visionært niveau, end om det kan lade sig gøre at få det implementeret, når de her virksomheder ikke har adresse i Danmark. Jeg er helt enig i, at det er et problem, men det bør ikke være det, der bremser os med hensyn til også at sikre de danske virksomheder i den periode, indtil vi finder ud af, hvad der skal ske, altså giver dem en sikkerhed for, at de har lige konkurrencevilkår.

Så Alternativet bakker op om beslutningsforslaget, men vil meget gerne have det ændret lidt.

Tak til hr. René Gade. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Ida Auken fra Radikale Venstre.

Det smarte ved deleøkonomien er jo, at vi kan få meget mere ud af de ressourcer, vi allerede har, de ting, vi allerede har produceret, de biler, der er lavet, de boliger, vi har bygget. Og hvis man kigger på den måde, vi bruger tingene på i dag, må man sige, at det er der en god grund til. For en bil kører 4 pct. af tiden, og det vil sige, at den holder stille 96 pct. af tiden. Og ud af de 4 pct. af tiden, hvor bilen kører, er det en fjerdedel af det, hvor den holder i kø eller føreren leder efter parkering. Så 3 pct. af tiden bruger vi på at køre i bilen, og jeg tror, at i gennemsnit sidder der halvanden person i en bil. Så det er i virkeligheden en rimelig tåbelig investering. Hvis vi nu tager i betragtning, at en af vores dyreste investeringer er en bil, så er det en rimelig tåbelig investering, når vi kun bruger den 3 pct. af tiden. Så deleøkonomien handler om at bruge de ting, vi har, meget smartere. Det samme kunne man sige med bygninger. Kontorbygninger bliver brugt 25 pct. af tiden. På samme måde kan man sige: Hvorfor skal der være en helt parallel infrastruktur med hoteller, når nu man kan bo sjovere, mere spændende og mere lokalt ved f.eks. at bruge et firma som Airbnb? Så der er rigtig mange gode grunde til at udnytte den infrastruktur og de ting, vi allerede har bygget, på en meget smartere måde. Det er det, deleøkonomien gør.

Så ud over at give os alle sammen flere muligheder, er det også ganske smart miljømæssigt, fordi man ikke behøver at sætte en helt ny og ekstra infrastruktur i søen. Og det giver nogle sociale fordele. Der er flere af de her deletjenester, der også har til formål, at mennesker møder hinanden på nye måder. Man skal nok ikke blive alt for romantisk i den forbindelse, men der er nogle af dem, der har det. Og så er der selvfølgelig en masse økonomiske fordele. Så deleøkonomien er kommet for at blive, og jeg tror, vi kommer til at se meget mere af det. Jeg tror, vi vil se rigtig mange brancher, som med et fint ord bliver disrupted. Altså, det er brancher med firmaer, der får en konkurrent lidt a la Kodak, der havde næsten eneret på at sælge film, og så kom digitalkameraet og smadrede forretningsmodellen fuldstændigt. På samme måde tror jeg at deleøkonomien og mange af de andre nye tjenester kan gå ind og tage traditionelle brancher med bukserne nede, hvis man ikke er klar. Så der er al mulig grund til at diskutere deleøkonomien, dens fordele og de muligheder, der ligger i den, men selvfølgelig også de problemstillinger, den rejser.

Jeg synes, det er fint, at Enhedslisten i dag rejser et af de spørgsmål, vi har diskuteret tidligere, men hvor det altid er godt at skubbe lidt på, når der udestår en redegørelse fra et ministerium. Så er det altid godt at tage en sag op, for det kan være svært at få dem røget ud af ministerierne. Men det er i hvert fald en vigtig diskussion, for vi kan selvfølgelig ikke underminere de standarder og kvaliteter, vi har kæmpet os til i vores samfund. Vi kan ikke gå på kompromis med, at der skal skattekroner i kassen til at opretholde vores institutioner, vores skoler og vores velfærdssamfund. Vi kan ikke gå på kompromis med en vis grad af sikkerhed i arbejdsmiljø- og miljøspørgsmål. Så det er en masse store spørgsmål, der kommer til os i den her tid, hvor deleøkonomien tager meget stor fart.

Det er så til gengæld også vigtigt, at vi ser mulighederne i det her og forstår, at det er noget, der er i sin begyndelse, og at vi ikke griber for tidligt ind med regulering, der sådan set kan pakke alting ned i en dansk sammenhæng. Så det vil sige, at vi skal tænke os rigtig, rigtig godt om, inden vi går ind og siger, at nu skal det gøres på den ene eller den anden eller den tredje måde. Jeg deler sådan set intentionen om, at hvis man ud over en minimumsgrænse tjener penge på at udleje sine biler eller sine boliger, skal der betales skat af det.

Men vi bliver altså nødt til at have en grundig analyse, og derfor vil vi fra radikal side gerne afvente den redegørelse, den analyse, som Skatteministeriet har igangsat for at se på beskatningen af deleøkonomien. Vi vil gerne se på de administrative konsekvenser af det her, se på, om de ligesom opvejer de fordele, der er. Vi ser frem til drøftelsen med skatteministeren. Jeg synes, det er fint, at han har givet et tilsagn om at indkalde ordførerne til en diskussion om behandlingen af det her emne fremadrettet.

Tak til fru Ida Auken. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jonas Dahl fra SF.

Jeg vil også gerne kvittere for, at Enhedslisten rejser den her debat. Jeg tror, det er en ekstremt vigtig debat at få, ikke mindst på grund af hele den diskussion, der er om deleøkonomi, og som kører i de her år, må man sige, for det er jo ikke en nyopstået problemstilling. Men ud over, som den radikale ordfører også var inde på, at pege på de positive sider, der selvfølgelig er ved store dele af deleøkonomien, rejser det jo også spørgsmålet om, hvordan oplysninger om den indtægt, man får for i givet fald at udleje f.eks. sit hus eller andet, skal afregnes.

Derfor synes jeg da sådan set også, at det er fuldstændig på sin plads, hvad Enhedslisten foreslår i dag, nemlig at der kommer en indberetningspligt i forhold til virksomheder, men at der selvfølgelig også bliver taget hul på hele diskussionen om, hvad der påhviler den enkelte i forhold til indberetning. Og derfor tror jeg også, at man er nødt til at se på, hvordan det bliver nemmere og simplere. Det handler selvfølgelig i sidste ende også om at få virksomhederne involveret, så der kommer en automatisk indberetning, som i sidste ende sikrer, at det foregår nemt og smidigt, som det gør i dag med sommerhusudlejning og en lang række andre ting, hvor det jo foregår elektronisk via SKAT.

Jeg kan sagtens forstå, at der selvfølgelig kan være nogle udfordringer, når vi snakker om et udenlandsk firma. Omvendt må man også bare sige, at når der nu er en dansk lovgivning, skal den selvfølgelig også håndhæves i Danmark, og derfor er man selvfølgelig også nødt til at prøve at forpligte de her udenlandske selskaber til at leve op til, at de skal overholde gældende dansk lovgivning.

Så jeg synes, at det er nogle helt berettigede problemstillinger, som rejses med beslutningsforslaget, og som det kun er godt at SKAT og Skatteministeriet bliver opmærksomme på, så de måske får lidt mere speed på, og så de også får set på, hvad det er for nogle løsninger, der kan gøre, at både udviklingen af det positive, der er i deleøkonomien, fortsætter, og det selvfølgelig sikres, at det ikke skal være sådan en gratis omgang, så man bare som privatperson kan stikke pengene i lommen, uden at man i øvrigt nogen sinde får afregnet det i overensstemmelse med gældende dansk skattelovgivning.

Så på den baggrund kan jeg bare meddele, at vi støtter forslaget. Vi synes, det er rigtig godt, og vi synes, det er godt, at der kommer fokus på også nogle af de – hvad skal man sige – mere lyssky dele af deleøkonomiens morads.

Tak til hr. Jonas Dahl. Og der var heller ikke nogen korte bemærkninger der.

Så holder vi middagspause til kl. 13.00. Jeg kan så sige, at den første ordfører, man kan glæde sig til at høre efter middagspausen, er hr. Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti. Men kl. 13.00 starter vi igen.

Mødet er udsat. (Kl. 12:02).

[Mødet er genoptaget].

Vi genoptager behandlingen af beslutningsforslag nr. B 82, og vi er kommet til Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Brian Mikkelsen.

Deleøkonomi og hele disruptiontemaet vil være afgørende temaer for verdensøkonomien, for hele erhvervsudviklingen de kommende år. Derfor er det godt, at vi får diskuteret temaet i dag med udgangspunkt i det konkrete beslutningsforslag, men vi vælger en anden indgang til hele den her diskussion, end forslagsstillerne, altså Enhedslisten, har valgt. Vi fra konservativ side har villet vælge at omfavne deleøkonomien og de muligheder, der ligger i deleøkonomien, for danskerne, for Danmark, for verdenssamfundet, i det hele taget for hele velfærdsudviklingen i verden. Og der handler det altså om, hvilken approach man har til det. Jeg synes, at man skal være positiv, konstruktiv og se på de muligheder, der er, i stedet for at se på de forhindringer, der er med deleøkonomien og de disruptive tendenser, der også er i økonomien i det hele taget.

Deleøkonomien og i de her tilfælde også Airbnb giver jo nogle fantastiske muligheder for at udnytte ressourcerne bedre, give alle mennesker i det her samfund mulighed for at få mere konkurrence, mere transparens, mere gennemsigtighed og lavere priser, når man rejser ud og ind, samtidig med at det også giver udlejerne nogle muligheder for at kunne tjene nogle penge ved siden af og selv agere som selvstændig. Det er jo alle sammen klare, gode formål, som et samfund har brug for, altså at man kan være mere selvforsørgende, samtidig med at man får tilbudt nogle tjenester, som er der i forvejen. Så indgangen må altså være, at vi prøver at se på, hvordan vi kan gøre det bedre, så man bedre kan udnytte de muligheder, der er i deleøkonomien, også i det her tilfælde med hensyn til Airbnb.

Den anden dimension er selvfølgelig, at der i et samfund jo skal være lige muligheder for alle. Der skal være lige konkurrencevilkår, der skal være lige vilkår med hensyn til lovgivningsinitiativer, der skal være lige vilkår, når det f.eks handler om at skulle betale skat. Derfor synes vi også, det er et godt initiativ, som skatteministeren har taget med at kigge på de her ting. Det annoncerede skatteministeren i sin tale, og han har også været ude og sige det offentligt for 2 måneder siden, nemlig at regeringen vil kigge på de forskellige elementer i deleøkonomien. For helt ligetil er det selvfølgelig ikke. Når jeg siger, at vi skal omfavne deleøkonomien og være positive over for den, er det også under den forudsætning, at der selvfølgelig gælder lige konkurrencevilkår, at når der bliver stillet nogle lovgivningsmæssige krav til én type aktører, skal de selvfølgelig også gælde for andre typer af aktører. Når nogle aktører betaler skat, skal andre aktører selvfølgelig også betale skat, så man konkurrerer på samme vilkår. Men det må være muligt – og det er den indgang, vi har til de drøftelser, der er – at give deleøkonomien fantastiske muligheder, også i forhold til at leje sin bolig ud, også med de skattefradragsregler, der er i den henseende, samtidig med at man selvfølgelig får skabt nogle mere lige konkurrencevilkår.

Det betyder, at vi fra Enhedslistens side ikke kan støtte beslutningsforslaget, selv om vi synes, det er en god diskussion, og at det er et relevant tema at diskutere, men det er for kategorisk, det er for brutalt. Og den anden dimension er, at det jo i virkelighedens verden ikke kan lade sig gøre, for det er en operatør, som opererer fra USA, og dermed er det ikke under gældende dansk lovgivning. Så skal man jo i sidste ende lukke hjemmesiden, og det vil vi i hvert fald ikke være med til fra konservativ side.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Jeg vil gerne præcisere over for ordføreren, at det jo ikke er et Airbnb-forslag, men at det er et forslag, som sigter på generelt at sikre, at alle virksomheder, der formidler udlejning, skal foretage automatisk indberetning.

Sådan som jeg har forstået det, og sådan som jeg har læst udtalelser fra Det Konservative Folkeparti i pressen, er man sådan set grundlæggende positivt indstillet over for mekanismen med automatisk indberetning. Er det stadig sådan, at Det Konservative Folkeparti har den holdning? Det kunne jeg godt tænke mig en præcisering af.

Ordføreren.

Ja, som jeg nævnte, at der er to dimensioner i det. Den ene dimension er, at vi vil gerne vil omfavne deleøkonomien, og den anden dimension er, at vi vil have lige konkurrencevilkår. Og hvis det kan lade sig gøre på den måde, at der kommer en automatisk indberetning, hvis man f.eks. lejer sit feriehus ud gennem et eller andet feriehusudlejningsselskab og det kommer over et vist beløb, og hvis det kan lade sig gøre, uden at det virker hæmmende for konkurrencen, og uden at det virker hæmmende for udviklingen af deleøkonomien, så synes jeg da, det er en god idé. For der skal være lige vilkår for alle aktører på markedet.

Spørgeren.

Det vil jeg da gerne kvittere for. For der har jo været en diskussion i forbindelse med behandlingen af forslaget her i salen om, om man eventuelt kunne opbløde nogle af formuleringerne, sådan at Folketinget måske kunne udtrykke en hensigt om, at man i forbindelse med det arbejde, der foregår i ministeriet med en rapport, vil se positivt og grundigt på mulighederne for automatisk indberetning. Og det hænger jo også meget godt sammen med den diskussion og det, som ordføreren fremfører, om lige konkurrencevilkår. Og når vi nu lever i et kapitalistisk samfund, er det vel ikke et urimeligt krav at stille.

Jeg kan også konstatere, at der i debatten i dag er en uenighed mellem Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, som ikke har den samme bekymring for disse lige konkurrencevilkår.

Men ville en blødere formulering eventuelt kunne være spiselig for De Konservative i forbindelse med det udvalgsarbejde, der kommer til at foregå?

Ordføreren.

Altså, jeg synes jo, at det frie marked er et gode for borgerne. Men jeg er jo ikke liberalist forstået på den måde, at det er jungleloven, der skal gælde. Så derfor skal der jo gælde ens regler for alle, og det kan staten være med til at sikre.

I det her tilfælde kan vi ikke støtte forslaget, fordi det ikke kan lade sig gøre i virkelighedens verden, og vi vil hellere omfavne deleøkonomien og vente på, at regeringen bliver færdig med deres analysearbejde af det her med det sigte, at vi får så meget deleøkonomi som overhovedet muligt med fair og rimelige vilkår for alle, så der gælder de samme vilkår for alle.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rune Lund.

Jeg synes, at vi har haft en interessant debat i dag. Det er måske, fordi det er første gang, at vi for alvor diskuterer deleøkonomi og skat i Folketingssalen. Det er måske også derfor, at der var så mange, der gerne ville tage ordet. Det er også derfor, at debatten har varet i lang tid. Så jeg synes, det er interessant, at vi i det hele taget som Folketing får gang i at diskutere, hvordan vi i den her tid, hvor deleøkonomien vinder frem, sikrer, at vi kan fremme de positive sider af deleøkonomien, for den er jo rigtig god, fordi den muliggør et højt niveau af velstand og velfærd, samtidig med at vi bruger færre ressourcer. Men i den diskussion er det også vigtigt at vi sikrer os, at deleøkonomien ikke bliver en sort deleøkonomi, men bliver en hvid deleøkonomi. Det er i hvert fald en diskussion og en debat, som vi i Enhedslisten meget gerne vil bidrage til.

Vi mener også, det er vigtigt, at de virksomheder, der er deleøkonomiske virksomheder, ligesom alle andre virksomheder overholder lovgivningen og betaler den rigtige skat. Det er i den sammenhæng, at vi har fremsat det her beslutningsforslag. Det er jo sådan, at hvis en skattepligtig borger f.eks. udlejer sin fritidsbolig via et udlejningsbureau, er bureauet i dag ifølge lovgivningen forpligtet til på vegne af udlejeren at indberette fortjenesten. Derfor mener vi i Enhedslisten – det er derfor, at vi har fremsat forslaget – at det er helt naturligt, at tjenester som f.eks. Airbnb også bliver omfattet af en indberetningspligt.

Vi har haft en diskussion om, hvorvidt det her forslag kan vedtages, og jeg har i hvert fald kunnet konstatere, at der er en meget velvillig indstilling over for intentionen i forslaget og for målet med forslaget. Der er også, sådan som jeg hører debatten i dag, et flertal i Folketinget, der sådan set bakker op om princippet om automatisk indberetningspligt. Det synes jeg er et interessant resultat at få ud af debatten i dag. Der er så også nogle ordførere, der har fremført, at man måske kunne ændre lidt i formuleringerne og gøre dem lidt blødere, så vi kan fremvise, hvad intentionen er, men på en lidt anden måde. Jeg vil bare sige, at vi i det udvalgsarbejde, der kommer til at være, vil gå meget velvilligt ind i det for at se, om vi kan give en retning for det arbejde om automatisk indberetningspligt, der foregår i ministerierne, men vi vil måske ikke lægge for snævre bånd på det, hvis der er en opfattelse af, at de formuleringer, der ligger i forslaget nu, netop er for snævre bånd. Det vil vi gå meget ind i.

Ud over at vi har taget debatten i dag, og ud over at der, så vidt jeg kan se, kan konstateres et flertal for automatisk indberetningspligt, har vi jo også fået skatteministeren til at sige her i Folketingssalen, at skatteministeren ønsker en drøftelse med Folketingets partier. Det mener jeg også er et konkret resultat af dagens debat. Jeg mener også, at det, at der er mulighed for at lave en beretning i Skatteudvalget i forbindelse med udvalgsarbejdet om det her beslutningsforslag, er et konkret resultat af den debat, vi har i dag. Så jeg synes faktisk, at der er gode muligheder for at gå videre med det her arbejde og for at se, om vi i den forbindelse kan finde ud af noget konkret.

Jeg er godt klar over, Enhedslisten er godt klar over, og andre ordførere har også fremført det her i salen, at et sådant forslag om indberetningspligt ikke løser alle problemer. Det gør det langtfra. Det skal ses som et forsøg, men et godt forsøg, synes jeg selv, på at fremme debatten om deleøkonomien og om den hvide deleøkonomi. Men det er også klart, at det er de første spæde skridt, vi tager, og vi er jo ikke det eneste parlament i hele verden, som har udfordringer med at indrette lovgivningen, herunder skattelovgivningen, i forhold til deleøkonomien. Så de indledende øvelser, vi gør os her, sker jo parallelt med mange lignende i mange andre dele af verden.

Men selv hvis man laver en automatisk indberetningspligt, er det jo klart, at de virksomheder, der så ikke er skattepligtige i Danmark, ikke vil være omfattet af den. Så selv hvis vi på et tidspunkt og eventuelt i forbindelse med det her beslutningsforslag får vedtaget noget om automatisk indberetningspligt, vil der jo være masser af andre arbejdsopgaver efterfølgende, som vi bliver nødt til at tage stilling til. Hr. Dennis Flydtkjær nævnte f.eks. det om et fast driftssted: Hvad skal der til, for at man er skattepligtig i et land? Når man ser de definitioner, der er på det, at der skal være en fysisk tilstedeværelse, og på nogle af de krav, der er stillet op, er det jo helt tydeligt, at det er definitioner, der er opstillet ud fra en gammel økonomi, hvis jeg må kaldte den det, som ikke er tilpasset en ny virkelighed. Det betyder jo, at vi må have en diskussion af, hvad det vil sige at være skattepligtig i Danmark, og om, hvordan vi indretter reglerne, så man kan blive skattepligtig i Danmark, når det giver mening.

Det giver jo mening ud fra al almindelig logik, vil jeg og Enhedslisten mene, at hvis der bliver udlejet et sommerhus, som rent fysisk ligger i Danmark, og som ikke kan flyttes, og det er en dansk person, som er skattepligtig i Danmark, som udlejer det sommerhus, skal det være sådan, at den aktivitet, der foregår, bør være skattepligtig. Det vil i hvert fald være Enhedslistens udgangspunkt i de diskussioner, som vi på et tidspunkt helt sikkert får, om, hvordan vi tilretter reglerne for det at være skattepligtig i Danmark. Det er jo i det hele taget en dagsorden, som Enhedslisten gennem årene er gået meget op i, nemlig hvordan vi sikrer, at virksomheder, også multinationale selskaber og grænseoverskridende selskaber, bidrager til fælleskassen og den fælles velfærd, sådan at det ikke kun er almindelige skatteborgere, der betaler skat, men også er virksomhederne.

Med de ord vil jeg sige, at jeg synes, det har været en god debat. Jeg håber, at vi kan få vedtaget noget, eventuelt nogle bløde formuleringer. Jeg ser frem til arbejdet med en beretning, og jeg ser frem til de drøftelser, vi kommer til at have med skatteministeren. Og jeg er glad for, at vi nu også diskuterer de her ting i Folketinget, og jeg håber, at vi i fremtiden vil komme til at gøre det meget mere. Jeg kan også sige, at Enhedslisten har flere forslag på bedding. Vi har et forslag om Uber i pipelinen. Vi opfatter jo ikke Uber som en deleøkonomi, men som en pirattaxatjeneste på en digital platform. Men man kan sige, at den alligevel er en del af den her problematik. Så vi vil i hvert fald fra Enhedslistens side bidrage til, at diskussionen bliver holdt i kog her i Folketingssalen, og vi ønsker selvfølgelig også at se på, om vi kan få nogle konkrete ting igennem i forbindelse med behandlingen af det her forslag.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 82:

Forslag til folketingsbeslutning om indberetningspligt for virksomheder, der formidler udlejning.

Af Rune Lund (EL) og Pelle Dragsted (EL).

(Fremsættelse 02.03.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er skatteministeren. Værsgo.

Tak for det. Det er først hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Ministeren, værsgo.

Hr. Rune Lund, værsgo.

Ministeren.

Tak for det. Hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Skatteministeren.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det tilsagn, det synes jeg i hvert fald lyder som en god måde at håndtere det på.

Jeg er med på, at det er ret kompliceret og kan have indvirkning på rigtig mange selskabskonstruktioner, men er det noget, man også kigger på i det her arbejde?

Tak. Ministeren.

Så er det hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Værsgo til skatteministeren.

Jeg ved ikke, om det var svar på hr. René Gades spørgsmål, men det er, hvad jeg kan sige på nuværende tidspunkt.

Hr. René Gade.

Jeg mener bare, at hensigten tilsyneladende er så entydigt rigtig for alle partier.

Skatteministeren.

Tak. Hr. Pelle Dragsted, værsgo.

Skatteministeren, værsgo.

Pelle Dragsted.

Ministeren.

Tak til skatteministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken. Det er hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet, først.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Værsgo, hr. Jeppe Bruus.

Det er jeg ikke sikker på at jeg kan give et kort svar på, hvis jeg skal være helt ærlig.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Værsgo, hr. Jeppe Bruus.

Ja, det bliver vist sådan lidt politisk polemik. Vi brugte ganske mange kræfter på at bekæmpe social dumping – en indsats, som vi frygter bliver svækket under den her regering.

Utålmodigheden består i, at jeg tror, at vi er nødt til at sikre, at der ikke går 3 eller 4 år, før vi får en løsning på, hvordan det er, vi håndterer den udfordring.

Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Ordføreren, værsgo.

Jamen lad mig endelig bare gentage det: Vi mener sådan set, der skal være en indberetningspligt. Det var også det, jeg sagde, altså at det tror jeg sådan set er rigtig fornuftigt.

Hr. Rune Lund.

Men jeg vil da gerne takke for opbakningen til princippet omkring indberetning. Jeg er sikker på, at vi kan arbejde videre med det her på et fornuftigt grundlag.

Ordføreren.

Tak for det. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hr. Rune Lund, værsgo.

Hr. Dennis Flydtkjær, værsgo.

Tak. Man skal lige huske, at det hedder hr . Rune Lund.

Så med de betragtninger må vi sige, at vi synes, det er et spændende område, men det beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat, kan vi ikke støtte fra Venstres side.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund fra Enhedslisten.

Ministeren. Nej, undskyld, ordføreren.

Det bliver mere og festligt her i dag!

Spørgeren.

Så må vi hellere give ordet til Venstres ordfører.

Jeg er sådan set mere optaget af, at vi laver noget, der har en effekt, der adresserer den reelle problemstilling, i stedet for at vi siger, vi gør noget, der reelt ikke løser problemet.

Så siger vi tak til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, Danmarks liberale parti, og vi går over til fru Merete Riisager fra Liberal Alliance.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Rune Lund fra Enhedslisten.

Jeg synes nu ikke, ordføreren svarede på hr. Pelle Dragsteds spørgsmål om den frie og lige konkurrence, men lad nu det ligge.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jeppe Bruus, Socialdemokraterne.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Vi siger tak til fru Merete Riisager. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi byder velkommen til næste ordfører, der er hr. René Gade fra Alternativet.

Så Alternativet bakker op om beslutningsforslaget, men vil meget gerne have det ændret lidt.

Tak til hr. René Gade. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Ida Auken fra Radikale Venstre.

Tak til fru Ida Auken. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jonas Dahl fra SF.

Tak til hr. Jonas Dahl. Og der var heller ikke nogen korte bemærkninger der.

Mødet er udsat. (Kl. 12:02).

[Mødet er genoptaget].

Vi genoptager behandlingen af beslutningsforslag nr. B 82, og vi er kommet til Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Brian Mikkelsen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Ordføreren.

Spørgeren.

Jeg kan også konstatere, at der i debatten i dag er en uenighed mellem Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, som ikke har den samme bekymring for disse lige konkurrencevilkår.

Men ville en blødere formulering eventuelt kunne være spiselig for De Konservative i forbindelse med det udvalgsarbejde, der kommer til at foregå?

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rune Lund.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

Se video af alle taler

Så med de betragtninger må vi sige, at vi synes, det er et spændende område, men det beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat, kan vi ikke støtte fra Venstres side.

Det bliver mere og festligt her i dag!

Jeg er sådan set mere optaget af, at vi laver noget, der har en effekt, der adresserer den reelle problemstilling, i stedet for at vi siger, vi gør noget, der reelt ikke løser problemet.

Så Alternativet bakker op om beslutningsforslaget, men vil meget gerne have det ændret lidt.

Folketinget

Resumé

Om beslutningsforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

B 82 Forslag til folketingsbeslutning om indberetningspligt for virksomheder, der formidler udlejning.

1. behandling den 31-03-2016

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling