Forsvarsudvalget 2015-16
B 8
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Dato 2. november 2015
Spørgsmål fra Forsvarsudvalget til
udenrigsministeren af 27. oktober 2015.
FOU B8 spørgsmål 7 stillet af René Gade
(ALT).
FOU B8 spørgsmål 7:
Hvorfor mener regeringen, at et fortsat dansk militært bidrag er det bedste svar på, hvordan
freden skal vindes i kampen mod Islamisk Stat i Irak og Syrien?
Svar:
Der har fra starten været en anerkendelse i koalitionen af, at ISIL ikke lod sig besejre uden en
militær indsats. Men det har stået lige så klart, at ISIL ikke kan besejres alene med militære
midler. Danmark har derfor fulgt koalitionens strategi, som indeholder fem hovedspor med
fokus på: (i) den militære indsats; (ii) stabiliseringsindsatser; (iii) stoppe tilstrømningen af
”Foreign Terrorist Fighters”; (iv) afskære ISILs finansieringskilder; samt (v) de-legitimering af
ISILs brand og narrativ.
Danmark bidrager inden for alle fem spor. Der henvises til FOU B8 spørgsmål 2 for en mere
deltaljeret beskrivelse af Danmarks bidrag til koalitionens kamp mod ISIL.