Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 8:

Forslag til folketingsbeslutning om udsendelse af et supplerende dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL.

Af udenrigsministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 08.10.2015. (Omtrykt). 1. behandling 20.10.2015. Betænkning 05.11.2015).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Ja, værsgo til Enhedslistens ordfører. Og jeg kan se, at det ikke er Enhedslistens sædvanlige ordfører, men værsgo.

Tak for det. Jeg havde egentlig troet, at forsvarsministeren eller udenrigsministeren ville gå på talerstolen, og i den sammenhæng ville jeg have stillet dem et vigtigt spørgsmål. I Enhedslisten er det jo sådan, at vi ønsker at styrke kampen mod ISIL, men vores baggrund for at være imod det her forslag er, at vi frygter, at det ikke vil virke efter hensigten.

Den irakiske regering i Bagdad er desværre dybt undertrykkende over for sin egen befolkning og begår gang på gang grove overgreb, og det skaber jo grobund for ekstremismen, som føder ISIL. Derfor bør Danmark – det er vores holdning i Enhedslisten – ikke give militær støtte til den undertrykkende regering i Irak, og det er Enhedslistens baggrund for at stemme nej til udsendelsen af et dansk radarbidrag til Irak.

Men når jeg er lidt forundret over, at ministrene ikke tager ordet, så skyldes det, at der også er et stort spørgsmål, nemlig hvad det her konkrete radarbidrag, som regeringen foreslår at sende af sted til Irak, og som Folketinget om lidt skal stemme om, reelt kommer til at bidrage til i Irak. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvem der får fingre i de informationer, som den danske radar vil indsamle over Irak og Syrien.

Vi ved fra forsvarsministerens svar til Folketinget, at iranske og syriske fly overflyver det luftrum, som den danske radar skal overvåge, og vi ved fra forsvarsministerens svar til Folketinget, at den irakiske regering er nære allierede med det iranske præstestyre, og vi ved, at det iranske præstestyre er nære allierede af den syriske diktator Assad. Men vi har simpelt hen ikke kunnet få svar på i udvalgsbehandlingen, om den danske radar vil komme til at indsamle informationer, som vil ende i hænderne på de irakiske myndigheder. For ender de i hænderne på de irakiske myndigheder, er der jo muligvis en fare for, at de også ender i hænderne på de irakiske myndigheders nære allierede i det iranske præstestyre.

Så jeg havde håbet, at forsvarsministeren kunne komme på talerstolen i dag og garantere, at de irakiske myndigheder selvfølgelig ikke får del i de oplysninger, som den danske radar skal indsamle, og jeg vil da kraftigt opfordre forsvarsministeren til at tage ordet. Jeg vil opfordre ham til at tage ordet, fordi det jo er vigtigt at få afklaret over for Folketinget. Det har ikke været muligt at få svar på det her spørgsmål i udvalgsbehandlingen, og jeg synes ærlig talt, det er bekymrende. Jeg mener, det bør være sådan, at der ikke bør være tvivl om, hvor de oplysninger, som Danmark indsamler, kan ende, især ikke, fordi vi jo har rigtig, rigtig god grund til at tro, at ender de hos de irakiske myndigheder, ja, så kunne de også ende hos det iranske præstestyre.

Jeg tror, vi alle sammen ved, at situationen i Syrien og Irak lige nu er meget, meget kompliceret, og jeg tror også, vi alle sammen er enige om, at ISIL selvfølgelig skal bekæmpes. Men det er jo for os i Enhedslisten – og jeg håber også, det er det for flertallet i Folketinget – helt afgørende at vide, om den militære indsats, som Danmark yder i den sammenhæng, reelt bidrager til formålet, eller om den i stedet for kommer til at forværre situationen i den meget komplicerede konflikt, der er lige nu.

Så jeg håber, at forsvarsministeren vil komme på talerstolen, så vi kan få sagen afklaret, inden der om lidt skal stemmes her i Folketingssalen.

Tak til hr. Nikolaj Villumsen. Der er ingen korte bemærkninger. Er der andre, der ønsker ordet? Det gør forsvarsministeren. Værsgo.

Tak. Som det også blev debatteret under førstebehandlingen – hvor ordføreren for Enhedslisten mig bekendt ikke var til stede – hvor netop det her spørgsmål også blev vendt, og det er det så også blevet i et svar på spørgsmål fra Folketinget under udvalgsarbejdet, så er der jo tale om, at man med et radarbidrag har radardata, der viser et øjebliksbillede af det luftrum, man overvåger, hvorfor der i udgangspunktet kræves adgang til dem i realtid, for at de kan anvendes. Det er således ikke nok, at man bare kan se billedet, men man skal jo sådan set have kontinuerlig onlineadgang for at kunne bruge de her informationer fra luftrummet til noget, og de data, der så kommer fra det danske radarbidrag, sendes til det amerikanske kontrol- og varslingscenter via sikrede linjer. Det, der også er oplyst, er, at centeret har oprettet særlige procedurer og tekniske foranstaltninger, der forhindrer, at data spredes uden for koalitionen, og det er forsvarets forståelse, at amerikanerne er endog meget restriktive med hensyn til, hvem der får adgang til at se det samlede databillede i realtid.

Så der er næppe nogen grund til at tro, at der vil blive givet onlineadgang til radardata uden for koalitionen.

Tak for det. Nu var jeg i den situation, at jeg deltog i FN's Generalforsamling i New York, men heldigvis er det jo sådan, at diskussionerne her i salen bliver optaget på video, og at man kan finde dem på Folketingets hjemmeside. Det har jeg jo så gjort, ligesom jeg grundigt har studeret svarene fra forsvarsministeren, og det, som forsvarsministeren siger nu, er jo også det, som forsvarsministeren løbende har sagt. Det, der bare er interessant med forsvarsministerens svar, er at han ikke svarer på, om de informationer, som Danmark er med til at indsamle, ender i hænderne på de irakiske myndigheder.

Så jeg kunne godt tænke mig fra forsvarsministeren at få en klar garanti for, at de irakiske myndigheder ikke får adgang til de informationer, som Danmark er med til at indsamle.

Ministeren.

En radar er med til at danne et overblik over, hvad der sker i luftrummet her og nu, og for at kunne bruge det billede til noget skal man have onlineadgang her og nu. Der er det sådan, at det bidrag, der kommer fra den danske radar, indgår til det amerikanske kontrol- og varslingscenter, hvor man jo stykker et totalbillede af luftrummet sammen, også med bidrag fra andre enheder, og der er det klart, at man ikke vil lade andre end koalitionen have onlineadgang til det realbillede, der opstår, også med bidrag fra den danske radar.

Hr. Nikolaj Villumsen, anden korte bemærkning.

Altså, jeg prøver lige igen. Jeg spørger: Er det sådan, at det samlede billede, som Danmark er med til at samle information ind til, altså at de oplysninger – hvis der om lidt af et flertal her i salen bliver trykket på den grønne knap – kommer i hænderne på de irakiske myndigheder? Ja eller nej? Kan forsvarsministeren garantere – ja eller nej – at det ikke vil ske?

Ministeren.

De øjebliksbilleder deles ikke med andre end koalitionen.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger... Jo, hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten har lige i sidste øjeblik bedt om en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg vil bare spørge forsvarsministeren, om Irak er med i koalitionen.

Ministeren.

Det, der er os oplyst, er, at amerikanerne er meget optaget af at have nogle helt restriktive og særlige procedurer, der jo sikrer, at der ikke er andre, der har adgang til de her billeder. Derfor vil jeg sige, at koalitionen så også kræver, at man kan bruge de luftbilleder til noget, og der er det mit klare indtryk, at der jo sådan set ikke p.t. er irakere i luftrummet, hvis det er det, man er optaget af.

Hr. Søndergaard for anden korte bemærkning.

Ja, det var jo et meget langt svar, et forsøg på at svare på et meget kort spørgsmål. Det var den store gulvviolin, der var hentet frem der. Altså, det, der bare fremstår fuldstændig tydeligt for alle Folketingets medlemmer, er, at de oplysninger, som kommer, det samlede billede, som bliver indhentet ved hjælp af bl.a. dansk hjælp, bliver videregivet til Irak, og Irak videregiver det til Iran og til det syriske regime.

Det er det, der står fast efter den her diskussion. Og så kan folketingsmedlemmerne jo stemme, som de har lyst til. For Enhedslistens vedkommende er det klart, at vi hverken støtter det iranske præstestyre eller det syriske diktatur. Tak for svaret, hr. minister.

Ministeren.

Det kan jeg ikke bekræfte.

Tak til ministeren.

Der er ikke yderligere kommentarer. Så går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes nu.

Afstemningen slutter.

For stemte 94 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 16 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og vil nu blive sendt til udenrigsministeren.