Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 78:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af rentesatser for SU-lån under studietiden.

Af Eva Flyvholm (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er først uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

I forslaget til folketingsbeslutning pålægges regeringen at fremsætte lovforslag om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte, også kaldet SU-loven, således at renten på SU-lån er diskontoen plus et tillæg på højst 1 pct., både under studietiden og i den efterfølgende afbetalingsperiode, dog med et fast renteloft på maksimalt 4 pct.

Forslagsstillerne begrunder forslaget med, at staten gennem de seneste år har haft en betragtelig indtægt på SU-lånet, da renten under studietiden fortsat ligger på 4 pct. som ved SU-lånets indførelse tilbage i 1988, på trods af at staten låner pengene af Nationalbanken til en lavere rente. Endvidere begrunder forslagsstillerne forslaget med, at flere og flere unge oplever, at de kæmper med at afbetale deres SU-lån. På den baggrund foreslår forslagsstillerne, at der skal ske ændringer i SU-loven.

Jeg vil indledningsvis konstatere, at den danske SU er favorabel, og det gælder også lånevilkårene. Helt generelt er renten på SU-lån både under og efter uddannelse lavere end den rente, de studerende ville kunne opnå, hvis de lånte pengene på almindelige markedsvilkår. Set over et helt låneforløb er vilkårene for studielån derfor relativt favorable. Renten er fleksibel efter studietiden og er p.t. på kun 1 pct., men ligger som nævnt fast på 4 pct. under studietiden. Det gør, at renten ikke stiger, når markedsrenten stiger.

Der er valgt en fast forrentning af studielån under studietiden for at give den studerende en stabilitet og et renteniveau, som ikke kan opnås på markedsvilkår. Historisk set er det faktisk en lav forrentning, som giver den studerende forudsigelighed og sikkerhed under studiet. Selv om det ikke har været den oprindelige hensigt med reglerne, bidrager den nuværende højere rente i studietiden også til, at de studerende har et incitament til at gøre uddannelsen hurtigere færdig.

Omlægningen af SU-ordningen tilbage i 1988 var bl.a. et opgør med fortidens statsgaranterede studielån i bankerne, der i perioder var på over 15 pct. i rente. Datidens logik var at undgå, at gælden var vokset voldsomt, allerede inden uddannelsen var færdig. Det sikrer det nuværende renteniveau med en endnu lavere rente i afdragstiden, som trods alt er den længste periode for de fleste låntagere. Den nuværende rentesats er også lav i forhold til alle andre forbrugslån, og der stilles ikke specifikke krav til låntageren, andet end at det er en studerende. Hertil kommer, at en ændring af rentesatsen med de nuværende renteniveauer forventes at medføre en væsentlig merudgift for staten i form af tab af renteindtægter, der groft skønnet ville være i en størrelsesorden på et par hundrede millioner kroner. De penge ville i givet fald skulle findes inden for SU-området.

Sluttelig er det værd at huske, at SU-lån er lån, som den studerende frivilligt kan vælge at optage under sin uddannelse. Det er et tilbud, som den enkelte studerende kan vælge. Den studerende har også mulighed for at supplere SU-stipendiet med erhvervsarbejde. Studerende i videregående uddannelser kan således tjene op til 12.000 kr. om måneden, uden at det modregnes i SU-stipendiet. Regeringen kan derfor samlet set ikke støtte forslag til folketingsbeslutning nr. B 78. Tak.

Tak for det. Så er det fru Mette Reissmann. Værsgo. Der er først en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm. Værsgo.

Tak til ministeren. Jeg er helt enig med ministeren i, at det var fornuftigt at indføre det her SU-lån for at sikre, at de studerende netop har adgang til et lån med et stabilt og forudsigeligt renteniveau, der gør, at man ikke bliver forgældet i al for lang tid. Så den del er vi jo rørende enige om.

Vil ministeren så ikke bare bekræfte, at siden lånet blev indført i 1988, er diskontoen, altså Nationalbankens rente, faldet helt ekstremt meget, og at det dengang ikke var hensigten, at staten skulle tjene på lånet, men derimod netop at give et ordentligt og favorabelt lån til de studerende?

Så er det ministeren.

Jo, det kan jeg bekræfte. Og det tror jeg faktisk også fremgik af min besvarelse ganske klart og tydeligt. Hensigten tilbage i 1988 var at sikre, at man ikke blev voldsomt forgældet undervejs i sit studieforløb, fordi man var henvist til at optage lån i bankerne til en rente, som var væsentlig højere end den, det blev valgt at fastsætte med indførelsen af SU-lånet tilbage i 1988. Da fastsatte man niveauet i loven på 4 pct. Så jo, jeg kan bekræfte, at renten på det frie marked var anderledes, end den er i dag.

Det ændrer imidlertid ikke ved det faktum, at vi, når vi ser på det samlede SU-system i dag, ser, at vi vel nok har verdens mest favorable studiestøtteordning. Skal vi ændre det, som Enhedslisten ønsker her, vil det koste penge. I den finanspolitiske situation, vi er i i dag, er der ikke mulighed for at tilføre SU-området yderligere ressourcer, sådan som Enhedslisten ikke overraskende for mig lægger op til, for Enhedslisten har jo ikke nogen som helst tradition for at tage noget som helst finanspolitisk ansvar.

Fru Eva Flyvholm.

Nu vil jeg lige minde ministeren om, at det jo er en ekstraindtægt, staten har fået ind på de her renter. Det handler jo ikke om at sætte penge til på det. Det er det ene.

Det andet er, at jeg gerne vil høre, om ministeren kan bekræfte, at de indtægter, som staten får nu og her, krone for krone går til SU-systemet.

Ministeren.

Sådan plejer man jo ikke at gøre det op. Det er jo ikke sådan, at man kan øremærke en krone i den offentlige sektor og sige, at den går præcis dertil, den går præcis til det formål. Men det er sådan, at hvis man ser på SU'en i dag holdt op imod, hvad vi brugte i kroner og øre både forholdsmæssigt, men også absolut, tilbage i 1988, så ser man, at vi har et mere favorabelt SU-system i dag.

Jeg ved ikke, om fru Eva Flyvholm vil betragte det som en bekræftelse af sit spørgsmål eller en benægtelse. Men det er en konstatering, at vi har et mere favorabelt SU-system i dag, end vi havde, da lånet blev indført tilbage i 1988.

Tak for det, og tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken, og det er fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet. Værsgo.

Formålet med Enhedslistens beslutningsforslag er at ændre den nuværende rentesats for SU-lån. Forslaget skal ifølge bemærkningerne til forslaget sikre, at flest mulige unge har mulighed for at tage en uddannelse og undgå gældsproblemer. Det er en sympatisk ambition. Socialdemokraterne mener dog ikke, at B 78 rammer den rette balance mellem det skitserede problem og den foreslåede løsning.

Først og fremmest er den nuværende rentesats for SU-lånet fra Socialdemokraternes perspektiv ikke en hindring for, at flest mulige tager en uddannelse. Det er for mig at se en fejlslutning, at den faste udlånsrente skulle medføre, at unge mennesker ikke tager en uddannelse. Som bekendt er det sådan, at man modtager SU, når man er studerende. Det er SU'en, der er den centrale del af en studerendes økonomi. Derudover hævede vi det fribeløb, man må tjene ved siden af sin SU, med SU-reformen i 2013. Det medførte øgede muligheder for at supplere sin SU med arbejde ved siden af studiet.

Samtidig synes jeg det er vigtigt at slå fast, at vi med stor rimelighed kan forvente, at renteniveauet vil ændre sig. Det sker med al historisk erfaring med tiden. Med andre ord vil diskontoen ikke forblive på det nuværende niveau i al evighed. Derfor vil vi også med største sandsynlighed komme til at opleve, at den nuværende rente på SU-lån igen vil synes fordelagtig i forhold til diskontoen.

Forslagsstillernes henvisning til gældsproblemer mener jeg derudover ikke er så ligetil, som det gøres til i beslutningsforslaget. Ganske rigtigt ser vi en stigning i antallet af danskere, der ikke betaler af på deres SU-gæld til tiden. Det ved jeg alt om. Det skal selvfølgelig tages rigtig alvorligt. Men igen vil jeg henvise til, at vi skal adressere problemet med den rigtige løsning. Her er jeg bestemt ikke overbevist om, at en svingende udlånsrente vil medføre den ønskede ændring. Tværtimod er det min umiddelbare påstand, at det kan have den modsatte effekt, for når man lader renten for SU-lån bevæge sig, så øger man samtidig også incitamentet til, at de studerende begynder at spekulere i at låne penge, og jeg tror ikke, at man ønsker, heller ikke fra Enhedslistens side, at det incitament styrkes. Det er i hvert fald uklogt på den lange bane.

Socialdemokraterne støtter det nuværende renteniveau, fordi det sikrer en fast lav rente, der ikke er konjunkturafhængig. SU-lånet er et gennemsigtigt, stabilt og fordelagtig lån, og det skal det altså fortsætte med at være. Det må aldrig blive sådan, så det bliver påvirket af den til enhver tid gældende politiske stemning om, hvad de studerende skal have eller ikke skal have. Det er samtidig på længere sigt en fordel for de studerende, at der ikke bliver pillet ved renten, lige præcis på grund af det. Hvis det gøres til kutyme, at der drejes på det håndtag, så åbner det nemlig også muligheden for at hæve renten på et tidspunkt, hvis man skulle have et politisk flertal for det. Der ønsker vi ikke at bevæge os hen. Socialdemokraterne ønsker ikke at ændre de nuværende forhold, der i et historisk perspektiv er ganske fordelagtige for de studerende. Samtidig er vi ikke overbevist om, at forslaget vil medføre, at flere unge får mulighed for at tage en uddannelse og undgå gældsproblemer. Der skal helt andre midler til.

Så derfor kan Socialdemokraterne ikke støtte beslutningsforslaget.

Så er det fru Eva Flyvholm. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg vil lige starte med at opklare noget. Det med, at det skulle komme til at svinge for meget, er grunden til, at vi fastholder loftet på 4 pct., som vi kender det, så man ikke risikerer, at studerende kommer ud i værre gældsproblemer. Det her er simpelt hen for at opjustere de rigtig gode intentioner, der allerede ligger i aftalen om SU-lånet. Nu er vi i en meget anden situation, end vi var i 1988, og staten har altså tjent over 1,5 mia. kr. siden 2011 på SU-lånet, og samtidig har studerende svært ved at betale af på deres lån.

Var det ikke en idé at se på, om man kunne justere det lidt, så det passer mere til det nutidige renteniveau? Det kunne man jo ikke forudse dengang. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Socialdemokratiets ordfører kunne være en lille smule åben over for at tilpasse det.

Ordføreren.

Jeg synes, det er en lidt forkert måde at formulere det på ved at sige, at staten tjener penge på det her. Jeg vil gerne gøre fru Eva Flyvholm opmærksom på, at fra 1988 og frem til i dag har vi heldigvis øget antallet af studerende betragteligt, altså eksorbitant. Det betyder selvfølgelig også, at fra Socialdemokraternes side ønsker vi netop, at disse studerende skal have en mulighed for kunne færdiggøre deres uddannelse og i øvrigt også få SU hele vejen igennem, og det koster penge. Derfor er de penge jo på en eller anden måde blevet kanaliseret ind i den investering, som ligger i, at vi skal gøre det uddannelsessystem, vi har i dag, til et af de mest fordelagtige, der faktisk findes i den vestlige verden, og det er Socialdemokraterne rigtig glade for.

I spørgsmålet om, hvorvidt man skal se på en fluktuation af renten, er det selvfølgelig også essentielt at se på den historiske udvikling af renten. Det er jo korrekt, at vi i hvert fald har bevæget os længere ned, heldigvis, så vi netop ikke ser den her galopperende rente, som har medført, at mange studerende aldrig nogensinde kommer ud af deres gældsproblemer. Nu skal der så også lige fra min side siges noget om lige præcis ikke at kunne betale sine SU-lån tilbage. Vi kender ikke de studerende, der er i gældsproblemer; vi kender ikke deres gældsprofil. Det er overvejende sandsynligt, at de også har optaget andre lån ved siden af SU-lånene, mens de læste.

Tak. Fru Eva Flyvholm.

Tak til ordføreren. Renten er faldet rigtig meget, så staten har jo en indtægt. Uanset at der er nogenlunde klarhed om tallene, har staten fået 1,5 mia. kr. i renteindtægt på SU-lånet, som studerende har betalt siden 2011. Jeg vil gerne høre ordføreren, om ordføreren også i forlængelse af det, ministeren sagde, kan bekræfte, at de her 1,5 mia. kr er penge, der går til SU-systemet. Er de blevet puttet ind i SU-systemet, eller går de bare ind i statskassen og bliver brugt til alt muligt andet?

Tak. Ordføreren.

Nu vil jeg nødig lyde som en gentagelse af ministeren, når jeg svarer på det her spørgsmål. Det er jo sådan, at pengekassen, som er statskassen, trods alt er der, hvor man netop fordeler midlerne afhængigt af den til enhver tid siddende regering og det flertal, som er bag finansloven, og som Enhedslisten to gange har været med til. Derfor kan fru Eva Flyvholm også godt erindre, at afhængigt af den prioritering, der eksisterer, vil pengene måske blive brugt til bl.a. at forbedre vores uddannelsessystem endnu mere.

Socialdemokraterne er optaget af at have et af de bedste uddannelsessystemer og i øvrigt også den økonomi, der ligger i SU'en. Vi synes, at ambitionen med forslaget er sympatisk. Vi mener bare ikke, at løsningen er den rigtige til det rejste problem.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lise Bech, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Vores ordfører er desværre pludselig blevet forhindret, så derfor er det mig, der står her i dag.

Det, vi mener om ændringen af SU-loven, er, at det er en kerneværdi i vores uddannelsessystem, at der er lige adgang til uddannelsessystemet. SU-systemet er en vigtig del heri som forsørgelsesgrundlag under studiet. I Dansk Folkeparti mener vi, at man har et godt SU-system, som man skal værne om.

Dette beslutningsforslag fra Enhedslisten handler om renten på SU-lån. Der var for nylig en debat i pressen, da det blev kendt, at renten på SU-lån under uddannelsen er højere end renten efter uddannelsens færdiggørelse. Dette skyldes, at renten under uddannelsen tilbage i 1988 blev fastlagt til 4 pct. Efter uddannelsens færdiggørelse er renten på SU-lån diskontoen plus et tillæg.

Enhedslisten spørger nu, om vi ikke lige kan ændre renten under uddannelsen, så den sænkes til det samme som efter uddannelsens færdiggørelse. Der er bare lige det lille praktiske problem, at Enhedslisten ikke anfører nogen finansiering af øvelsen. I Dansk Folkeparti kan vi godt forstå tankegangen, som ligger bag oprettelsen af statslige lån. Formålet med statslige studielån er at give de studerende så billige lån som muligt som supplement til SU'en for dem, der har behov herfor. Oprindelig var det formentlig ikke hensigten, at renten under studiet skulle være højere end efter studiets afslutning, men samtidig er det væsentligt at sige, at et lån med en rente på 4 pct. jo absolut også i dag er billigt. Så bliver det jo blot endnu billigere, når man er færdig med sit studie.

Det anføres i forslaget, at renten skulle være medvirkende til, at mange ikke kan tilbagebetale deres studielån. Om der lige er den sammenhæng, er jeg nu ikke sikker på, men det kunne være interessant at se på, hvordan man generelt hjælper unge til ikke at få for store lån, så det er realistisk at tilbagebetale dem. Studielånet er jo et tilbud, som man selv vælger at benytte sig af. I Dansk Folkeparti vil vi gerne være med til at se på hele området med SU og SU-lån, men vi mener, at det rettelig hører sammen med en større diskussion om taxameter, herunder om incitamentsstrukturen i uddannelsessektoren generelt. En diskussion og finansiering af eventuelle justeringer af renten på studielån hører hjemme i den sammenhæng.

Derfor kan vi i Dansk Folkeparti i dag ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm. Værsgo.

Tak til ordføreren. Nu er det måske lidt tarveligt at spørge ordføreren her om det. Den anden ordfører fra Dansk Folkeparti, Jens Henrik Thulensen Dahl, sagde, da de her tal kom frem, da det viste sig, at staten havde tjent så meget på SU-lån:

»Jeg synes, vi må kigge på, om de renter, de studerende betaler, er rimelige i forhold til intentionen med SU-lånet. Ideen er jo, at det skal være billigst, mens de er studerende«.

På det forstod jeg netop, at Dansk Folkeparti faktisk er meget optaget af, at de studerende skal have et godt og billigt lån, og at det ikke er rimeligt, at staten tjener ekstra på det. Hvad er det, der har ændret sig siden da?

Ordføreren. Værsgo.

Jeg kan jo ikke sige, hvad Jens Henrik Thulesen Dahl har tænkt, da han udtalte det. Jeg har lige fået den her sag for en time siden. Så det kan jeg desværre ikke udtale mig om.

Fru Eva Flyvholm.

Jeg undrer mig bare, for jeg fik den klare opfattelse, at Dansk Folkeparti faktisk syntes, at det her var urimeligt, da debatten kørte. Så jeg håber, at Dansk Folkeparti i løbet af udvalgsbehandlingen faktisk vil se meget alvorligt på, at der er brug for at få ændret på det, og at vi kan få en god debat om at få ændret på det her studielån under behandlingen. Tak.

Ordføreren.

Dansk Folkeparti er indstillet på, at vi tager en diskussion af hele området med SU og SU-lån.

Tak til ordføreren.

Så skal jeg sige helt generelt, at når man er ordfører, er man ordfører, og så kan der sagtens stilles spørgsmål, uanset hvem der står på talerstolen.

Værsgo til hr. Jakob Engel-Schmidt.

Tak for ordet. Jeg vil starte med at sige, at jeg er glad for at være nyvalgt ordfører på området og glæder mig til samarbejdet med de ordførere, der er i salen. Så vil jeg sige, at det nok ikke kommer som en overraskelse for mine kollegaer, at Venstre heller ikke kan støtte B 78, omend der er visse sympatiske træk ved forslaget.

De foregående ordførere på talerstolen har redegjort ret dygtigt for, hvad forslaget indeholder, så der er ingen grund til, at jeg gennemgår elementerne igen. Der er selvfølgelig den bemærkning, at mens man er studerende og optager lån, er rentesatsen 4 pct. plus diskontoen, og efterfølgende falder den så. Det kan man undre sig over mærkværdigheden i. Enhedslistens ordfører har ved flere lejligheder udtrykt, at staten har tjent penge på det her forhold. Man må bare sige, at det ikke er gratis at låne penge, selv om man er studerende. Den rente, der påløber i dag, er lavere, end markedsrenten vil være.

Samtidig fortæller man, at staten har tjent mange penge på at udbyde de her SU-lån. Det skal siges, at der er to forhold, der gør sig gældende. Det første er, at ordføreren skal huske at indregne de inflationsomkostninger, der er, og det andet er, at hvis man ønsker at ændre på det her, er man nødt til ændre finansieringssystemet bag SU-systemet. Og det kan jeg ikke se at der i beslutningsforslaget er taget højde for.

Venstre er et parti, der altid gerne ser på, hvordan vi kan gøre tingene mere effektive, bedre og også mere rimelige. Det gælder også SU-systemet. Men ser vi overordnet på, hvordan tingene er skruet sammen i dag i Danmark, ser vi, at vi har verdens mest gavmilde SU-system. Vi tilbyder alle, der ønsker det, billige og favorable lån; vi tilbyder en lang tilbagebetalingsperiode med lav rente.

Seriøse partier, der ønsker at ændre det system, skylder os i Folketingssalen at komme med finansieringsforslag, således at man ikke pålægger uddannelsessystemet nye omkostninger, særlig i en tid, hvor vi ved at den danske økonomi er udfordret.

På den baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Det skal være mine ord her fra talerstolen.

Tak. Så er det fru Eva Flyvholm, værsgo.

Tak. Jeg vil bare gerne spørge ordføreren, hvorfor ordføreren ikke mener, at det kunne være muligt at ændre på renten i SU-lånet uden derved at skulle ændre på hele SU-systemet. Det burde da fuldt ud være muligt at gøre det. Jeg kan simpelt hen ikke se, hvad forhindringen er.

Vi har jo allerede den struktur i det her forslag, at du betaler diskontoen plus 1 i forhold til resten af lånetiden. Det er jo en justering. Det er klart, at det vil betyde, at staten får færre penge i kassen. Det mener jeg er meget rimeligt, i betragtning af at det lige nu er fattige studerende, der bidrager til det. Det er en anden diskussion omkring finansieringen, og vi kan sagtens pege på masser af steder, man kan få andre penge ind.

Jeg vil bare høre: Hvorfor mener ordføreren ikke, at det skulle være muligt bare lige at ændre på renten? Hvorfor skal det hænge sammen med hele resten af SU-systemet?

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Som medlem af partiet Venstre kan man og kan jeg nogle gange godt blive misundelig på Enhedslistens repræsentanter. Det må være dejligt at repræsentere et parti, der stiller forslag gang på gang uden at bekymre sig om, hvordan man vil finansiere de mange ønsker, som man letsindigt tildeler folk i forskellige partier.

Jeg tror desværre, at ordføreren misforstår mig. Jeg siger ikke, at man ikke kan ændre på rentesatsen uden at ændre på hele SU-systemet. Jeg siger, at den finansiering, der ligger bag en ændring af rentesatsen, vil få konsekvenser. Det er også derfor, at jeg er nødt til at spørge fru Eva Flyvholm igen: En ændring af rentesatsen vil betyde, at der er et mindre provenu til staten, det koster penge, og hvor skal de penge komme fra? Hvordan finansieres forslaget?

Fru Eva Flyvholm.

[Lydudfald] ... generelt set er det jo Venstre, der lader pengene strømme ud af statskassen, og ikke Enhedslisten, vil jeg sige. Vi er jo nærmest her i en lidt modsat situation, hvor vi rigtigt nok peger på, at der for en gangs skyld er færre penge, der vil komme ind i statskassen. Det er, fordi jeg ikke vil tage penge fra fattige studerende. Vi kan finansiere det via boligjobordningen eller via flere skattelettelser, som I har givet til de rigeste danskere. Der er masser af muligheder.

Men det helt grundlæggende her er, at det her handler om, at de studerende skal have muligheden for at få et godt og fair lån. Det var intentionen i den oprindelige ordning, og vil ordføreren godt bekræfte, at det stadig væk er intentionen i forslaget? (Lydudfald - taler uden mikrofon).

Værsgo til ordføreren.

Nu bliver jeg desværre forvirret, og det er ikke for at være urimelig over for ordføreren. Altså, jeg kan bekræfte, at intentionen i Enhedslistens forslag er intentionen i Enhedslistens forslag. Så langt, så godt, det tror jeg ikke, der er nogen tvivl om. Men jeg vil da også sige tillykke til ordføreren med at vinde prisen for den første retoriske stråmand i dag i Folketingssalen. Nu har ordføreren to gange gentaget ikke at ville tage penge fra fattige studerende. Det ønsker Venstre sådan set heller ikke, og derfor er vi parlamentarisk grundlag bag et SU-system, der tilbyder billigere lån end dem, man kan få på markedsvilkår. Derfor mener jeg ikke, at det er urimeligt. Tak.

Så siger jeg tak til ordføreren. Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Politikere bilder sig ind, at penge til uddannelse skaber øget lighed, social mobilitet og mønsterbrydere, men de tager fejl. De, der får mest ud af uddannelsesmilliarderne, er de privilegerede og deres børn, der boltrer sig i gratis uddannelse og SU. Det sagde Erik Jørgen Hansen til dagbladet Politiken den 15. august 2015. Og Erik Jørgen Hansen er ikke hvem som helst. Han var professor i uddannelsessociologi, til han gik på pension i 2005. Han er et af de mennesker i Danmark, der har forsket længst og dybest og mest grundigt i vores uddannelsessystem. Og sidst, men ikke mindst, er det en offentlig hemmelighed, at han har en betydelig sympati for Socialdemokraterne.

Erik Jørgen Hansen står ikke alene med sin påpegning af, at SU-systemet er uhensigtsmæssigt. For nylig har et udvalg med en anden socialdemokrat i spidsen, Carsten Koch, nedsat af fonden Axcelfuture, bl.a. påpeget, at det samfundsmæssige afkast af statens investering i uddannelsesstøtte er væsentlig ringere, end det burde være.

Ud fra mange samfundsøkonomiske synsvinkler er SU-systemet altså problematisk. Men er de studerende så i det mindste ikke glade for det? Det er trods alt det mest generøse i verden. Nej, de er ikke så glade, som man skulle tro. I 2015 sammenlignede en undersøgelse fra Tænketanken DEA svenske og danske studerende. Mærkeligt nok havde de danske studerende i gennemsnit mere erhvervsarbejde end de svenske, selv om den offentlige uddannelsesstøtte i Sverige kun er cirka halvdelen af uddannelsesstøtten i Danmark. Og mærkeligt nok var de svenske studerende alt i alt mere tilfredse med deres livssituation, end de danske var.

Enhedslisten har isoleret set ret i, at reglerne om forrentning af SU-lån stammer fra en svunden tid, men beslutningsforslaget påpeger et enkelt uhensigtsmæssigt hjørne af et helt system, der er uhensigtsmæssigt. Og derfor er vi ikke tilbøjelige til at støtte forslaget i Liberal Alliance. Det skal ikke forstås på den måde, at Enhedslistens kritik er fuldstændig uberettiget. Det skal forstås på den måde, at der foreslås en lappeløsning i forhold til et system, der som helhed betragtet er usmart.

Derfor vil jeg slutte af med at opfordre Enhedslisten til at gå konstruktivt ind i arbejdet med at få designet et helt nyt støttesystem. Det eksisterende system tilgodeser nemlig ikke de hensyn til social retfærdighed, der normalt ligger Enhedslisten på sinde; det påviser Erik Jørgen Hansen. Samtidig tilgodeser det heller ikke de hensyn til fornuftig brug af skatteborgernes penge, som vi ud over grundlæggende social retfærdighed også lægger vægt på i f.eks. Liberal Alliance; det påviser Axcelfutures tænketank. Derfor burde en bred kreds af partier hen over den politiske midte i virkeligheden kunne finde hinanden i ønsket om at designe et helt nyt SU-system. Måske vil det ligefrem føre til, at de studerende også bliver glade for det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm. Værsgo.

Jeg vil gerne høre ordføreren, om vi fra Liberal Alliances side kan forvente, at man vil være med til at give håndslag på at få nedbragt renten på det her SU-lån, sådan at det kommer til at være mere tidssvarende og det ikke kommer til at være staten, der får en masse ekstra renteindtægter fra de studerende. Vil Liberal Alliance gerne være med til at lave sådan en aftale om at se på det?

Værsgo til ordføreren.

Vi vil helst ikke gå ind i sådan en delaftale om at reparere et enkelt element i et system, der faktisk ikke er særlig godt. Ifølge Erik Jørgen Hansen er der ikke grundlæggende social retfærdighed i SU-systemet, og der er et dårligt samfundsmæssigt afkast af det. Det er rigtig dyrt; det koster langt over 20 mia. kr., som vi altså bruger ret ufornuftigt.

Vi vil gerne tage det her med i en samlet diskussion af at få et nyt og bedre SU-system, men vi vil altså ikke gå ind i et forsøg på at lave en isoleret løsning.

Fru Eva Flyvholm.

[Lydudfald] ... klar over, hvad ordføreren mener. Lad os se på lige præcis det her hjørne, altså spørgsmålet om renten på SU-lånet. Mener ordføreren, at det er en god idé, at den bliver tilpasset, så der ikke kommer den store ekstraindtægt til staten, og hvor det er de studerende, der betaler den her højere rente? Er det, isoleret set, en god idé eller en dårlig idé?

Ordføreren. Værsgo for sidste bemærkning.

Det er et meget robust system, vi har, så derfor har vi nogle af de samme betænkeligheder ved at lave om på systemet, som der også er flere af de andre ordførere der har udtrykt.

Vi siger tak til ordføreren, da der ikke er flere korte bemærkninger. Næste ordfører i ordførerrækken er fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak for det. Jeg tror, det er første gang, jeg har hørt en ordførertale fra LA, hvor man nævner begrebet social retfærdighed så mange gange, men det synes jeg er rigtig positivt. Det var en kommentar med et blink i øjet.

Jeg vil starte med at sige, at i Alternativet støtter vi Enhedslistens forslag, og det gør vi ud fra den optik, at hele den oprindelige tanke bag SU-lånet jo netop var, at man som studerende skulle optage et lån på nogle favorable vilkår og samtidig jo et lån, som staten ikke skulle tjene på. Det er så det, der er sket i mellemtiden; staten er kommet til at tjene rigtig mange penge på SU-lånene.

Ud over at det er et konkret spørgsmål om den rente, som de studerende skal betale, er det også et spørgsmål om social retfærdighed – også i en anden optik, nemlig om det er retfærdigt, at studerende ikke får glæde af den renteudvikling, som vi har set i samfundet hen over de sidste mange år, når alle vi andre gør det på mange andre områder såsom billån og boliglån. Det kan godt være, at forbrugslån er dyrere, men det synes jeg heller ikke er en retfærdig sammenligning, for forbrugslån er noget for sig selv. Og jeg synes ikke, det er retfærdigt, at de studerende på den måde ikke også skal have glæde af den renteudvikling, som vi har set i samfundet. Så i den optik synes jeg at Enhedslistens forslag er rigtig fornuftigt, og jeg synes, vi skal huske at tage det retfærdighedsperspektiv med ind i den her debat. Vi må ikke behandle vores samfundsgrupper forskelligt på den måde.

Når det så er sagt, forstår jeg sådan set godt nogle af de indvendinger, der har været, i forhold til at der ikke er et forslag til, hvordan det her så skal finansieres. Man kan sige, at et eller andet sted skulle man måske have tænkt sig om for lang tid siden og sagt: Jamen staten skal ikke tjene penge på SU-lånene, så enten sætter vi dem til side, eller også laver vi systemet om i tide. Men det er jo blevet sådan, at man har indkalkuleret den ekstra indtægt i nogle andre samfundsudgifter, og jeg forstår godt, at der er et behov for så at se på, hvordan man så skal finansiere sådan en løsning her.

Men jeg synes også, at jeg har hørt fra ordførerne på talerstolen i dag, at der faktisk er velvilje til, at man kigger på en lavere rente til de studerende – i hvert fald fra flere ordføreres side. Så det vil da være min opfordring, at Enhedslisten går videre med det her, når vi kigger på finansloven eller i nogle andre forhandlinger senere. Og det arbejde går vi i hvert fald også meget gerne ind i fra Alternativets side.

Vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi går videre til den næste i ordførerrækken, og det er fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Mange tak. Enhedslistens forslag – som jo handler om at nedsætte renten for SU-lån i den tid, hvor man er studerende, til at svare til det, den er i øjeblikket, når man ikke længere er studerende, altså diskontoen plus 1 pct., dog maks. 4 pct. – er i sig selv sympatisk, og jeg kan godt forstå, at det synes mærkeligt i den nuværende situation, at studerende betaler en højere rente, end når de er færdige.

Dels skal man huske, hvorfor vi har den her regel, og det var, fordi man på et tidspunkt, hvor renten var helt oppe imod 15 pct., gerne ville hjælpe de studerende. Dels skal man huske, at det koster penge at gøre det her.

Fra radikal side vil vi sige, at hvis det her kommer til at koste et trecifret millionbeløb – vurderingen er, at det med den nuværende rente kan komme til at koste 200 mio. kr., men i virkeligheden kan beløbet blive endnu højere – er spørgsmålet: Hvis man skal bruge 200 mio. kr. lige nu på uddannelse, er det så det bedste at bruge det på SU, eller er det på det, som vi fra radikal side synes må være det rigtige sted at løfte på nuværende tidspunkt, nemlig på kvaliteten af uddannelser?

Så selv om vi deler intentionen, koster det her jo altså penge, og de penge synes vi fra radikal side ville være langt bedre brugt – når der skal investeres på uddannelsessiden – på uddannelser og ikke på SU på det her tidspunkt i historien. Vi kan ikke støtte forslaget.

Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Eva Flyvholm fra Enhedslisten.

Jeg vil gerne takke ordføreren for i hvert fald at anerkende intentionen i det, og jeg vil bare høre, om ordføreren vil bekræfte, at det, som den nuværende regering bruger vores fælles skatteindtægter på, ikke først og fremmest er uddannelsessystemet, men nok i højere grad skattelettelser til de rigeste og billige luksusbiler.

Fru Ida Auken.

Jeg kan i hvert fald medgive, at den nuværende regering har valgt at skære meget markant ned på vores uddannelser. Man skærer over 2 pct. ned om året, og man har også skåret 1,4 mia. kr. ned på forskningen.

Det virker på nuværende tidspunkt i verdenshistorien fuldstændig meningsløst at vælge at skære ned på det her område, som er det, vi skal leve af i fremtiden, og som er det, der er vores ressource i Danmark, nemlig de unge mennesker, som lige af et uafhængigt panel er blevet vurderet som det vigtigste vækstforslag for Danmark. Et uvildigt panel af økonomer har lige vurderet, at det at investere i forskning og uddannelse er det allerallervigtigste for at løfte Danmarks vækstpotentialer.

Det har regeringen altså valgt at skære ned på, fordi man bl.a. har villet give velhavende mennesker et håndværkerfradrag for deres håndværkerregninger, og fordi man har villet have billigere biler. Så det kan jeg fuldstændig bekræfte, og dermed er vi i Enhedslisten og De Radikale på linje: Det er ikke den rigtige prioritering.

Så kan det godt være, at vi ikke kan blive enige om resten herfra. Men vi vil sige, at hvis vi skal bruge 200 mio. kr. mere – og det vil vi sådan set meget, meget gerne – så skal de bruges på at løfte kvaliteten af uddannelserne.

Fru Flyvholm.

Jeg vil bare gerne vide, om ordføreren og Radikale Venstre fremover faktisk vil gøre noget for at få sænket renten på SU-lån, så de studerende også får fordel af, at diskontoen er så lav, som den er nu, og at det ikke bliver staten, men derimod de studerende, der kan få gevinsten ved at få et bedre studielån. Vil De Radikale være med til at se på det fremover?

Fru Auken.

Ja, det er jo sådan set det, vi diskuterer i dag, og jeg har lige sagt, at det i øjeblikket koster op imod 200 mio. kr., og det kan blive dyrere endnu. Jeg vil bare spørge Enhedslisten, om det ikke er bedre, hvis vi har 200 mio. kr., at bruge dem på at løfte kvaliteten på uddannelser end på at gå ud og bruge flere penge på SU-systemet.

Jeg synes og Radikale Venstre synes, at det allervigtigste er at bruge pengene på at løfte kvaliteten på uddannelserne, og der vil vi sådan set gerne bruge meget, meget mere end 200 mio. kr. Vi har sat et meget, meget højere beløb af til at prøve at rette op på de skader, regeringen har lavet med deres store nedskæringer.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Næste ordfører i ordførerrækken er hr. Jacob Mark, SF.

Vi synes sådan set, at det her er et rigtig godt forslag, fordi vi grundlæggende jo ikke mener, at staten skal tjene penge på at udlåne til unge mennesker, men vi mener også, at det her er en sag, der hører til i SU-forligskredsen, hvor vi også selv sidder, og derfor stemmer vi i SF heller ikke for beslutningsforslaget på dette tidspunkt.

SU-forligskredsen besluttede for lang tid siden at skulle lave det her renteloft på 4 pct. netop for at beskytte de studerende. Nu har det så vist sig, at det er blevet en overskudsforretning, og derfor synes jeg faktisk også, at man skal se på det i forligskredsen. Det har jeg også hørt flere af ordførerne – også fra den anden side end oppositionen – sige, og det er jeg glad for.

Forslaget her vil koste 100 mio. kr. eller faktisk flere hundrede millioner kroner, og derfor er det ret afgørende for SF, at vi får indflydelse på det. Hvis vi nu stemte det her igennem, og lad os sige, der var et flertal for det – vi pålagde regeringen, at man lige skar 200 mio. kr., for så kunne man gennemføre det her forslag, som vi synes er sympatisk – så ville regeringen jo også skulle finde de penge et sted, og hvis vi pålagde dem det og ikke selv sad i SU-forligskredsen, ville vi heller ikke have indflydelse på, hvor man så skulle finde pengene henne. I en tid, hvor man snakker om at lave lånebaseret kandidat-SU, og hvor man nu i hvert fald i over et år har sparet på uddannelse, synes vi, at det her er et scenarie, vi ikke vil bakke op om. Vi vil have indflydelse på, hvor de penge skal tages, hvis man nogen sinde kunne blive enige om at lave det her forslag.

Ud over det synes vi faktisk også, at der er flere indsatser, som man skal gå i gang med, fordi det, som jeg også hører er Enhedslistens bekymring, som jeg sådan set deler, er det her med, at enormt mange unge gældsætter sig. Selvfølgelig kan det her forslag være med til at forhindre, at unge på et tidspunkt lige pludselig står i den situation, at de ikke kan betale deres lån tilbage, men jeg tror også, at der er andre og vigtige greb, man kan lave i den forbindelse, og som jeg faktisk synes man skal tage op i SU-forligskredsen. Så kan man være enig eller uenig i, om vi skal bruge flere penge på det her system, men jeg tror kun, at man kan være enig i, at det er en meget, meget uheldig situation, hvis flere og flere unge kommer ud i den situation, hvor de ikke kan betale deres lån tilbage. Så det synes jeg faktisk er en generel problematik, man skal tage op i SU-forligskredsen.

Jeg har ikke de store forkromede løsninger, men noget, jeg kunne forestille mig, er, om vi har god nok rådgivning, altså lånerådgivning til de unge. Det ved jeg, at man har arbejdet med i Københavns Kommune. Er det noget, man kunne udbrede til mere af landet? Kan man styrke det? Der er jo flere forskellige steder i uddannelsessektoren, hvor man faktisk har sådan en slags skjult brugerbetaling, både på gymnasier, men også på andre uddannelser. Det kunne være brugerbetaling ved studieture, men også de meget, meget dyre bøger og materialer, man køber i forbindelse med undervisningen. Er der noget, der gør, at man lige pludselig gældsætter sig og ikke kan betale det tilbage på et senere tidspunkt? Er sådan en helt basal ting, som hvordan mulighederne egentlig er for at tage et studiejob, noget, man kunne kigge på?

Så vi vil faktisk tage det her forslag op, men også kigge bredere og se på, hvordan vi egentlig kan forhindre, at unge kommer ud i den situation, at de ikke kan betale deres lån tilbage. Så hvis Enhedslisten vil spørge om, om vi vil arbejde videre med det her forslag, vil jeg sige, at vi synes, at det er et rigtig godt forslag og godt, at Enhedslisten sætter fokus på det, men det er noget, vi vil arbejde videre med i den SU-forligskreds, hvor vi rent faktisk har mulighed for at diskutere de her problematikker.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Tak til ordføreren. Jeg er glad for, at SF i hvert fald støtter intentionen i forslaget. Jonas Dahl, som er gruppeformand for SF, sagde jo også, da det her kom frem: Det er ikke rimeligt, at de studerende skal betale ågerrente, det forsøger vi at nedlægge forbud mod ved andre lån.

Jeg håber også, at SF vil stå ved det i løbet af udvalgsbehandlingen her, så vi måske kan lave en beretning eller en eller anden form for bindende aftale om, at det her for alvor er noget, man vil se på i forligskredsen. Det synes jeg ville være rigtig godt.

Men jeg vil egentlig godt spørge ordføreren om noget. Ordføreren peger på, at man vil have indflydelse på, hvordan de penge skal bruges. Kan ordføreren ikke lige bekræfte, at som det er nu, har SU-forligskredsen ikke nogen som helst indflydelse på, hvordan de meget, meget store ekstraindtægter, der kommer ind fra renter, som studerende betaler, bliver brugt i Finansministeriet?

Ordføreren.

Nej, det er rigtigt. Vi har desværre ingen indflydelse på, hvordan de penge, man får ind på det her, bliver brugt. Men jeg er fuldstændig klar i min overbevisning om, at hvis vi pålægger regeringen at finde 200 mio. kr. for at bruge dem på uddannelsesområdet, vil de også blive fundet andre steder på uddannelsesområdet.

Fru Flyvholm.

Vil ordføreren ikke stadig væk stå ved og sige: Vi har et ansvar for at sikre, at de studerende får de bedst mulige forhold for at studere og for at få et fair og rimeligt lån, som det også var intentionen her? Det er ikke længere tilfældet, at det er et fair og rimeligt lån, når staten simpelt hen tjener ekstra milliarder på at låne til studerende. Er det ikke noget, vi skal have gjort noget ved?

Ordføreren.

Jo, og det er også derfor, jeg har rost Enhedslisten for at tage det op her i salen, og det er også derfor, at jeg faktisk har sagt, at vi vil tage det op i forligskredsen, og jeg er glad for at høre, at det er der flere der er villige til.

Jeg vil bare lige sige, at jeg faktisk synes, det trods alt stadig er en god lånemulighed, selv om jeg principielt synes, det er forkert, at staten tjener penge på unge. Det er det, jeg og SF vil gøre noget ved. Men jeg synes faktisk stadig, det trods alt er en god lånemulighed for unge. Det vil jeg også bare lige have lov til at sige.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører i ordførerrækken er fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg er her i stedet for vores ordfører på området, fru Mai Mercado, som ikke kan være her i dag. Vi behandler jo, som det forhåbentlig er alle bekendt, det her forslag om at ændre på SU-renten, sådan at diskontoen plus et tillæg på højst 1 pct. udgør SU-renten både under studietiden og i afbetalingsperioden.

De her favorable statslige SU-lån blev etableret som modvægt til de dyre ordninger, som bankerne kunne tilbyde tilbage i 1980'erne. De dyre ordninger betød, at nogle studerende i årevis havde gæld, og de havde svært ved at komme ud af gælden efterfølgende. Med studielånet blev der fra starten skabt en ordning, som lånte penge til de studerende til en yderst favorabel rente på 4 pct. i studietiden.

Sådan har det været siden, uanset hvordan renten ellers har set ud på markedet. Det kan altid diskuteres, om staten overhovedet skal agere låneinstitut for borgerne, men i Det Konservative Folkeparti finder vi det vigtigt, at der er stabilitet omkring studielånet, og at de studerende er sikret billige lån, uanset hvordan konjunkturerne i samfundet udvikler sig.

Er det så rimeligt, at staten i de her år rent faktisk tjener penge på at låne penge ud til de studerende, når renten på studielånet i studietiden er højere end diskontoen? Vi går gerne ind i en dialog om studielån og SU, hvis regeringen ønsker at indkalde til forhandlinger, men her og nu må vi bare konstatere, at der altså ikke er nogen studerende, som tvinges til at optage et studielån. Det er ganske frivilligt, og kan man finde billigere lånemuligheder andre steder som studerende, ja, så står det jo de studerende frit for at vælge det, om end jeg tror, at man har svært ved at finde lån, der er mere favorable. For som SF's ordfører også var inde på, er det altså grundlæggende et temmelig godt tilbud, man giver de studerende.

Med de ord kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak og går over til ordføreren for forslagsstillerne, fru Eva Flyvholm fra Enhedslisten.

Tak, og tak for diskussionen her i dag. Som det også har været nævnt tidligere, blev SU-lånet, som vi kender det i dag, indført for netop at give de studerende en mulighed for at få et ordentligt lån med en lav rente.

Det var en konsekvens af, at man havde set, at rigtig mange mennesker tidligere – det tror jeg mine forældre f.eks. var hårdt ramt af – endte med at måtte betale meget, meget dyre renter af deres studielån, som var optaget i private banker. Derfor var det et rigtig, rigtig fornuftigt initiativ at lave en statslig udlånsordning til studerende, der sikrede, at man kunne tage en uddannelse uden at blive forgældet for tid og evighed, og at der netop også var noget stabilitet i renten. Det syntes jeg var et rigtig, rigtig fornuftigt tiltag.

Det er bare sådan, at renten var meget, meget højere, dengang man lagde grundlaget for den her lånemodel, så da man fastlagde den rente, der nu findes, på 4 pct., var det ekstremt fordelagtigt for studerende. Men det har ændret sig, fordi diskontoen, altså Nationalbankens udlånsrente, virkelig er faldet enormt meget over årene, og det betyder altså, at staten i de seneste mange år har haft en ret stor indtægt på det her SU-lån. Ugebrevet A4 har kunnet dokumentere, at staten siden 2011 har tjent 1,5 mia. kr. på SU-lånet.

Der må man bare lige stoppe op og sige: Var det oprindelig meningen med SU-lånet, at staten skulle tjene så meget? Nej, jeg tror bestemt ikke, at det var meningen, dengang man lavede SU-lånet. Derfor mener vi fra Enhedslistens side sådan set bare i al stilfærdighed, at det nu måske er en god anledning til at få justeret på den her rente, så vi sikrer, at SU-lånet også i dag kan være den gode mulighed for studerende for at få et billigt og trygt lån.

Man må sige, at tendensen, som vi ser den nu, også er, at flere og flere unge optager SU-lån. Det hænger jo bl.a. sammen med, at det er nogle meget, meget dyre huslejer, de står med som studerende, som tager det meste af SU'en, så de er faktisk nødt til også at supplere med et lån. Derudover kæmper mange studerende med at kunne betale af på lånet, bl.a. fordi studerende, som situationen er nu, kommer ud i arbejdsløshed og altså har svært ved at gå i gang med afbetaling.

Set i det lys vil jeg bare sige, at jeg ikke synes, det virker fornuftigt, at staten har haft en stor ekstraindtægt på SU-lånet i løbet af de seneste år, og at vi samtidig har studerende, som virkelig kæmper for at holde skindet på næsen, og som skal have mulighed for et godt lån. Så jeg håber, at det kan give anledning til, at vi får en diskussion af, om man ikke bare kan lave de justeringer på studielån, der sikrer, at staten ikke har den ekstra indtægt, men at det er de studerende, der får en god mulighed for at have et lån. Man kan sige, at det helt konkret er, som jeg også har nævnt før, et forslag om, at man kører med diskontoen plus 1 i både studietiden og efterfølgende. Det er en justering af, hvordan det allerede ser ud, og det bør være fuldt muligt.

Der er så nogle, der har sagt, at det her kommer til at være en udgift for staten. Jeg ved nu ikke, om jeg helt vil kalde det en udgift, men så længe renten ser ud, som den gør nu, vil det i hvert fald være nogle penge, som staten ikke vil få ind fra de studerende. Og det er klart, at der skal findes finansiering til det et andet sted; det kan vi finde mange forskellige steder. Men det helt centrale her er, at jeg ikke synes, det er rimeligt, eller at jeg ikke har det helt godt med, at vi som fællesskab lige nu faktisk kradser renteindtægter ind fra nogle af fattigste borgere i det her samfund, de studerende. Det føles bare ikke helt i orden og slet ikke, når det ikke er det, der er hensigten med SU-lånet.

Så jeg håber virkelig, at vi i løbet af behandlingen af det her forslag kan få en diskussion af, om det ikke er muligt at justere renten, så vi kan få en ordentlig, fair og tidssvarende model for SU-lånet. Jeg håber, at de partier, som er med i forliget, også vil være med til at have en åben drøftelse af det, og så må vi se, om vi ikke kan lave en aftale om, at det er noget, man gerne vil kigge på fremover. Tak.

Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, og den første er fra fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Nu har Enhedslistens ordfører flere gange talt om de her fattige, fattige studerende, og hvor synd det er, at nogle af de allermest udsatte i vores samfund åbenbart er fattige, fattige studerende, som har haft evnerne, kræfterne og overskuddet til at tage en videregående uddannelse. Det synes jeg jo i sig selv gør, at man ikke på nogen måde er udsat eller svag. Men jeg vil godt høre Enhedslistens ordfører, om det ikke er korrekt, at du først skal betale dit SU-lån tilbage, når du er færdig med at være studerende, så det her med, at vi kræver penge ind fra fattige, fattige studerende, altså ikke er korrekt. For det er mennesker, som har taget en videregående uddannelse, og som er kommet ud og måske har fået et job i den fede kommunikationsbranche eller er blevet ingeniører og alt muligt andet, som skal betale tilbage, men det er ikke, mens de er fattige, fattige studerende.

Ordføreren.

For det første vil jeg sige, at der er rigtig mange studerende, der nu er nærmest tvunget til at tage et SU-lån, og ordføreren fremstillede det før, som om det bare var frit, og man så kunne lade være. Men når du får en SU på 5.941 kr., er det altså svært at få det til at række både til en lejlighed og til sådan et generelt liv med bøger osv. i løbet af en hel måned. Så rigtig mange unge er jo, netop fordi de ikke har en særlig høj indtægt på SU, nødt til at supplere med SU-lånet. Så det er noget, de er bundet til, fordi de ikke har særlig mange penge. Det er den ene del af det.

Det andet er, at der er rigtig mange af de studerende, der, som situationen er lige nu, når de kommer ud bagefter, ikke kan få noget arbejde. Ordføreren ved lige så godt, som jeg ved, at der er stor ledighed blandt nyuddannede unge, og det er altså også nogle af de problemer, der gør, at folk ikke kan afbetale deres studielån. Så nej, jeg synes faktisk ikke, det er rimeligt, at staten har en uventet bonus ved at kradse renter ind hos studerende, som trods alt er nogle af dem, der har den laveste indkomst i vores samfund.

Fru Mette Abildgaard for den anden korte bemærkning.

Det er jo ganske enkelt ikke faktuelt korrekt, hvad ordføreren siger. Vi har den laveste ledighed i mange år, og der kom nye tal forleden. Så siger ordføreren det her med, at man bliver tvunget til at tage et SU-lån, hvis man skal have en lejlighed, og allerede dér går det jo galt for ordføreren. For jeg har da eksempelvis som studerende boet på kollegie på Nørrebro, og det passede mig udmærket. Man kan, hvis man er studerende, jo også bo på kollegie i Hvidovre, men det er sjovt, at der altid er ledige pladser dér. For man vil gerne bo i København K, ved Hans Knudsens Plads eller Sankt Hans Torv eller et eller andet fancy-pansy sted. Så det med, at det er tvang, køber jeg simpelt hen ikke.

Jeg tror måske ikke helt, vi normalt anvender udenlandske udtryk af den karakter i Folketinget. Men det er fint.

Så er det ordføreren.

Nu vil jeg for det første understrege, at selv betalingen af leje til et kollegieværelse altså gør et meget, meget stort indhug i SU'en. Et kollegieværelse koster jo også flere tusinde kroner, og det er altså svært for studerende at få deres hverdag til at hænge sammen – det tror jeg er sådan meget almindeligt anerkendt – når de både skal betale til en bolig, hvad enten det er et kollegieværelse, en lejlighed, eller hvad det er, og de skal betale til mad og forsikringer osv., med en indtægt på 5.941 kr. Det ville jeg gerne se ordføreren gøre. Men det helt centrale er jo for det andet her, at vi skal sikre en model, som er fair og rimelig for at få det lån.

Fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet, til en kort bemærkning.

Mange tak for det. Jeg vil blot høre, om fru Eva Flyvholm kan bekræfte, at der kan være konkurrerende gældsposter i den studerendes budget, der gør, at det bliver vanskeligt at skulle kunne afdrage på sin SU-gæld.

Ordføreren.

Ja, det kan der da sikkert være i flere studerendes tilfælde. Det er nok forskelligt, alt afhængigt af personen, hvordan gældsbilledet ser ud. Men jeg vil til gengæld gerne spørge ordføreren dernede, om ordføreren mener, at det er rimeligt, at staten skal have den her ekstraindtægt for SU-lånene. Altså, er det det, der er hensigten?

Fru Mette Reissmann.

Det er jo sjovt, som rollerne kan blive byttet om, og jeg glæder mig til den fortsatte debat. Men jeg vil nu alligevel bruge min spørgetid til at stille spørgsmålet i forhold til det der med, at der jo ikke er nogen lånetvang. Jeg vil sige, at det for de fleste studerende, som tager en beslutning om at få en uddannelse, jo drejer sig om en investering i egen fremtid og forhåbentlig også et bedre liv, og på den måde er det ifølge min overbevisning faktisk favorable lånevilkår, som er til stede i dag. I det omfang man skal ud på det frie marked og tage et lån, er der jo altså en betragtelig yderligere forrentning. Man kan komme helt op på at skulle betale knap 68.000 kr. tilbage i rente, hvis vi forestiller os, at det var et kviklån i stedet for et studielån. Og så vil jeg bare spørge fru Eva Flyvholm: Hvis det er sådan, at man lige pludselig begyndte at spille med renten på den måde, som der lægges op til, kan der så ikke være en risiko for, at de studerende presses over på det private lånemarked i stedet for?

Ordføreren.

Altså, det her er jo et forslag, der skal gøre det mere favorabelt for de studerende at tage et studielån – kan man sige – og det kommer jo heller ikke på noget tidspunkt op over de 4 pct. Så nej, jeg tror ikke, der vil blive spillet med renten som sådan. Jeg synes sådan set, det helt afgørende her er – og det er, som ordføreren siger, også hensigten med overhovedet at have SU-lånet – at det jo netop sikres, at du har et ordentligt og gennemsigtigt statsligt lån, som studerende kan tage, og det synes jeg er rigtig fornuftigt. Det, vi gerne vil med det her forslag, er bare i al stilfærdighed at gøre opmærksom på, at staten lige nu tjener rigtig mange penge på at låne penge ud til studerende, og det var ikke hensigten. Kunne vi måske ikke se på at justere det, så vi kom tilbage til det, der egentlig var målet, nemlig at sikre, at der er et godt og ordentligt lån?

Så er det hr. Jakob Engel-Schmidt, der har bedt om en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg føler mig kaldet til at tage ordet, da ordføreren fra talerstolen siger flere ting, som jeg finder urigtige. Vil ordføreren ikke over for Folketinget redegøre for, hvor ordføreren dog har fået den oplysning, at dimittendledigheden stadig er kraftigt stigende, som det blev formuleret lige før? Det står ikke mål med de oplysninger, jeg har, eller de oplysninger, som jeg kan læse ud af Danmarks Statistik.

Samtidig vil jeg spørge ordføreren om noget andet: Er ordføreren bekendt med, at der i dag ydes billigere lån på markedsvilkår uden sikkerhedsstillelse end det, SU-Styrelsen i dag tilbyder danske studerende?

Endvidere skal jeg spørge ordføreren om noget. Jeg ved godt, det er tre ting, men det er jo relativt simple spørgsmål: Er ordføreren bekendt med, at man først påbegynder tilbagebetalingen af SU-lån, når man er i arbejde, og at tilbagebetalingen reguleres efter den indkomst, man har på årsbasis?

Ordføreren.

Først vil jeg til spørgsmålet om dimittendledigheden, som jeg måske har været upræcis om, sige, at virkeligheden er, at mange unge har svært ved at få arbejde nu – sværere nu, end for nogle år siden. Det har jo været konsekvenserne, kan man sige, af krisen, og det tænker jeg er forholdsvis udbredt. Man kan også af den dækning af det, der har været her, se, at noget af det, man peger på, er, at mange unge har svært ved at kunne afdrage deres studielån, netop fordi de ikke kommer ud og bare får et fedt og velbetalt job.

Så er det rigtigt, som den anden ordfører for Venstre var inde på før, at man først begynder at afdrage senere hen, når man har mulighed for det, og det synes jeg også er en meget, meget fornuftig konstruktion for SU-lånet. Det håber jeg også ordføreren har forstået, altså at vi fra Enhedslistens side overhovedet ikke er interesseret i at ændre på det.

Det, at renten ligger på de 4 pct. nu, er bare historisk højt i forhold til diskontoen. Tidligere var det omvendt, så de studerende fik en mere favorabel rente, og det er i forbindelse med det, vi gerne vil justere og ændre.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Jeg skal ikke kunne udtale mig om, om renten fratrukket inflationen og købekraftomkostningerne er historisk høj. Det tror jeg heller ikke Enhedslistens ordfører har mulighed for at fastslå fra talerstolen.

Dog vil jeg påpege, at dimittendledigheden på rigtig mange af de kandidatuddannelser, der findes i hovedstadsområdet, er helt nede på 2 og 3 pct. Så igen er fakta desværre ikke med Enhedslistens ordfører. Men det skal jo ikke skille os ad.

Derimod vil jeg afslutte min taletid med at spørge ordføreren, om det sådan er det nye fait accompli fra Enhedslisten, at man simpelt hen ikke anviser, hvordan man ønsker at betale for den politiske gavebod, man så ofte ruller ud over både danske studerende, borgere og brugere generelt? Hvor kommer pengene fra?

Fru Eva Flyvholm.

Det er et meget interessant spørgsmål fra ordførerens side. For det første synes jeg, det her principielt handler om, om de studerende skal betale en højere rente, end staten får for udlånene. Det mener jeg ikke de skal. Det er den ene del af det.

Det andet er, at i forhold til finansieringen kunne jeg da godt tænke mig at tilbagerulle de skattelettelser, regeringen har givet til de allerrigeste danskere, og det vil i vid udstrækning give os mulighed for både at finansiere et ordentligt SU-lån og også finansiere en række andre forbedringer på uddannelsesområdet, som regeringen har beskåret meget kraftigt. Tak.

Hr. Henrik Dahl for en kort bemærkning.

Anerkender fru Eva Flyvholm eller anerkender fru Eva Flyvholm ikke, at i forhold til at opnå en høj livsindkomst er den bedste investering, man kan foretage i sig selv, at få en lang videregående uddannelse?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en rigtig god investering både for den enkelte person og for os som samfund, at unge mennesker tager en uddannelse. Det er en rigtig god idé.

Det, vi bare peger på her, er, at det også er en rigtig god idé, at staten stiller et fornuftigt studielån til rådighed, som studerende kan optage. Det har vi allerede en rigtig god model for, men vi kan se, at den er blevet utidssvarende, fordi diskontoen – altså den rente, man låner til i Nationalbanken – er blevet meget lav, og det betyder, at staten, hvilket jo på mange måder er rigtig fint, scorer penge på de her SU-lån lige nu. Jeg kan ikke forstå, at ordføreren ikke vil være med til at justere på det. Det er jo ellers typisk noget, der ligger Liberal Alliance på sinde, at staten ikke skal kunne få for mange indtægter ind.

Hr. Henrik Dahl.

Jeg takker ligesom fru Mette Reissmann for forslaget til, hvad jeg kan bruge mit andet spørgsmål til, men jeg vil dog bruge det på noget andet.

Kan ordføreren og jeg blive enige om i respekt for sagligheden, at en person, der er i færd med at bringe sig selv i en situation, hvor vedkommende får en ekstremt høj livsindkomst, ikke er en stakkel?

Ordføreren.

Jeg synes, at det helt afgørende her er, at det ikke er rimeligt, at studerende er dem, der skal videregive en meget høj renteindtægt til staten. Staten skal ikke tjene penge på at stille et fornuftigt SU-lån til rådighed.

Det, vores forslag handler om, er, at du som studerende skal kunne få et ordentligt SU-lån, og at det ikke er meningen, at staten skal tjene på det. Det er det, det går ud på, og det tror jeg er en rigtig god og gavnlig model for at sikre, at flest mulige unge tager en uddannelse.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Der er heller ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse imod det, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.