Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
B 77
Offentligt
1616898_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2210
Doknr.
336871
Dato
04-04-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 10. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 vedrørende beslutningsforslag nr. B 77 til social- og indenrigsministe-
ren, som hermed besvares foreløbigt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp
(SF).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren oplyse, om der blandt følgende – Sverige, Norge, Finland, Island, New
Zealand og Australien – er lande, der er holdt op med at fratage personer med handi-
cap deres retlige handleevne, som anbefalet af FN’s handicapkomité, og i givet fald
hvilke?”
Svar:
Social- og Indenrigsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Justitsministeriet. Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet har anmodet myndighederne i Sverige,
Norge, Finland og Island om oplysninger til brug for besvarelsen af spørgsmålet.
Justitsministeriet har desuden anmodet Udenrigsministeriet om at indhente oplys-
ninger gennem de danske repræsentationer i New Zealand og Australien.
Når disse oplysninger foreligger, vil Justitsministeriet vende tilbage til sagen.
Tilvejebringelse af oplysninger om retstilstanden i andre lande kan erfaringsmæs-
sigt være ressource- og tidskrævende. Det må derfor forventes, at der kan gå no-
gen tid – eventuelt flere måneder – før de ønskede oplysninger foreligger.”
Det er på baggrund af ovenstående desværre ikke muligt at besvare spørgsmålet
inden for den almindelige frist, der gælder for besvarelse af udvalgsspørgsmål.
Spørgsmålet vil blive besvaret så hurtigt som muligt, når Justitsministeriet har modta-
get de efterspurgte oplysninger.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann