Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 1977
Doknr.
328566
Dato
16-03-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 2. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 vedrørende beslutningsforslag nr. B 77 til social- og indenrigsministe-
ren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper
(EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren evt. med indhentelse af bidrag fra Justitsministeriet redegøre for, hvilke
hensyn i forhold til grundlovens § 29 der ligger til grund for, at Justitsministeriet ligestil-
ler grundlovens begreb ’umyndiggjort’ med værgemålslovens § 6 om fratagelse af den
retlige handleevne?”
Svar:
Social- og Indenrigsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Justitsministeriet. Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Justitsministeriet kan henvise til ministeriets besvarelse af 17. marts 2014 af spørgs-
mål nr. 644 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf bl.a. fremgår følgende:
”Grundlovens § 29, stk. 1, fastslår, at enhver, som har dansk indfødsret,
fast bopæl i riget og er fyldt 18 år, har valgret til Folketinget, medmindre
vedkommende er umyndiggjort.
Som det fremgår af Myndighedslovsudvalgets betænkning (betænkning
nr. 1247/1993), der dannede grundlag for den gældende værgemålslov,
må det efter forarbejderne til grundlovens § 29, stk. 1, antages, at det er
urådigheden over formuen (som en konsekvens af umyndiggørelsen), der
førte til, at man valgte at knytte tab af valgretten til umyndiggørelsen.
Fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 angår de
tilfælde, hvor et værgemål omfatter økonomiske forhold. Grundlovens §
29 må derfor indebære, at i alle tilfælde, hvor en person er frataget den
retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, må den pågældende efter
valglovgivningen fortabe valgretten, jf. hertil også Myndighedslovudval-
gets betænkning, s. 156-157. Der er efter grundloven således ikke mulig-
hed for at give personer, der som følge af værgemål efter værgemålslo-
vens § 6 har mistet deres retlige handleevne, stemmeret til folketings-
valg.””
Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann