Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 3 vedr. B76 Forslag til
folketingsbeslutning om flygtningefaciliteten for Tyrkiet af 8. marts
2016 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om der i de forpligtelser, som Tyrkiet skal opfylde for at
modtage de midler, der stilles til rådighed gennem flygtningefaciliteten for Tyrkiet,
indgår nogen form for krav til overholdelse af menneskerettighederne i
forbindelse med behandlingen af flygtninge og migranter. I forlængelse heraf
bedes ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det vil få, hvis
menneskerettighederne ikke overholdes?
Svar
Udenrigsministeriet oplyser, at facilitetens formål er at yde støtte til flygtninge og
værtssamfund i Tyrkiet i overensstemmelse med de forpligtelser, der er afspejlet i
EU-Tyrkiet handlingsplanen og EU-Tyrkiet erklæringen fra den 29. november
2015. Der er ikke knyttet menneskeretlig konditionalitet til faciliteten, men det
følger imidlertid af den fælles forståelse, jf. bilag 5 til beslutningsforslaget, at
Kommissionen er ansvarlig for at forvalte bidragene til faciliteten i overensstem-
melse med gældende regler, herunder den relevante EU-lovgivning, der udgør
retsgrundlaget for indsatserne og deres implementering.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk