Europaudvalget 2015-16
B 76
Offentligt
1609287_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 vedr. B76 Forslag til
folketingsbeslutning om flygtningefaciliteten for Tyrkiet af 8. marts
2016 stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen planlægger at sikre, at finansie-
ring tilvejebragt fra kasser, som er målrettet udviklingsbistand, herunder nærom-
rådeindsatsen, ikke benyttes til andre formål indeholdt i EU-Tyrkiet handlingspla-
nen som eksempelvis kystbevogtning eller andre aktiviteter, der har karakter af
grænsekontrol.
Svar
EU-Kommissionen har anført, at den økonomiske støtte til flygtningefaciliteten
for Tyrkiet vil ske i overensstemmelse med OECDs krititerier for udviklingsbi-
stand, og at medlemslandenes respektive nationale bidrag kan opgøres som udvik-
lingsbistand, da Tyrkiet ifølge OECD kategoriseres som et udviklingsland.
Danmarks bidrag på 286,1 mio. kr. vil derfor blive opgjort som udviklingsbistand.
I forlængelse heraf er det naturligt at finde finansiering inden for de forskellige
internationale bevillinger, der ligger på finansloven, som er målrettet udviklingsbi-
stand.
Regeringen er ved at se på, hvordan udgiften hensigtsmæssigt kan finansieres gen-
nem de forskellige internationale bevillinger, der ligger på finansloven. Det kon-
krete finansieringsmodel vil fremgå af et aktstykke, der oversendes til Folketingets
Finansudvalg snarest.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk