Til beslutningsforslag nr.
B 76
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Europaudvalget den [17. marts 2016]
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om flygtningefaciliteten for Tyrkiet.
[af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2016
og var til 1. behandling den 2. marts 2016. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Euro-
paudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til finansministeren til
skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret. ]
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
[Et
flertal
i udvalget (S, V, LA, RV og KF) indstiller be-
slutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (DF, EL, ALT og SF) indstiller
beslutningsforslaget til
forkastelse.
]
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har ikke tillid
til, at EU mod betaling af 22 mia. kr. – heraf 286 mio. kr.
for Danmarks vedkommende – til Tyrkiets håndtering af
flygtningesituationen kan opnå formålet, nemlig at reducere
strømmen af asylsøgere fra Tyrkiet til Europa. DF mener ik-
ke, at det er en gangbar løsning, at EU lader sig afpresse af
den tyrkiske regering til imødekommelse af tyrkiske ønsker
i forhold til EU såsom visumliberalisering, åbning af nye ka-
pitler i optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet og pekuniære
indrømmelser. EU bør fastholde Tyrkiet på overholdelse af
eksisterende aftaler, såsom den bilaterale aftale mellem
Grækenland og Tyrkiet om tilbagetagelse af asylansøgere.
Hvis EU for alvor ønsker at dæmme op for strømmen af
asylansøgere og migranter, er det for DF afgørende, at der
gøres op med princippet om at behandle flygtninge som ind-
vandrere, og dermed er det afgørende med et opgør med
perspektivet om permanent genbosættelse i Europa. Så læn-
ge forestillingen om et nyt hjem i Europa kan virkeliggøres,
vil strømmen til Europa fortsætte.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Kenneth Kristensen Berth (DF)
nfmd.
Peter Kofod Poulsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mikkel Dencker (DF)
Hans Kristian Skibby (DF) Marlene Harpsøe (DF) Morten Løkkegaard (V) Marcus Knuth (V) Erling Bonnesen (V)
Jakob Ellemann-Jensen (V) Jane Heitmann (V) Thomas Danielsen (V) Christina Egelund (LA) Merete Riisager (LA)
Rasmus Jarlov (KF) Jens Joel (S) Karin Gaardsted (S) Kaare Dybvad (S) Mette Gjerskov (S)
fmd.
Mette Reissmann (S)
Peter Hummelgaard Thomsen (S) Anne Paulin (S) Søren Søndergaard (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Finn Sørensen (EL)
Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT) Emrah Tuncer (RV) Holger K. Nielsen (SF)
DokumentId
Journalnummer