Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
B 69 Bilag 1
Offentligt
1622588_0001.png
http://www.danskevandloeb.dk
Klimaændring kræver handling
Oplæg til mødet med Miljø- og Fødevareudvalget den 20/4
Mødet skal afklare/uddybe en række facts af betydning for politikeres forståelse af behovet for forslag B.69,
d. 20/4, forud for 1. behandling af B. 69, d. 26/4.
Status:
Offentlige Danske vandløbs
drift og vedligeholdelse er fastlagt af det på gældende vandløbs regulativ
der er vedtaget af og forvaltet af den kommunale vandløbsmyndighed.
Dette indebærer at ønske om
at vandløbet skal kunne aflede større vandmængder end regulativet beskriver, skal/kan søges og
bekostes af bredejeren som en reguleringssag.
Vandløbs drift og vedligeholdelse gennemføres af den kommunale vandløbsmyndighed efter
vandløbsregulativets bestemmelser
der definere vandløbets skikkelse (bundkote, bundbredde, anlæg,
og 0/00 fald) samt vedtagne grødeskæringsterminer m.m., samt de lov og regulativ beskrevne
foranstaltninger, der sikre at vandløbets natur og miljøindhold er i overensstemmelse med vandløbets
klassificering.
Hovedparten af regulativer er gamle,
skrevet ca. 1950, miljø justeret med tillægsregulativer fra 1990.
Klimaforandringens samfundskonsekvenser:
klimaudviklingen 1950 - 2050 - 2100:
Mere årlig nedbør + ca. 150 m.m. Nedbør der årligt faldet efterår og vinter,
kræver større afledning.
Mere og længerevarende monsternedbør forår sommer efterår,
kræver opdateret grødeskæring.
Voksende befæstede arealer, byer, veje og pladser udgør i 2020 10-15 % af Danmarks areal.
Mildere vintre, varmere somre, højere vandstand, højere grundvand, mere vind, større skydække,
større døgnnedbør, færre frostdøgn, længere vækstperiode,
ændre natur og jordbrug.
Over 2 mia. kr. årligt er udbetalt i erstatninger (2006-2014) til dækning af oversvømmelses skader.
Vandløbene er nu for små til at lede den ekstra nedbør væk, og resultere i at store landområder
oversvømmes i lange perioder, hvilket skader flora og fauna.
Vandløbenes regulativmæssige skikkelse
er utilstrækkelig til at bortlede de øgede nedbørsmængder med samme hastighed som før
klimaændringen.
De gamle vandløbsregulativer kan ikke bortlede den øgede nedbør.
Druknede produktionsjorder betyder mindre opbygget plantemasse og tab af næringsstoffer
ved
udvaskning i stedet for indlejring og udnyttelse af planter, der har en dyb og aktiv rodmasse.
Konklusion:
Klimaændringen kræver en ændret vandløbslov
, med et statsligt pålæg til kommuner,
om at foretage en holistisk afvejning af natur og miljøinteresser med erhvervs- og samfundsinteresser.
Dvs. Staten har på grund af internationale pålagte forpligtigelser pålagt kommunerne at oparbejde
vandløbenes natur og miljøindhold til ”God Miljømæssig Standart”, på lignende måde må kommunerne
pålægges at opgradere vandløbsregulativerne så at vandafledning kan foregå uden samfundstab.
Klimasikring af 3. generation vandplaner 2021-2027, kræver udvikling af love og
bekendtgørelser, såvel som udvikling af vejledninger og nationale retningslinjer for arbejdet.