Folketingets Forsvarsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3235
Doknr.
347900
Dato
03-05-2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 19. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 4 til
B 61 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jeppe Jakobsen (DF).
Spørgsmål nr. 4:
”Hvor mange regionsrådsmedlemmer er i løbet af de seneste 10 år blevet nægtet
retten til at melde afbud til møder med den begrundelse, at det er et borgerligt ombud
at være regionsrådsmedlem?”
Svar:
Lovgivningen indeholder ikke regler, hvorefter regionsrådet eller andre skal godkende
et medlems afbud til et møde, eller om at Social- og Indenrigsministeriet skal oriente-
res herom. Ministeriet er derfor ikke i besiddelse af de ønskede oplysninger.
De i besvarelsen af spørgsmål nr. 2 beskrevne regler om kommunalbestyrelsesmed-
lemmers fravær og stedfortræderindkaldelse til møder finder efter regionslovens
§ 12, stk. 1, tilsvarende anvendelse for regionsrådsmedlemmer. Der henvises derfor i
øvrigt til besvarelsen af dette spørgsmål.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann