Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 61:

Forslag til folketingsbeslutning om borgerligt ombud for frivillige i Hjemmeværnet.

Af Jeppe Jakobsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 11.02.2016. 1. behandling 12.04.2016. Betænkning 12.05.2016).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Det er der. Værsgo til hr. Jeppe Jakobsen.

Tak. På vej herind hørte jeg et indslag i radioen om hjemmeværnets snarlige indsættelse på grænsen. Det er en af de største opgaver, staten nogen sinde har bedt hjemmeværnet om at løse – en indsats, som flere partier offentligt har bakket op om. Og det kan jeg godt forstå, for hjemmeværnets venlige, men ordentlige facon er præcis den kombination, der kræves ved en indsættelse i grænsekontrollen.

I dag har Folketinget så muligheden for at række hånden frem til de mennesker, man beder om så meget, og sige, at så stor en indsats som f.eks. grænsekontrol betyder så meget for staten, at vi vil beskytte deres jobsituation ved at lade indsatsen være omfattet af reglerne for borgerligt ombud. Og derfor vil jeg en sidste gang bede Folketingets medlemmer om at overveje, om ikke det ordentlige at gøre er at hjælpe dem, der hjælper Danmark så meget.

Tak til hr. Jeppe Jakobsen. Der er et par korte bemærkninger. Den første kommer fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo. Det var en fejl. Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokraterne.

Tak. Under førstebehandlingen af det her forslag spurgte jeg Dansk Folkepartis ordfører, om han kunne komme med et eneste eksempel på nogle, der havde henvendt sig og sagt, at der var et stort behov for det. Jeg har ret gode kontakter til hjemmeværnet. Der findes ingen eksempler. Det frivillige formandskab har ikke ønsket en sådan paragraf. Vi er Danmarks største frivillige organisation, og vi klarer det fint uden – det viser efterspørgslen på frivillige folk til grænsen også. Så jeg ved ikke, hvad det er for et problem, som Dansk Folkeparti forsøger at løse her. Det er ikkeeksisterende.

Ordføreren.

Jeg skal da beklage, at den kommitterede for Hjemmeværnet ikke er i bedre samklang med hjemmeværnet end som så, for hvis den kommitterede for Hjemmeværnet nu huskede tilbage, ville han jo huske, at der var engang, hvor man bad hjemmeværnet om at løse en indsats i Kosovo. Det gik også ganske glimrende i starten, men så måtte man hen mod slutningen erkende, at man havde udtømt mulighederne, fordi der ikke var flere, der havde muligheden for at stille sig til rådighed for hjemmeværnet til sådan en indsats, og derfor måtte man lade hæren tage missionen tilbage. Vi frygter i Dansk Folkeparti, at det samme kan ske igen. Derfor vil vi gerne give den her håndsrækning til hjemmeværnets medlemmer og sige, at når vi beder dem om noget så vigtigt som grænsekontrol, er det at betragte som et borgerligt ombud. Det burde i vores optik alle andre også kunne se, altså at det er så vigtigt og af så stor betydning for staten, at den opgave bliver løst.

Hr. Bjarne Laustsen.

De faktuelle kendsgerninger er ikke, som ordføreren her fortæller. Det var helt naturligt, at hæren ønskede at tage en bevogtningsopgave tilbage i Kosovo, for der er en arbejdsdeling. Det, der er sagen, er, at når hjemmeværnet bliver spurgt om noget, så løser vi opgaven. Vi stiller simpelt hen op, og det gør vi også uden borgerligt ombud. I en frivillig organisation ønsker vi ikke, at der skal være et beslutningsforslag som det, Dansk Folkeparti beder om. Der er ingen eksempler på det. Og jeg har sidst tjekket det op ved at spørge hele landsrådet, om der er nogen, der ønsker en sådan paragraf. Nej, det er der ikke. Og derfor er der ikke behov for forslaget.

Ordføreren.

Det må jo så betragtes som et udtryk for hjemmeværnets loyalitet, at når den kommitterede spørger dem, klapper de hælene sammen, men når de efterfølgende kommer til møde på mit kontor, så har de en anden indstilling til tingene.

Tak til ordføreren. Så har forsvarsministeren bedt om en bemærkning. Værsgo.

Jeg vil starte med at udtrykke stor enighed med hr. Jeppe Jakobsen i forhold til rosen til hjemmeværnets mange frivillige og den enorme indsats, de yder hver eneste dag, hvert eneste år. Når man alene kigger på 2015, trådte, hvis ikke jeg husker forkert, hjemmeværnet 2.323 gange til, altså alene i 2015. Det fortjener ros!

Der er ikke noget, der tyder på, det er svært for de frivillige at få mulighed for at udøve deres hverv som hjemmeværnsfolk. Selv nu, hvor vi beder dem om at hjælpe med en opgave, som er længerevarende, og hvor det ikke er frivilligt længere, nemlig at bistå politiet ved grænsen, er tilslutningen de steder, hvor hvervningsprocessen er i fuld gang, og hvor man holder hvervningsmøder, større end det behov, der aktuelt rent faktisk er der, og det er vel at mærke, hvor det handler om længerevarende kontrakter.

Det vil sige, at den enkelte frivillige jo, inden vedkommende møder frem, går jeg stærkt ud fra, har haft en god snak med sin arbejdsgiver og har haft en dialog om, om det kan passes ind, sådan at vedkommende f.eks. i 5 måneder varetager en opgave for hjemmeværnet mod betaling. Vedkommende kan selvfølgelig ikke passe sit arbejde samtidig, men det finder man løsninger på.

Det er derfor, jeg synes, det er så centralt, at vi ikke ændrer på den frivillighedskultur, for det ville man rykke ved, hvis man begynder at operere med borgerligt ombud. Og når noget virker, skal man ikke ødelægge det. Det vil være min afsluttende bemærkning til det.

Tak for det. Ministeren skal lige blive her et øjeblik, for hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokraterne, har en kort bemærkning.

Jeg er helt overraskende ikke uenig med ministeren, tværtimod er jeg meget enig. Men jeg vil godt høre, om ministeren har registreret, at der skulle være hjemmeværnsfolk, der havde henvendt sig om, at de ikke kunne få fri fra deres arbejde og har spurgt, om man skulle have sådan et system, hvor man kaldte det frivillige arbejde for ombud.

Jeg kan også oplyse ministeren om, at til de 140 jobs, der er i udbud nede ved grænsen, er der over 400 frivillige folk, der har sagt, at dem vil de gerne byde ind på enten et par måneder eller, som ministeren er inde på, hele perioden, altså det halve år, som det foreløbig løber.

Så det ser ud til at gå ganske udmærket uden borgerligt ombud.

Ministeren.

Jeg er meget imponeret over, at hjemmeværnet, selv når man går fra at skulle løse opgaver, der foregår en enkelt dag eller en hel weekend, til at man pludselig skal binde sig fuldtids i flere måneder, også der er parat til at stille op. Jeg er ikke blevet mødt med, at det har været et problem generelt set. Det er jo ikke det samme, som at der ikke ville kunne findes eksempler derude, hvor en hjemmeværnsfrivillig er gået til sin arbejdsgiver og arbejdsgiveren har sagt, at det altså virkelig er et dårligt tidspunkt, fordi de har så meget at lave, og hvor man så ikke har kunnet finde en løsning lige i det konkrete tilfælde. Det er bare ikke et generelt problem.

Man skal jo huske på, at hvis man gjorde det til en ret, ville det måske betyde, at arbejdsgivere fremover ville være lidt bekymrede ved at ansætte en hjemmeværnsfrivillig, fordi man vil vide, at nu er det ikke længere noget, man taler sig til rette om, men noget, medarbejderne kan forlange af arbejdsgiveren. Og så ved arbejdsgiveren dybest set ikke, om vedkommende har sine medarbejdere til rådighed.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti.

Med den argumentation, som ministeren sluttede af med, kan man jo også sige, at så bør vi fjerne reglerne om borgerligt ombud for byrådsmedlemmer, da det ellers vil tilskynde chefer rundtomkring på arbejdspladserne til at fravælge folk, der er politisk engagerede, fordi de er beskyttet af reglerne om borgerligt ombud. Mener ministeren, og er det regeringens holdning, at vi skal fjerne reglerne om borgerligt ombud for byrådsmedlemmer, fordi det ville stille dem bedre i deres jobsituation?

Ministeren.

Nej, det har regeringen ikke noget forslag om. Men at min argumentation giver mening, og at der findes kommunale byrødder, der i forhold til deres private karriere ved siden af har kunnet mærke, at de var politisk aktive, er jeg ret overbevist om.

Hr. Jeppe Jakobsen.

Vil ministeren så i det mindste ikke forholde sig til den her håndsrækning, som forslaget jo også er, den anerkendelse af, at når det handler om så stor en indsats og med så afgørende betydning for staten, må det naturligvis være et borgerligt ombud, at man bidrager til at løse den opgave – altså den håndsrækning til de tusindvis af mennesker, som hver evig eneste dag løser opgaver for staten? Der er nogle af de opgaver, der er så store og så vigtige for staten, at staten selvfølgelig bør anerkende det som et borgerligt ombud, at de bliver løst.

Ministeren.

Vi kommer ikke til at brydes om, hvorvidt den indsats, som tusinder af danskere udfører ved et medlemskab af hjemmeværnet, er anerkendelsesværdig. Det kommer vi aldrig til at blive uenige om. Men anerkendelsen kan udtrykkes også her i dag, uden at vi skal ændre ved den lovgivning, der eksisterer om det at være frivillig. Jeg mener, vi er inde at røre ved noget af det, der er essensen i at være frivillig, nemlig om man skal ind og lovgive om, at det skal have sådan en mere pligtmæssig karakter, som det ville medføre, hvis man havde borgerligt ombud.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Altså, jeg må sige, at jeg ikke rigtig forstår argumentationen. Og jeg forstår slet ikke, at hr. Bjarne Laustsen, som jo sidder centralt i hjemmeværnet, affærdiger det her supergode forslag. Set ud fra en rimelighedsbetragtning vil jeg bare spørge: Er det rimeligt, at det er et borgerligt ombud for hjemmeværnsfolk – dvs. folk, vi sætter til at passe på vores grænser – altså at vi giver dem den anerkendelse, at det er så væsentligt, at det selvfølgelig i forhold til arbejdsgiveren er et borgerligt ombud at stå nede ved grænsen? Det synes jeg er en rimelighedsbetragtning, som jeg ikke kan forstå at man kan være imod.

Ministeren.

Det er grundlæggende, fordi jeg ikke mener, vi gavner de frivillige i hjemmeværnet ved at gøre det til et borgerligt ombud. Jeg tror, der er noget enormt sundt i, at det, at man skal have fri fra sit arbejde i givne situationer, ved øvelser eller andet, foregår i en god dialog med ens arbejdsgiver. Det tror jeg er til gavn for den enkelte frivillige, og det tror jeg sådan set også er til gavn for arbejdsgiverne.

Så kan man sige: Hvordan fungerer det? Jamen det fungerer jo godt. Det er det, der er min hovedpointe, nemlig at hjemmeværnet ikke har et generelt problem med, at deres frivillige kan finde tid til at være frivillige. Og jeg er så personligt nogle gange lidt imponeret over, at man både kan have et arbejde, en familie og så lægge det der antal timer frivilligt ved siden af. Det siger noget om engagementet.

Hr. Christian Langballe.

Præcis på grund af det, som ministeren afsluttede med, er det da rimeligt, at man gør det til et borgerligt ombud. Altså, jeg må sige, at når vi nu er så glade og taknemlige for, at hjemmeværnet nu er med til at passe på vores grænse, hvorfor kan man så ikke gøre det til et borgerligt ombud? Jeg må sige, at jeg faktisk ikke begriber det.

Ministeren.

Jamen Folketinget kan jo, hvad Folketinget vil. Men jeg mener ikke, lovgivningen nødvendigvis altid skaber de resultater, som der bliver diskuteret her. Altså, jeg mener, at når man har en lang tradition for frivillighed i hjemmeværnet og det virker, hvorfor er det så, at vi skal gå ind og lave det om, hvorved vi risikerer at opdyrke nogle nye problemer, som vi ikke har i dag, nemlig samspillet mellem en arbejdsplads og det at være frivillig?

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det. Enhedslisten er jo imod det her forslag, hvilket forsvarsministeren selvfølgelig er bekendt med.

Når jeg har taget ordet, er det, fordi der tidligere skete noget ret banebrydende i Folketinget, da hr. Jeppe Mikkelsen var på talerstolen og var i dialog med hr. Bjarne Laustsen, nemlig at Dansk Folkeparti udtrykte frygt og bekymring for, at sandheden ikke kommer frem, altså at folk i hjemmeværnet, som jo er en del af forsvaret, ganske enkelt ikke tør sige sandheden af frygt for deres overordnede. Det er en diskussion, vi har haft tidligere i Folketinget, nemlig om der skulle indføres en whistleblowerordning, så man undgik den situation, at eksempelvis en whistleblower som Anders Kærgaard skulle blive jagtet.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre fra forsvarsministeren – nu, hvor der er en situation, hvor det ikke bare er Enhedslisten, men også en del af det parlamentariske grundlag for regeringen, nemlig Dansk Folkeparti, som udtrykker bekymring for ytringsfriheden i forsvaret – om det er sådan, at forsvarsministeren vil overveje indførelsen af en whistleblowerordning.

Forsvarsministeren.

Jeg kan simpelt hen ikke genkende, at der skulle være en frygt i forsvaret eller i hjemmeværnet for at bruge sin ytringsfrihed. Som minister er det jo lige ved, at jeg synes, de gør det ganske meget, og det giver så en god og sund debat. Men at det skulle være sådan en flok mennesker, vi har, der ikke siger, hvad de mener, og hvad de står for, kan jeg simpelt hen ikke genkende.

Hr. Nikolaj Villumsen igen. Jeg skal lige sige, at det, vi diskuterer her, jo er borgerligt ombud for frivillige i hjemmeværnet.

Jeg har selvfølgelig fuld forståelse for det. Men det er en alvorlig sag, hvis vi har en situation, hvor ansatte i forsvaret ikke har ytringsfrihed, og hvor folk i hjemmeværnet ikke tør sige sandheden om, hvordan det i virkeligheden fungerer. Så jeg er selvfølgelig trist over, at forsvarsministeren ikke stiller sig positivt over for forslaget om oprettelse af en whistleblowerordning i forsvaret. Men jeg kan glæde mig over, at det også er blevet en bekymring for Dansk Folkeparti, og så håber jeg, at vi efter den her banebrydende melding fra Dansk Folkepartis side kan få et godt samarbejde om at presse på for at sikre de ansatte i forsvaret ytringsfrihed.

Forsvarsministeren.

Altså, jeg synes, det er noget regulært pjat, at den her debat, som er en ordentlig og god debat om, hvorvidt der er behov for at indføre et borgerligt ombud, skal blive til, at der ikke er ytringsfrihed i hjemmeværnet og i forsvaret. Det er noget pjat, og jeg hørte ikke Dansk Folkeparti udtrykke det.

Tak til forsvarsministeren. Jeg skal høre, om der er flere, der ønsker ordet?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 22 (DF), imod stemte 84 (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.